Kærlighed og parforhold
-
Efter en ærgerlig date skal du det her
Læsetiden er: 3 minutterEfter en ærgerlig date skal du det her
Du har glædet dig til jeres møde efter, at I har skrevet sammen. Måske længe. Han virker skøn og dejlig – og du tænker, at han kunne faktisk godt være din the one.
Men på daten kan du ikke rigtig genkende den mand, du sidder overfor. Han er ganske anderledes. Og det føles som om, at du har sat dig ved et forkert bord, for den kemi, den tiltrækning, den flirt, den mand, du har skrevet med er som forsvundet.
Ham du sidder overfor virker ikke til at være interesseret i at lære dig at kende. Han fortæller mest om sig selv. Sine rejser. Sit job. Sine ekskærester. Han spørger dig ikke om noget. Det føles næsten som at være til et foredrag. Eller et teaterstykke, hvor du er modtager, der blot skal klappe på de rigtige tidspunkter.
Og som daten skrider frem, sidder du med en følelse af forvirring, og du konkluderer, at du er uinteressant. At du ikke har noget at byde på. At du ikke er noget værd. At du aldrig skulle have været dukket op.
Men stop, kære skønne dig.
Stop.
Jeg taler ofte med kvinder, der fortæller det beskrevne dating-scenarie. Mange af dem fortæller, at de får lyst til at gå hjem under dynen og melde sig ud af jagten på kærlighed. Og det ER også let af få lyst til at passe på sig selv i en sådan grad, at man trækker stikket, for det gør for ondt at smide sig selv ind i denne russiske dating-roulette, når det ender med, at man sidder og føler sig uinteressant, dum, grim og mindre værd på en date.
Kort sagt: mange kvinder vender oplevelsen indad.
Men hvad skal du så gøre i stedet?
Du skal det her.
Du skal vende dine dates på hovedet.
Du skal se det om, at det er manden du er på date med, der skal vise dig, at han er god, værd og værdig at have i dit liv. Og det var ham her ikke.
Mange af os kommer ganske ubevidst til at tænke, at det er os, der er i spil. Det er os, der skal sælge varen overfor vores date. At det er os, der skal prøve at være det, vores date søger.
Men det er stik modsat.
Han skal vise, at han er “god nok til os”. For ville du have ham i dit liv, der på jeres date ikke forstår eller formår at være en gentleman. En god samtalepartner. Et godt menneske. Eller hvad nu din mave siger, er en dealbreaker. Det tænker jeg ikke, at du ville.
Men vi kommer ofte til at se det som, at det er os, der er noget galt med, når daten viste sig at være ærgerlig.
Jeg foreslår dig dette på din næste date:
Mød op på din date med et selvkærligt mindset – at du allerede er værd.
Daten er til for, at du kan se, om han kan matche dig og dine krav og ønsker. Ikke omvendt. Han skal vise dig.
Og hvis han så ikke gør det. Formår det. Gider det. Kan det. Så skal du vende det på hovedet og se på den “ærgerlige date”, som blot en, der ikke levede op til din standard, dét du ønsker i dit liv.
Se på din date lige som du ser på så meget andet i din tilværelse: Du køber jo heller ikke et par nye sko med hjem, fordi ekspedienten siger, at du skal. Du køber skoene, hvis du kan lide dem, fordi de passer dig, fordi de er det, du ledte efter.
Og jo, nogle gange må vi godt sammenligne med med et par sko ;-))
Pas på dig
Følg eller del
Du vil muligvis også synes om
Tro på en mand når han fortæller dig dette
18. februar 2022Her er hvorfor det kan føles hårdt at blive afvist af en date
12. marts 2022Nej kærlighed er ikke nok. Her er hvad der skal til
25. februar 2022 -
Jo, han viser dig præcist hvordan virkeligheden er
Læsetiden er: 4 minutterArghh… ham jeg dater er bare slet ikke til at finde ud af.
Jeg ved ikke, om han vil noget seriøst. Jeg ved ikke, om det er mig han vil have. Jeg ved ikke, om vi er et par. Eller om vi bare er friends with benefits. Jeg ved ikke hans intentioner. Om han er oprigtig vild med mig. Eller om han overhovedet gider mig.
Jeg er forvirret. Og jeg får ikke rigtigt et svar fra ham.
Sådan har jeg hørt utallige kvinder sige, når de er på datingmarkedet. Og forsøger at opbygge en relation til en mand.
Men kære skønne dig… vi mennesker fortæller andre meget mere end vi ved. Så faktisk sender han dig langt mere information end du tror.
For at finde ud af, hvad han egentlig “er for en” ville det jo være smart og en lige til højrebenet, at vi blot spurgte hinanden direkte: “hvad er du her for, hvad søger du?”. Men mange er enormt bange for at tage netop dén snak.
Måske tænker du, at den slags snakke kan man da ikke tage. Måske har du noget med i bagagen, der siger, at man skal give alle en chance. Måske har han sendt dig mixed signals, så du liiiige ser tiden lidt an. Måske er du ikke selv heeeeelt sikker på, hvad du vil. Måske er du bange for, at han giver dig et vævende svar, som gør dig usikker på, om han er reel. Måske er du lige frem bange for, at han er ærlig overfor dig og siger, at han bare er ude på at have det sjovt. Måske er du bange for, at han “bare bruger” dig. Måske har du virkelig brug for, at denne her gang skal det bare lykkes. Måske måske måske.
Så det ender ofte med, at du sidder med flere spørgsmål end svar, når du dater eller indleder et nyt forhold. Og det kan give utryghed og usikkerhed. I enhver ny relation er der helt naturligt en lang indkøringsfase, hvor man skal se hinanden an. Swinger vi sammen, er der kemi, tiltrækning og noget, der kan binde os sammen. Og den slags tager tid. Og det kan faktisk give en usikkerhed, hvis vi så brændende ønsker os, at han bliver vores. Dén usikkerhed er helt naturlig og er en del af gamet.
Hvor det IKKE bliver en dejlig kildren i maven af sunde flagrende sommerfugle er, når vi bliver utrygge. Når vi oplever, at vi har svært ved at afkode den anden. Når den anden virker til at være alle vegne i sin kommunikation og handlinger. Når vi ikke kan finde hoved og hale i, hvad han er for en og hvor han vil hen.
Men faktisk så viser han dig her præcist, hvordan virkeligheden er.
En mand der ikke viser dig, hvad han vil. Som ikke lader dig få vished. Som udsender mixed signals. Han viser dig ganske tydeligt, hvordan virkeligheden er.
Alle hans ord og handlinger fortæller dig, hvad du skal vide. Også når han ikke handler. Også når han ikke er præcis. Så er det faktisk præcis information til dig!
Men mange gange handler det om, om vi har lyst til at se virkeligheden. Om vi har mod til at se den. Afkode den. Om vi hviler nok i os selv til at sige fra. Hviler i os selv nok til at sige tak for denne gang. Når han fortæller dig præcist, hvordan virkeligheden er… gennem hans uskarpe ord og adfærd.
Når han viser os en virkelighed, vi ikke finder attraktiv. Som ikke giver os den ro i maven. Som ikke opfylder vores behov i en relation. Skal vi finde modet til at træde ud af dansen. For så er han ikke længere den dansepartner, du skal valse videre med.
Det lyder simpelt. Og det er det også. Hvis vi forstår at være selvkærlige og se andre mennesker, som de virkelig er.
Pas på dig
Du vil muligvis også synes om
Dater du Peter Pan?
22. juli 2022De skjulte tegn på at ham du onlinedater er giftig
11. april 2022Hvorfor vi har konflikter i parforholdet
23. marts 2022 -
Se en real life narcissist in action i filmen Tinder Swindler
Læsetiden er: 3 minutterKender du den præcise opskrift på, hvordan en narcissist får dig hooked?
I den prisbelønnede dokumentar fra 2022 The Tinder Swindler følger vi 3 kvinder, der gennem et helt uskyldigt match på Tinder bliver indblandet i den israelske mand Simon Levievs vantittige verden. Et spil af love bombing, manipulation, løgne og big business. For det viser sig, at han har scammet og franarret kvinder verdenen over det, der svarer til 60 millioner kroner. Og disse 3 kvinder er ingen undtagelse.
Det interessante ved denne dokumentar er, at vi får et præcist indblik i, hvordan en narcissist trækker deres udsete ofre gennem et helt fast system af lovebombing, manipulation, drama og trusler. Og selvom Simon Leviev arbejder i et luftlag med fancy 5-stjernede hoteller, privatfly og eksklusive middage, så er det præcist den samme opskrift en “almindelig” narcissist benytter overfor dig og mig.
Vi får en indblik i, hvordan han først tæppebomber kvinderne med fantastiske kærlighedserklæringer, smukke blomsterbuketter og rejser. Vi ser også hvordan han, når han har vundet kvindernes tillid og hjerte, stille og roligt begynder sit drama og den typiske narcissistiske uro indenfor “hjemmets 4 vægge”… i dette tilfælde, at han udnytter kvindernes forelskelse til økonomisk at kunne udleve sin ekstravagante livsstil (for at kunne lokke nye kvinder ind i sit net), at han tilsidst devaluerer dem på det groveste med trusler – når han oplever, at kvinderne ikke makker ret.
