Kvinde Lounge

  • Når du bruger andre mennesker som din krykke for ikke at rykke dig. Når vi er ovre i andre mennesker og dermed ikke får deale med vores egen tilværelse.
    Skab personlige forandringer

    Når personer omkring dig bliver din kærkomne krykke for ikke at rykke

    Læsetiden er: 3 minutter

    Kender du det her?

    Din veninde er lige blevet skilt, og hun har brug for din skulder at græde ud ved. Igen igen. Eller du bruger oceaner af tid og frustrerede og selvmedlidende tanker på, at andre mennesker kommer SÅ let til alting. Mens du kæmper! Eller måske bruger du vågne nætter på at savne og mindes din ekskæreste og alt det I havde – og hvad han laver nu (måske med en ny partner)?

     

    Fælles for disse 3 eksempler er, at du er ovre i andre. Du bruger din energi på andre. Du er ikke i dit eget. Men render rundt ovre i andres haver. Og tager dermed ikke vare på din egen. Du får ikke vandet, passet og luget ud i din egen have

     

    Når vi er mere ovre i andres haver i stedet for i vores egen. Nogle gange af et godt og hjælpsomt hjerte. Andre gange af tristhed, frustration og misundelse. Så sker der det, at vi forsømmer vores egen have. 

     

    Jamen, skal jeg så ikke hjælpe andre, når de står og beder om min hjælp? Jo, helt afgjort. Når du har taget dig af dig først. 

     

    Jamen, jeg kan jo se omkring mig, at mine veninder, venner og kollegaer har held i kærlighed, de har lykkelige familieforhold og har styr på tilværelsen. Jeg må vel gerne have lov at synes, at det er hårdt at se på? Jo, men hvis du sidder som passiv tilskuer til andres succesfulde tilværelse, så passerer dit eget liv forbi uden, at du propper alt det ind i det, som skal få DIT LIV til at føles godt. 

     

    Jamen, det gør ondt at blive forladt af en partner. Skal jeg nu ikke have lov at sørge og være ked af det? Jo, men ikke forevigt. Du skal rejse dig op og blive din egen bedste ven.

     

    Dét der sker, når vi har fokus på andre, er at vi ikke skaber muligheder for os selv. Du kan ikke sidde stille OG samtidig gå ud i verden og tage det, der er dit. Du skal rejse dig op. Du skal i gang med at gøre det, der skal til for, at DU kommer det sted hen, som gør dig glad og tilfreds i tilværelsen.

     

    Men mange af os bruger andre personer som en krykke for ikke at rykke (i vores eget liv). Oftest ganske ubevidst. Vi er ikke bevidste om, at vi mange gange helt selv er vores egen største forhindring for at skabe forandringer.

     

    Fordi vi bliver så pokkers optaget af alt det udenfor os. Optaget af andre mennesker. Optaget af det andre har. Af det, vi ikke har. Optaget af det vi har mistet. Det andre har taget. Det andre har stjålet. Det andre siger. Det andre gør. 

     

    Og inde bag den optagethed af andre (uanset om det er som en god veninde i nødens stund eller om det er gennem overfokusering på andres succeser), ligger der ofte en skjult modvilje mod at tage fat i vores egen tilværelse. Det hårde arbejde det kan være at skulle skubbe os selv et bedre sted hen. Og hvis det netop føles som en stor og ubehaglig opgave, ja så er det lettere at have fokus på andre. At bruge andre som en kærkommen krykke for ikke at rykke.

     

    Så kære skønne dig. Smid krykkerne. Sæt dig selv øverst på den selvkærlige to-do-liste. Begynd at pleje din egen have. Bliv fokuseret. Kun på dén måde kan vi skabe det, der skal til for at få lige præcist dét i livet, vi så brændende ønsker os – og som vi troede kun de andre kunne skabe. 

     

    Pas på dig

    ❤️

    Følg eller del

    Følg

    Kvindeuniverset på SoMe

    Del artiklen her

    med en du holder af, og som kan få glæde af den.
    Facebookmail
  • Kærlighed og parforhold

    Efter en ærgerlig date skal du det her

    Læsetiden er: 3 minutter

    Efter en ærgerlig date skal du det her

    Du har glædet dig til jeres møde efter, at I har skrevet sammen. Måske længe. Han virker skøn og dejlig – og du tænker, at han kunne faktisk godt være din the one. 

    Men på daten kan du ikke rigtig genkende den mand, du sidder overfor. Han er ganske anderledes. Og det føles som om, at du har sat dig ved et forkert bord, for den kemi, den tiltrækning, den flirt, den mand, du har skrevet med er som forsvundet.

    Ham du sidder overfor virker ikke til at være interesseret i at lære dig at kende. Han fortæller mest om sig selv. Sine rejser. Sit job. Sine ekskærester. Han spørger dig ikke om noget. Det føles næsten som at være til et foredrag. Eller et teaterstykke, hvor du er modtager, der blot skal klappe på de rigtige tidspunkter. 

    Og som daten skrider frem, sidder du med en følelse af forvirring, og du konkluderer, at du er uinteressant. At du ikke har noget at byde på. At du ikke er noget værd. At du aldrig skulle have været dukket op. 

     

    Men stop, kære skønne dig.

    Stop.

    Jeg taler ofte med kvinder, der fortæller det beskrevne dating-scenarie. Mange af dem fortæller, at de får lyst til at gå hjem under dynen og melde sig ud af jagten på kærlighed. Og det ER også let af få lyst til at passe på sig selv i en sådan grad, at man trækker stikket, for det gør for ondt at smide sig selv ind i denne russiske dating-roulette, når det ender med, at man sidder og føler sig uinteressant, dum, grim og mindre værd på en date.

     

    Kort sagt: mange kvinder vender oplevelsen indad.

     

    Men hvad skal du så gøre i stedet?

    Du skal det her.

    Du skal vende dine dates på hovedet.

    Du skal se det om, at det er manden du er på date med, der skal vise dig, at han er god, værd og værdig at have i dit liv. Og det var ham her ikke.

    Mange af os kommer ganske ubevidst til at tænke, at det er os, der er i spil. Det er os, der skal sælge varen overfor vores date. At det er os, der skal prøve at være det, vores date søger. 

     

    Men det er stik modsat.

    Han skal vise, at han er “god nok til os”. For ville du have ham i dit liv, der på jeres date ikke forstår eller formår at være en gentleman. En god samtalepartner. Et godt menneske. Eller hvad nu din mave siger, er en dealbreaker. Det tænker jeg ikke, at du ville.

    Men vi kommer ofte til at se det som, at det er os, der er noget galt med, når daten viste sig at være ærgerlig. 

     

    Jeg foreslår dig dette på din næste date:

    Mød op på din date med et selvkærligt mindset – at du allerede er værd. 

    Daten er til for, at du kan se, om han kan matche dig og dine krav og ønsker. Ikke omvendt. Han skal vise dig.

    Og hvis han så ikke gør det. Formår det. Gider det. Kan det. Så skal du vende det på hovedet og se på den “ærgerlige date”, som blot en, der ikke levede op til din standard, dét du ønsker i dit liv.

    Se på din date lige som du ser på så meget andet i din tilværelse: Du køber jo heller ikke et par nye sko med hjem, fordi ekspedienten siger, at du skal. Du køber skoene, hvis du kan lide dem, fordi de passer dig, fordi de er det, du ledte efter.

    Og jo, nogle gange må vi godt sammenligne med med et par sko ;-))

     

    Pas på dig

    ❤️

    Følg eller del

    Følg

    Kvindeuniverset på SoMe

    Del artiklen her

    med en du holder af, og som kan få glæde af den.
    Facebookmail
  • Skab personlige forandringer

    Find kernen og gløden i din tilværelse

    Læsetiden er: 2 minutter

    Føler du dig fortabt? Du har ikke været glad et stykke tid, og måske er du ikke helt sikker på, hvad der egentlig gør dig glad? Eller mangler du at mærke, hvad det er der giver dig passion og drive i tilværelsen? 

    Så er du ikke alene. Mange kvinder går rundt med en oplevelse af, at deres tilværelse ikke rigtig spiller. Og at de ikke ved, hvad de skal eller kan gøre for, at tingene bliver anderledes.

    Jeg vil her dele med dig 25 spørgsmål, du kan stille dig selv for at finde kernen og glæden i din tilværelse.

    Det er mit håb, at du efter at have summet over og svaret på de 25 spørgsmål vil blive klogere på, hvad der gør dig glad og hvad der er kernen – dine værdier – i din tilværelse. At du har en retning at kigge i.

