Derfor bliver dit breakup endnu hårdere (end det behøver)
Du savner ham. Han er i dine tanker 24/7. Og du kan ikke se, hvordan du nogensinde skal få det bedre igen.
Vi har alle været der. Eller i hvert fald mange af os. Det der helt forfærdelige sted at stå efter et breakup, eller en skilsmisse, hvor det eneste vi ønsker er at kunne skrue tiden tilbage. At alt var som før.
Jeg har talt med mange kvinder, der har det rigtigt svært efter et brud. Sværere end det behøver være.
Men hvad er det, de gør?
Og hvorfor er der nogle, der kommer lettere over et breakup, mens andre farer vild i tilværelsen, når han går.
Det er som regel aldrig let at komme sig over et brud. Og særligt hvis vi har børn sammen eller har haft et langt liv under samme tag, kan det være smertefuldt at blive forladt. Eller det er i hvert fald ofte det, vi fortæller os selv, når vi ikke kan komme videre.
For jeg tror på, at det egentlig ikke handler så meget om, hvor længe vi har været sammen. Eller om vi har børn sammen.
Det handler nemlig om noget dybt inde i os selv.
Det handler om evne og mod til at acceptere. Og i accept ligger der selvkærlighed.
For når vi elsker os selv. Det vil sige, at vi ved og tror på, at vi har fortjent relationer, der vil os. Så bliver det vanskeligere at holde fast. Holde fast i ham som jo faktisk gik. Holde fast i fortiden. Og holde fast i tanken om at vi ikke kan komme videre.
Der er mange måder at holde fast. I fortiden. Og dermed fodre et luftkastel.
Du bruger måske meget tid på at tænke på jeres liv sammen. Men også tænke på, hvad han laver nu. Hvem han er sammen med. Og måske hvordan du får ham tilbage.
Du får ikke lukket af for ham på de sociale medier. Men vedholder en online connection, hvor du kan “holde øje” med, hvad han laver. Hvad han ser på TV2 Play, som I måske deler. Hvor han befinder sig (fordi I stadig deler lokation på mobilen). Hvem der liker hans opslag på Facebook. Hvilke opslag og billeder han liker. Men det er salt i dit eget sår. Og jeg anbefaler altid at unfriende, da du kradser i såret hver eneste gang, du tjekker hans profil eller scroller forbi hans opslag. Det er gift for din helingsproces.
Du spørger jeres fælles venner og bekendte om informationer om ham. Så du kan holde dig orienteret.
Du udspørger jeres fælles børn om, hvad far laver – og med hvem.
Du har nær kontakt til hans familie også selvom, han ikke længere er din partner. Og han måske ligefrem er kommet videre med en anden. Og på den måde holder du fast i fortiden (og forhindrer dig selv i at møde din fremtid). For det smager jo lidt fugl, når du sætter dig i settings med personer fra jeres fælles fortid.
Men det fordrer intet at holde fast i noget, som var engang. For det eneste der sker er, at vi mister det vigtigste, vi har. Nemlig os selv i kampen om at holde fast i noget, der var engang.
Måske har du allerede opdaget det?
I det du lige har læst er fokus rettet ud mod verden omkring dig. Du fokuserer på “det udenfor dig”. Din eks, hans færden, hans facebook, hans familie, hans venner, hans, hans, hans…
Og det er lige præcist her, hunden ligger begravet. For når vi ikke kigger indad. Når vi ikke tager vare på os selv. Ikke bruger tid og energien på os. Ikke tager os selv i hånden. Ikke skubber os selv i en retning. Så bliver bruddet endnu hårdere – end det behøver.
Fordi vi trækker pinen ud.
Fordi vi får ikke trukket plastret af.
Og nogle gange er det kærligste vi kan gøre lige præcist at trække plastret af i en fart. Give såret ny helende ilt. Hvis vi ikke får plastret af, kommer der aldrig frisk luft til. Såret heler ekstremt langsomt. Og et sår der ikke får ilt bliver aldrig et pænt ar. For uden ny ilt går der måske betændelse i det. Og behøver jeg fortælle, hvordan dét kommer til at føles. Hvordan huden bagefter kommer til at se ud? Vi får flere og grimmere ar end vi behøvede, end hvis vi havde passet det ved at give det frisk luft.