The Tinder Swindler er en fantastisk dokumentar og klart et kig værd. Du vil sidde både blown away over hans syge spil. Men du vil også kunne bruge filmen til læring. Læring om hvordan alle narcissister “arbejder”. Hvordan de følger en ret præcis og enslydende opskrift, når de skal have kvinder i deres net. Hver gang. Og det uanset om narcissisten spiller stenrig diamantsøn – eller om han er den mand, du har været på en date med på din lokale café en tirsdag aften. Opskriften er ens.
Dokumentaren er spækket med ægte sms-er, facetime-optagelser og lydbeskeder, som Simon Leviev sendte til de 3 ofre. Og du vil se, at han eksempelvis benytter samme formuleringer i beskeder hver gang ved hver ny kvinde. Han benytter også samme drama-historier, samme billeder og samme future faking taktik.
For dig som har været udsat for en narcissist, vil dokumentaren være en hårrejsende men også et lærerigt gensyn med en real life narcissist in action – og alle de tricks og skjulte og raffinerede manipulationsteknikker, de bruger. Og hvis du ikke har været i nærkontakt med en narcissist, kan dokumentaren være med til at skærpe din opmærksomhed på giftige mennesker, hvis eneste mål er at udnytte dig og mig gennem et skuespil af dimensioner.
Pas på dig
Du vil muligvis også synes om
Stop med at søge din healing hos en usund person
19. februar 2021Sådan afkoder du narcissistens tale
18. april 20219 måder at gå GREY ROCK overfor en narcissist
23. august 2021 -
Dater du Peter Pan?
Læsetiden er: 4 minutterEr din kæreste udfordret på voksenlivet? På ansvar og forpligtelser?
Din date eller partner er skøn. Han er charmende, legende og ret sexet. Og han kan tiltrække kvinder som fluer sværmer om en sukkermad. Men du mærker også ofte, at der er et eller andet off ift. din partner (eller ham du dater).
Har du har en følelse af, at han inde bag sit voksne ydre bare er “en stor dreng”? Oplever du igen og igen, at han ikke virker følelsesmæssig moden? Lever og agerer han som om, han var 20 år – og hvor han ofte slår alvorlige emner hen med en joke eller en humoristisk bemærkning? Virker han ikke synderligt interesseret i at udvikle sig følelsesmæssigt? Tage ved lære af erfaringer og andres budskaber til ham?
Slår han baglæns kolbøtter, når det bliver for alvorligt og krævende? Reagerer han negativt, når hans behov og ideer må lidt bag i køen i relationer eller situationer, hvor der skal indgåes kompromisser? Og lader han dig stå med ansvar og beslutninger – eller med frustration, forvirring og en følelse af forladthed?
Virker han oftest mest interesseret i her og nu og har ikke lyst til at tale fremtidsplaner? Virker det nogle gange som om, at romantiske ord, fysisk berøring og sex i jeres relation er hans største (og eneste) fokus? Mangler du at opleve tryghed og vished i forhold til jeres relation? Har du en følelse af at jeres forhold aldrig rigtig er i ro? Virker han søgende og altid “lidt på vej videre”?
Så dater du måske en mand med Peter Pan Syndrom. En man-child.
En mand der ikke har lyst til at være en del af voksenlivet. Men som har låst sig selv fast i en ukompliceret og sorgløs teenage-ligende tilværelse. Selvom han er både 40, 50 og 60 år gammel.
På film bliver han ofte portrætteret som den charmende sexede surfer-dude, der lever fra hånden til munden og ikke skænker dagen i morgen en tanke.
Men faktisk lever han i blandt os. Han er din date, din partner eller dine børns far.
En mand med Peter Pan Syndrom lever på mange måder i en fantasiverden, hvor han er fri af ansvar, forpligtelser, voksenlivets alvorligheder og andres ganske plausible forventninger til ham. Hans fantasiverden er til gengæld fyldt med jagten på at blive til mere her i tilværelsen. Han kan fantasere om at blive berømt, anerkendt og kendt. Han kan drømme om at leve en tilværelse i sus og dus. Og han kan have en vis portion storhedsvanvid i forhold til hans reelle formåen og evner.
Som partner til en Peter Pan mand, er du aldrig helt tryg. Din mave er aldrig helt i ro. Og du har en oplevelse af, at du ikke rigtig “har ham”, for han “kan jo ikke love dig noget”. Dermed kan det være temmeligt stressende følelsesmæssigt at være i en relation med en Peter Pan.
Hvorfor udvikler en mand Peter Pan Syndrom?
Peter Pan Syndrom er ikke en diagnose. Men en måde at være i tilværelsen. Kvinder kan iøvrigt også sagtens være en “Peter Pan”. Mange gange har en Peter Pan mand være udsat for en eller anden form for omsorgssvigt i barndommen. Det kan være fysisk eller følelsesmæssigt omsorgssvigt. Både at han ikke er blevet taget sig af af sine forældre, eller han været udsat for overgreb eller fysisk eller psykisk vold – eller at han er blevet forkælet og curlet af sine forældre i en ekstrem grad.
Når et barn ikke oplever at få lov at udvikle sig på en sund, kærlig og alderssvarende måde, kan det helt ubevidst gribe til forskellige overlevelsesstrategier for at beskytte sig selv, hvor Peter Pan adfærden altså er en af dem. Og når barnet så vokser op, har det lært sig selv, at ansvar er farligt, at de er sig selv nærmest. Og at relationer til andre kun kommer til at gøre ondt og derfor er det bedst, at disse er flygtige.
Så hvad kan du gøre, hvis du er på vej ind i forhold med en Peter Pan mand? Eller hvis du allerede ER i et long term forhold til denne type mand?
Peter Pan mænd kan være vanskelige at omvende. Oftest kræver det, at han tager et langt og dybt kig ind i sig selv. Og hvor han har mod og evne til at se sig selv og sine handlinger udefra. Det er dog ofte en meget lang og sej vej. Men ikke umulig, hvis han er villig til at ændre sig.
Det bedste du kan gøre er at lytte til din egen mavefornemmelse. For den fortæller dig, hvordan du har det i din relation. Mærker du, at du er i uro, er det tid til at lave en hård opbremsning og finde ud af, hvad dine dealbreakers er for, at du kan være i et forhold.
Den uro som en Peter Pan mand skaber i et forhold er meget usund at være i. Når følelsesmæssig uro bliver en konstant følgesvend, er det et enormt rødt flag, som vi ikke må ignorere. Det er et signal til os om, at vi ikke er, hvor vi skal være. Derfor er det op til os at have mod til at passe på os selv. Og gøre det, der er nødvendigt for, at vi selv kan trives og have ro i tilværelsen.
Pas på dig
Du vil muligvis også synes om
Jo, han viser dig præcist hvordan virkeligheden er
21. september 2022Hvorfor vi har konflikter i parforholdet
23. marts 2022De skjulte tegn på at ham du onlinedater er giftig
11. april 2022 -
Lad ikke andre bygge dit hus
Læsetiden er: 3 minutterLader du andre bestemme, hvordan du har det med dig selv?
Du vil måske svare “nej da!”. Men faktisk lader vi andre mennesker bestemme ret meget over os. Vi er bare sjældent bevidste om det. Og dét kan blive dyrt for os.
Så hvad betyder det, at vi ikke skal lade andre bygge vores hus?
Forestil dig at du rent faktisk er ved at bygge et hus. Et rigtigt hus. Du skal bygge fundamentet, vægge og tilsidst have tag på. Du har indkøbt cement, mursten og mørtel. Og du går i gang.
Men så kommer din kollega med nogle mursten, der er lavet af blævret gele (fordi det synes han er det rigtige). Dernæst kommer dine forældre med nogle mursten, der er lavet af løse sandkorn. Og din mand kommer med mursten, der er lavet af alt for store granit-stykker. Og din svigermor kommer med sten, der har været brugt så mange gange før, at de er ved at gå i opløsning. Og sådan kommer alle, du kender, med hver deres sten til DIT hus.
Du bygger huset færdigt med dine egne sten og med alle de sten, du har modtaget.
Men hvordan tror du det hus er? Er det solidt og kan holde til alt slags vejr – og i mange år?
Eller er det med sine meget brogede materialer sårbart og meget udsat i regn, rusk og uvejr? Og kan ligefrem risikere at falde sammen, fordi materialerne er én stor forvirring?
Lige præcist sådan er det også med os mennesker, når vi lader andre bryde ind med alt for meget, som er DERES meninger, holdninger, begrænsninger, fordømmelse, drømme mm.
Når vi glemmer at stå forankret i det, der er godt og sundt for os. Så kommer vi til at sige ja tak til andres byggematerialer. Men det er jo DERES. Ikke vores.
Så hvad kan vi gøre i stedet? Hvordan kan vi bygge et hus til os, som er stabilt og som kan klare alt det, det skal kunne?
Vi kan sørge for, at alle eller så mange som muligt af byggestenene er VORES. Nogle vi selv har lavet. SELV har designet. Som vi er tilfredse med. Og har tænkt over.
