• Den Skjulte Narcissist,  Kærlighed og parforhold,  Skab personlige forandringer

    Lad ikke andre bygge dit hus

    Læsetiden er: 3 minutter

    Lader du andre bestemme, hvordan du har det med dig selv?

    Du vil måske svare “nej da!”. Men faktisk lader vi andre mennesker bestemme ret meget over os. Vi er bare sjældent bevidste om det. Og dét kan blive dyrt for os.

     

    Så hvad betyder det, at vi ikke skal lade andre bygge vores hus?

    Forestil dig at du rent faktisk er ved at bygge et hus. Et rigtigt hus. Du skal bygge fundamentet, vægge og tilsidst have tag på. Du har indkøbt cement, mursten og mørtel. Og du går i gang.

    Men så kommer din kollega med nogle mursten, der er lavet af blævret gele (fordi det synes han er det rigtige). Dernæst kommer dine forældre med nogle mursten, der er lavet af løse sandkorn. Og din mand kommer med mursten, der er lavet af alt for store granit-stykker. Og din svigermor kommer med sten, der har været brugt så mange gange før, at de er ved at gå i opløsning. Og sådan kommer alle, du kender, med hver deres sten til DIT hus.

     

    Du bygger huset færdigt med dine egne sten og med alle de sten, du har modtaget.

    Men hvordan tror du det hus er? Er det solidt og kan holde til alt slags vejr – og i mange år?

    Eller er det med sine meget brogede materialer sårbart og meget udsat i regn, rusk og uvejr? Og kan ligefrem risikere at falde sammen, fordi materialerne er én stor forvirring?

     

    Lige præcist sådan er det også med os mennesker, når vi lader andre bryde ind med alt for meget, som er DERES meninger, holdninger, begrænsninger, fordømmelse, drømme mm.

     

    Når vi glemmer at stå forankret i det, der er godt og sundt for os. Så kommer vi til at sige ja tak til andres byggematerialer. Men det er jo DERES. Ikke vores.

     

    Så hvad kan vi gøre i stedet? Hvordan kan vi bygge et hus til os, som er stabilt og som kan klare alt det, det skal kunne?

    Vi kan sørge for, at alle eller så mange som muligt af byggestenene er VORES. Nogle vi selv har lavet. SELV har designet. Som vi er tilfredse med. Og har tænkt over. 

    Vi kan også godt sige ja til andres byggematerialer. Det gør vi ved at sige ja tak til de byggematerialer, som gør noget godt for vores hus. Sige ja tak til de byggematerialer, som vi ved bringer et plus.

    Og ved at sige nej tak til de byggematerialer, som gør vores hus ustabilt, usikkert og ikke sundt at være i.

     

    Og hvad gør vi så, når andre kommer med byggesten, vi ikke vil have?

    Vi siger et klart nej tak. Eller vi kan stille dem et sted i haven, hvor vi er ok med, at de står. Hvor de ikke rigtigt gør noget. Ikke påvirker os. Men vi bruger ikke de dårlige byggesten til at bygge VORES hus med. De kommer aldrig i nærheden af husets egentlige konstruktion. 

     

    Fordi vores hus er det vigtigste hus, vi kommer til at bygge i vores egen tilværelse.

     

    Det handler om at komme til at kende os selv. For på den måde lærer vi, hvad der er godt for os. Og vi kommer til at stå stærkere i os selv. Vi lærer at turde sige nej tak til byggematerialer eller mennesker, som ikke skal have lov at påvirke vores selvværd og vores selvkærlighed.

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Skab personlige forandringer

    Jager du mennesker?

    Læsetiden er: 2 minutter

    Eller jager du mål og drømme?

    Måske tænker du, at det er dagens særeste spørgsmål. Men mange af os jager faktisk mennesker.

     

    Hvordan? Hvad mener du? 

    Det handler om objektet. Det handler om, at når vi jager mennesker, så jager vi anerkendelse. Vi jager at blive se. Blive værdsat. At andre skal fortælle os, at vi er noget værd. Og når vi jager mennesker, giver vi andre fjernbetjeningen til vores retning. Vores valg. Vores værd. Vores selvværd afhænger pludselig af, at andre vil os.

     

    Når vi derimod jager mål og drømme. Handler det mere om os. Hvad vi gerne vil. Hvad vi vil have. Hvad vi ønsker her i tilværelsen. 

    Kan du se forskellen? Når vi jager mennesker, giver vi os selv væk. Til andre.

    Når vi jager mål og drømme. Holder vi den hjemme hos os selv. Det er vores indre. Vores egen indre ild, der sidder i føresædet. 

    Du er ikke alene om at jage mennesker. Vi kan alle blive opslugt af tanken om, at andres meninger og anerkendelse af os er livsnødvendig.

    Men det er en farlig sti at bevæge sig nedad. For når vi først får plantet en spire i vores indre, der hedder, at det er andres meninger og anerkendelse, der vægter mest. Så bliver vi ved med at jage mennesker.

     

    Så hvordan kommer vi tilbage til at jage mål og drømme. VORES mål og drømme?

    Det gør vi ved at indse, at vi ikke kan leve et tilfreds og godt og lykkeligt liv baseret på, hvad andre mener. Hvad andre bedømmer. Og dømmer. 

    Vi SKAL derhen, hvor vi tager fjernebetjeningen tilbage. Hvor vi sætter os i pilotsædet og indser, at hvis vi skal have det liv, vi drømmer om. Opnå de mål, som passer til vores drømme. Så går vejen aldrig igennem at jage andres anerkendelse. 

    Jag mål og drømme. Ikke mennesker. 

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Skab personlige forandringer

    Hvem vi giver os selv til

    Læsetiden er: 3 minutter

    Hvem giver du dig selv til?

    Jeg spørger dig helt alvorligt, for du har sikkert ikke skænket det spørgsmål en tanke.

    Og hvis jeg spørger dig her nu, hvad vil du så svare? Ærligt….

    Måske vil dit svar være “jeg giver mig selv til de mennesker, jeg elsker og holder af”. Eller “jeg giver mig selv til min familie, mine venner og veninder, mine søde kolleager”.

     

    Men jeg er sikker på, at hvis du gransker din hjerne, vil der snart poppe navne op, som du gennem tiden (og lige nu) har givet dig selv til… og som ikke var eller er helt så gode for dig. 

     

     

    Vi kan give os selv til to slags mennesker. Dem som er sunde for os. Og dem som er usunde for os. 

     

    Det kan være, at du har haft en eller måske flere partnere, som gjorde tilværelsen smertefuld for dig. Det kan være, at du har haft en svigerfamilie, som var den rene pest. Eller måske er din egen mor med til at drive dig til vanvid. Eller du har arbejdet steder, hvor din kollega eller chef gjorde livet surt for dig. Det kan også være, at du løber efter en mand, som tydeligvis ikke vil dig. 

     

    Hvis du har været i relation med en eller flere personer, som ikke var sunde for dig, så ved du også, at det er energikrævende. Det tærer på os. Det giver os stress, frustration, ængstelse, vrede og mange andre ting, som ikke gør os noget godt. 

     

     

    At være i relationer, der er usunde er på alle planer et no go.

    Men dét der ofte sker i disse relationer er, at vi begynder at analyse på vores EGEN adfærd.

    “Hvis jeg bare havde formuleret mig anderledes”, “Hvis nu jeg ikke havde taget dét emne op”, “Hvis jeg bare havde holdt min mund”, “Hvis jeg bare var mere cool med xyz”…

    Vi analyserer og overanalyserer og kommer ofte frem til, at hvis VI ændrer os, SÅ bliver alt godt. Så vil personen ikke blive irriteret, vred, give os den kolde skulder, true med at gå etc. 

     

     

    Men kære skønne dig. Det behøver ikke altid være DIG, der skal ændre dig.

     

    Tænk i stedet dette.

    “I stedet for at ændre på mig, skal jeg ændre på HVEM jeg giver mig selv til”.

    Læs det igen.

     

    Denne sætning er nøglen til, hvordan du kan ændre dit syn på, hvem du skal have i dit liv.

    Hvem der har fortjent en plads i din tilværelse.

    Og hvem du giver dig selv til.

     

     

    Det handler om selvkærlighed.

    Pas på dig

    ❤️

     

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Skab personlige forandringer

    Sådan skaber du selv det du har brug for

    Læsetiden er: 3 minutter

    Hvis bare lige…

    En sætning du sikkert har hørt dig selv sige et hav af gange. Hvis bare lige din partner, veninde, mor, far, chef, nabo, kollega og så videre ville gøre xyz. SÅ var din lykke gjort.