     

    De 25 spørgsmål får du lige her:

    1. Hvad elsker jeg ved mit liv?

    2. Hvad føler jeg, der mangler i mit liv – og hvordan vil jeg kunne få det?

    3. Hvilke personer i mit liv gør mig glad?

    4. Hvornår er jeg den gladeste version af mig selv?

    5. Hvad jeg kan bedst lide at lave?

    6. Hvad er jeg bange for at gøre?

    7. Hvordan kan jeg forbedre mine daglige rutiner?

    8. Hvad drømmer jeg om at opnå?

    9. Hvad vil jeg gøre for at nå mine mål?

    10. Hvordan kan jeg give mig selv mere selvkærlighed?

    11. Hvad gør jeg for at hjælpe mig selv op, når jeg har været nede?

    12. Hvordan viser jeg mine omgivelser, hvad jeg gerne vil have og ikke vil have?

    13. Hvad er jeg taknemmelig over?

    14. Hvilke områder i mit liv kan jeg forbedre? Og hvordan?

    15. Hvordan har jeg det i mit eget selskab?

    16. Hvad er min strategi, hvis jeg er sammen med personer, hvis adfærd ikke er sund for mig?

    17. Hvordan kan jeg vise andre mere kærlighed?

    18. Hvilke 5 positive ord vil jeg sætte på min person?

    19. Hvordan hæver jeg mig over andres drama og støj?

    20. Hvad gør jeg, når jeg har brug for ro og stilhed og mig-tid?

    21. Hvad er lethed i tilværelsen for mig?

    22. Hvilke steps kan jeg tage for at blive en mere selvsikker udgave af mig selv?

    23. Er der noget eller nogen i min tilværelse, jeg skal sige farvel til?

    24. Hvilke positive mindsets har jeg allerede, og som jeg skal dyrke endnu mere?

    25. Hvilket bedste råd vil jeg give mit fremtidige jeg?

     

    Pas på dig

    ❤️

     

     

    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Kærlighed og parforhold

    Jo, han viser dig præcist hvordan virkeligheden er

    Læsetiden er: 4 minutter

    Arghh… ham jeg dater er bare slet ikke til at finde ud af. 

     

    Jeg ved ikke, om han vil noget seriøst. Jeg ved ikke, om det er mig han vil have. Jeg ved ikke, om vi er et par. Eller om vi bare er friends with benefits. Jeg ved ikke hans intentioner. Om han er oprigtig vild med mig. Eller om han overhovedet gider mig. 

    Jeg er forvirret. Og jeg får ikke rigtigt et svar fra ham.

    Sådan har jeg hørt utallige kvinder sige, når de er på datingmarkedet. Og forsøger at opbygge en relation til en mand. 

    Men kære skønne dig… vi mennesker fortæller andre meget mere end vi ved. Så faktisk sender han dig langt mere information end du tror. 

     

    For at finde ud af, hvad han egentlig “er for en” ville det jo være smart og en lige til højrebenet, at vi blot spurgte hinanden direkte: “hvad er du her for, hvad søger du?”. Men mange er enormt bange for at tage netop dén snak.

    Måske tænker du, at den slags snakke kan man da ikke tage. Måske har du noget med i bagagen, der siger, at man skal give alle en chance. Måske har han sendt dig mixed signals, så du liiiige ser tiden lidt an. Måske er du ikke selv heeeeelt sikker på, hvad du vil. Måske er du bange for, at han giver dig et vævende svar, som gør dig usikker på, om han er reel. Måske er du lige frem bange for, at han er ærlig overfor dig og siger, at han bare er ude på at have det sjovt. Måske er du bange for, at han “bare bruger” dig. Måske har du virkelig brug for, at denne her gang skal det bare lykkes. Måske måske måske.

     

    Så det ender ofte med, at du sidder med flere spørgsmål end svar, når du dater eller indleder et nyt forhold. Og det kan give utryghed og usikkerhed. I enhver ny relation er der helt naturligt en lang indkøringsfase, hvor man skal se hinanden an. Swinger vi sammen, er der kemi, tiltrækning og noget, der kan binde os sammen. Og den slags tager tid. Og det kan faktisk give en usikkerhed, hvis vi så brændende ønsker os, at han bliver vores. Dén usikkerhed er helt naturlig og er en del af gamet.

     

    Hvor det IKKE bliver en dejlig kildren i maven af sunde flagrende sommerfugle er, når vi bliver utrygge. Når vi oplever, at vi har svært ved at afkode den anden. Når den anden virker til at være alle vegne i sin kommunikation og handlinger. Når vi ikke kan finde hoved og hale i, hvad han er for en og hvor han vil hen. 

     

    Men faktisk så viser han dig her præcist, hvordan virkeligheden er.

    En mand der ikke viser dig, hvad han vil. Som ikke lader dig få vished. Som udsender mixed signals. Han viser dig ganske tydeligt, hvordan virkeligheden er. 

    Alle hans ord og handlinger fortæller dig, hvad du skal vide. Også når han ikke handler. Også når han ikke er præcis. Så er det faktisk præcis information til dig!

    Men mange gange handler det om, om vi har lyst til at se virkeligheden. Om vi har mod til at se den. Afkode den. Om vi hviler nok i os selv til at sige fra. Hviler i os selv nok til at sige tak for denne gang. Når han fortæller dig præcist, hvordan virkeligheden er… gennem hans uskarpe ord og adfærd.

    Når han viser os en virkelighed, vi ikke finder attraktiv. Som ikke giver os den ro i maven. Som ikke opfylder vores behov i en relation. Skal vi finde modet til at træde ud af dansen. For så er han ikke længere den dansepartner, du skal valse videre med. 

    Det lyder simpelt. Og det er det også. Hvis vi forstår at være selvkærlige og se andre mennesker, som de virkelig er.

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Den Skjulte Narcissist,  Kærlighed og parforhold

    Se en real life narcissist in action i filmen Tinder Swindler

    Læsetiden er: 3 minutter

    Kender du den præcise opskrift på, hvordan en narcissist får dig hooked?

    I den prisbelønnede dokumentar fra 2022 The Tinder Swindler følger vi 3 kvinder, der gennem et helt uskyldigt match på Tinder bliver indblandet i den israelske mand Simon Levievs vantittige verden. Et spil af love bombing, manipulation, løgne og big business. For det viser sig, at han har scammet og franarret kvinder verdenen over det, der svarer til 60 millioner kroner. Og disse 3 kvinder er ingen undtagelse.

     

    Det interessante ved denne dokumentar er, at vi får et præcist indblik i, hvordan en narcissist trækker deres udsete ofre gennem et helt fast system af lovebombing, manipulation, drama og trusler. Og selvom Simon Leviev arbejder i et luftlag med fancy 5-stjernede hoteller, privatfly og eksklusive middage, så er det præcist den samme opskrift en “almindelig” narcissist benytter overfor dig og mig. 

    Vi får en indblik i, hvordan han først tæppebomber kvinderne med fantastiske kærlighedserklæringer, smukke blomsterbuketter og rejser. Vi ser også hvordan han, når han har vundet kvindernes tillid og hjerte, stille og roligt begynder sit drama og den typiske narcissistiske uro indenfor “hjemmets 4 vægge”… i dette tilfælde, at han udnytter kvindernes forelskelse til økonomisk at kunne udleve sin ekstravagante livsstil (for at kunne lokke nye kvinder ind i sit net), at han tilsidst devaluerer dem på det groveste med trusler – når han oplever, at kvinderne ikke makker ret. 

     

     

    The Tinder Swindler er en fantastisk dokumentar og klart et kig værd. Du vil sidde både blown away over hans syge spil. Men du vil også kunne bruge filmen til læring. Læring om hvordan alle narcissister “arbejder”. Hvordan de følger en ret præcis og enslydende opskrift, når de skal have kvinder i deres net. Hver gang. Og det uanset om narcissisten spiller stenrig diamantsøn – eller om han er den mand, du har været på en date med på din lokale café en tirsdag aften. Opskriften er ens.

     

    Dokumentaren er spækket med ægte sms-er, facetime-optagelser og lydbeskeder, som Simon Leviev sendte til de 3 ofre. Og du vil se, at han eksempelvis benytter samme formuleringer i beskeder hver gang ved hver ny kvinde. Han benytter også samme drama-historier, samme billeder og samme future faking taktik. 

    Se trailer til filmen her

    For dig som har været udsat for en narcissist, vil dokumentaren være en hårrejsende men også et lærerigt gensyn med en real life narcissist in action – og alle de tricks og skjulte og raffinerede manipulationsteknikker, de bruger. Og hvis du ikke har været i nærkontakt med en narcissist, kan dokumentaren være med til at skærpe din opmærksomhed på giftige mennesker, hvis eneste mål er at udnytte dig og mig gennem et skuespil af dimensioner.

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Kærlighed og parforhold

    Dater du Peter Pan?

    Læsetiden er: 4 minutter

    Er din kæreste udfordret på voksenlivet? På ansvar og forpligtelser?

    Din date eller partner er skøn. Han er charmende, legende og ret sexet. Og han kan tiltrække kvinder som fluer sværmer om en sukkermad. Men du mærker også ofte, at der er et eller andet off ift. din partner (eller ham du dater).