Vi kan også godt sige ja til andres byggematerialer. Det gør vi ved at sige ja tak til de byggematerialer, som gør noget godt for vores hus. Sige ja tak til de byggematerialer, som vi ved bringer et plus.
Og ved at sige nej tak til de byggematerialer, som gør vores hus ustabilt, usikkert og ikke sundt at være i.
Og hvad gør vi så, når andre kommer med byggesten, vi ikke vil have?
Vi siger et klart nej tak. Eller vi kan stille dem et sted i haven, hvor vi er ok med, at de står. Hvor de ikke rigtigt gør noget. Ikke påvirker os. Men vi bruger ikke de dårlige byggesten til at bygge VORES hus med. De kommer aldrig i nærheden af husets egentlige konstruktion.
Fordi vores hus er det vigtigste hus, vi kommer til at bygge i vores egen tilværelse.
Det handler om at komme til at kende os selv. For på den måde lærer vi, hvad der er godt for os. Og vi kommer til at stå stærkere i os selv. Vi lærer at turde sige nej tak til byggematerialer eller mennesker, som ikke skal have lov at påvirke vores selvværd og vores selvkærlighed.
Pas på dig
Du vil muligvis også synes om
Narcissisten og de sociale medier
19. februar 2021Hvorfor bliver narcissister overhovedet gift?
20. juli 2020Narcissister og kærlighed
19. februar 2021 -
De skjulte tegn på at ham du onlinedater er giftig
Læsetiden er: 3 minutterPludselig blev vores online dating ikke særlig rar…
Når du (online)dater en giftig person, er det kun et spørgsmål om tid, hvornår han viser sit sande jeg. Men nogle gange kan det tage tid for os at opdage, at han er bad news. Både fordi han er en mester i forklædning – OG fordi vi bliver dating- og kærlighedsblinde. Og derfor ikke opdager de skjulte tegn, som han udsender.
Mange starter deres dating online. Og allerede her er der ting, som du kan kigge efter, og som som regel indikerer, at personen har issues som det hedder på moderne dansk. Altså at han eksempelvis er mig-mig-mig-orienteret, at han vil komme til at såre dig eller forlade dig. Eller at han slet og ret har narcissistiske tendenser.
Advarselslamperne kan være:
1. Han spørger ikke meget til dig og din tilværelse. Og du ender ofte med at spørge ham, hvorefter du så selv fortæller fra din dag og din tilværelse, fordi han ikke stiller interesserede spørgsmål til dig.
2. Han kalder dig skat, honey, baby og andre kaldenavne ret hurtigt i jeres online korrespondance. Og inden at I overhovedet har set hinanden. Umiddelbart kan det føles enormt romantisk, men mange gange er den slags et udtryk for, at du bliver love bombet.
3. Han er utålmodig, hvis du ikke svarer på hans beskeder ret hurtigt. Og hvis du eksempelvis skriver, at du liiiige står midt i at lave mad til ungerne eller noget andet helt lavpratisk, så er det som om, at han ikke respekterer dig, og det du står i lige nu.
4. Han er lang tid om at svare. Og du får en opfattelse af, at han konstant laver noget andet, som er mere interessant.
5. Han går pludselig ud af jeres korrespondance selvom, I er midt i en ping-pong samtale. Pludselig er han “væk”. Og når han er tilbage, flere timer senere eller måske ligefrem først næste dag, er der ingen forklaring til dig.
5. Han skriver modstridende ting. For eksempel synes han det ene øjeblik, at et emne ikke er egnet til at diskutere online. Men bør vente til jeres IRL face to face møde. Og næste øjeblik er han ved at spamme dig i irritation med, hvorfor du ikke ønsker at svare på hans beskeder omkring netop dette specifikke emne. Der er noget crazy ved hans skiftende adfærd/humør.
6. Han har en broget barndom. Og sætter sig selv i en offerrolle. Og fortæller om narcissister, psykopater og familiemedlemmer, som han ikke ser længere eller har et anstrengt forhold til. Dette kan sagtens være rigtigt, men det kan være et tegn på, at du står overfor en person med mange personlige udfordringer og ubearbejdede issues – og ligefrem er narcissist selv.
7. Han vender hurtigt i jeres relation samtalen henimod udseende, sexlegetøj, sexerfaring og at I skal have sex, når I ses (første gang). Og han kan finde på at bede om, at du sender ham billeder.
8. Han spekterer dig ikke. Og accepterer ikke, hvis du for eksempel skriver, at du gerne vil vente lidt med at snakke om et emne til, I mødes IRL. Eller at du har en regel om, at du først sender billeder, når I er begyndt at komme sammen. Men begynder i stedet at presse dig eller skabe en underlig og ubehagelig stemning i jeres online tråd.
9. Mange giftige personer med narcissistiske træk bryder sig ikke om, hvis du fortæller, at du ved en masse om narcissisme. Så sikkert som Amen i kirken, vil han fordufte enten på dramatisk vis eller ghoste dig, fordi han ved, at han ikke har en chance med dig, der kender for meget til red flags.
Har du oplevet flere skjulte tegn, når du dater, er du velkommen til at dele dem annonymt her under. Så andre kan få gavn af dine erfaringer.
Pas på dig
Du vil muligvis også synes om
Hvorfor narcissisten altid forlader dig i kaos
17. maj 2021Hører du egentligt efter de røde flag?
16. februar 2021Lad ikke andre bygge dit hus
31. maj 2022 -
Hvorfor vi har konflikter i parforholdet
Læsetiden er: 3 minutterØv, min mand er mega egoistisk. Når vi er ude sammen, er det som om, at han glemmer mig.
Eller “Jeg bliver SÅ ked af det, når han igen igen ikke vil med mig og ungerne hjem til mine forældre”. Eller “Jeg føler, at vores sex kun handler om, at han skal tilfredstilles”. Eller hvad med “Nu har han i flere år priorteret hans job og karriere, mens jeg passer MIT job og børn og hus. Hvornår bliver det min tur til at få lov at være fokuseret på MIG og mit?”.
Måske kan du genkende nogle af disse tanker. Måske har du talt i timer med dine veninder om “hvordan kan det være, at jeg ofte må sætte MINE behov tilside for ham, hans kalender, hans karriere, hans job, hans arrangementer, hans lyster, hans ideer, hans drømme…?”.
Og når vi mennesker har ignoreret vores egne behov længe nok, sker der det, at vi bliver bitre, indebrændte, triste, ulykkelige, vrede eller utålmodige. For det føles som at leve et halvt liv, hvis vi ofte oplever, at vi må sætte andre først. At andres behov er eller bliver vigtigere end vores.
Men kære skønne dig. Kære dig, som er i et parforhold, hvor du føler, at det du gerne vil, ønsker og har behov for ikke bliver hørt. Der ER håb.
Lidt ligesom når du skal til frisøren. Så smækker vi heller ikke døren op til en tilfældig frisørsalon og råber “Jeg vil gerne have klippet mit hår!”… og sætter dig så i stolen og venter på, at nogen gør noget.
Næh, du har udvalgt dig en frisør, valgt et tidspunkt, som passer dig, tænkt over hvad du gerne vil have gjort ved dit hår, og når du kommer ind i salonen, bruger du tid på at sætte frisøren ind i dine behov og ønsker.
Ja, selvfølgelig gør jeg da det, siger du sikkert.
Men når det gælder vores ønsker og behov i vores parforhold, så lader mange af os det meste være usagt. Og så går der egenfortolking og gætteri i den. Altså du og din partner prøver hver især at gætte jer til, hvad den anden sætter pris på. Og gættekonkurrencer er kun sjove for en stund. Derefter bliver det et hårdt slid at skulle gætte og måske efterfølgende ofte ramme forbi.
Så hvad gør vi? Hvordan får jeg min partner til at forstå, hvad der er mine behov? Hvad der er vigtigt for mig?
Kuren er helt enkel.
Vi skal finde ud af, hvad vi gerne vil have. Hvad vores behov er. Og hvad vores dealbreakers er. Måske er det ikke lige til. Måske tager dét faktisk tid at finde ud af, hvad vi rent faktisk gerne vil have. Men giv dig selv den tid, der skal til til at overveje nøje, hvad du gerne vil have. Og gerne vil have af din partner.
Derefter fortæller du din partner, hvad du er kommet frem til. For først dér kan han få en reel chance for at møde dine behov.
Dine behov, ønsker og dealbreakers behøver ikke kun være grænsesætninger. Men også hvad du vildt gerne vil have af din partner. Så både hvad du ikke har lyst til at acceptere. Men også hvad du rigtigt gerne vil have (mere af).
Og naturligvis gælder altså dette også for din partner, så HAN kan fortælle dig sine behov.
Mange konflikter i parforholdet opstår, når vi ikke bliver hørt i vores behov. Når vi ikke føler os forstået og set. Og netop på det kan give en følelse af ensomhed og isolation. Af ikke at være værdsat og elsket.
Men det kræver, at vi rent faktisk sætter os ned og fokuseret, oprigtigt og kærligt fortæller vores partner, hvad det er, vi gerne vil have. Fuldstændig som når vi skal til frisøren…
Pas på dig
Du vil muligvis også synes om
Dater du Peter Pan?