    Men hvor ofte er du blevet skuffet, fordi de IKKE gjorde som du havde håbet på. Regnet med. Forudset. Bedt om. 

     

    For det er sådan, at hvis vi håber på, eller ligefrem regner med, at andre skal gøre xyz for os for, at noget skal lykkes for os. Så har vi givet DEM fjernbetjeningen til vores lykke, succes, sundhed, glæde, selvværd og så videre.

     

    Jeg er helt med på, at vi kan være i situationer, hvor vi håber SÅ meget på, at en person vi kender vil komme os til hjælp. Måske fordi personen er en tæt relation. Fordi personen har lovet os. Eller fordi vi har hjulpet personen tidligere. 

    Men sådan går det ikke altid. 

    Og det kan give en følelse af at være alene. Ikke at have nogen at læne sig op ad. Ikke at have støtte. At vi ikke kan komme videre.

     

    Uanset hvad årsagen er til at vi ikke oplever, at vi får det, som vi håber på, beder om, regner med fra et andet menneske, så er faktum at det gør vi ikke altid.

    Vi kan vælge at gå i såkaldt offer-mode. Det vil sige, at vi bruger meget tid på at være vrede, skuffede, kede af det, uforstående, frustrerede. 

     

    Men offer-mode er et ærgerligt sted at være. For det sted gør intet godt for os. Og det får os i hvert fald ikke derhen, hvor vi gerne vil. Offer-mode er kun, KUN, tidsspilde. Intet andet.

    Jeg forstår og ved, at det kan gøre ondt at opleve, at man ikke har den support omkring sig, som man regnede med. Og det må vi også godt udtrykke og begræde. Men kun for en stund. For det er med at komme ud af offerrollen asap. Så hurtigt som muligt!

     

    I stedet skal du se på, hvordan DU helt selv kan skabe det, du har brug for.

    Hvordan du får det, som du godt gad, at andre ville give dig. 

     

    Først og fremmest handler det om at forstå, virkelig forstå, at vi mennesker er stærkere end vi går og tror. Du er så meget stærkere end du ved. Du kan selv. Men måske har du bare mest erfaring med at tænke, at du har brug for andre.

     

    For at komme dertil, hvor du selv kan skabe det, du har brug for, handler det om at flytte din opmærksomhed og din energi over på dig selv. Ikke på hvad andre gør og ikke gør. Men bruge din tid på at skabe det, du mangler. For når vi er optaget af andre, er der i sagens natur mindre tid, energi, fokus og overskud til os selv. 

    Og her må du gerne være top-egoistisk. Vi får ikke skabt gode ting for os selv. Hvis vi er ovre i andre – og hvad de burde gøre. 

     

    Min bror lærte mig for mange år siden et enormt simpelt men kraftfuldt mind-trick. Han sagde: 

    “Mette,  dagen i dag kommer aldrig igen. Vil du bruge den på at spekulere over andres adfærd, fejl og mangler. Eller vil du bruge dagen på at gøre det, der skal til, så du får skabt det, du har behov for”.

     

    Og så simpelt er det jo i virkeligheden!

    Vi kan vælge  – hvert eneste øjeblik – hvordan vi bruger vores opmærksomhed. Vores energi. Vores humør. Vores tid. 

     

    For i virkeligheden handler dét at få skabt det, vi mangler, om at hente energien hjem til os selv.

    Om hvor beslutsomme vi er. Om at være fokuserede. Om at være determinerede. Om vi tror på, at vi kan. 

    Og vi kommer kun dertil, hvis vi bliver bevidste om at bruge vores tid og energi på OS SELV. Og ikke på, hvad vi så gerne ville have af andre, og hvorfor vi ikke fik det.

     

    Skab det du mangler. Skab dit eget solskin. Det kræver “blot” at du bliver bevidst om, hvor du retter din opmærksomhed hen.

    Lad den pege på dig.

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Skab personlige forandringer

    Sådan træffer du gode beslutninger

    Læsetiden er: 2 minutter

    Du kender sikkert følelsen af ikke at vide, hvad pokker du skal gøre.

    Det kan være, at du bøvler med at beslutte dig for, om du skal skifte job, tage en uddannelse,  flytte, blive hjemme hos børnene i længere tid, om du skal tage springet ud i et nyt parforhold… eller om du skal forlade det liv, du sidder i lige nu.

     

    Og hvad gør man så?

    Når vi har svært ved at træffe beslutninger, er det som regel fordi, vi ikke har sat os ned og set på hvilken retning, vi gerne vil i. 

    Og når vi ikke har gjort os klart, hvad den overordnende plan er, kan det virke stressede at træffe en beslutning. Og nogle går ligefrem i baglås og får ikke truffet en beslutning, fordi det virker uoverstigeligt at gå i en bestemt retning.

    Et forsimpelt eksempel er, at vi jo heller ikke begynder google efter, hvor man kan købe lækre lædertasker i Firenze, hvis vi ikke engang har besluttet om, familien rent faktisk skal til Italien og Firenze på ferie til sommer. 

    Så for at få et overblik, der gør det langt nemmere at træffe gode beslutninger, skal vi først se på, hvad det er vi gerne vil. Hvilken retning vil vi gerne styre vores tilværelse i. Hvad vil vi gerne have (mere af – eller mindre af).

    Rigtigt mange – inkl. mig selv – bruger alt for meget energi, tid og penge…  og bekymring – på at gå “i alle mulige retninger”. Og det kan være ekstremt frustrerende – og give både en tilstand af stress og håbløshed.

    Netop derfor er det super vigtigt at bruge tid på at undersøge, hvad du rent faktisk gerne vil. Hvad vil du gerne have skal ske. 

     

    Og hvordan kommer du så derhen, hvor du gerne vil?

    Ja, det gør du ved at være determineret. Sige nej til det, der ikke gør noget godt for din retning. Det kan kræve mod og styrke at sige nej – for at kunne sige ja til dét, du gerne vil have.

    Men at være fokuseret. At turde gå efter det, der er din vej. Det der gør dig godt. Det der giver mening i din tilværelse. Det er selvkærlighed.

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Skab personlige forandringer

    Hvad er der mon med dit kærlighedssår?

    Læsetiden er: 3 minutter

    Vi har alle kærlighedssår. Og dem der opdager deres kærlighedssår og som tør kigge på det, vil opleve betydelige ændringer i deres relationer. Til deres partner, men også i relationen til veninder, søskende eller børn – og på datingmarkedet.

    Kort sagt vil dit kærlighedssår vise sig i al din interaktion med andre mennesker.

     

    Men først… hvad er et kærlighedssår egentlig for noget?

    Forældre er vores første kærlighedsrelation. Vores første spejle. Det er i barndommen, at vi ser og lærer, hvad relationer til andre er for en størrelse. 

    Som det uskyldige dybt afhængige barn vi netop er i barndommen, er det derfor afgørende, at vi har relationer (vores forældre) omkring os til at vise, hvad sunde og kærlige relationer er. Forældre som kan give os tryghed, kærlighed og anerkendelse. 

     

    Men desværre har mange en barndom med i bagagen, hvor forældrene ikke formående at bygge dét fundament for deres barn. Et fundament som skulle sikre en sund og tryg rejse op gennem barndommen og ungdommen, der i sidste ende skulle munde ud i en selvkærlig voksen.

    Man kan sige, at det er i barndommen, vi lærer, hvor nem eller svær kærlighed er. Det er her vi bliver “kærligheds- og relationsprogrammeret”.

     

    Et kærlighedssår er altså en slags barndomstraume. Det lyder måske dramatisk. Men kærlighedssår er de knubs, skrammer, åbne sår eller måske ligefrem ødelagte dele, vi har fået og oplevet i barndommen, hvor vi ikke er blevet taget af af vores forældre. Hvor vi har været utrygge, manipulerede, gjort forkerte, ikke blevet anerkendt, har været bange osv. Eller hvor vores forældre eller andre nære relationer ligefrem har udsat os for følelsesmæssigt svigt eller psykisk eller fysisk vold.  

    Der er ikke noget galt med dig. Det er din programmering fra barndommen. Du var et fuldstændig uskyldigt barn, der ikke havde noget valg. Og måske har dine forældre selv et kærlighedsssår, som gjorde, at de ikke formåede at give dig det, du havde brug for.