    Har du har en følelse af, at han inde bag sit voksne ydre bare er “en stor dreng”? Oplever du igen og igen, at han ikke virker følelsesmæssig moden? Lever og agerer han som om, han var 20 år – og hvor han ofte slår alvorlige emner hen med en joke eller en humoristisk bemærkning? Virker han ikke synderligt interesseret i at udvikle sig følelsesmæssigt? Tage ved lære af erfaringer og andres budskaber til ham?

     

    Slår han baglæns kolbøtter, når det bliver for alvorligt og krævende? Reagerer han negativt, når hans behov og ideer må lidt bag i køen i relationer eller situationer, hvor der skal indgåes kompromisser? Og lader han dig stå med ansvar og beslutninger – eller med frustration, forvirring og en følelse af forladthed?

    Virker han oftest mest interesseret i her og nu og har ikke lyst til at tale fremtidsplaner? Virker det nogle gange som om, at romantiske ord, fysisk berøring og sex i jeres relation er hans største (og eneste) fokus? Mangler du at opleve tryghed og vished i forhold til jeres relation? Har du en følelse af at jeres forhold aldrig rigtig er i ro? Virker han søgende og altid “lidt på vej videre”?

     

    Så dater du måske en mand med Peter Pan Syndrom. En man-child.

    En mand der ikke har lyst til at være en del af voksenlivet. Men som har låst sig selv fast i en ukompliceret og sorgløs teenage-ligende tilværelse. Selvom han er både 40, 50 og 60 år gammel. 

    På film bliver han ofte portrætteret som den charmende sexede surfer-dude, der lever fra hånden til munden og ikke skænker dagen i morgen en tanke. 

    Men faktisk lever han i blandt os. Han er din date, din partner eller dine børns far.

     

    En mand med Peter Pan Syndrom lever på mange måder i en fantasiverden, hvor han er fri af ansvar, forpligtelser, voksenlivets alvorligheder og andres ganske plausible forventninger til ham. Hans fantasiverden er til gengæld fyldt med jagten på at blive til mere her i tilværelsen. Han kan fantasere om at blive berømt, anerkendt og kendt. Han kan drømme om at leve en tilværelse i sus og dus. Og han kan have en vis portion storhedsvanvid i forhold til hans reelle formåen og evner. 

     

     

    Som partner til en Peter Pan mand, er du aldrig helt tryg. Din mave er aldrig helt i ro. Og du har en oplevelse af, at du ikke rigtig “har ham”, for han “kan jo ikke love dig noget”.  Dermed kan det være temmeligt stressende følelsesmæssigt at være i en relation med en Peter Pan. 

     

     

    Hvorfor udvikler en mand Peter Pan Syndrom?

    Peter Pan Syndrom er ikke en diagnose. Men en måde at være i tilværelsen.  Kvinder kan iøvrigt også sagtens være en “Peter Pan”. Mange gange har en Peter Pan mand være udsat for en eller anden form for omsorgssvigt i barndommen. Det kan være fysisk eller følelsesmæssigt omsorgssvigt. Både at han ikke er blevet taget sig af af sine forældre, eller han været udsat for overgreb eller fysisk eller psykisk vold – eller at han er blevet forkælet og curlet af sine forældre i en ekstrem grad. 

     

    Når et barn ikke oplever at få lov at udvikle sig på en sund, kærlig og alderssvarende måde, kan det helt ubevidst gribe til forskellige overlevelsesstrategier for at beskytte sig selv, hvor Peter Pan adfærden altså er en af dem. Og når barnet så vokser op, har det lært sig selv, at ansvar er farligt, at de er sig selv nærmest. Og at relationer til andre kun kommer til at gøre ondt og derfor er det bedst, at disse er flygtige.

     

    Så hvad kan du gøre, hvis du er på vej ind i forhold med en Peter Pan mand? Eller hvis du allerede ER i et long term forhold til denne type mand?

    Peter Pan mænd kan være vanskelige at omvende. Oftest kræver det, at han tager et langt og dybt kig ind i sig selv. Og hvor han har mod og evne til at se sig selv og sine handlinger udefra. Det er dog ofte en meget lang og sej vej. Men ikke umulig, hvis han er villig til at ændre sig. 

    Det bedste du kan gøre er at lytte til din egen mavefornemmelse. For den fortæller dig, hvordan du har det i din relation. Mærker du, at du er i uro, er det tid til at lave en hård opbremsning og finde ud af, hvad dine dealbreakers er for, at du kan være i et forhold.

     

     

    Den uro som en Peter Pan mand skaber i et forhold er meget usund at være i. Når følelsesmæssig uro bliver en konstant følgesvend, er det et enormt rødt flag, som vi ikke må ignorere. Det er et signal til os om, at vi ikke er, hvor vi skal være. Derfor er det op til os at have mod til at passe på os selv. Og gøre det, der er nødvendigt for, at vi selv kan trives og have ro i tilværelsen. 

     

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Den Skjulte Narcissist,  Kærlighed og parforhold,  Skab personlige forandringer

    Lad ikke andre bygge dit hus

    Læsetiden er: 3 minutter

    Lader du andre bestemme, hvordan du har det med dig selv?

    Du vil måske svare “nej da!”. Men faktisk lader vi andre mennesker bestemme ret meget over os. Vi er bare sjældent bevidste om det. Og dét kan blive dyrt for os.

     

    Så hvad betyder det, at vi ikke skal lade andre bygge vores hus?

    Forestil dig at du rent faktisk er ved at bygge et hus. Et rigtigt hus. Du skal bygge fundamentet, vægge og tilsidst have tag på. Du har indkøbt cement, mursten og mørtel. Og du går i gang.

    Men så kommer din kollega med nogle mursten, der er lavet af blævret gele (fordi det synes han er det rigtige). Dernæst kommer dine forældre med nogle mursten, der er lavet af løse sandkorn. Og din mand kommer med mursten, der er lavet af alt for store granit-stykker. Og din svigermor kommer med sten, der har været brugt så mange gange før, at de er ved at gå i opløsning. Og sådan kommer alle, du kender, med hver deres sten til DIT hus.

     

    Du bygger huset færdigt med dine egne sten og med alle de sten, du har modtaget.

    Men hvordan tror du det hus er? Er det solidt og kan holde til alt slags vejr – og i mange år?

    Eller er det med sine meget brogede materialer sårbart og meget udsat i regn, rusk og uvejr? Og kan ligefrem risikere at falde sammen, fordi materialerne er én stor forvirring?

     

    Lige præcist sådan er det også med os mennesker, når vi lader andre bryde ind med alt for meget, som er DERES meninger, holdninger, begrænsninger, fordømmelse, drømme mm.

     

    Når vi glemmer at stå forankret i det, der er godt og sundt for os. Så kommer vi til at sige ja tak til andres byggematerialer. Men det er jo DERES. Ikke vores.

     

    Så hvad kan vi gøre i stedet? Hvordan kan vi bygge et hus til os, som er stabilt og som kan klare alt det, det skal kunne?

    Vi kan sørge for, at alle eller så mange som muligt af byggestenene er VORES. Nogle vi selv har lavet. SELV har designet. Som vi er tilfredse med. Og har tænkt over. 

    Vi kan også godt sige ja til andres byggematerialer. Det gør vi ved at sige ja tak til de byggematerialer, som gør noget godt for vores hus. Sige ja tak til de byggematerialer, som vi ved bringer et plus.

    Og ved at sige nej tak til de byggematerialer, som gør vores hus ustabilt, usikkert og ikke sundt at være i.

     

    Og hvad gør vi så, når andre kommer med byggesten, vi ikke vil have?

    Vi siger et klart nej tak. Eller vi kan stille dem et sted i haven, hvor vi er ok med, at de står. Hvor de ikke rigtigt gør noget. Ikke påvirker os. Men vi bruger ikke de dårlige byggesten til at bygge VORES hus med. De kommer aldrig i nærheden af husets egentlige konstruktion. 

     

    Fordi vores hus er det vigtigste hus, vi kommer til at bygge i vores egen tilværelse.

     

    Det handler om at komme til at kende os selv. For på den måde lærer vi, hvad der er godt for os. Og vi kommer til at stå stærkere i os selv. Vi lærer at turde sige nej tak til byggematerialer eller mennesker, som ikke skal have lov at påvirke vores selvværd og vores selvkærlighed.

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Skab personlige forandringer

    Sådan kan du få selvomsorg ind i et travlt hverdagsliv

    Læsetiden er: 5 minutter

    Selvkærlighed? Jeg har altså ikke råd til at gå i spa. 

    Eller tid til at være selvkærlig. Min hverdag er max presset. Og jeg har svært ved at finde tid til at gå til frisøren! Så selvkærlighed i hverdagen? Det tror jeg ikke.

    Men vent lidt, kære skønne dig. Jeg forstår godt, at det kan være helt grotesk at tale om selvkærlige tiltag, når vi løber afsted fra morgen til aften for bare at overleve hverdagen. 

    Men lad mig give dig 13 forslag til, hvordan du kan få selvkærlighed ind i din hverdag. For selvkærlighed er en livseleksir, der kan ændre vores tilværelse, så vi får mere ro i tanker, krop og sjæl.