22. juli 2022Nej kærlighed er ikke nok. Her er hvad der skal til
25. februar 2022Lad ikke andre bygge dit hus
31. maj 2022 -
Her er hvorfor det kan føles hårdt at blive afvist af en date
Læsetiden er: 3 minutterI har været på en date
Den var super hyggelig. Han var dejlig. I grinede. Og han kyssede, da I sagde farvel. Og så… skriver han næste dag, at “Tak for i går. Du er dejlig, men jeg må desværre lade dig gå”.
What?! Med ét bliver tæppet hevet væk under dig. Du troede, I var et match. Jeres skriverier inden daten havde været så dejlige. I havde skrevet sammen mange gange om dagen. Og I havde mange fælles værdier og interesser. Og så smider han det hele på gulvet. Efter første date!
Du føler dig ramt. Forstår intet. Målløs. Ked af det. Forvirret. Som om den romantiske film er blevet flået ud af dit hoved med en bulldozer. For du troede, at du endelig havde fundet HAM.
Men hvorfor er det, at det næsten føles som en sorg, der sprænger vores fremtidsdrømme i 1000 stykker, når en person vi har haft online kontakt med i kort tid, og som vi kun har været på en enkelt date med, siger nej til os?
Forklaringen skal findes her…
Når mange af os dater er det som regel i håbet om at støde ind i ham the one and only. We swiper og dér! er han. Ham der ligner vores Mr. Right.
Allerede når du ser hans billeder på app’en, får du en masse tanker og forestillinger om ham. Måske viser han et billede, hvor han sidder sammen med sine venner eller børn. Måske har han et foto af hans hyggelige sommerhus eller et motiv, hvor han sidder på en fortorvsrestaurant i Rom. Eller fotos af hans lækre hjemmegrillede aftensmad på terrassen.
Når vi ser disse fotos sammen med hans profiltekst, så sætter vi helt ubevidst en film på oppe i hovedet. Og et split sekund efter er vi i gang med give ham en masse positive egenskaber: “Aj, han er helt sikkert sjov og herlig. Århhh… han er en god far. Fedt, han elsker hjemlig hygge. Uhhh, han er sikkert fantastisk god til at kysse. Han er en gentleman. Ham ville jeg gerne giftes med…”
Man kan sige, at vi investerer enormt hurtigt og meget på baggrund af nogle få fotos, en profiltekst og måske nogle beskeder online frem og tilbage. Men det er jo en fantasi, vi investerer i. For vi aner på nuværende tidspunkt intet om ham. Intet. Lige nu er han blot et potentiale. En drøm. En fantasi.
Men vi kommer genske ubevidst til at sætte enorm værdi på en persons potientiale. Dét VI TROR han er. Vi sætter ham op på en piedestal. Og når han så ikke lever op til alt det, som vores indre film ellers havde vist os. Men i stedet skriver dagen efter og siger farvel. Ja, så punkteres denne gigantiske ballon, som vi selv er kommet til at puste op. Fordi vi lod vores romantiske drømme løbe afsted med os. Fordi vi SÅ GERNE ville, at han var alt det, vi så meget ønskede. Men som ikke stod mål med virkeligheden. Derfor føles det så hårdt, når en date afviser os.
Men hvad kan vi så gøre?
Kuren er enkel. Vi skal træne os selv i ikke at se potentialer, men se den virkelige person. Og den virkelige person kommer først til syne efter ja mange dates. Så selvfølgelig må du gerne blive betaget af en mands fotos, hans profiltekst og hans måde at skrive beskeder til dig på. Men det er afgørende, at vi hele tiden husker os selv på, at vi ikke kender personen før, vi har set dem adskellige gange IRL. Og indtil at gør vi klogt i at se en date for, hvad det er… i ordets oprindelige betydning: “et aftalt tidspunkt/dato (en date) for et møde mellem personer”. Og i mødet være åben, nysgerrig OG vide, at vores indre film blot er film…
Pas på dig
Du vil muligvis også synes om
Se en real life narcissist in action i filmen Tinder Swindler
8. august 2022Tro på en mand når han fortæller dig dette
18. februar 2022Nej kærlighed er ikke nok. Her er hvad der skal til
25. februar 2022 -
Nej kærlighed er ikke nok. Her er hvad der skal til
Læsetiden er: 3 minutterJeg elsker ham helt vildt. Vi elsker hinanden.
Du er sikkert lige som jeg vokset op med, at når bare der er kærlighed, så klarer vi alt. Og kærlighed er også helt elementært for, at to mennesker har lyst til at være sammen. Tiltrækning og kemi er ligeledes super vigtigt for, at vi har lyst til at se ind i fremtiden med vores date eller partner.
Men der er noget som er endnu vigtigere for, at forholdet skal kunne vokse sig sundt og langt.
Kodeorderne er:
Er vi kompatible?
Med det menes om vi matcher. Passer vi sammen. På nogle helt fundamentale punkter. Som er vigtige for hver af parterne, og som parret kan mødes om. Har vi samme indstillinger til tilværelsen, samme moralske kodeks, samme grundholdninger.
To mennesker i et parforhold kan sagtens have en masse forskelligheder. Bare disse er i den lette ende. Altså at forskellighederne ikke er noget, der trækker parret i hver sit ringhjørne. Men er noget, som ikke har betydning i det store billede.
Jeg har talt med mange kvinder, som kommer til at stirre sig blind på, at deres date eller partner er lækker, kærlig, omsorgsfuld, sexet, charmerende, karismatisk, sjov, dejlig, gentleman og alt muligt andet, som får dem til at føle sig elsket og udvalgt.
Udfordringen er blot, at et forhold har svære kår, hvis vi ikke matcher for alvor med ham. Kærlighed og kildevand er ikke nok.
Og det kan være svært at erkende, at ham vi står overfor, alligevel ikke er ham vi matcher med. Selvom det umidddelbart kan se sådan ud.
Og derfor slår mange af os på kærligheden, fordi vi så brændende ønsker, at ham – denne helt vidunderlige mand – faktisk ikke er ham, vi skal gå ind i fremtiden med. Fordi vi ikke er kompatible. Men vi ignorerer, vi slår det hen, vi lukker øjnene, vi siger “jamen, det finder vi ud af”,.
Men lige som med et stik i en stikkontakt, så passer det – eller også passer det ikke. Der er ikke noget midtimellem.
Kun mirakler eller helt særlige tilfælde får et ikke-kompatiblet par til at blive kompatible. For vi mennesker er dem, vi er. Vi er udstyret med en grundindstilling, som er ekstrem svær at flytte. Kig bare på dig selv. Hvor villig vil du være til at gå fundamentalt på kompromis med dine værdier? Eller være i stand til eller have lyst til at ændre radikalt på din personlighed? Nej, vel? Og sådan har andre det som regel også.
Så hvis din date eller partner siger nej tak til at få børn, så er det sandsynligvis hans holdning hele vejen igennem. Eller når din partner fortæller, at han har brug for at bo alene, så bliver det nok ikke anderledes ved, at du drømmer om at bygge rede med ham. Eller måske er din date ikke færdig med at lege med gutterne hver fredag og lørdag aften, mens du fantaserer om candle light dinners. Eller hvis din partner har udfordringer med at ville kontrollere, bestemme eller være dominerende, ja så viser han dig med stor sandsynlighed, hvordan jeres fremtid ser ud.
Så hvad skal du gøre?
Du skal turde være ærlig.
Du skal turde mærke efter. Sådan rigtigt efter.
Du skal turde være opmærksom på “faresignalerne” i jeres uenigheder. Og hvor fundamentale de evt. er.
Du skal turde ville dig selv mere, end du vil et forhold.
Du skal turde sige farvel, når du ved, at han ikke er den rette.
Og så skal du have tillid til, at du sagtens kan komme videre selvom, du siger farvel.
Pas på dig
Du vil muligvis også synes om
Se en real life narcissist in action i filmen Tinder Swindler
8. august 2022De skjulte tegn på at ham du onlinedater er giftig
11. april 2022Lad ikke andre bygge dit hus
31. maj 2022 -
Tro på en mand når han fortæller dig dette
Læsetiden er: 2 minutterKærlighed gør blind, siger man.
Men i virkeligheden gør den dig også døv. For når vi står overfor et menneske, som vi er fascineret af, forelsket i, betaget af, så hører vi ikke rigtigt efter. Vi ser ikke altid virkeligheden, som den er. Men som vi så brændende ønsker, den var.
Derfor glemmer vi nogle gange at være opmærksomme på, hvad vores udkårne eller vores date rent faktisk foræller os. Og viser os.
Tro på en mand, når han fortæller eller viser dig disse ting:
1. At han ikke er helt ovre sin eks endnu
2. At han ikke ønsker at få børn.
3. At I vil noget forskelligt.
4. At han er kontrollerende.
5. At han nemt bliver vred og agressiv.
6. At han ikke søger en kæreste.
7. At han ikke ser sine egne fejl.
8. At han ikke er i kontakt med sine følelser.
9. At han kritiserer og nedgør dig eller andre.
10. At hans liv er så travlt og derfor ikke har så meget tid til at ses.
11. At hans grundværdier er anderledes end dine.
12. At han ikke ønsker fælles postkasse.
13. At han er for god til at være sand.
Når vi dater eller når vi finder sammen med en ny partner, er det enormt vigtigt at være opmærksom på, hvad den anden faktisk fortæller os. I både ord og handlinger – bevidst og ubevidst.