     

    Hvordan ved jeg, om jeg har et kærlighedssår?

    Hvis du kan genkende, at du bøvler med ting i dit voksenliv. Hvis der igen og igen er emner eller områder (det kan være jalousi, bange for at blive forladt, irritation, kontrol, at trække sig osv.), som du har observeret bliver ved med at spænde ben for dig i dine parforhold eller dine nære relationer. Så har du sikkert gavn af at kigge på dit kærlighedssår. 

     

     

    Mange af os har et kærlighedssår, der skaber problemer for os.

    Hos nogle er såret forholdsvist lille og bryder derfor ikke så meget ind i vores indre i voksenlivet. Men rigtigt mange har et kærlighedssår, der smerter i vores relationer til andre. Og i relationen til os selv.

    Og hvis det er dig. Er det måske tid til at undersøge dit kærlighedssår. Eller dine. For du kan sagtens have flere sår.

     

    Mange er tilbageholdende med at undersøge deres kærlighedssår. For det kan være en smertefuld rejse – og åbenbaring. Jeg bruger bevidst ordet åbenbaring. For det ER en åbenbaring. For når du først har spottet dit kærlighedssår. Kan du pleje det. Og du vil opdage, at din verden forandrer sig.

     

    Så hvad får jeg ud af at kigge på mit kærlighedssår?

    At se på dine kærlighedssår er en fantastisk vigtig og selvkærlig opgave. Du bliver i stand til at deale med følelsesmæssigt svære situationer, uoverensstemmelser og konflikter i dine nære relationer på en konstruktiv og (selv)kærlig måde. Du hopper ikke automatisk over i offerrollen, hvor der normalt føles dejligt ansvarsfralæggende at være. Du lukker ikke af for kommunikationen til den anden, fordi du er såret. Du bliver ikke følelsesmæssigt overmandet. Og du kommer til at se med klarere briller på dig selv – og den anden. 

    Første skridt er at dykke ned i, hvad der mon er med dig? Hvor kan du genkende, at du bliver følelsesmæssigt negativt påvirket i forhold til for eksempel din partner?

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Skab personlige forandringer

    17 INDEFRA komplimenter

    Læsetiden er: 2 minutter

    Hvordan booster jeg mig selvkærligt?

    Få 17 INDEFRA komplimenter du kan give dig selv.

    Men hvordan ser selvkærlighed egentlig ud? Eller rettere hvordan lyder det? 

    Du ved allerede, at det at tale kærligt om os selv i vores selvsnak, er nøglen til at være i harmoni med os selv.

    Meeeen hvordan GØR jeg så det?

    Giver mig selv INDEFRA komplimenter?

    Hvordan ser det ud i praksis?

    Som du sikkert ved suger vores hjerne helt ubevidst alle ord til sig. Alle tanker til sig. Men nogle slår desværre lidt dybere rødder end andre. Og ja, det er de negative tanker vi tænker og ord vi hører, der hænger bedst ved.

    Faktisk har undersøgelser vist, at det negative vi tænker eller hører vejer meget tungere end det positive og anderkendende vi tænker og hører.

    Men med nye vaner kan vi faktisk lære os selv at tænke selvkærligt og anderkendende.

     

    17 INDEFRA komplimenter der booster dig selvkærligt

    1. Det er helt normalt at have det sådan (som jeg føler lige nu).

    2. Mine følelser er ok. 

    3. Jeg er stolt af mig selv.

    4. Det var svært/hårdt. Og du gjorde det alligevel.

    5. Det er ok at græde.

    6. Jeg gør fremskridt.

    7. Jeg gjorde det bedste jeg kunne.

    8. Jeg er langt mere end det, jeg har opnået og end mine nederlag.

    9. Alle personer i mit liv er her for at lære mig noget. 

    10. Jeg stoler på min mavefornemmelse.

    11. Ikke alle kan lide mig. Og det er faktisk helt ok. 

    12. Jeg elsker mig selv, fordi…

    13. Alle laver fejl. Og det er ok.

    14. Mine følelser betyder noget. Og jeg vil lytte til dem.

    15. Jeg er min egen bedste ven. Og vi har det dejligt sammen.

    16. Jeg ved, at andres dramaer ikke handler om mig. Derfor går de ikke under huden på mig. 

    17. Jeg har nære relationer til personer, som er gode for mig. Alle andre har jeg sagt pænt farvel til.

     

    Når du stille og roligt begynder at leve efter disse 17 INDEFRA boosts, vil du opdage, at du bliver mere og mere skarp på at have dem og det i dit liv, som gør dig godt. Og netop dét er din allerstørste og vigtigste gave du kan give dig selv.

     

    Pas på dig

    ❤️v

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Skab personlige forandringer

    Lad aldrig din oplevet sorg og smerte være forgæves

    Læsetiden er: 3 minutter

    Når vi er i smerte eller sorg

    overmandes vi ofte af tanker om hvorfor. Det kan være i forbindelse med et brud. Med en svær livssituation. Med en ulykke. Med et dødsfald.

    Hvorfor gik han. Hvad skal der blive af mig nu. Hvorfor mistede jeg. Der er så meget jeg aldrig fik sagt. Hvordan kommer jeg igennem og videre med så megen smerte.

    Disse tanker har det nogle gange med at cykle rundt i ring, så vi til sidst ikke rigtigt får kigget op. Det er som om, at en sort sky af meningsløshed følger os.

     

    I en svær eller smertefuld livssituation er der ingen hurtige quickfix.

    Men der er en skjult skaberkraft.

    For kort tid siden så jeg et hjerteskærende men også opløftende interview med en kvinde, der havde mistet sine alt for tidligt fødte trillinger. Hun var naturligvis meget præget af dette enorme tab. Men hun havde valgt en strategi, som jeg synes, er helt fantastisk.

    Hun havde valgt, at hendes 3 små babyers død ikke skulle være forgæves. Hun startede derfor en organisation, der sætter spot på familier, der har stået i samme situation som hende.

    Sorg, smerte og deres processer er individuelt fra person til person. Men der sker noget med os, når vi ændrer vores synsvinkel. Når vi ændrer vores mindset. Når vi siger, at min smerte eller sorg skal bruges til at hjælpe andre.

     

    Det er kraftfuldt at hjælpe andre. Og det handler ikke om, at man skal glemme sig selv i jagten på at hjælpe andre. Men dét der faktisk sker, når vi hjælper andre er, at vi i virkeligheden også heler os selv.

     

    “Men jeg har ikke overskuddet til at hjælpe hele verden midt i min egen sorg, ulykke, hårde skilsmisse” eller hvad end du må befinde dig i af livskrise, vil du måske indvende.

    Og det behøver du heller ikke have.

    Det mærkværdige er, at når vi hjælper andre, så FÅR vi det faktisk bedre selv. Vi får overskud.

    Du behøver ikke gå ud og starte en organisation op. Men ved at hjælpe, guide, være et øre, agere sparring for andre, der står i en vanskelig situation, vil du opleve, at det er enormt givende at hjælpe andre med DINE ERFARINGER. Hjælpe andre, så de på baggrund af det du giver videre til dem, kan komme en lettere gennem deres krise.

     

    Fordi du deler og giver.

     

    KvindeUniverset er skab på et fundament af sorg og smerte. Det lyder måske vildt. Med det er i virkeligheden min drivkraft. At jeg ønsker at hjælpe andre. På baggrund af mine egne smertefulde erfaringer. Så du – og de mange mange andre skønne kvinder, som læser med, kan drage nytte af mine erfaringer.

    Jeg elsker udtrykket “man behøver jo ikke opfinde den dybe tallerken hver gang”. Og lige præcist nej. For når vi hele tiden bygger videre på hinandens erfaringer, kan vi nå langt.

    Og på den måde er dine og mine smertefulde erfaringer en vigtig byggesten på den sti, som vi alle sammen går på.

    “Det du går igennem i dag, bliver en andens redning i morgen”

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • GRATIS Indefra Træninger,  Skab personlige forandringer

    Lær de her 3 selvkærlige tricks

    Læsetiden er: 3 minutter

    Behandl dig selv godt og kærligt. Ja, men… hvordan gør man egentlig det?

    Selvkærlighed og selvværd handler om at føle værdi…

    værdi som den vi er. Et højt eller lavt selvværd kan skabe to meget forskellige tilværelser. Udfra vores høje eller ikke så høje tanker om os selv, handler vi – og på den måde har et højt eller lavt selvværd utrolig stor indvirkning på vores liv.