     

    Her er mine 13 selvkærlige forslag til dig.

    1. Planlæg og vær på forkant i dine hverdage. At være på forkant giver ro i maven. Men det giver også rum til uforudsete ting, som ellers kan føre til pres, stress og jag.

     

    2. Kend dig selv. Find ud af, hvad der giver dig energi. Og hvad der dræner dig. På den måde kan du bedre sige fra og til overfor aftaler, arrangementer og relationer.

     

    3. Hold orden. Selvom du sikkert ikke tænker over det, så kan rod – altså det at der ligger ting og roder mange steder omkring dig – faktisk være med til at stresse. Så lad alle ting i dit hjem have et sted, hvor det bor.

     

    4. Stå op 15 min. før om morgenen. Hvis du har for vane at rende stresset rundt om morgenen, så sæt uret 15 min. før. Og se hvor stor en forskel en mere rolig morgen gør for resten af din dag.

     

    5. Pak og forbered alt det du kan til næste dag allerede om aftenen. Stress og jag om morgen er altid en skidt start på dagen. 

     

    6. Gå nu i seng! Har du lagt mærke til, hvor meget tid du f.eks. bruger på at se på skærm om aftenen. Nogle gange giver det mening at sidde og se en spændende udsendelse, hygge med en god film eller oritentere os på SoMe. Men andre gange er det bare spildtid, der stjæler din nattesøvn.

     

    7. Sug detaljerne til dig. De fleste af os ræser afsted fra vi vågner til vi falder om om aftenen. Det betyder som regel også at vi ikke når at skænke de små detaljer på vores vej en tanke. Men der ER faktisk meget ro at hente i at stoppe op og fokusere lidt på de små detaljer.

    Det kan være, at du vender blikket opad og ser smukke skyformationer. Eller lægger mærke til finurlige detaljer på husene, hvor du går. Eller du bruger et øjeblik på at studere en vild blomst, der har slået rødder midt på fortorvet. Det at hive dit fokus helt ned i detaljer, kan være med til at give lidt ro til din travle hjerne.

     

    8. Sæt dig på en bænk på vej hjem fra arbejde og glo på mennesker. Blot 10 minutter. Det kan være både interessant og sjovt at sidde og se på andre mennesker. Deres udseende, tøj, hår, gangart og meget andet. Hvor mon de skal hen? Og hvad mon de beskæftiger sig med? Og det der sker med os, når vi sidder der og kigger er, at vi i denne pause kan glemme vores egen travle kalender, udfordringer og problemer for en stund.

     

    9. Omgiv dig med ting, som gør dig godt. No surprise, så ved du, at vores hjem er vores hule. Vores helle. Der hvor vi skal lade op. Der hvor vi kan være os selv. Og derfor er det også ret vigtigt, at vi der omgiver os med ting, som løfter os. 

    Men mange af os har ting eller detaljer i vores hjem, som vi faktisk ikke er glade for. Og som derfor har en negativ indvirkning på os. Måske er det en (venlig) gave fra en kollega. Måske har du arvet et maleri, som du egentlig ikke bryder dig om. Eller du er ked af farven på din væg i soveværelset. 

     

    10. Lær dig selv at sige pyt til rigtigt meget. En tidsrøver og en energidræber er, når vi kommer til at tage for meget ind under huden. Og dermed bruger tid på at fundere og stresse over ting og situationer, vi alligevel og som regel ikke har indflydelse på. Overtænkning kunne vi også kalde det. Og det spiser af vores overskud og selvkærlighed, fordi vi har fokus rettet mod bekymringer.

     

    11. Spring over hvor gærdet er lavest. Ja, du læste rigtigt. Nogle gange skal vi springe over, hvor der er lavest. Fordi alt andet ville være helt skørt. Mange kvinder er perfektionstiske. Og vil enormt gerne gøre det helt rigtige. Og levere det bedste. Men det er et kapløb mod… ja os selv. Fordi det trækker tænder ud, hvis vi altid skal have styr på alting hele tiden. Derfor… gør dig selv den tjeneste, at du tænker alternativt, når du står overfor en opgave eller situation, som du ikke “kan komme udenom”. Hvordan hjælper jeg mig selv bedst muligt, så jeg ikke falder om i stress og jag? At sænke standarden er ikke altid skidt. Nogle gange er det faktisk helt fantastisk.

     

    12. Brug 3 minutter inden godnat på, hvad du er taknemmelig over. Det behøver ikke være et stort projekt. Det kan være, at du blot indtaler det på din mobil. Og det er helt fint, hvis det er i små detaljer. Lige så vel som det er ok, at du tænker noget omkring din tilværelse på et overordnet plan. Det kan være, at du er taknemmelig over, hvor smuk din stue er. Eller at du faktisk er ret god til at bage din yndlingskage. At du ved, at du er en kærlig mor. Eller at du glæder dig til næste weekend, hvor du skal til stor fødselsdag hos din veninde. Pointen med øvelsen er, at du bruger et øjeblik på at fokusere på, hvad der fungerer i din tilværelse. Og det har faktisk stor betydning for vores følelse af tilfredshed, at vi også retter blikket mod alt det, der faktisk fungerer i vores tilværelse.

     

    13. Selvkærlighed i hverdagen handler om at skabe os en tilværelse, hvor vi har fundet ro og balance gennem gode rutiner og hensigtsmæssige tiltag. Det handler om at gøre tilværelsen simpel og kærlig, så vi kan få frigivet energi til at være tilstede, lære og nyde. Og så vi ikke (konstant?) drømmer os hen til et andet liv. Derfor er det vigtigste råd af dem alle at for at få selvkærlighed ind i et presset hverdagsliv kræver det noget af os. Det kræver at vi tager os selv seriøst. Det kræver at vi mærker efter om tingene fungerer. Og hvis vi mærker, at noget skal laves om, at vi så også GØR det. 

    Selvkærlighed handler nemlig om at være kærlige mod os selv. Hele tiden. Og ikke kun i et spa en sjælden gang.

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Skab personlige forandringer

    Jager du mennesker?

    Læsetiden er: 2 minutter

    Eller jager du mål og drømme?

    Måske tænker du, at det er dagens særeste spørgsmål. Men mange af os jager faktisk mennesker.

     

    Hvordan? Hvad mener du? 

    Det handler om objektet. Det handler om, at når vi jager mennesker, så jager vi anerkendelse. Vi jager at blive se. Blive værdsat. At andre skal fortælle os, at vi er noget værd. Og når vi jager mennesker, giver vi andre fjernbetjeningen til vores retning. Vores valg. Vores værd. Vores selvværd afhænger pludselig af, at andre vil os.

     

    Når vi derimod jager mål og drømme. Handler det mere om os. Hvad vi gerne vil. Hvad vi vil have. Hvad vi ønsker her i tilværelsen. 

    Kan du se forskellen? Når vi jager mennesker, giver vi os selv væk. Til andre.

    Når vi jager mål og drømme. Holder vi den hjemme hos os selv. Det er vores indre. Vores egen indre ild, der sidder i føresædet. 

    Du er ikke alene om at jage mennesker. Vi kan alle blive opslugt af tanken om, at andres meninger og anerkendelse af os er livsnødvendig.

    Men det er en farlig sti at bevæge sig nedad. For når vi først får plantet en spire i vores indre, der hedder, at det er andres meninger og anerkendelse, der vægter mest. Så bliver vi ved med at jage mennesker.

     

    Så hvordan kommer vi tilbage til at jage mål og drømme. VORES mål og drømme?

    Det gør vi ved at indse, at vi ikke kan leve et tilfreds og godt og lykkeligt liv baseret på, hvad andre mener. Hvad andre bedømmer. Og dømmer. 

    Vi SKAL derhen, hvor vi tager fjernebetjeningen tilbage. Hvor vi sætter os i pilotsædet og indser, at hvis vi skal have det liv, vi drømmer om. Opnå de mål, som passer til vores drømme. Så går vejen aldrig igennem at jage andres anerkendelse. 

    Jag mål og drømme. Ikke mennesker. 

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Den Skjulte Narcissist,  Kærlighed og parforhold

    De skjulte tegn på at ham du onlinedater er giftig

    Læsetiden er: 3 minutter

    Pludselig blev vores online dating ikke særlig rar…

    Når du (online)dater en giftig person, er det kun et spørgsmål om tid, hvornår han viser sit sande jeg. Men nogle gange kan det tage tid for os at opdage, at han er bad news. Både fordi han er en mester i forklædning – OG fordi vi bliver dating- og kærlighedsblinde. Og derfor ikke opdager de skjulte tegn, som han udsender.

     

    Mange starter deres dating online. Og allerede her er der ting, som du kan kigge efter, og som som regel indikerer, at personen har issues som det hedder på moderne dansk. Altså at han eksempelvis er mig-mig-mig-orienteret, at han vil komme til at såre dig eller forlade dig. Eller at han slet og ret har narcissistiske tendenser.