Meget ofte fortæller kvinder, der har været sammen med en mand, som viste sig ikke at være den, de troede. At han faktisk i starten fortalte meget. Men at vi ikke lyttede. Fordi vi var optaget af at drømme. Få kærlighed. Blive et par. At vi slet ikke lyttede. Sådan rigtig lyttede.
For det er sådan med os mennesker, at vi fortæller hinanden rigtigt meget. Men nogle gange er vi så optaget af, om nogen elsker os, at vi slet ikke ser, at vi er igang med at gøre noget ukærligt mod os selv – nemlig overhøre vores egne dealbreakers.
Pas på dig
Du vil muligvis også synes om
De skjulte tegn på at ham du onlinedater er giftig
11. april 2022Jo, han viser dig præcist hvordan virkeligheden er
21. september 2022Her er hvorfor det kan føles hårdt at blive afvist af en date
12. marts 2022 -
Når vi saboterer vores parforhold
Læsetiden er: 4 minutterDu er i et parforhold, der egentlig fungerer godt
Der er lidt udfordringer fra tid til anden, men ikke noget som man som 2 voksne ikke burde kunne finde ud af.
Og så… BUM!… leverer din partner et “jeg kan ikke være i det her mere”. Og ja, så er du pludselig single.
Når du beder din nu ekskæreste om en forklarring på, hvorfor han følte sig nødsaget til at tage så drastisk en beslutning. Får du tilbage nogle mærkværdige forklaringer, der stritter i alle retninger. Eller begrundelser så bizarre, at du ikke kan finde hoved og hale i, hvad der er den egentlige årsag. Eller årsager så små og ubetydelige, at vi da sagtens kunne have fundet ud af dét!
Men fra en person med angst for nærhed og intimitet, er det lige præcist ingen plausibel forklaring, du vil få.
Og hvad er nu angst for nærhed og intimitet for noget?
På engelsk hedder det fear of intimacy. Og dækker over en ubevidst angst for nærhed, der i virkeligheden handler om angst for at miste. Og forsøg på at få kontrol.
Og jep, som så mange andre gange før, skal vi et smut tilbage i barndommen.
Et hvert lille barn er dybt dybt afhængig af dets forældre til at tage vare på det. Og en barndom med en eller begge forældre, der af forskellige årsager ikke formåede at skabe trygge forudsigelige rammer for barnet, kan resultere i, at man udvikler fear of intimacy. Barnet var overladt til at skulle trøste sig selv. Give sig selv tryghed. Og barnet blev måske tilmed svigtet og udsat for psykisk, fysisk eller seksuel vold.
Fast forward til voksenlivet er disse barndomsoplevelser- og svigt blevet til smertelige ar, der følger med ind i kærlighedsrelationer og parforhold.
Som voksen er man i parforholdet bange for at blive forladt af sin partner, bange for at han/hun vil forlade en, og derfor har man en ubevidst modvilje mod at andre kommer for tæt på. Fordi de nære relationer kan skuffe noget så forfærdeligt. Denne uheldige læring har man med fra barndommen, hvor man oplevede, at de allernæreste relationer var ustabile og utilregnelige og svigtede en og gjorde en ondt. Og at man ikke kunne stole på andre end sig selv.
I parforholdet kommer det til udtryk ved, at en person med angst for nærhed konstant tester sin partner for at se “Er du der stadig for mig, selv når jeg er urimelig, krævende, mit grimmeste og uelskelig (tænker han)?. Mine forældre var der ikke, men er du?”.
Disse tests kan blandt være, at partneren starter urimelige diskussioner eller skænderier, for at se hvor langt du vil være med til at gå. Det kan også være, at din partner har vilde eller modstridende krav til dig. Måske behandler han dig dårligt. Eller på andre måder presser dig.
Disse tests er selvsagt med til at skubbe dig, hans partner, længere og længere væk fra ham. Og selvom det kan virke vanvittigt at gøre for en person, der netop er bange for at miste dig, så giver det den triste mening i din partners sind, at han her bliver bekræftet i, at “Se alle forlader mig. Jeg har kun mig selv”. En slags selvopfyldende profiti. Fordi din partner ikke ser anden udvej end at ende forholdet selvom, han selv har bragt jer derud.
Og selvom det kan gøre vanvittigt ondt på din partner, der har angst for at blive forladt. Så føles det genkendeligt for ham at gå fra dig, fordi “han i det mindste fik ret, for se… hun kunne ikke stå distancen. Hun kunne og ville ikke bære mig. Hvad sagde jeg?”.
Han bliver bekræftet i sine historie fra barndommen og bekræftet i sine værste bange anelser. Jeg har kun mig selv. Men sidder til gengæld i førersædet, hvor det er ham, der bestemmer, at I ikke længere skal være et par. Og det giver ham en følelse af magt. Der for en person med angst for nærvær og intimintet og for at miste, trods alt er et plaster på såret i hans urolige sind.
Pas på dig
Du vil muligvis også synes om
Lad ikke andre bygge dit hus
31. maj 2022Hvorfor vi har konflikter i parforholdet
23. marts 2022Efter en ærgerlig date skal du det her
16. november 2022 -
Hvordan kunne jeg ende op med ham?
Læsetiden er: 4 minutterI måneder eller år har du befundet dig i et usundt parforhold
Et forhold hvor du har gået på kompromis med dine værdier, med dig, med den du er. Årsagerne til at vi har accepteret, kan synes at være mange.
Men når alt kommer alt handler det om vores eget værd. Vores eget syn på vores eget værd.
For sætter du dit eget værd og dine værdier højt, vil du have meget lettere ved at sige fra, grænsesætte og i sidste ende gå, hvis du oplever, at din partner ikke respekterer dig.
Jeg har selv været i forhold, hvor jeg set i bakspejlet skulle have gået allerede efter meget kort tid. Selvom der også var mange fine stunder og perioder, oplevede jeg, at mine værdier generelt ikke blev respekteret. Og når jeg tog disse samtaler op, blev jeg på ingen måde mødt af min partner. At være i sådan et forhold er både stressende, demotiverende og ulykkeligt. Derfor sluttede forholdet også. Det skal den slags forhold. For din egen sundheds skyld.
Men hvordan undgår jeg så at ende med en, der ikke er god for mig – igen?
Det gør du ved at undersøge disse 3 vigtige elementer:
1. Få styr på dine indre værdier. Hvad er vigtigt for mig? Hvad gør mig glad og tryg? Hvad gør mig det modsatte?
2. Bliv skarp på dine dealbreakers. Dealbreakers er værdier, som er så vigtige for dig, at du ikke vil give kø på dem. Uanset. Og hvor du mærker dybt inde i dig er et no-go, hvis en partner ikke kan være med eller respektere dine dealbreakers.
3. Og ikke mindst ved at have modet til at sige fra, når du oplever, at en person ikke lever op til dine værdier, dine standarder.
Modet er i virkeligheden mange gange den største hindring, vi har for at få det, vi virkelig ønsker os – OG den største hindring for, at vi bliver i et forhold, som ikke er sundt for os.
Men hvorfor er det så svært at finde modet til at sige fra?
Fordi når vi stiller os frem og siger fra, så er vi i fare for at blive afvist. Der er fare for, at den anden, din partner, vil afvise dig. Vil vende om og gå. Fordi han ikke vil eller kan at efterleve dine ønsker. Og oplever du, at du er et sårbart sted i dit liv, ja så virker det at blive forladt eller være tvunget til at gå, som det mest skræmmende og ubehagelige, der kan overgå dig.
Derfor er det også vigtigt, at du på din rejse ser på, hvad det er du er så bange for? Hvorfor du ikke har sat foden ned? Taget din kuffert og er gået forlængst? Hvorfor du er blevet i dit forhold?
Måske er du bange for at være alene (blive ensom)? Måske lever du efter devisen “Jeg ved hvad jeg har. Jeg ved ikke hvad jeg får”? Måske oplever du, at du mangler erfaring i at være og bo alene eller være singleforældre? Måske er du blevet kørt psykisk ned, så du ikke tror på, at du kan klare tilværelsen alene? Måske sammenligner du dig (for meget) med andre, der virker til at have tjek på tilværelsen – og tror, at du vil være forkert, fordi du gå famlende væk fra dit forhold? Måske er du fra en familie, hvor “man ikke bliver skilt”? Måske er du blevet afhængig af din partner og tror, at “dit liv stopper”, hvis I går fra hinanden?
Der kan være mange årsager til, at vi bliver i et usundt forhold. Men vigtigst af alt er, at når du opdager og mærker, at du er i noget, som ikke er godt for dig. At du så dér tager skridt til at tage vare på dig selv. Skridt til at ændre. Skridt til at gå. Det skal ikke være en mulighed at dit liv er status quo, kære skønne dig.