Så hvor lang en smerte efter et breakup, et brud eller en skilsmisse skal være er rigtigt meget op til os selv. Nogle vil sige, at det er ubærligt, at det er mig selv, der skal være kaptajn på den helingsproces. Jeg siger, at det er en gave, at det er os selv, der er kaptajn.
Min erfaring siger, at hvis vi ikke tager kontrol over vores egne tanker og handlinger, men i stedet bliver ved med at genbesøge fortiden, hænge fast i fortiden, ja så bliver bruddet meget hårdere end det behøvede at være.
Derfor skal du gøre det her:
1. Det allerførste du skal gøre er at trække stikket på din eks. Hav kun et absolut minimum af kontakt med ham og hans relationer fremover. Både IRL og online. Hvorfor? Tanken er den samme som, hvis du skal smide nogle kilo. Det går ikke at have fristende kager og skåle med chips stående lige i ansigtshøjde. Vi skal hen mod, at når du ikke bliver konfronteret med ham, vil du kunne vende opmærksomheden på andre aspekter. Du giver dig selv en kold tyrker (og jo, den kan godt svie og gøre nas, men den er nødvendig) og stille og roligt vil din hjerne udfase ham til et mere roligt og sundt sted i din bevidsthed. Fordi du lader noget andet og sundere vokse inden i dig i stedet.
2. Dernæst skal du “få dig et projekt”. Det er ikke nok at drikke vin med veninderne en gang i mellem eller gå til fitness 2 gange om ugen. For når du kommer hjem, falder dine tanker tilbage i samme rille. Du skal fodre din indre ild. Den energi, som du lige nu smider efter alt, hvad der rimer på din eks og jeres tid sammen, skal du nu smide i et projekt.
Det kan være, at du skal starte egen virksomhed med en god veninde, det kan være at du skal være frivillig på BørneTelefonen, det kan være at du skal med i skolebestyrelsen, eller rennovere dit hjem fra a til z og skabe dig et sted, som passer perfekt til dig, eller måske skal du melde dig til et kursus, der udvikler dig eller dine evner indenfor et område. Det vigtigste er, at det er noget, der ikke kun sker fra tirsdag kl. 16-18, men noget som du bruger mange timer på, så din hjerne og dit sind bliver optaget af dette. Og noget som handler om dig og din tilværelse.
3. At være taknemmelig er og bliver et vigtigt punkt på din vej mod at “blive fri af dine følelsesmæssige lænker” ift. din eks. Hvordan du bliver opmærksom på at være taknemmelig er op til dig. Jeg foreslår altid, at man hver dag bruger et par minutter på at glædes over det i tilværelsen, som virker. Det kan være, at du er taknemmelig for, at solen skinner i dag lige fra morgenstunden, at du har et rummeligt badeværelse, at din vej på cykel til arbejdet går gennem et hyggeligt villakvarter, at du har en rigtig god kollega, at du fik taget lige præcist dét kursus, som giver dig mulighed for flere spændende opgaver på jobbet, at du har smukke hænder, at du fik købt dén fede lampe, at du er god til at lave sushi….
Taknemmelighed kan sagtens være noget super jordnært. Øvelsen er at vi får fokus på alt det, der faktisk virker i tilværelsen. Og når du først kommer i gang, vil du opdage, er der trods alt er ret mange ting i dit liv, der fungerer og er rare.
4. Og så er der dét der med selvkærlighed. Du skal huske at gøre dig selv godt. Hygge om dig selv. Tænde lysekæder. Red sengen om morgenen. Høre høj musik og danse og synge med. Sætte håret og gør dig lækker med makeup, tøj og smykker. Det er min erfaring, at vi kan synde os selv gladere, når vi plejer os selv. Selvom den letteste tanke kan være, at det hele jo er “lige meget”. Så kunne det ikke være længere fra sandheden. Selvkærlighed i alle mulige former er et kæmpe boost i din vej mod at blive en fokuseret og lykkeligere dig.
5. Og så lige en på falderebet: du kan godt. Fordi du skal. Punktum. Kærligt punktum.
Pas på dig