     

     

    Advarselslamperne kan være:

    1. Han spørger ikke meget til dig og din tilværelse. Og du ender ofte med at spørge ham, hvorefter du så selv fortæller fra din dag og din tilværelse, fordi han ikke stiller interesserede spørgsmål til dig.

     

    2. Han kalder dig skat, honey, baby og andre kaldenavne ret hurtigt i jeres online korrespondance. Og inden at I overhovedet har set hinanden. Umiddelbart kan det føles enormt romantisk, men mange gange er den slags et udtryk for, at du bliver love bombet.

     

    3. Han er utålmodig, hvis du ikke svarer på hans beskeder ret hurtigt. Og hvis du eksempelvis skriver, at du liiiige står midt i at lave mad til ungerne eller noget andet helt lavpratisk, så er det som om, at han ikke respekterer dig, og det du står i lige nu.

     

    4. Han er lang tid om at svare. Og du får en opfattelse af, at han konstant laver noget andet, som er mere interessant.

     

    5. Han går pludselig ud af jeres korrespondance selvom, I er midt i en ping-pong samtale. Pludselig er han “væk”. Og når han er tilbage, flere timer senere eller måske ligefrem først næste dag, er der ingen forklaring til dig. 

     

    5. Han skriver modstridende ting. For eksempel synes han det ene øjeblik, at et emne ikke er egnet til at diskutere online. Men bør vente til jeres IRL face to face møde. Og næste øjeblik er han ved at spamme dig i irritation med, hvorfor du ikke ønsker at svare på hans beskeder omkring netop dette specifikke emne. Der er noget crazy ved hans skiftende adfærd/humør.

     

    6. Han har en broget barndom. Og sætter sig selv i en offerrolle. Og fortæller om narcissister, psykopater og familiemedlemmer, som han ikke ser længere eller har et anstrengt forhold til. Dette kan sagtens være rigtigt, men det kan være et tegn på, at du står overfor en person med mange personlige udfordringer og ubearbejdede issues – og ligefrem er narcissist selv. 

     

    7. Han vender hurtigt i jeres relation samtalen henimod udseende, sexlegetøj, sexerfaring og at I skal have sex, når I ses (første gang). Og han kan finde på at bede om, at du sender ham billeder. 

     

    8. Han spekterer dig ikke. Og accepterer ikke, hvis du for eksempel skriver, at du gerne vil vente lidt med at snakke om et emne til, I mødes IRL. Eller at du har en regel om, at du først sender billeder, når I er begyndt at komme sammen. Men begynder i stedet at presse dig eller skabe en underlig og ubehagelig stemning i jeres online tråd.

     

    9. Mange giftige personer med narcissistiske træk bryder sig ikke om, hvis du fortæller, at du ved en masse om narcissisme. Så sikkert som Amen i kirken, vil han fordufte enten på dramatisk vis eller ghoste dig, fordi han ved, at han ikke har en chance med dig, der kender for meget til red flags.

     

    Har du oplevet flere skjulte tegn, når du dater, er du velkommen til at dele dem annonymt her under. Så andre kan få gavn af dine erfaringer.

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Kærlighed og parforhold

    Hvorfor vi har konflikter i parforholdet

    Læsetiden er: 3 minutter

    Øv, min mand er mega egoistisk. Når vi er ude sammen, er det som om, at han glemmer mig.

    Eller “Jeg bliver SÅ ked af det, når han igen igen ikke vil med mig og ungerne hjem til mine forældre”. Eller “Jeg føler, at vores sex kun handler om, at han skal tilfredstilles”. Eller hvad med “Nu har han i flere år priorteret hans job og karriere, mens jeg passer MIT job og børn og hus. Hvornår bliver det min tur til at få lov at være fokuseret på MIG og mit?”.

     

    Måske kan du genkende nogle af disse tanker. Måske har du talt i timer med dine veninder om “hvordan kan det være, at jeg ofte må sætte MINE behov tilside for ham, hans kalender, hans karriere, hans job, hans arrangementer, hans lyster, hans ideer, hans drømme…?”.

     

    Og når vi mennesker har ignoreret vores egne behov længe nok, sker der det, at vi bliver bitre, indebrændte, triste, ulykkelige, vrede eller utålmodige. For det føles som at leve et halvt liv, hvis vi ofte oplever, at vi må sætte andre først. At andres behov er eller bliver vigtigere end vores.

     

    Men kære skønne dig. Kære dig, som er i et parforhold, hvor du føler, at det du gerne vil, ønsker og har behov for ikke bliver hørt. Der ER håb.

     

    Lidt ligesom når du skal til frisøren. Så smækker vi heller ikke døren op til en tilfældig frisørsalon og råber “Jeg vil gerne have klippet mit hår!”… og sætter dig så i stolen og venter på, at nogen gør noget. 

    Næh, du har udvalgt dig en frisør, valgt et tidspunkt, som passer dig, tænkt over hvad du gerne vil have gjort ved dit hår, og når du kommer ind i salonen, bruger du tid på at sætte frisøren ind i dine behov og ønsker. 

    Ja, selvfølgelig gør jeg da det, siger du sikkert. 

    Men når det gælder vores ønsker og behov i  vores parforhold, så lader mange af os det meste være usagt. Og så går der egenfortolking og gætteri i den. Altså du og din partner prøver hver især at gætte jer til, hvad den anden sætter pris på. Og gættekonkurrencer er kun sjove for en stund. Derefter bliver det et hårdt slid at skulle gætte og måske efterfølgende ofte ramme forbi.


    Så hvad gør vi? Hvordan får jeg min partner til at forstå, hvad der er mine behov? Hvad der er vigtigt for mig?


    Kuren er helt enkel.

    Vi skal finde ud af, hvad vi gerne vil have. Hvad vores behov er. Og hvad vores dealbreakers er. Måske er det ikke lige til. Måske tager dét faktisk tid at finde ud af, hvad vi rent faktisk gerne vil have. Men giv dig selv den tid, der skal til til at overveje nøje, hvad du gerne vil have. Og gerne vil have af din partner. 

    Derefter fortæller du din partner, hvad du er kommet frem til. For først dér kan han få en reel chance for at møde dine behov. 

    Dine behov, ønsker og dealbreakers behøver ikke kun være grænsesætninger. Men også hvad du vildt gerne vil have af din partner. Så både hvad du ikke har lyst til at acceptere. Men også hvad du rigtigt gerne vil have (mere af).

    Og naturligvis gælder altså dette også for din partner, så HAN kan fortælle dig sine behov. 

    Mange konflikter i parforholdet opstår, når vi ikke bliver hørt i vores behov. Når vi ikke føler os forstået og set. Og netop på det kan give en følelse af ensomhed og isolation. Af ikke at være værdsat og elsket. 

    Men det kræver, at vi rent faktisk sætter os ned og fokuseret, oprigtigt og kærligt fortæller vores partner, hvad det er, vi gerne vil have. Fuldstændig som når vi skal til frisøren…


    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Kærlighed og parforhold

    Her er hvorfor det kan føles hårdt at blive afvist af en date

    Læsetiden er: 3 minutter

    I har været på en date

    Den var super hyggelig. Han var dejlig. I grinede. Og han kyssede, da I sagde farvel. Og så… skriver han næste dag, at “Tak for i går. Du er dejlig, men jeg må desværre lade dig gå”.

    What?! Med ét bliver tæppet hevet væk under dig. Du troede, I var et match. Jeres skriverier inden daten havde været så dejlige. I havde skrevet sammen mange gange om dagen. Og I havde mange fælles værdier og interesser. Og så smider han det hele på gulvet. Efter første date!

    Du føler dig ramt. Forstår intet. Målløs. Ked af det. Forvirret. Som om den romantiske film er blevet flået ud af dit hoved med en bulldozer. For du troede, at du endelig havde fundet HAM.

     

    Men hvorfor er det, at det næsten føles som en  sorg, der sprænger vores fremtidsdrømme i 1000 stykker, når en person vi har haft online kontakt med i kort tid, og som vi kun har været på en enkelt date med, siger nej til os?

     

    Forklaringen skal findes her… 

    Når mange af os dater er det som regel i håbet om at støde ind i ham the one and only. We swiper og dér! er han. Ham der ligner vores Mr. Right.

    Allerede når du ser hans billeder på app’en, får du en masse tanker og forestillinger om ham. Måske viser han et billede, hvor han sidder sammen med sine venner eller børn. Måske har han et foto af hans hyggelige sommerhus eller et motiv, hvor han sidder på en fortorvsrestaurant i Rom. Eller fotos af hans lækre hjemmegrillede aftensmad på terrassen. 