Når vi får spot på, hvad der er vores værdier og vores dealbreakers – OG når vi får mod til at sige fra, hvis en partner overskrider vores grænser… ja, så har vi et helt andet og bedre udgangspunkt for at finde en sund partner og være i et parforhold, der giver os den ro, støtte og styrke, som et godt forhold skal.
Pas på dig
Du vil muligvis også synes om
Og hvad så, hvis du ikke har lyst til at tilgive?
3. juni 2021Lær de her 3 selvkærlige tricks
18. august 2021Kunsten at gribe dig selv
11. august 2021 -
Er du bange for om du kan stole på ham?
Læsetiden er: 2 minutterMange kvinder kender til den bekymring
der kan ligge i at være usikker på, om de kan stole på deres partner. Uanset om det er en partner gennem lang tid – eller om det er ham, hun er i gang med at date.
Hun kan være bekymret for, om han vil være hende utro
Om han er til at stole på, når han siger, at han vil hende. Vil bryllup, ægteskab og børn og familie.
Mange kvinder søger dén forsikring, der gør, at hun kan være i ro. For uro er for langt de fleste af os et rigtigt ubehagligt sted at være.
Men du kan læse i alle de bøger, du vil. Lytte til alle de podcasts nettet har liggende. Tale med alle dine veninder. Du kan tilmed tigge og bede og lade ham forstå, hvor vigtigt det er for dig, at han ikke svigter dig.
Men du kan ikke få en forsikring. Du kan ikke vide det. Det er der ingen, der kan.
Dét du kan gøre er at stoppe med at bekymre dig, er at stole på, at DU kan håndtere det, hvis det viser dig, at du IKKE kunne stole på ham. At DU er stærk (nok) til at gå, forlade relationen, hvis han svigter dig.
Stærkere end du tror
Du vil muligvis også synes om
Efter en ærgerlig date skal du det her
16. november 2022Nej kærlighed er ikke nok. Her er hvad der skal til
25. februar 2022Her er hvorfor det kan føles hårdt at blive afvist af en date
12. marts 2022 -
Når din partners barndomstraumer maser jeres parforhold
Læsetiden er: 2 minutterJeg forstår ikke, hvad der sker. Hvad skal jeg gøre?
I startede ud dejligt og kærligt. Jeres parforhold. Måske var han ligefrem din drømmemand.
Men som tiden er gået, er der kommet skygger for den sol, I stod under. Noget er off i hans adfærd, hans ord, hans følelser, hans tankegang.
Du undrer dig måske ofte over hans reaktioner. De er overdrevne. Barnlige. Upassende. Angribende. Eller måske går han i offerrollen og drejer skylden hen på dig. Han kan virke besidderisk. Måske aner han ikke ud og ind i sit liv, ved ikke hvad han vil og er derfor meget egoistisk og utilregnelig at være sammen med. Måske mener han ét i dag. Noget helt andet i morgen.
Uanset er det at have en partner, der ikke har bearbejdet sit barndomstraume, enorm vanskelig at have en sund og ligeværdig relation med. Vi bliver urolige. Altid på valgt og kan finde på at trække os følelsesmæssigt. For at passe på os selv.
Så hvad skal du gøre?
Først… der ER håb.
Start med at invitere din partner til en snak, hvor du holder et spejl op foran din partner. Fortæl ham hvad det, han gør og siger, gør ved dig. Fortæl kærligt og ærligt. Og at du har brug for, at der sker ændringer.
MEN… for der er desværre et stort men… det kræver, at din partner har mod til at se på sin barndom. Få hevet alt det sårbare, det ubærlige ud i lyset. Du kan og skal ikke gøre det for ham. Og han kan ikke gøre det selv. Han skal have professionel hjælp. Det er hans opgave. Hans livsopgave. Ikke alle har modet. Nogen finder aldrig modet.
Forhold med en person med uforløste barndomstraumer ender som regel i grøften. Hvis der ikke tages hånd om partnerens følelsesmæssige sår, vil du været tvunget til at vende mange ting indad for, at relationen kan bestå. Eller du vil være nødt til at bryde ud af relationen for at tage vare på dig selv. ELLER han går selv. Fordi han ikke kan rumme sig selv.
Jeg har selv været partner til personer med uforløste barndomstraumer. Det er hårdt at være i. Smertefuldt at se på. Men…
vi kan ikke redde alle, men vi kan redde os selvDu vil muligvis også synes om
Efter en ærgerlig date skal du det her
16. november 2022Hvorfor vi har konflikter i parforholdet
23. marts 2022Nej kærlighed er ikke nok. Her er hvad der skal til
25. februar 2022 -
Hvordan at stoppe op, kan redde dit parforhold
Læsetiden er: 4 minutterHar du lagt mærke til hvordan tiden bare går ja nærmest flyver afsted?
Så er du ikke alene. For mange af os tager den ene dag den anden, som bliver til uger, måneder og ja… år. Og det er ok, hvis vi er glade og tilfredse og fyldt op. Men hvis vi ikke er helt tilfredse. Hvis det føles som om noget mangler. Noget ikke sidder rigtigt. Eller vi bare flyder med strømmen uden at mærke. Så er tiden dyrbar.
At stoppe op. Stå af din ræsende bane for en stund. Stille dig i ro. Vil give du muligheden for – for måske første gang i lang tid – at mærke hvordan du har det. Og hvis du er modig, vil du se, hvad der virker for dig og hvad der ikke virker for dig i dit liv.
For nogle kan der i disse pauser komme erkendelser af, at eksempelvis parforholdet ikke virker, som det skal. Og at det er tid til at gå andre veje. Sådan er det sket for mig et par gange.
Men denne stoppen op kan også give dig åbenbaringer, der kan være med til at redde dit parforhold.
At stoppe op er en gave. Uanset hvad du kommer frem til i denne mentale pause. Hvis du erkender, at dit parforhold er slut. OG at du træffer denne beslutning på et grundlag af selvkærlighed og ro, og at den er gennemtænkt og følelsesmæssigt modnet i dig. Vil du stå med den helt rigtige beslutning for dig og din tilværelse.
Det er vigtigt at understrege, at mange tager en forhastet beslutning om, at “så er det nok mit parforhold og hende eller ham derhjemme, jeg skal slippe”. Mens det i virkeligheden er andre temaer i dit indre, der er den reelle årsag til din uro, ubalance og utilfredshed.
Jeg kender adskillige, der fejlagtigt troede, at det netop var partneren og parforholdet, der var problemet. Men det viste sig (naturligvis), at da begge blev udskiftet med nye, flyttede den famøse abe med. Fordi problemet var i virkeligheden inde i dig. Men du projicerede det over på det og dem omkring dig. Og det er synd.
At stoppe op handler om at se på dig. Hvordan har du det egentligt? Er din rygsæk let og luftig – eller er den fyldt med gammel tung bagage? Med rod der generer dig så meget men som du ikke kan få ryddet op i – og i stedet kommer du til at læsse det over på din partner og på dit parforhold?
Når vi stopper op og på en kærlig og konstruktiv måde får set på, hvordan livet egentligt går, vil vi opdage, at problemerne – og dermed også løsninger – findes inde i os selv.
Det kan være, at du opdager, at du skal til at være mere selvkærlig.
Det kan også være du opdager, at du faktisk er for meget fokuseret på dig og dit eget.
Måske vil du opdage, at du faktisk ER ret godt tilfreds, men bliver revet med af Hollywood-agtige forstillinger om, hvor fantastisk spændende og udviklende livet konstant skal være.
Det kan også være, at du opdager, at du da for søren har verdens mest vidunderlige partner (og at du skal til at oppe dig for, at din partner gider blive ved med at høre på dit brok).
Eller måske opdager du at accept af beslutninger, du engang traf, vil gøre dit nuværende liv anderledes let og lyst.
Det kan også være, at du opdager, at du bliver nødt til at face dit barndomstraume for at kunne være i ro med dig selv.
Essensen af at give dig selv pauser, er at det er vigtigt at tage en kærlig temperaturmåling på vores tilværelse. Men enormt mange mennesker når ikke i dybden med dette vigtige projekt. De vælger i stedet at smide håndklædet i parforholdsringen. Måske fordi det er lettest. Måske fordi det de i al for lang tid har ladet stå til på de virkelige vigtige punkter i tilværelsen (selvkærlighed, uløste traumer mm.), som nu virker uoverskuelige at deale med. Derfor er det lettere at skifte partneren ud. Og finde en anden… som vi fejlagtigt tror får den indre smerte og frustration til at forsvinde.
Så kære skønne dig. At stoppe op kan redde dig parforhold. Hvis du altså har tålmodighed og mod på at se, hvad der virkelig foregår derinde i dit indre. Når vi får tømt rygsækken af al vores mørke klistrede gamle stads, bliver vi hele og groundede. Og ser at det nok ikke var så mange andre end lige præcist os selv, der stod i vejen for for eksempel et godt og sundt parforhold. Et som har været lige foran næsen på os hele tiden.