    Vores selvværd generes gennem livet af vores omsorgspersoner, af de ting vi oplever etc. Men selv hvis vi ikke er heldig at have et højt selvværd, kan vi faktisk gøre noget for SELV at højne det. Også som voksen!

     

    Få her 3 enkle og kraftfulde øvelser, som kan booste dit selvværd – og vande din selvkærlighed.

    1. Find hver dag noget, du er glad for i dit liv. Det er super vigtigt at få fokus på alt det, der er faktisk er godt i tilværelsen. Eksempelvis “Jeg er glad for, at jeg er god til børn”, “Jeg er taknemmelig for, at jeg har et godt hoved” eller “Jeg er lykkelig for, at jeg er en god menneskekender”. Eller “jeg er lykkelig for det hjem jeg har”. Uddyb gerne dine svar “Og det er jeg fordi…”.

     

    2. Lad være med at sammenligne dig med andre hele tiden. Vi er mange, der dagligt dumper i. Tankerne kredser omkring, hvor heldig andre ser ud til at være. Hvor let det er for dem. Lad være med at sammenligne dig med andre. Stop det! Sammenligninger kan KUN gå galt. For ikke to mennesker i hele verdenen har samme forudsætninger for at kunne lykkedes med xyz. Derfor er det spild af tid og energi at sammenligne dig med andre, for du og de står aldrig i samme udgangspunkt. Aldrig.

     

    3. Vær noget for andre. Det ER rigtigt. Vi bliver lykkeligere af at være noget for andre, hjælpe andre, få fokus væk fra os selv. Mange gange om dagen kan vi “være noget for andre”. Det behøver ikke være et stort projekt. Selv små handlinger kan booste dig og dit eget syn på dig selv – plus at det er sundt og dejligt at få fokus væk fra dig selv. Hjælp folk på din vej. Smil til kassedamen. Brug et par minutter på at snakke med ekspedienten i forretningen. Rum dine børn, partner, kollega, når du kan se, at de kæmper.

     

    Skab dit eget solskin.

    Det handler om at se kærligt på os selv – og andre.

    ❤️

     
    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • GRATIS Indefra Træninger,  Skab personlige forandringer

    Kunsten at gribe dig selv

    Læsetiden er: 2 minutter

    Mestrer du den? 

    Kan du gribe dig selv, når du bliver ramt på følelserne, selvværdet, drømmene?

    Kan du gribe dig selv efter et brud fra en partner, efter en fyring, en hård skilsmisse, en on going kaos-tilstand med din eks over jeres delebørn, et dødsfald… eller måske er der ikke noget specielt. Blot en følelse af at tilværelsen er op ad bakke.

     

    Mange af os har aldrig sådan rigtigt lært, hvordan vi bedst og kærligst griber os selv i svære situationer.

     

    I stedet har vi lavet (ubevidste) overlevelsesstrategier, som vi tror “will do the job for us” (klare vores indre smerte og sorg). Vi kaster os over chokoladebarer, shopper, bliver arbejdsnarkomaner, dyrker ekstremsport så kroppen er ved at bukke under, gemmer os under den trygge dyne, trøstespiser, har relationer som er usunde for os, taler grimt til os selv, får ikke sat gode grænser, har måske sex med mænd, vi egentlig ikke ønsker.

     

    At kunne gribe os selv er en kunst.

    Ikke alle kan den. Men alle kan lære den.

    For det handler om at finde en strategi for dig, som virker. Og som du kan finde frem, når du oplever dig selv i frit fald. Følelsesmæssigt.

    Så kan du gribe dig selv?

    Hvad er DIN gribe-strategi? ❤️❤️🔑

    Pas på dig

    ❤️

    b

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Skab personlige forandringer

    Hvad er det egentlig du vil?

    Læsetiden er: 3 minutter

    Du er træt på en underlig måde

    Ikke træt som når du har været lidt for længe oppe at se din Netflix-serie. Men træt, udmattet, opgivende, grådlabil, rastløs og urolig indeni på en måde, der gør, at du ved, at noget er galt.

    Måske prøver du at spise lidt mere sundt (for at se om dét er svaret). Måske spiser du mere usundt (for at dulme og få hurtig energi). Måske har du kortere lunte end ellers (så børn og mand får et fur lidt for ofte). Måske har du mest lyst til at blive under dynen (når væggeuret ringer). Og måske sidder du helt apatisk på kontorstolen og stirrer tomt ud i rummet (når din kollega siger, at mødet starter om 2 minutter).

     

    Men hvad er der galt, tænker du. 

    Du slår et blik på dit parforhold, dine relationer, på dit job, på din situation, på din økonomi. Og laver en konklusion – noget må dø. Nu!

     

    Men når vi ikke RIGTIGT får kigget på, HVAD der er galt. Kan vi ende med at smide de forkerte ting ud i ren panik eller manglende forståelse.

     

    Nogle går fra deres partner, hvor det i virkeligheden slet ikke handlede om parforholdet.

    Andre har en affære for at skabe spænding i tilværelsen.

    Og andre igen får en efternøler, der skal agere plaster og healing på den indre uro. 

    Mens nogle siger ja til et nyt job, de egentlig ikke har lyst til, fordi de tror, at dét kan ryste posen.

    Eller begraver sig i arbejdsopgaver og lange dage på kontoret.

    Andre igen bygger om i huset. Nyt køkken eller et lækkert orangeri i haven gør måske tricket.

    Nogle vælger at udholde tilværelsen med powershopping, Netflix i lange baner, vin liiiidt for ofte eller tømmer køleskabet i daglige overspisninger.

     

     

    Men intet af det virker. På din indre tilstand. For når der er gået en rum tid. Så er alt ved det gamle. Den indre uro. Rastløsheden. Tristheden. 

     

    And guess why?

    Fordi du ikke får en løsning, der virker, når aben flytter med. 

    Fordi det i virkeligheden handler om dit indre kompas, som var er af kurs. Du har mistet retning. Det er dét, der er galt.

    Når vi mister retning. Når vi glemmer at mærke efter. Når vi ikke har set på fortidens traumer. Når vi ikke ved, hvad vi vil i tilværelsen. Med tilværelsen. Når hverdagens hamsterhjul spinner alt for hurtigt. Når vi ikke længere kan mærke os selv. Når vi har dulmet. Når vi har holdt os for øjne og ører alt alt for længe, siger vores system fra.

     

    Og i stedet for at stoppe op. Se indad. Være med dig selv. Er der mange, der vælger revolvermetoden. Lukker øjnene og skyder de forkerte ting ned. 

     

    Men hvis vi tør stoppe op. Have modet til at se på os selv. Kun os. Ikke partneren. Ikke svigerfamilien. Ikke jobbet. Eller chefen. Eller eller eller…

     

    Så vi vil komme ind til vores kerne. Den vi virkelig er. 

     

    Og vi vil kunne stille os selv vigtige spørgsmål:

    Hvad er min mission her i tilværelsen?

    Hvad vil jeg gerne have ud af livet?

    Hvad brænder jeg for?

     

    Når vi stiller os selv disse spørgsmål, kommer vi gennem en proces, der kan give os klarhed over, hvem vi er, hvad er vores passion, hvad vi vil, hvad vi skal.

    De fleste menneskers utilfredshed i tilværelsen har sjældent noget med andre at gøre. 

    Det handler om dig. Du har mistet dig. I farten. Gennem årene. Det er sket gradvist. Og ubevidst. Og nogle gange har du båret på det meget meget længe.

    Det er tid til at finde dig igen.

    Så du kan træffe de rigtige valg. For dig. Af dig. Og ikke af den ladte revolver.

      

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Kærlighed og parforhold,  Skab personlige forandringer

    Når vi saboterer vores parforhold

    Læsetiden er: 4 minutter

    Du er i et parforhold, der egentlig fungerer godt

    Der er lidt udfordringer fra tid til anden, men ikke noget som man som 2 voksne ikke burde kunne finde ud af.

    Og så… BUM!… leverer din partner et “jeg kan ikke være i det her mere”.  Og ja, så er du pludselig single.

    Når du beder din nu ekskæreste om en forklarring på, hvorfor han følte sig nødsaget til at tage så drastisk en beslutning. Får du tilbage nogle mærkværdige forklaringer, der stritter i alle retninger. Eller begrundelser så bizarre, at du ikke kan finde hoved og hale i, hvad der er den egentlige årsag. Eller årsager så små og ubetydelige, at vi da sagtens kunne have fundet ud af dét!