    Når vi ser disse fotos sammen med hans profiltekst, så sætter vi helt ubevidst en film på oppe i hovedet. Og et split sekund efter er vi i gang med give ham en masse positive egenskaber: “Aj, han er helt sikkert sjov og herlig. Århhh… han er en god far. Fedt, han elsker hjemlig hygge. Uhhh, han er sikkert fantastisk god til at kysse. Han er en gentleman. Ham ville jeg gerne giftes med…”

     

    Man kan sige, at vi investerer enormt hurtigt og meget på baggrund af nogle få fotos, en profiltekst og måske nogle beskeder online frem og tilbage. Men det er jo en fantasi, vi investerer i. For vi aner på nuværende tidspunkt intet om ham. Intet. Lige nu er han blot et potentiale. En drøm. En fantasi. 

    Men vi kommer genske ubevidst til at sætte enorm værdi på en persons potientiale. Dét VI TROR han er. Vi sætter ham op på en piedestal. Og når han så ikke lever op til alt det, som vores indre film ellers havde vist os. Men i stedet skriver dagen efter og siger farvel. Ja, så punkteres denne gigantiske ballon, som vi selv er kommet til at puste op. Fordi vi lod vores romantiske drømme løbe afsted med os. Fordi vi SÅ GERNE ville, at han var alt det, vi så meget ønskede. Men som ikke stod mål med virkeligheden. Derfor føles det så hårdt, når en date afviser os. 

     

    Men hvad kan vi så gøre?

    Kuren er enkel. Vi skal træne os selv i ikke at se potentialer, men se den virkelige person. Og den virkelige person kommer først til syne efter ja mange dates. Så selvfølgelig må du gerne blive betaget af en mands fotos, hans profiltekst og hans måde at skrive beskeder til dig på. Men det er afgørende, at vi hele tiden husker os selv på, at vi ikke kender personen før, vi har set dem adskellige gange IRL. Og indtil at gør vi klogt i at se en date for, hvad det er… i ordets oprindelige betydning: “et aftalt tidspunkt/dato (en date) for et møde mellem personer”. Og i mødet være åben, nysgerrig OG vide, at vores indre film blot er film…

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Skab personlige forandringer

    Hvem vi giver os selv til

    Læsetiden er: 3 minutter

    Hvem giver du dig selv til?

    Jeg spørger dig helt alvorligt, for du har sikkert ikke skænket det spørgsmål en tanke.

    Og hvis jeg spørger dig her nu, hvad vil du så svare? Ærligt….

    Måske vil dit svar være “jeg giver mig selv til de mennesker, jeg elsker og holder af”. Eller “jeg giver mig selv til min familie, mine venner og veninder, mine søde kolleager”.

     

    Men jeg er sikker på, at hvis du gransker din hjerne, vil der snart poppe navne op, som du gennem tiden (og lige nu) har givet dig selv til… og som ikke var eller er helt så gode for dig. 

     

     

    Vi kan give os selv til to slags mennesker. Dem som er sunde for os. Og dem som er usunde for os. 

     

    Det kan være, at du har haft en eller måske flere partnere, som gjorde tilværelsen smertefuld for dig. Det kan være, at du har haft en svigerfamilie, som var den rene pest. Eller måske er din egen mor med til at drive dig til vanvid. Eller du har arbejdet steder, hvor din kollega eller chef gjorde livet surt for dig. Det kan også være, at du løber efter en mand, som tydeligvis ikke vil dig. 

     

    Hvis du har været i relation med en eller flere personer, som ikke var sunde for dig, så ved du også, at det er energikrævende. Det tærer på os. Det giver os stress, frustration, ængstelse, vrede og mange andre ting, som ikke gør os noget godt. 

     

     

    At være i relationer, der er usunde er på alle planer et no go.

    Men dét der ofte sker i disse relationer er, at vi begynder at analyse på vores EGEN adfærd.

    “Hvis jeg bare havde formuleret mig anderledes”, “Hvis nu jeg ikke havde taget dét emne op”, “Hvis jeg bare havde holdt min mund”, “Hvis jeg bare var mere cool med xyz”…

    Vi analyserer og overanalyserer og kommer ofte frem til, at hvis VI ændrer os, SÅ bliver alt godt. Så vil personen ikke blive irriteret, vred, give os den kolde skulder, true med at gå etc. 

     

     

    Men kære skønne dig. Det behøver ikke altid være DIG, der skal ændre dig.

     

    Tænk i stedet dette.

    “I stedet for at ændre på mig, skal jeg ændre på HVEM jeg giver mig selv til”.

    Læs det igen.

     

    Denne sætning er nøglen til, hvordan du kan ændre dit syn på, hvem du skal have i dit liv.

    Hvem der har fortjent en plads i din tilværelse.

    Og hvem du giver dig selv til.

     

     

    Det handler om selvkærlighed.

    Pas på dig

    ❤️

     

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Skab personlige forandringer

    Sådan skaber du selv det du har brug for

    Læsetiden er: 4 minutter

    Hvis bare lige…

    En sætning du sikkert har hørt dig selv sige et hav af gange. Hvis bare lige din partner, veninde, mor, far, chef, nabo, kollega og så videre ville gøre xyz. SÅ var din lykke gjort.

    Men hvor ofte er du blevet skuffet, fordi de IKKE gjorde som du havde håbet på. Regnet med. Forudset. Bedt om. 

     

    For det er sådan, at hvis vi håber på, eller ligefrem regner med, at andre skal gøre xyz for os for, at noget skal lykkes for os. Så har vi givet DEM fjernbetjeningen til vores lykke, succes, sundhed, glæde, selvværd og så videre.

     

    Jeg er helt med på, at vi kan være i situationer, hvor vi håber SÅ meget på, at en person vi kender vil komme os til hjælp. Måske fordi personen er en tæt relation. Fordi personen har lovet os. Eller fordi vi har hjulpet personen tidligere. 

     

    Men sådan går det ikke altid. 

    Og det kan give en følelse af at være alene. Ikke at have nogen at læne sig op ad. Ikke at have støtte. At vi ikke kan komme videre.

     

    Uanset hvad årsagen er til at vi ikke oplever, at vi får det, som vi håber på, beder om, regner med fra et andet menneske, så er faktum at det gør vi ikke altid.

     

    Vi kan vælge at gå i såkaldt offer-mode. Det vil sige, at vi bruger meget tid på at være vrede, skuffede, kede af det, uforstående, frustrerede. 

     

    Men offer-mode er et ærgerligt sted at være. For det sted gør intet godt for os. Og det får os i hvert fald ikke derhen, hvor vi gerne vil. Offer-mode er kun, KUN, tidsspilde. Intet andet.

    Jeg forstår og ved, at det kan gøre ondt at opleve, at man ikke har den support omkring sig, som man regnede med. Og det må vi også godt udtrykke og begræde. Men kun for en stund. For det er med at komme ud af offerrollen asap. Så hurtigt som muligt!

     

    I stedet skal du se på, hvordan DU helt selv kan skabe det, du har brug for.

     

    Så hvordan du får det, som du godt gad, at andre ville give dig?

     

    Først og fremmest handler det om at forstå, virkelig forstå, at vi mennesker er stærkere end vi går og tror. Du er så meget stærkere end du ved. Du kan selv. Men måske har du bare mest erfaring med at tænke, at du har brug for andre.

     

    For at komme dertil, hvor du selv kan skabe det, du har brug for, handler det om at flytte din opmærksomhed og din energi over på dig selv. Ikke på hvad andre gør og ikke gør. Men bruge din tid på at skabe det, du mangler. For når vi er optaget af andre, er der i sagens natur mindre tid, energi, fokus og overskud til os selv. 

     

    Og her må du gerne være top-egoistisk. Vi får ikke skabt gode ting for os selv. Hvis vi er ovre i andre – og hvad de burde gøre. 

     

    Min bror lærte mig for mange år siden et enormt simpelt men kraftfuldt mind-trick. Han sagde: 

    “Mette, dagen i dag kommer aldrig igen. Vil du bruge den på at spekulere over andres adfærd, fejl og mangler. Eller vil du bruge dagen på at gøre det, der skal til, så du får skabt det, du har brug for”.

     

    Og så simpelt er det jo i virkeligheden!

    Vi kan vælge – hvert eneste øjeblik – hvordan vi bruger vores opmærksomhed. Vores energi. Vores humør. Vores tid. 

     

    For i virkeligheden handler dét at få skabt det, vi mangler, om at hente energien hjem til os selv.

    Om hvor beslutsomme vi er. Om at være fokuserede. Om at være determinerede. Om at være modige og gå efter det, som er godt for os. 

    Og vi kommer kun dertil, hvis vi bliver bevidste om at bruge vores tid og energi på OS SELV. Og ikke på, hvad vi så gerne ville have af andre, og hvorfor vi ikke fik det.

     

    Så kære skønne dig. Gå ud og skab det du mangler. Skab dit eget solskin. Det kræver “blot” at du bliver bevidst om, hvor du retter din opmærksomhed hen.

    Lad den pege på dig.

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Kærlighed og parforhold

    Nej kærlighed er ikke nok. Her er hvad der skal til

    Læsetiden er: 3 minutter

    Jeg elsker ham helt vildt. Vi elsker hinanden.