Pas på dig – og dit parforhold
Du vil muligvis også synes om
Hvorfor vi har konflikter i parforholdet
23. marts 2022Tro på en mand når han fortæller dig dette
18. februar 2022Efter en ærgerlig date skal du det her
16. november 2022 -
Når du føler dig kvalt i dit forhold
Læsetiden er: 2 minutterJeg føler mig kvalt i mit parforhold
At være i et forhold skal gerne give dig mere end, du vil få, hvis du er alene.
Men det sker, at vi føler os kvalt i vores parforhold.
Når vi føler os kvalt, kan der være mange bagved liggende årsager og tanker bag.
At føle sig kvalt i parforholdet er et uroligt og ubehageligt sted at være. Vi kan have en følelse, at vi mister os selv. At der ikke er plads til os. At vi ikke kan ånde frit. At vi ikke kan være os selv.
For at kunne passe på dig, er det vigtigt, at du finder ud af, hvad årsagen er til, at du har en oplevelse af at være kvalt.
For mange sker der det, at når vi finder sammen med en partner, så mister vi en del af os selv. Vi kalder det, at vi “smelter sammen”. Hvor romantisk det end lyder, kan det faktisk være uhensigtsmæssigt at “blive et” med en anden. Hvorfor? Fordi nogle af os opgiver en for stor del af os selv, når vi smelter sammen med en anden. Vi kan komme til at give kø på vores frihed, vores værdier, interesser, præferencer og drømme. Og DET bliver en spændetrøje, hvis dit indre i virkeligheden har behov for, at du stadig er DIG.
Det kan være, at du har en gammel bagage, måske helt tilbage fra barndommen, der gør, at du opgiver mere af dig selv end, hvad godt er. Måske har du erfaring fra tidligere, at det er bedst at føje den anden, måske har du et pleaser-gen, hvor du er meget ovre i andre eller måske er du i virkeligheden bange for at blive forladt. Og selvom vi kan have et uhensigtsmæssigt mønster. Et mønster vi har levet igennem måske hele livet. Kan vores indre stadig slå sig på, at vi i virkeligheden har behov for at tage mere hånd om os selv.
Undersøg hvad der i dig kan være, der gør, at DU føler dig kvalt i DIT forhold.
Et rigtigt godt sted er at tage fat i en række spørgsmål: Hvad er vigtigt for mig? Hvad kan jeg ikke undvære? Hvordan er min grænsesætning? Hvordan kan jeg få opfyldt det, som er nødvendigt for mig?
Når vi værner om os selv, værner vi om forholdet.
Du vil muligvis også synes om
Se en real life narcissist in action i filmen Tinder Swindler
8. august 2022Lad ikke andre bygge dit hus
31. maj 2022De skjulte tegn på at ham du onlinedater er giftig
11. april 2022 -
6 tips til at skabe et godt singleliv
Læsetiden er: 4 minutterSingleliv kan også være et fedt sted at være. Men hvordan gør du?
Dine veninder er gift, har mand, børn, staudebed og en travl hverdag. Du er single, måske er du skilt og sidder tilmed uden børn hver anden uge.
Det kan være svært og ensomt at være single, når resten af verden sidder lykkelige i deres små familiebobler.
Men der er måder at være glad og tilfreds i dit singleliv.
Jeg deler her mine egne erfaringer med at få et godt singleliv. Hvor du ikke blot overlever dagene ved at drukne dig i arbejde, chokolade og sitcoms. Men faktisk putter tyngde og mening ind i tilværelsen.
Tag ansvar for at du får det i livet, DU har brug for. Vi er mange, der har en iboende tanke, der hedder, at vi først er rigtigt hele, når vi har en at dele livet med. At det er det, vi sigter efter. En partner der kan booste os. En der kan sige, at han elsker os. En der kan fortælle os, hvor dejlige vi er. Men, kære skønne dig, i virkeligheden behøver vi ikke andre til det. Det er selvfølgelig dejligt, hvis en kæreste overøser os med fantastiske ord og opmærksomhed. Men i virkeligheden har du evnerne selv til at stå for den opgave. Men det kræver, at Du gør arbejdet. Så kære dig tag ansvar for at skaffe de ting i tilværelsen, du har brug for.
Date… dig selv. Forkæl dig selv. Hyg om dig selv. Selvforkælelse er vigtig. Med selvforkælelse viser vi os selv, at vi er vigtige. At vi er værdige og kan hvile i os selv (uden en partner). Om det er ansigtsmasker, stearinlys, god mad (også selvom du er alene), musik, lækkert tøj, et dejligt hjem, en lang gåtur med en podcast, gode venindesamtaler, der giver dig en dyb følelse af, at du er værd. Hvad end der hæver din tilværelse, skal du gå efter. Hver dag. Hver dag skal du gøre noget for DIG.
Sex og fysisk nærvær behøver ikke kun at komme gennem dén kæreste, du ikke har. Nogle mennesker lukker af for lysten til sex, når de er single. Andre har brug for fysisk nærvær, nydelse og sex selvom, de er singler. Men hvis du er den sidste af disse singletyper, betyder det så, at du skal ud og finde en fyr i panik i nattelivet?
På ingen måde. Jeg foreslår, at du passer på dig – og finder en mand, der er samme sted som dig, og som du kan se fast. Det kan give tryghed og kan være super spændende og dejligt at se en mand, hvor I efterhånden kommer til at kende hinanden – også selvom relationen mest er baseret på sex og fysisk nærvær.
Stop med at sammenligne dig med dem. Det er naturligt for mange af os at sammenligne os med andre. Og så længe vi bruger det til at booste vilje og energi ind i vores tilværelse, er sammenligninger ganske fint. “Wow, så hun scorede dælme det job! Så kan jeg også!”. Men… når du sammenligner dig ved hjælp af fejlfindinger, er det noget skidt. “Æv, hvor de dog bare har verdens mest lykkelige forhold. Det får jeg bare aldrig. Suk., “Jeg vil så gerne have børn nu. Det har alle mine veninder. Jeg bliver så ked af det. Jeg finder aldrig nogen at dele den slags med” eller “Så fandt hun hurtigt en skøn og kærlig mand efter skilsmissen. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme videre efter mit brud”.
Når vi sammenligner os selv med “alle dem, der har det bedre end os” – og vi ikke formår at bruge det som en drivkraft til at nå vores mål. Ja, så bliver sammenligninger negativt ladet. Og vi falder længere og længere ned i håbløsheden. Sørg for at du holder fokus på det, du skal og vil med tilværelsen. Og se mindre på, hvad andre gør (eller viser på de sociale medier).
Kom tilbage til nuet. Når vi roder rundt i tankerne omkring fortiden eller fremtiden. Hvor dejligt det var, da du var sammen med din ekskæreste. Eller hvor meget du savner ham din fremtidige kæreste. Ja, så er vi ikke tilstede i nuet. Og dét straffer dit indre hårdt ved, at du bliver stresset og urolig.
Koncentrer dig i stedet om projekter. Giv dig selv noget, som du kan bruge din energi og tid på. Noget du bliver bedre til, vil lære at mestre, forfine. Det kan være, at du vil lære at strikke, starte en blog eller måske har du lyst til at blive frivillig i en af de mange organisationer og foreninger, der findes. Det handler om at kaste dig over noget, som kan give dig et mål, et formål og en retning med din tid og din tilværelse.
Så er det slut med den negative selvsnak! Indre negativ selvsnak kan have en enorm stor indvirkning på vores selvbillede – og dermed vores tilfredshed i (single)livet. Selvsnak har ingen modspiller. Ingen der kan modsige dig. Men… det er vigtigt, at vi skruer ned for vores indre papegøje, der sidder på skulderen og hvisker os alt, det der ikke virker. Alt det vi ikke kan. Alt det vi ikke har. Som andre (lykkelige gifte) har. Alt det der ville være anderledes, lettere, nemmere, hvis vi bare havde en kæreste”.
Skriv dine tanker ned, så du kan se dem sort på hvidt. Undersøg derefter dine tanker som en detektiv. Undersøg om det er rigtigt, alt det som du går og siger til dig selv. For en god detektiv tror ikke på hvad som helst. En god detektiv er undersøgende. Nysgerrig. Undrende. Overvej hvad du vil sige til en god veninde, hvis hun sagde disse ting til sig selv. Når vi bliver opmærksom på vores indre selvsnak, kan vi ændre kurs. Og i stedet starte en indre dialog, der støtter os. Der hjælper os med at se alt det fantastiske, vi har – og kan få. Også uden en kæreste.
Så kære skønne dig. Brug tiden på at blive din egen bedste og kærligste ven
Du vil muligvis også synes om
Tro på en mand når han fortæller dig dette
18. februar 2022Jo, han viser dig præcist hvordan virkeligheden er
21. september 2022Efter en ærgerlig date skal du det her
16. november 2022 -
Han er dødcharmerede, dejlig – og en rigtig player
Læsetiden er: 3 minutterWOW, HAN ER FANTASTISK – OG HAN ER INTERESSERET I MIG!
Han er karismatisk, outgoing, charmerende, ser godt ud – og så ved han, hvad han vil. Og det ser ud til, at han vil have dig!
Du er smigret. Han får dig til at føle dig som noget særligt. Og I kender endda knapt hinanden. Det kan virke dragende og magisk.