    Men fra en person med angst for nærhed og intimitet, er det lige præcist ingen plausibel forklaring, du vil få.

     

    Og hvad er nu angst for nærhed og intimitet for noget?

    På engelsk hedder det fear of intimacy. Og dækker over en ubevidst angst for nærhed, der i virkeligheden handler om angst for at miste. Og forsøg på at få kontrol.

    Og jep, som så mange andre gange før, skal vi et smut tilbage i barndommen.

    Et hvert lille barn er dybt dybt afhængig af dets forældre til at tage vare på det. Og en barndom med en eller begge forældre, der af forskellige årsager ikke formåede at skabe trygge forudsigelige rammer for barnet, kan resultere i, at man udvikler fear of intimacy. Barnet var overladt til at skulle trøste sig selv. Give sig selv tryghed. Og barnet blev måske tilmed svigtet og udsat for psykisk, fysisk eller seksuel vold.

     

    Fast forward til voksenlivet er disse barndomsoplevelser- og svigt blevet til smertelige ar, der følger med ind i kærlighedsrelationer og parforhold.

    Som voksen er man i parforholdet bange for at blive forladt af sin partner, bange for at han/hun vil forlade en, og derfor har man en ubevidst modvilje mod at andre kommer for tæt på. Fordi de nære relationer kan skuffe noget så forfærdeligt. Denne uheldige læring har man med fra barndommen, hvor man oplevede, at de allernæreste relationer var ustabile og utilregnelige og svigtede en og gjorde en ondt. Og at man ikke kunne stole på andre end sig selv.

     

    I parforholdet kommer det til udtryk ved, at en person med angst for nærhed konstant tester sin partner for at se “Er du der stadig for mig, selv når jeg er urimelig, krævende, mit grimmeste og uelskelig (tænker han)?. Mine forældre var der ikke, men er du?”.

    Disse tests kan blandt være, at partneren starter urimelige diskussioner eller skænderier, for at se hvor langt du vil være med til at gå. Det kan også være, at din partner har vilde eller modstridende krav til dig. Måske behandler han dig dårligt. Eller på andre måder presser dig.

    Disse tests er selvsagt med til at skubbe dig, hans partner, længere og længere væk fra ham. Og selvom det kan virke vanvittigt at gøre for en person, der netop er bange for at miste dig, så giver det den triste mening i din partners sind, at han her bliver bekræftet i, at “Se alle forlader mig. Jeg har kun mig selv”. En slags selvopfyldende profiti. Fordi din partner ikke ser anden udvej end at ende forholdet selvom, han selv har bragt jer derud. 

     

    Og selvom det kan gøre vanvittigt ondt på din partner, der har angst for at blive forladt. Så føles det genkendeligt for ham at gå fra dig, fordi “han i det mindste fik ret, for se… hun kunne ikke stå distancen. Hun kunne og ville ikke bære mig. Hvad sagde jeg?”. 

    Han bliver bekræftet i sine historie fra barndommen og bekræftet i sine værste bange anelser. Jeg har kun mig selv. Men sidder til gengæld i førersædet, hvor det er ham, der bestemmer, at I ikke længere skal være et par. Og det giver ham en følelse af magt. Der for en person med angst for nærvær og intimintet og for at miste, trods alt er et plaster på såret i hans urolige sind.

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • GRATIS Indefra Træninger,  Kærlighed og parforhold,  Skab personlige forandringer

    Hvordan kunne jeg ende op med ham?

    Læsetiden er: 4 minutter

    I måneder eller år har du befundet dig i et usundt parforhold

    Et forhold hvor du har gået på kompromis med dine værdier, med dig, med den du er. Årsagerne til at vi har accepteret, kan synes at være mange.

    Men når alt kommer alt handler det om vores eget værd. Vores eget syn på vores eget værd.

    For sætter du dit eget værd og dine værdier højt, vil du have meget lettere ved at sige fra, grænsesætte og i sidste ende gå, hvis du oplever, at din partner ikke respekterer dig.

    Jeg har selv været i forhold, hvor jeg set i bakspejlet skulle have gået allerede efter meget kort tid. Selvom der også var mange fine stunder og perioder, oplevede jeg, at mine værdier generelt ikke blev respekteret. Og når jeg tog disse samtaler op, blev jeg på ingen måde mødt af min partner. At være i sådan et forhold er både stressende, demotiverende og ulykkeligt. Derfor sluttede forholdet også. Det skal den slags forhold. For din egen sundheds skyld.

     

    Men hvordan undgår jeg så at ende med en, der ikke er god for mig – igen?

    Det gør du ved at undersøge disse 3 vigtige elementer:

    1. Få styr på dine indre værdier. Hvad er vigtigt for mig? Hvad gør mig glad og tryg? Hvad gør mig det modsatte?

     

    2. Bliv skarp på dine dealbreakers. Dealbreakers er værdier, som er så vigtige for dig, at du ikke vil give kø på dem. Uanset. Og hvor du mærker dybt inde i dig er et no-go, hvis en partner ikke kan være med eller respektere dine dealbreakers.

     

    3. Og ikke mindst ved at have modet til at sige fra, når du oplever, at en person ikke lever op til dine værdier, dine standarder.

    Modet er i virkeligheden mange gange den største hindring, vi har for at få det, vi virkelig ønsker os – OG den største hindring for, at vi bliver i et forhold, som ikke er sundt for os.

     

    Men hvorfor er det så svært at finde modet til at sige fra?

    Fordi når vi stiller os frem og siger fra, så er vi i fare for at blive afvist. Der er fare for, at den anden, din partner, vil afvise dig. Vil vende om og gå. Fordi han ikke vil eller kan at efterleve dine ønsker. Og oplever du, at du er et sårbart sted i dit liv, ja så virker det at blive forladt eller være tvunget til at gå, som det mest skræmmende og ubehagelige, der kan overgå dig.

     

    Derfor er det også vigtigt, at du på din rejse ser på, hvad det er du er så bange for? Hvorfor du ikke har sat foden ned? Taget din kuffert og er gået forlængst? Hvorfor du er blevet i dit forhold?

    Måske er du bange for at være alene (blive ensom)? Måske lever du efter devisen “Jeg ved hvad jeg har. Jeg ved ikke hvad jeg får”? Måske oplever du, at du mangler erfaring i at være og bo alene eller være singleforældre? Måske er du blevet kørt psykisk ned, så du ikke tror på, at du kan klare tilværelsen alene? Måske sammenligner du dig (for meget) med andre, der virker til at have tjek på tilværelsen – og tror, at du vil være forkert, fordi du gå famlende væk fra dit forhold? Måske er du fra en familie, hvor “man ikke bliver skilt”? Måske er du blevet afhængig af din partner og tror, at “dit liv stopper”, hvis I går fra hinanden?

     

    Der kan være mange årsager til, at vi bliver i et usundt forhold. Men vigtigst af alt er, at når du opdager og mærker, at du er i noget, som ikke er godt for dig. At du så dér tager skridt til at tage vare på dig selv. Skridt til at ændre. Skridt til at gå. Det skal ikke være en mulighed at dit liv er status quo, kære skønne dig.

     

    Når vi får spot på, hvad der er vores værdier og vores dealbreakers – OG når vi får mod til at sige fra, hvis en partner overskrider vores grænser… ja, så har vi et helt andet og bedre udgangspunkt for at finde en sund partner og være i et parforhold, der giver os den ro, støtte og styrke, som et godt forhold skal.

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Skab personlige forandringer

    Når du pauser i dine tanker og reaktioner sker der noget magisk

    Læsetiden er: 3 minutter
    “Seriøst? Hvad har du gang i?!

    Han er en kæmpe idiot, den måde han ikke gider tage del i noget som helst.

    Ha! Hun er sikkert ikke til at holde ud at arbejde sammen med. Jeg har hørt så mange rygter.

    Det er så typisk. Mænd i den alder er SÅ egoistiske!”.

     

    4 tilfældige sætninger fulde af fordømmelse, antagelse og anklage. Du kan måske ligefrem genkende dem? Og kender måske følelsen, når sådanne ord springer fra din tunge eller hamrer gennem dine fingre på tastaturet på mobilen med 170 km/t?

     

    Men hvad er det egenligt der sker, når vi reagerer så uskønt?

    “Jeg var stresset. Jeg var i forvejen ked af det. Han er altid på den måde. Jeg fik bare nok”. Vil du måske svare.