    Du er sikkert lige som jeg vokset op med, at når bare der er kærlighed, så klarer vi alt. Og kærlighed er også helt elementært for, at to mennesker har lyst til at være sammen. Tiltrækning og kemi er ligeledes super vigtigt for, at vi har lyst til at se ind i fremtiden med vores date eller partner. 

    Men der er noget som er endnu vigtigere for, at forholdet skal kunne vokse sig sundt og langt.

     

    Kodeorderne er:

    Er vi kompatible?

    Med det menes om vi matcher. Passer vi sammen. På nogle helt fundamentale punkter. Som er vigtige for hver af parterne, og som parret kan mødes om. Har vi samme indstillinger til tilværelsen, samme moralske kodeks, samme grundholdninger.

     

    To mennesker i et parforhold kan sagtens have en masse forskelligheder. Bare disse er i den lette ende. Altså at forskellighederne ikke er noget, der trækker parret i hver sit ringhjørne. Men er noget, som ikke har betydning i det store billede. 

     

    Jeg har talt med mange kvinder, som kommer til at stirre sig blind på, at deres date eller partner er lækker, kærlig, omsorgsfuld, sexet, charmerende, karismatisk, sjov, dejlig, gentleman og alt muligt andet, som får dem til at føle sig elsket og udvalgt. 

    Udfordringen er blot, at et forhold har svære kår, hvis vi ikke matcher for alvor med ham. Kærlighed og kildevand er ikke nok. 

    Og det kan være svært at erkende, at ham vi står overfor, alligevel ikke er ham vi matcher med. Selvom det umidddelbart kan se sådan ud. 

    Og derfor slår mange af os på kærligheden, fordi vi så brændende ønsker, at ham – denne helt vidunderlige mand – faktisk ikke er ham, vi skal gå ind i fremtiden med. Fordi vi ikke er kompatible. Men vi ignorerer, vi slår det hen, vi lukker øjnene, vi siger “jamen, det finder vi ud af”,. 

    Men lige som med et stik i en stikkontakt, så passer det – eller også passer det ikke. Der er ikke noget midtimellem. 

    Kun mirakler eller helt særlige tilfælde får et ikke-kompatiblet par til at blive kompatible. For vi mennesker er dem, vi er. Vi er udstyret med en grundindstilling, som er ekstrem svær at flytte. Kig bare på dig selv. Hvor villig vil du være til at gå fundamentalt på kompromis med dine værdier? Eller være i stand til eller have lyst til at ændre radikalt på din personlighed? Nej, vel? Og sådan har andre det som regel også.

    Så hvis din date eller partner siger nej tak til at få børn, så er det sandsynligvis hans holdning hele vejen igennem. Eller når din partner fortæller, at han har brug for at bo alene, så bliver det nok ikke anderledes ved, at du drømmer om at bygge rede med ham. Eller måske er din date ikke færdig med at lege med gutterne hver fredag og lørdag aften, mens du fantaserer om candle light dinners. Eller hvis din partner har udfordringer med at ville kontrollere, bestemme eller være dominerende, ja så viser han dig med stor sandsynlighed, hvordan jeres fremtid ser ud. 

     

    Så hvad skal du gøre?

    Du  skal turde være ærlig.

    Du skal turde mærke efter. Sådan rigtigt efter.

    Du skal turde være opmærksom på “faresignalerne” i jeres uenigheder. Og hvor fundamentale de evt. er. 

    Du skal turde ville dig selv mere, end du vil et forhold.

    Du skal turde sige farvel, når du ved, at han ikke er den rette. 

    Og så skal du have tillid til, at du sagtens kan komme videre selvom, du siger farvel.

     

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Kærlighed og parforhold

    Tro på en mand når han fortæller dig dette

    Læsetiden er: 2 minutter

    Kærlighed gør blind, siger man.

    Men i virkeligheden gør den dig også døv. For når vi står overfor et menneske, som vi er fascineret af, forelsket i, betaget af, så hører vi ikke rigtigt efter. Vi ser ikke altid virkeligheden, som den er. Men som vi så brændende ønsker, den var. 

    Derfor glemmer vi nogle gange at være opmærksomme på, hvad vores udkårne eller vores date rent faktisk foræller os. Og viser os.

     

    Tro på en mand, når han fortæller eller viser dig disse ting:

     

    1. At han ikke er helt ovre sin eks endnu

    2. At han ikke ønsker at få børn.

    3. At I vil noget forskelligt.

    4. At han er kontrollerende.

    5. At han nemt bliver vred og agressiv.

    6. At han ikke søger en kæreste.

    7. At han ikke ser sine egne fejl.

    8. At han ikke er i kontakt med sine følelser.

    9. At han kritiserer og nedgør dig eller andre. 

    10. At hans liv er så travlt og derfor ikke har så meget tid til at ses.

    11. At hans grundværdier er anderledes end dine.

    12. At han ikke ønsker fælles postkasse.

    13. At han er for god til at være sand.

     

    Når vi dater eller når vi finder sammen med en ny partner, er det enormt vigtigt at være opmærksom på, hvad den anden faktisk fortæller os. I både ord og handlinger – bevidst og ubevidst.

     

    Meget ofte fortæller kvinder, der har været sammen med en mand, som viste sig ikke at være den, de troede. At han faktisk i starten fortalte meget. Men at vi ikke lyttede. Fordi vi var optaget af at drømme. Få kærlighed. Blive et par. At vi slet ikke lyttede. Sådan rigtig lyttede. 

    For det er sådan med os mennesker, at vi fortæller hinanden rigtigt meget. Men nogle gange er vi så optaget af, om nogen elsker os, at vi slet ikke ser, at vi er igang med at gøre noget ukærligt mod os selv – nemlig overhøre vores egne dealbreakers. 

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Skab personlige forandringer

    Sådan træffer du gode beslutninger

    Læsetiden er: 2 minutter

    Du kender sikkert følelsen af ikke at vide, hvad pokker du skal gøre.

    Det kan være, at du bøvler med at beslutte dig for, om du skal skifte job, tage en uddannelse,  flytte, blive hjemme hos børnene i længere tid, om du skal tage springet ud i et nyt parforhold… eller om du skal forlade det liv, du sidder i lige nu.

     

    Og hvad gør man så?

    Når vi har svært ved at træffe beslutninger, er det som regel fordi, vi ikke har sat os ned og set på hvilken retning, vi gerne vil i. 

    Og når vi ikke har gjort os klart, hvad den overordnende plan er, kan det virke stressede at træffe en beslutning. Og nogle går ligefrem i baglås og får ikke truffet en beslutning, fordi det virker uoverstigeligt at gå i en bestemt retning.

    Et forsimpelt eksempel er, at vi jo heller ikke begynder google efter, hvor man kan købe lækre lædertasker i Firenze, hvis vi ikke engang har besluttet om, familien rent faktisk skal til Italien og Firenze på ferie til sommer. 

    Så for at få et overblik, der gør det langt nemmere at træffe gode beslutninger, skal vi først se på, hvad det er vi gerne vil. Hvilken retning vil vi gerne styre vores tilværelse i. Hvad vil vi gerne have (mere af – eller mindre af).

    Rigtigt mange – inkl. mig selv – bruger alt for meget energi, tid og penge…  og bekymring – på at gå “i alle mulige retninger”. Og det kan være ekstremt frustrerende – og give både en tilstand af stress og håbløshed.

    Netop derfor er det super vigtigt at bruge tid på at undersøge, hvad du rent faktisk gerne vil. Hvad vil du gerne have skal ske. 

     

    Og hvordan kommer du så derhen, hvor du gerne vil?

    Ja, det gør du ved at være determineret. Sige nej til det, der ikke gør noget godt for din retning. Det kan kræve mod og styrke at sige nej – for at kunne sige ja til dét, du gerne vil have.

    Men at være fokuseret. At turde gå efter det, der er din vej. Det der gør dig godt. Det der giver mening i din tilværelse. Det er selvkærlighed.

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Skab personlige forandringer

    Hvad er der mon med dit kærlighedssår?

    Læsetiden er: 3 minutter

    Vi har alle kærlighedssår. Og dem der opdager deres kærlighedssår og som tør kigge på det, vil opleve betydelige ændringer i deres relationer. Til deres partner, men også i relationen til veninder, søskende eller børn – og på datingmarkedet.

    Kort sagt vil dit kærlighedssår vise sig i al din interaktion med andre mennesker.

     

    Men først… hvad er et kærlighedssår egentlig for noget?

    Forældre er vores første kærlighedsrelation. Vores første spejle. Det er i barndommen, at vi ser og lærer, hvad relationer til andre er for en størrelse. 

    Som det uskyldige dybt afhængige barn vi netop er i barndommen, er det derfor afgørende, at vi har relationer (vores forældre) omkring os til at vise, hvad sunde og kærlige relationer er. Forældre som kan give os tryghed, kærlighed og anerkendelse. 

     

    Men desværre har mange en barndom med i bagagen, hvor forældrene ikke formående at bygge dét fundament for deres barn. Et fundament som skulle sikre en sund og tryg rejse op gennem barndommen og ungdommen, der i sidste ende skulle munde ud i en selvkærlig voksen.