En player er ham, der som en påfugl står foran dig og gør sig til. Og han går ikke stille med dørene, når han har sat sine øjne på nogen. Romantiske floskler, store armbevægelser og et intenst blik.
Men det hele er blot et game. For ham.
Og du bliver, hvis du bider på hans krog, hurtigt viklet ind i hans spil. For en player er ikke interesseret i dig. Han er på jagt efter dét, HAN ønsker. Og hans primære mål er din krop. Og sex. Ikke din person.
Han er hurtig. Og han flirter med flere for at få indfriet sit behov. Også selvom han “har gang i dig”.
Så hvordan spotter du en player IRL:
Når du er på date, prøv da at lytte efter, hvad det er han siger. For en player fortæller dig ofte præcist, hvad han vil med dig. Indirekte bag et charmerende røgslør.
En klassisk player vil styre samtalen hen på sig selv. En player er ikke ude efter at lære dig at kende. Så han vil ikke være synderligt interesseret i at høre om dig.
Hans samtaleemner vil derimod være centeret omkring kroppe, sex eller ekskærester. Eller hvis han giver dig seksuelle komplimenter. Eller prøver at forføre dig på første date, kan det være en indikation på, at han ikke er specielt interesseret i dig, men blot vil “lege med dig”.
Se også med en sund skepsis på, hvor han foreslår, I skal mødes første gang? Falder hans valg på hjemme hos ham (eller hos dig), er der en stor sandsynlighed for, at han har i sinde, at jeres date skal ende med sex.
Et pejlemærke, du med fordel kan styre efter er:
Vær opmærksom på hans handlinger. De siger langt mere om en person end ord.
Mærk efter i maven.
(BONUS INFO) SÅDAN SPOTTER DU EN ONLINE PLAYER:
1. Hans profil indeholder kun et eller få billeder. Og alle nogle der viser hans krop.
2. Hans profiltekst er ikke-eksisterende eller super kort. Og den er meget centeret omkring hans krop eller bedrifter.
3. Han skriver hurtigt til dig.
4. Hans beskeder virker på en eller anden måde upersonlige og floskel-agtige – som om, at de sagtens kunne være skrevet til en anden.
5. Han foreslår hurtigt, at I mødes (og hjemme hos ham. En player regner nemlig som udgangspunkt med, at der er sex på første date).
6. Nogle playere er ligefremme og siger upfront, at de vil have sex med dig. Vid at playeren nok ikke vil andet med dig.
Pas på dig
Du vil muligvis også synes om
Tro på en mand når han fortæller dig dette
18. februar 2022Nej kærlighed er ikke nok. Her er hvad der skal til
25. februar 2022Hvorfor vi har konflikter i parforholdet
23. marts 2022 -
Dating: Stop med at søge efter den perfekte partner
Læsetiden er: 3 minutterStop med at søge efter den helt rigtige
“Ham jeg leder efter skal være mindst 185 cm. høj, have god økonomi, være glad for at lave mad, have lyst til at købe hus tæt på mit gamle kvarter, være god i sengen, tage vare på sig selv og sit udseende, skal elske at rejse ligesom mig, ikke have alt for mange forhold bag sig, skal have lyst til at få børn inden for de første 3 år etc.”
Listen over, hvad vi synes er vigtigt, at en ny partner skal være, kan være lang. For hvis han indeholder alle disse ting, SÅ har jeg fat i min Mister Perfect og Right.
Jeg siger stop med at lede efter Mister Right!
Men, Mette, hvorfor skal jeg dog ikke lede efter en, der rummer alle mine krav?
Det er der flere årsager til.
Når vi bruger meget tid på at søge efter bestemte kvaliteter, overser vi, at en potentiel partner med ANDRE kvaliteter, som faktisk kunne være interessant for os. Vi misser simpelthen chancen for at møde ham, ved at gå hardcore efter vores fastlåste og detaljerede “ønskeliste”.
For det andet sker der noget med os mennesker, når vi konstant leder. Vi hæver ubevidst vores forventninger. Det har du måske set i de mange programmer i tv, hvor personer leder efter ny bolig. Som oftest har deltagerne enormt høje krav til beliggenhed, indretning mm. Så meget, at de på egen hånd ikke har formået at finde drømmehuset. Men når de får hjælp i programmet, får de samtidig realistiske øjne på, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre at få fat i.
Så kære dig, hvad er det så jeg siger?
At du overhovedet ikke kan finde ham, der indfrier alle dine krav? At du ikke kan tiltrække din Mister Right? Nej, slet ikke.
Udfordringen er blot, at når vi konstant leder og tilmed leder efter en lang og meget fikseret liste, hæver vi ubevidst vores forventninger – og dermed chancen for jackpot. Ligesom de boligsøgende deltagere i eksempelvis boligprogrammet “Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed”-programmern. På en almindelig indkomst er det ikke sandsynligt at få en bolig tæt på Rådshuspladsen, med 5 værelser, stort køkken-alrum, egen p-plads og altan til begge sider. Men vi låser os fast på vores ønskeliste. Og kan have svært ved at tænke ud af boksen. Og kan ende med ikke at komme nogle vegne – hverken i jagten på boligen eller manden.
Når forventningerne til HAM bliver næsten umuligt høje og urealistiske, bliver det også enormt svært for en potentiel mand, vi møder, at indfri vores krav. Han får ikke en chance for at vise, at han måske har det, som der skal til for, at I skal lykkes. For uanset hvem han er, vil han aldrig helt være god nok, fordi han ikke matcher vores ønskeliste 100%.
Så hvordan kan DU møde HAM… samtidig med at du skruer ned for dine krav – de helt rigtige steder?
Du vil muligvis også synes om
Se en real life narcissist in action i filmen Tinder Swindler
8. august 2022Efter en ærgerlig date skal du det her
16. november 2022Her er hvorfor det kan føles hårdt at blive afvist af en date
12. marts 2022 -
Er du blevet hans mor?
Læsetiden er: 3 minutterHvor er jeg træt af at være hans mor!
Sådan lyder det ofte, når jeg hører moderne kvinder snakke om deres mænd.
Og hvis vi skal være helt ærlige, så lyder det også virkelig usexet!
Hvorfor kvinden ender med at sidde med en følelse af, at hun måske har 2 børn OG et ekstra barn, nemlig hendes partner, kan der være flere årsager til.
I virkeligheden handler det om at få bremset op, når vi oplever, at det ikke længere er så balanceret i vores parforhold. For en ubalance vokser sig til en utilfredshed, der i sidste ende bliver slidsom og tager livet af parforholdet.
Så hvad kan vi gøre for at smide morrollen overfor vores partner.
Ja, først og fremmest handler det om at se på os selv. Er der steder i vores parforholdsrelation, hvor vi kommer til at agere mor, barnepige og bedrevidende overfor vores partner?
Er der steder, hvor vores perfektionisme og kontrol-gen kommer til at styre familiens dagsorden? Hvor det er dig, der er kommet til at tage føretrøjen på så mange steder, at din partner stille og roligt har lagt sig fladt ned og ladet dig styre alt lige fra børnenes tøj, indkøb, legeaftaler, opdragelse, sengetider, hvem der er tid til at ses med i weekenderne, hvornår din partner skal have besøg af bedste-kammeraten, hvordan terrassen skal indrettes – og farven på badeforhænget? Lav evt. selv din egen liste.
Når der opstår ubalance i vores parforhold, sker der ofte også noget med den vigtige tiltrækning mellem os. Vi bliver ikke tiltrukket af ham, vi lige har givet en verbal mor-overhaling for ikke have købt persille med hjem (selvom vi både skrev det på sms OG sagde det i morges inden farvel).
Når vi over tid ikke længere føler overskud eller lyst til at mærke tiltrækningen til vores partner, bliver det farligt. For det er tiltrækningen, der skal være limen i de perioder, hvor tilværelsen måske føles lidt op ad bakke.
Derfor er det super vigtigt, at vi stopper op og ser os selv udefra. Er der noget, vi selv kan ændre? Er der uhensigtsmæssige vaner, som vi gang på gang kører af på vores partner, fordi det er så indgroet, at vi tager teten, gør det selv, fordi det er lettest, og vi ved, hvordan det skal gøres hurtigt og nemt og sikkert?
Dernæst er det en god idé at involvere vores partner i vores opdagelse. Fortæl ham, hvis du har fået bevidsthed på, at du har områder, hvor du gerne vil ændre dig. Og fortæl, hvis der er områder, hvor du virkelig har brug for, at I ændrer jeres “arbejdsgange”. Hvor du super gerne ville, at han ville bidrage til mere fælles.
Fortæl ham hvad det gør ved dig, når jeres relation ikke virker (og at du derved er kommet til at agere mor for din partner), og fortæl hvad det vil gøre ved dig, hvis I fik balancen tilbage.
Lad det blive et fælles projekt, hvor I sammen finder tilbage til dengang, hvor jeres forhold smagte mindre af mor-søn… og langt mere af mand-kvinde.
Opbyge
Du vil muligvis også synes om
De skjulte tegn på at ham du onlinedater er giftig
11. april 2022Tro på en mand når han fortæller dig dette
18. februar 2022Jo, han viser dig præcist hvordan virkeligheden er
21. september 2022