    Og disse forklaringer kan da også være plausible nok. Du er i din gode ret til at reagere med både vrede og frustration.

    Men i virkeligheden skete der det, at du ikke fik pauset inden, du fik reageret. Du fik ikke trukket vejret. Du fik ikke balanceret dit indre. Du fik ikke styr på dine tanker inden, du reagerede. 

    Og når vi ikke gør dét, ja så er det reptilhjernen, der styrer showet for os. Det er den del af vores hjerne, der bider antilopen ihjel før end at man når at overveje, om man overhovedet var sulten efter kød.

    Og det er meget sjældent til gavn for nogen. Hverken i nuet. Eller på sigt. At det bare er en ikke-reflekteret autopilot, der sidder i førersædet. 

     

    Så hvad skal du gøre næste gang, at du bliver provokeret, ked af det, irriteret, frustreret over andres ord eller handlinger?

     

    Du skal pause.

    Jeg gentager. Du skal pause.

     

    Når vi pauser, giver vi os selv den nødvendige tid til at få ro på vores tanker. Forsøge at forstå hvad der skete. Og komme med en respons, der giver mest mulig mening for dig og for den anden part.

    Og lagde du mærke til, at jeg skrev respons. Ikke reagere.

    Der er nemlig enorm stor forskel på, om vi reagerer. Eller om vi responderer.

     

    Når vi reagerer, er vi i følelsernes vold. Det er her vi trækker revolveren og skyder igen. Det er her vi smider det samme tilbage, som blev kastet mod os. Det er her vi misforstår. Det er her vi føler os angrebet og små.

    Når vi responderer, har vi taget tiden til at pause. Som giver vi os selv mulighed for at svare pænt, høfligt, nøgternt og respektfuldt. Og det kan vi kun, når vi har pauset. Når vi har fået ro på os selv. Vores følelser og tanker. 

    Og at respondere på en rolig og eftertænksom måde, forplanter sig til ro inde DIG. Det beroliger vores indre, når vi udsender ro. Modsat når vi reagerer med vrede eller frustration. Det kender vi nok alle, så kan det mærkes i kroppen længe efter. 

     

    At pause handler om at skabe et rum, hvor du laver fuld stop. På dig. 

     

    For det handler mest om dig. Om at vide at disse pauser, hvor du samler dig. Betyder rigtigt meget for dit system. Dit indre system. Dér hvor der helst skal være ro og balance – og hvor energien overvejende skal bruges til at udvikle i en givende retning. 

    Når du giver plads til at pause – sker der noget magisk. I din kommunikation. I dit overblik. I din indsigt. Til glæde for dig selv – og dine relationer.

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • GRATIS Indefra Træninger,  Skab personlige forandringer

    Og hvad så, hvis du ikke har lyst til at tilgive?

    Læsetiden er: 3 minutter
    Tilgivelse sætter dig fri. Tilgivelse får dig videre.
    At tilgive er et af tidens mest brugte ord indenfor psykologien. Tilgiv og kom videre. Siger mange psykologer, terapeuter og sikkert også din omgangskreds.
     

    Men mange kæmper med at finde tilgivelse. 

    “Jeg har ikke lyst til at tilgive, at min narcissistiske kæreste gjorde mit liv til et helvede. Jeg har ikke lyst til at tilgive, at min mor ikke passede bedre på mig, da jeg var barn. Jeg har ikke lyst til at tilgive de klassekammerater, som mobbede mig i skolen”.


    Og jeg siger: det behøver du heller ikke. Tilgivelse virker kun, hvis du helt naturligt mærker, at du kan tilgive, at du har lyst til at tilgive, og at tilgivelsen vil gøre dig godt.

    Men hvad gør jeg så, hvis jeg har oplevet noget, som gør ondt at bære rundt på?


    Giv slip på dine tanker om at skulle tilgive. Vend i stedet blikket denne vej:
    Mod læring.

    Jamen, jeg har da ikke lært noget af at blive drillet på daglig basis i folkeskolen. Jeg har da ikke lært noget af, at min mor var fraværende og manipulerende og gjorde min barndom forfærdelig. Jeg har ikke lært noget af, at min kæreste behandlende mig så dårligt og var mig utro igen og igen.

    Jo, det har du faktisk, kære dig. Eller rettere læringen ligger derinde i dit sind. Du skal blot hente den ud i din bevidsthed.

    Når vi trækker læring ud af de ubehagelige, forfærdige og uretfærdige oplevelser vi har haft, tager vi styrring over vores eget liv.

    Vi kan ikke ændre på det skete. Og vi er ikke herre over andres handlinger mod os. Punktum.



    Men ved at se på det skete med øjne, der vil lære, kan vi nå langt.
    Læring handler ikke om at tilgive men at forstå. At lære. Blive klogere. 


    For Henriette der har en voldsom barndom med traumatiske hændelser i bagagen. Her er læringen måske at erkende, at Henriettes mor også havde sit af slås med… fordi HENDES barndom også havde været traumatisk. Det er aldrig ok ikke at behandle sit barn med andet end kærlig omsorg. Men nogle gange er det desværre ikke muligt – fordi forældrene selv er brændte børn. 

    Ved at dykke ned i hvad der egenligt skete i barndommen, får Henriette optrevlet sit HVORFOR. Hvorfor var min mor sådan? Hvorfor kunne hun ikke være en god mor? 
    Ved at se sin mor i et andet og måske mere nuanceret lys, kan Henriette måske begynde at se, hvorfor hendes egen barndom var som den desværre var. Hun bliver klogere. Hun trækker læring ud.

    At blive klog på sin barndom og de grunde til, at den blev traumatisk. Kan også betyde, at Henriette får bevidsthed på, hvordan hun gerne selv vil være mor. Hvad hendes egne børn ikke skal udsættes for. Og hvordan Henriette stopper familietragedien i at fortsætte til næste generation. Til Henriettes egne børn. 



    Så i virkeligheden behøver vi ikke koncentrere os om at tilgive. Tilgivelse kommer når eller hvis det føles rigtigt. Tilgivelse kan eller skal ikke forceres. 


    At trække læring ud af hændelser, oplevelser og traumer kan give langt mere ro i sindet. Læring giver viden og indsigt, som bruges til at gøre ting anderledes og bedre. For os selv, vores selvkærlighed og vores relationer. Fremadrettet. Læring kan have en enormt stor betydning for vores tilværelse.

    Så kære skønne dig. I dit indre smertelige sår ligger der gemt viden og læring til dig. Træk det ud. Se nysgerrigt og selvkærligt på det. Og brug din læring til at skabe det omkring dig, som gør dig godt.


    Det skete ER sket. Lad dine sår ikke være forgæves. Lær af din oplevelser uanset, hvor unfair de var. Når blot vi forstår at se på det med øjne, der vil lære. 

    Hvad skal dine øjne lære?


    Pas på dig
    ❤️

     
     
    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    Når vores parforhold ikke fungerer, er det på grund af denne ene ting

    Læsetiden er: 5 minutter
    Har du et hav af parforhold bag dig? 

    Er det som om, at uanset hvem du indleder et forhold til, går der noget tid, og så ramler det hele? Enten går du eller også går din partner? 

    Måske er du nysgerrig på at vide, hvad pokker der sker i dine forhold? Er der noget med dig? Eller er du bare møguheldig konstant at støde ind i nogen, der viser sig at være “forkerte valg”?

     

    Grunden til vores “uheld” i kærlighed findes der en forklaring på. Og “uheldet” er egentlig ikke din (eller din partners) skyld. 

    Da vi var små børn, var vi dybt afhængige af vores mor. Dét er nok ikke en nyhed for nogen. Selvom far – heldigvis – er blevet en vigtig del af moderne børns verden, er menneskebørn OG dyrebørn for den sags skyld kodet til at være særligt knyttet til mor. Det er mor, der har båret barnet i 9 måneder, mor der ammer. Du har måske, hvis du har ammet, oplevet at din mælk løb til, så snart du så dit barn. Jeg oplevede det selv. Vildt og fascinerende. Det er ikke noget, mælken gør, fordi at du som mor tænker, at dit barn er mega cute. Det er ren biologi. 

    På samme måde er vi menneskebørn også kodet til mor på det følelsesmæssige plan. Jeg kender en, der arbejdede på et plejehjem. Og her sad de senildemente ældre beboere på 90 år og kaldte på deres mor. De kaldte ikke på far. Og selvom far sikkert har været sød og rar og vigtig, så var det altså mor, der hang ved til det sidste. 