    Man kan sige, at det er i barndommen, vi lærer, hvor nem eller svær kærlighed er. Det er her vi bliver “kærligheds- og relationsprogrammeret”.

     

    Et kærlighedssår er altså en slags barndomstraume. Det lyder måske dramatisk. Men kærlighedssår er de knubs, skrammer, åbne sår eller måske ligefrem ødelagte dele, vi har fået og oplevet i barndommen, hvor vi ikke er blevet taget af af vores forældre. Hvor vi har været utrygge, manipulerede, gjort forkerte, ikke blevet anerkendt, har været bange osv. Eller hvor vores forældre eller andre nære relationer ligefrem har udsat os for følelsesmæssigt svigt eller psykisk eller fysisk vold.  

    Der er ikke noget galt med dig. Det er din programmering fra barndommen. Du var et fuldstændig uskyldigt barn, der ikke havde noget valg. Og måske har dine forældre selv et kærlighedsssår, som gjorde, at de ikke formåede at give dig det, du havde brug for.

     

    Hvordan ved jeg, om jeg har et kærlighedssår?

    Hvis du kan genkende, at du bøvler med ting i dit voksenliv. Hvis der igen og igen er emner eller områder (det kan være jalousi, bange for at blive forladt, irritation, kontrol, at trække sig osv.), som du har observeret bliver ved med at spænde ben for dig i dine parforhold eller dine nære relationer. Så har du sikkert gavn af at kigge på dit kærlighedssår. 

     

     

    Mange af os har et kærlighedssår, der skaber problemer for os.

    Hos nogle er såret forholdsvist lille og bryder derfor ikke så meget ind i vores indre i voksenlivet. Men rigtigt mange har et kærlighedssår, der smerter i vores relationer til andre. Og i relationen til os selv.

    Og hvis det er dig. Er det måske tid til at undersøge dit kærlighedssår. Eller dine. For du kan sagtens have flere sår.

     

    Mange er tilbageholdende med at undersøge deres kærlighedssår. For det kan være en smertefuld rejse – og åbenbaring. Jeg bruger bevidst ordet åbenbaring. For det ER en åbenbaring. For når du først har spottet dit kærlighedssår. Kan du pleje det. Og du vil opdage, at din verden forandrer sig.

     

    Så hvad får jeg ud af at kigge på mit kærlighedssår?

    At se på dine kærlighedssår er en fantastisk vigtig og selvkærlig opgave. Du bliver i stand til at deale med følelsesmæssigt svære situationer, uoverensstemmelser og konflikter i dine nære relationer på en konstruktiv og (selv)kærlig måde. Du hopper ikke automatisk over i offerrollen, hvor der normalt føles dejligt ansvarsfralæggende at være. Du lukker ikke af for kommunikationen til den anden, fordi du er såret. Du bliver ikke følelsesmæssigt overmandet. Og du kommer til at se med klarere briller på dig selv – og den anden. 

    Første skridt er at dykke ned i, hvad der mon er med dig? Hvor kan du genkende, at du bliver følelsesmæssigt negativt påvirket i forhold til for eksempel din partner?

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Skab personlige forandringer

    17 INDEFRA komplimenter

    Læsetiden er: 2 minutter

    Hvordan booster jeg mig selvkærligt?

    Få 17 INDEFRA komplimenter du kan give dig selv.

    Men hvordan ser selvkærlighed egentlig ud? Eller rettere hvordan lyder det? 

    Du ved allerede, at det at tale kærligt om os selv i vores selvsnak, er nøglen til at være i harmoni med os selv.

    Meeeen hvordan GØR jeg så det?

    Giver mig selv INDEFRA komplimenter?

    Hvordan ser det ud i praksis?

    Som du sikkert ved suger vores hjerne helt ubevidst alle ord til sig. Alle tanker til sig. Men nogle slår desværre lidt dybere rødder end andre. Og ja, det er de negative tanker vi tænker og ord vi hører, der hænger bedst ved.

    Faktisk har undersøgelser vist, at det negative vi tænker eller hører vejer meget tungere end det positive og anderkendende vi tænker og hører.

    Men med nye vaner kan vi faktisk lære os selv at tænke selvkærligt og anderkendende.

     

    17 INDEFRA komplimenter der booster dig selvkærligt

    1. Det er helt normalt at have det sådan (som jeg føler lige nu).

    2. Mine følelser er ok. 

    3. Jeg er stolt af mig selv.

    4. Det var svært/hårdt. Og du gjorde det alligevel.

    5. Det er ok at græde.

    6. Jeg gør fremskridt.

    7. Jeg gjorde det bedste jeg kunne.

    8. Jeg er langt mere end det, jeg har opnået og end mine nederlag.

    9. Alle personer i mit liv er her for at lære mig noget. 

    10. Jeg stoler på min mavefornemmelse.

    11. Ikke alle kan lide mig. Og det er faktisk helt ok. 

    12. Jeg elsker mig selv, fordi…

    13. Alle laver fejl. Og det er ok.

    14. Mine følelser betyder noget. Og jeg vil lytte til dem.

    15. Jeg er min egen bedste ven. Og vi har det dejligt sammen.

    16. Jeg ved, at andres dramaer ikke handler om mig. Derfor går de ikke under huden på mig. 

    17. Jeg har nære relationer til personer, som er gode for mig. Alle andre har jeg sagt pænt farvel til.

     

    Når du stille og roligt begynder at leve efter disse 17 INDEFRA boosts, vil du opdage, at du bliver mere og mere skarp på at have dem og det i dit liv, som gør dig godt. Og netop dét er din allerstørste og vigtigste gave du kan give dig selv.

     

    Pas på dig

    ❤️v

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Skab personlige forandringer

    Lad aldrig din oplevet sorg og smerte være forgæves

    Læsetiden er: 3 minutter

    Når vi er i smerte eller sorg

    overmandes vi ofte af tanker om hvorfor. Det kan være i forbindelse med et brud. Med en svær livssituation. Med en ulykke. Med et dødsfald.

    Hvorfor gik han. Hvad skal der blive af mig nu. Hvorfor mistede jeg. Der er så meget jeg aldrig fik sagt. Hvordan kommer jeg igennem og videre med så megen smerte.

    Disse tanker har det nogle gange med at cykle rundt i ring, så vi til sidst ikke rigtigt får kigget op. Det er som om, at en sort sky af meningsløshed følger os.

     

    I en svær eller smertefuld livssituation er der ingen hurtige quickfix.

    Men der er en skjult skaberkraft.

    For kort tid siden så jeg et hjerteskærende men også opløftende interview med en kvinde, der havde mistet sine alt for tidligt fødte trillinger. Hun var naturligvis meget præget af dette enorme tab. Men hun havde valgt en strategi, som jeg synes, er helt fantastisk.

    Hun havde valgt, at hendes 3 små babyers død ikke skulle være forgæves. Hun startede derfor en organisation, der sætter spot på familier, der har stået i samme situation som hende.

    Sorg, smerte og deres processer er individuelt fra person til person. Men der sker noget med os, når vi ændrer vores synsvinkel. Når vi ændrer vores mindset. Når vi siger, at min smerte eller sorg skal bruges til at hjælpe andre.

     

    Det er kraftfuldt at hjælpe andre. Og det handler ikke om, at man skal glemme sig selv i jagten på at hjælpe andre. Men dét der faktisk sker, når vi hjælper andre er, at vi i virkeligheden også heler os selv.

     

    “Men jeg har ikke overskuddet til at hjælpe hele verden midt i min egen sorg, ulykke, hårde skilsmisse” eller hvad end du må befinde dig i af livskrise, vil du måske indvende.

    Og det behøver du heller ikke have.

    Det mærkværdige er, at når vi hjælper andre, så FÅR vi det faktisk bedre selv. Vi får overskud.

    Du behøver ikke gå ud og starte en organisation op. Men ved at hjælpe, guide, være et øre, agere sparring for andre, der står i en vanskelig situation, vil du opleve, at det er enormt givende at hjælpe andre med DINE ERFARINGER. Hjælpe andre, så de på baggrund af det du giver videre til dem, kan komme en lettere gennem deres krise.

     

    Fordi du deler og giver.

     

    KvindeUniverset er skab på et fundament af sorg og smerte. Det lyder måske vildt. Med det er i virkeligheden min drivkraft. At jeg ønsker at hjælpe andre. På baggrund af mine egne smertefulde erfaringer. Så du – og de mange mange andre skønne kvinder, som læser med, kan drage nytte af mine erfaringer.

    Jeg elsker udtrykket “man behøver jo ikke opfinde den dybe tallerken hver gang”. Og lige præcist nej. For når vi hele tiden bygger videre på hinandens erfaringer, kan vi nå langt.

    Og på den måde er dine og mine smertefulde erfaringer en vigtig byggesten på den sti, som vi alle sammen går på.

    “Det du går igennem i dag, bliver en andens redning i morgen”

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail