Den Skjulte Narcissist

Narcissister og kærlighed

Hvem elsker narcissisten egentligt?

Ingen. Narcissisten elsker ingen. Ikke sin partner (eller sin elskerinde). Ikke sine børn. Ikke sine forældre. Ikke sig selv.

Det lyder helt vildt. Og uvirkeligt. Men det er sandt.

I virkeligheden er det startet ganske tragisk i narcissistens liv. Som barn har han været nødt til at slukke for sine følelser. For at navigere i et psykologisk manipulerende eller fysisk voldeligt barndomsmiljø har det lille barn (narcissisten) ubevidst valgt at lave en overlevelsestrategi. Den gik ud på at lukke ned for følelserne og i stedet skabe et falsk jeg, som bedre kunne overleve i det usunde barndomsmiljø, han levede i. Den slags miljøer ses i øvrigt i alle slags familier og alle slags sociale samfundslag.

 

Som voksen er narcissistens kabel til et ægte-følelsesregister således klippet over. Det betyder blandt andet, at han IKKE kan have ægte følelser for andre. Der kan simpelthen ikke laves følelsesmæssig forbindelse mellem ham og andre mennesker. En forbindelse der består af ægte følelser. Så som f.eks. kærlighed.

Men jeg tror nu, at min partner elsker MIG. Han siger, at han elsker mig, han er så sød, hjælper mig, kommer med gaver, lader mig sove længe, går med barnevognen, hjælper mine forældre med at bygge ny garage, og han er tilmed engageret frivillig i den lokale sportsforening.

 

Men det ER ikke kærlighed. For narcissisten kan ikke elske nogen.

Eller rettere…

Narcissisten kan godt elske. Men ikke som os andre. Narcissisten “elsker at…“.

Han elsker at han kan få dig til at falde i alle hans fælder.

Han elsker at du elsker ham.

Han elsker at du får ham til at se godt ud.

Han elsker at det giver ham status at være partner med dig (din udseende, din karriere etc.)

Han elsker at han kan narre dig igen og igen til at tro, at han er et godt menneske.

Han elsker at hans børn får ham til at fremstå som en engageret far.

Han elsker at han kan narre dig til at tro på alle hans løgne.

Han elsker at du har indvilliget i, at I flyttede sammen, så han kunne få et sted at bo (måske kort tid efter at bruddet med hans ekskæreste/kone).

Og sådan kan vi – desværre – gennemhulle alle vores romantiske forstillinger om narcissisten. Men… han elsker IKKE nogen.

 

En narcissist kan dog godt FOREGIVE at elske. Hvis det tjener ham et formål. Hvis han har behov for noget fra dig eller andre. Og det er netop her, at mange ender med at blive involveret – og involveret alt for længe – i en narcissist, fordi han er ekspert i at foregive.

Men narcissisten er ikke interesseret i andre end sig selv. Egne behov. Egen vinding. Egen agenda. Så når han ikke længere kan få det fra dig, som han behøver og ønsker, vil han forlade dig. Uden at se sig tilbage. Videre til næste person, der endnu ikke har kendskab til narcissistens sande jeg.

Se klart. Se på hans handlinger. Ikke hans ord. Pas på dig 

❤️

Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.