     

    Så mor er ekstrem vigtig for et hvert barns overlevelse, tryghed, opvækst og trivsel.

    (Jeg ved, at det kan lyde provokerende, at en mor ser ud til at have “al ansvar”. Jeg er selv mor og er bestemt ikke upåvirket af, at meget hænger på mig ift., mine børns følelsesmæssige trivsel. Og selvfølgelig har far også en påvirkning, positiv som negativ. Men tusindevis af generationers mor-barn-biologi er svært at kæmpe imod).

    Men… hvis mor ikke har været helt så tilgængelig for et barn i de første afgørende år af barnets liv, ja så har det enormt indflydelse på os ja hele givet igennem.

    Jamen min mor var hverken dranker, voldelig, psykisk syg eller noget andet, der gjorde, at hun ikke var en god mor. 

     

    Men faktisk behøver der ikke være alverdens grumme hændelser til stede for, at en mor ikke kan tage vare på sit barn. Og mange gange gør hun det ikke af ond vilje. Måske er hun slet ikke bevidst om, hvad hun gør.

     

    Lad mig give et eksempel:

    Signe er vokset op med i et hjem med både mor og far. Hendes far var godt nok bipolar, men havde også gode perioder, hvor det føltes som om, at de var en helt almindelig familie med hus, sommerhus, ferier og weekendture. Hendes mor var der altid. I hvert fald fysisk. Men fordi faderen havde perioder med en vis form for utilregnelighed, var moderen ofte lidt på vagt. Hun skulle være på forkant. Hun skulle bøje af. Og hun skulle passe på Signe. Hvis faderen pludselig kunne finde på at sige eller gøre noget, som potentielt kunne skade Signe, følelsesmæssigt eller mentalt.

    Så selvom Signes mor var kærlig, varm og omsorgsfuld, var en stor del af moderens sind optaget af at prøve at afværge den uro, der konstant hang over familien som en potentiel og utilregnelig tordensky.

     

    Og hvad har dette med Signes mange bristede parforhold at gøre?

    Meget. Rigtigt meget faktisk.

    For at passe på sit barn måtte Signes mor bruge en del af sin opmærksomhed på den joker, som faderens mentale tilstand var i familien. Det betød, at Signes mor ikke altid var tilgængelig følelsesmæssigt. Og dét bemærker et selv meget lille barn enormt hurtigt. Da en mor og et barn er så kodet til hinanden, er små børn ekstremt gode til at aflæse deres mor (den primære omsorgsperson). Og når mor ikke altid er der eller kan være der, ja så bliver barnet utrygt.

     

    Fast forward kommer denne utryghed til at få stor betydning for Signe i mange henseender i tilværelsen. For et utrygt tilknytningsmønster kan præge os langt langt ind i vores voksenliv. Det utrygge tilknytningsmønster bliver opskriften på, hvordan vi knytter os til, relaterer til og “bonder” med alle vores relationer – partnere, venner, kolleger. Gennem hele livet. 

    Men det er særligt i relationen til en partner, at vores utrygge tilknytningsmønster ses tydeligst. Det er fordi, at det er i denne nære relation, at vi er mest sårbare og samtidig “kræver” mest – at blive elsket betingelsesløst, blive set, blive forstået mm.

    Fuldstændig som da vi var små børn og “krævede” (havde brug for), at mor var der for os. Men det var mor ikke helt.

     

    Og netop dét er essensen af, hvorfor vi ikke kan finde ud af det med parforhold. 

    Så længe vi ikke kan se sammenhængen. Så længe vi bliver ved med at tro, at det er partneren. Så længe vi bliver ved med at dunke os selv oveni hovedet, at vi er dårlige til at finde en god partner. Ja så vil historien gentage sig. Så vil vi gentage det samme mønster igen og igen. Det er som om, at “universet” bliver ved med at sætte os i samme scene igen og igen indtil, at vi har fattet det. Indtil vi gør noget ved det.

     

    Lige indtil at vi har set, at skylden egentlig ikke er vores. Men at vi har fået dette uhensigtsmæssige mønster med hjemmefra. Af en omsorgsperson, der ikke vidste bedre. Ikke var bevidst. Ikke kunne andet. Men gjorde SIT bedste under HENDES livsbetingelser 

    ❤️


     

    Så hvad skal du så gøre?

    Du skal give dig selv den gave, der ligger i at dykke ned i, hvorfor du ikke kan få dine parforhold til at fungere.

     

    Hvad er det, der gør, at du går fra dine partnere?

    Hvad er det, der gør, at dine partnere går fra dig?

    Hvad er det i mig, der jager mine partnere væk?

    Hvad er det i mig, der ikke kan være i mine forhold?

    Og vigtigst af alt, undersøg dit tilknytningsmønster. Se hvordan det har indflydelse på dine relationer. Også din relation til dig selv.

     

    Jamen, hvis det er et mønster fra min barndom, så kan jeg vel ikke gøre så meget ved det?

    Oh yes, Honey. Dét er det fantastiske ved det. Du kan gøre SÅ meget ved dine gamle mønstre. Men kun hvis du tør se på, hvorfor du gør som du gør.

    Skattekister ligger altid på bunden af havet. Det gør din også. Jeg ved, at der sikkert er helt mørkt dernede. Men find modet. Dyk ned efter den. Skatten. Og kom så op til overfladen med indholdet. Se på mønterne. Puds dem godt af. Slib ædelstenene lidt. Reparer den knækkede spilledåse. Og studér skattekortet grundet.

     

    Når du har gjort dit arbejde. Repareret. Studeret. Vil du aldrig mere opleve verden på samme måde – og det vil dine fremtidige relationer bære præg af.

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Skab personlige forandringer

    Få det øjeblikkeligt lidt bedre med disse trin

    Læsetiden er: 3 minutter
    Du er ramt. Ked af det. Nede. 

    Uanset årsagen til dine nede-tanker, er det ubehageligt. Og det kan føles som om, at man er i frit fald. Pludselig er alt bare sort. Intet virker. Ingen kan få dig op.

    Men kære skønne dig, det kan du faktisk selv.

     

    Jeg vil gerne dele med dig 3 af mine does, som jeg benytter, når jeg mærker, at det hele føles følelsesmæssigt sort og trist og uoverskueligt. 

     

    1. Flyt dig. Helt bogstaveligt. Flyt dig. Rejs dig op og gå udenfor. Gå en tur. Det er ikke nok, at du bare går ud i køkkenet. Du skal udenfor. Ud i luften. Også selvom det er koldt og det regner. Når vi går udenfor. Ud i luften. Ud på gaden. Hen i parken. Over i skoven. Så sker der noget. Filmen knækker. På den gode måde! Den kedelige scene kan simpelthen ikke fortsætte med samme styrke, når vi flytter os fysisk. Så filmen knækker. Og helt ubevidst får vores tanker andre ting ind på radaren. som forstyrrer vores nedadgående tanke-spiral. Måske ser du en skøn lille hund. Måske ser du et tilbud i vinduet på tøjbutikken, du går forbi. Måske registrerer du, at hende henne i nr. 12 stadig ikke har fået farvet sine grå hår.

    Når vi flytter os udenfor og lader os forstyrre af verden omkring os, vil vores hjerne helt ubevidst pause den triste helaftensfilm, som du ellers havde kørende. Se om du kan bemærke og blive bevidst om, mens du går, at du ikke KUN er i et trist humør, men faktisk liiiige dér før også havde mentalt overskud til at bemærke verden og detaljerne eller hændelser omkring dig. Jeg lover dig. Du vil blive overrasket over, hvor meget dette meget simple trick “flyt dig” gør godt.

     

    2. Uanset hvad eller hvem der er gjort dig trist, så vid at dine nede-tanker ikke bliver ved. Hvis du tænker tilbage, har du sikkert masser af eksempler i dit liv, hvor en kæreste forlod dig, hvor du ikke fik jobbet, hvor en veninde sagde en sårende ting og så videre. Og på den store klinge er du sikkert kommet over dette? Nogle gange gik der måske lang tid. Andre gange skulle du lige trykke på pyt-knappen nogle gange før end, at du kunne se solskinnet igen. Det er vigtigt, at vi forsøger at holde os selv i hånden og sige til os selv “du kan godt komme over dette også. Du har været her før. Min erfaring siger mig, at jeg nok skal klare dette også”. 

     

    3. Gør noget som plejer at gøre dig godt. Når vi er nede, er det vigtigt, at vi passer ekstra godt på os selv. For mit vedkommende søger jeg ofte veninders fantastiske omsorg. Jeg hører også en del musik – og så elsker jeg at nusse om mit hjem. For ikke at tale om at spendere tid med mine børn. Det giver mig altsammen styrke og noget meningsfuldt at bruge min tid på. Måske har du noget, som du ved gør DIG godt. Brug dette i situationer, hvor det hele føles følelsesmæssigt overvældende.

     

    Bonus:

    Det er vigtigt, at du har tålmodighed med dig selv. Vi har alle stunder, hvor vi er ramt at negative tanker. Det er ok. OG det er helt normalt. Og en del af det at være menneske. Vær kærlig mod dig selv – og giv dig lov til at mærke, når noget faktisk lige nu ER noget værre l*ort.

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    15 leveregler fra min INDEFRA-guide

    Læsetiden er: 2 minutter
    selvkærlighed, indefra guide, indre ro
    15 leveregler fra min INDEFRA-Guide

    Du kan ikke komme op. Op i humør. Op i energi. Op i dine tanker – med mindre du tænker INDEFRA.

    Al forandring skal starte med dig. Indefra. Inde i os selv. Vi kan ikke ændre vores verden, når vi tror og håber på, at det er den ydre verden – andre mennesker – der bare liiiiige skal justeres, fikse ting for os – og så bliver alt godt.

     

    Jeg giver dig her inspiration til at holde fokus i tilværelsen ved hjælp af 15 sætninger, jeg selv bruger som pejlemærker i MIT liv. 

     

    1. Slut fred med din fortid. Når du beslutter dig for og arbejder med at slutte fred med din fortid, vil den ikke længere kunne ødelægge din nutid.

    2. Vær tro mod dig selv. Hvad andre tænker om os, er ude af vores kontrol.

    3. Mærk i maven. Når noget ikke føles sundt, rart eller rigtigt, så er det ikke det.

    4. Stop med at overtænke. Du kan alligevel ikke vide svaret på alt.

    5. Sammenlign ikke dit liv med andres. Du aner ikke, hvilken rejse de er på.

    6. Tiden læger mange sår. Men det kræver, at vi lader være med at kradse for meget i dem.

    7. Bliv i din egen have. Også selvom du føler, at du liiiiige præcist ved, hvordan naboens bed skal vandes og plejes.

    9. Vær aldrig for lille til at hæve barren. Også selvom du skal gå forrest. Igen.

    10. Du har dig. Hele livet. Giv dig selv masser af kærlighed, omsorg. hvile, respekt og anerkendelse.

    11. Tag aldrig andres drama ind under huden. Det handler ikke om dig.

    12. Du er ikke andres meninger om dig.

    13. Stop med at lede efter en afslutning hos et menneske, der aldrig kommer til at give dig en afslutning.

    14. Stop med at give din kærlighed til en, der ikke er klar til at elske dig.

    15. Skab dit eget solskin.

     

    Det handler om at leve INDEFRA – det eneste sted, hvor DU 100% har adgang til kontroltårnet.

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    Vent ikke på at andre skal hive dig op

    Læsetiden er: 2 minutter

    “Det kommer aldrig til at gå. Jeg har ikke det, der skal til. Hun er født under en heldig stjerne. Hvis bare jeg ikke havde haft sådan en dårlig barndom…”

    Forklaringerne vi fortæller os selv for, at noget ikke lykkes for os. Eller hvorfor vi ikke engang forsøger os. Er mange. Og dejligt bekvemme at læne os op ad, når livet bliver lidt besværligt. 

    Men hvis vi aldrig prøver. Aldrig går efter det. Aldrig giver det et skud. Bliver ingenting nogensinde til noget.

     

    Men hvad holder os tilbage? Hvad holder dig tilbage?

    Hvad er det, der gør, at mange af os – på et ubevidst plan – regner med, håber på, måske endda forventer, at nogen kommer og hiver os op? Op af vores egen trummerum. Ud af vores comfort zone. Og ind i lyset.

    Alt for mange har en indbygget tanke, der hedder, at en dag så… En dag, så begynder jeg at tabe mig. En dag så starter jeg mit eget firma. En dag så får jeg taget hul på mit barndomstraume. En dag så får jeg taget mit sammen til at skifte job. En dag så får jeg set på, hvorfor jeg igen og igen støder ind i den samme type mand. En dag så…

     

    Men mens vi venter på, at nogen kommer og hiver os op, går tiden. Tik-tak tik-tak. Og den går hurtigt. For nogle går den ekstremt hurtigt. Og inden at de har fået set sig om, er der gået dage, måneder, år – uden at noget er ændret.

     

    Selv-Power handler om at handle selv. Om at sætte sig en retning. Om at gøre. Og i virkeligheden handler det om selvkærlighed. 

    Det handler om, at du sagtens kan stå stærkt i dit eget liv. At du IKKE behøver andre til at hive dig op for at (op)nå et, du drømmer om. 

     

    Jo jo, det kan da godt være, at du skal have hjælpere med på din vej. På din rejse. Men du er og bliver rejsens pilot. Hende der skal sætte retningen. Bestemme kursen. 

     

    Jeg oplever mange (for mange), der driver rundt som på en tømmerflåde, der er fuldstændig prisgivet på det store livets ocean.

    De venter på, at nogen skal hive dem op. Redde dem. Ændre situationen. Svinge en tryllestav over dem.

     

    Men kære skønne dig. Det er dig, der skal give dig op. Og det er netop det fantastiske ved det. Det er dig. DU kan gøre det. For dig. Du behøver ingen andre. Udover dem du selv vælger som hyggelige heppende medpassagerer. 

     

    Så hvad kræver det? 

    Det kræver selvindsigt. At du har evner og mod til at se indad. Se hvordan det virkelig står til. På dit indre plan. Og at du formår at opdage og erkende, hvad du mangler for at få det, du drømmer om. Og dernæst at gå efter det. 

    Det hedder Selv-Power. Og handler i al sin enkelhed om, at vi har ansvar for os selv. Det er selvkærlighed i sin reneste form.

     

    Pas på dig 

    ❤️

     

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • personlig vækst gennem negative oplevelser
    Skab personlige forandringer

    Jeg samler på negative oplevelser

    Læsetiden er: 2 minutter

    Hvad?! Okay det giver jo ingen mening at samle på alt det ærgerlige!

    “Husk at tænke positivt. Glem det, det er ikke værd at bruge tid eller tanker på. Det skal du bare komme over. Han/hun er ikke værd at koncentere dig mere om”.

    Den slags har du sikkert hørt veninder sige, når noget ubehageligt er hændt dig. Eller måske har det været dit eget mantra, når du følelsesmæssigt ville væk fra noget eller nogen i en fart.

     

    Men kære skønne dig. I virkeligheden er det vigtigt, at du gør det stik modsatte. 

    Du skal være i det. Blive i det. Undersøge det. Være nysgerrig på det, der er svært. Det der ikke gik. Det der sårer dig. Gør dig frustreret eller vred.

    Hvorfor det?

    Fordi vi lærer ekstremt meget, når vi har mod på at kigge på det, der ser grimt ud. Det der gjorde ondt. Det der viste sig at falde. 

     

    Her lærer vi rigtigt meget om os selv. 

     

    Så når du og din partner går fra hinanden efter et turbulent forhold.

    Når du oplever, at din svigermor er dominerende.

    Når du bliver behandlet skidt på din arbejdsplads.

    Når du igen og igen indleder forhold, der ender ulykkeligt.

    Når du ikke får sagt fra.

     

    I disse og ligende situationer og relationer har du mulighed for at lære om dig selv. Af enhver situation og relation kan vi opsamle viden om vores egne præferencer. Egne behov. Vi opdager, hvad der virker for os. Hvad der ikke virkede for os. Hvad vi er ok med. Og hvad vi ikke er ok med. Hvad der er sundt eller usundt for os. Hvad du ikke vil godtage i dit liv længere.

     

    Du mærker dine egne grænser. Noget af det vigtigste et menneske har. Grænser.

     

    Når vi formår at tage læring ud af vores negative oplevelser og relationer, har intet været forgæves. INTET. 

     

    Lær at forstå – og påskønne – dine negative oplevelser og relationer. De kommer med vigtig viden til dig.

      

    Pas på dig 

    ❤️

     

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12