• Skab personlige forandringer

    Hvad er det egentlig du vil?

    Du er træt på en underlig måde

    Ikke træt som når du har været lidt for længe oppe at se din Netflix-serie. Men træt, udmattet, opgivende, grådlabil, rastløs og urolig indeni på en måde, der gør, at du ved, at noget er galt.

    Måske prøver du at spise lidt mere sundt (for at se om dét er svaret). Måske spiser du mere usundt (for at dulme og få hurtig energi). Måske har du kortere lunte end ellers (så børn og mand får et fur lidt for ofte). Måske har du mest lyst til at blive under dynen (når væggeuret ringer). Og måske sidder du helt apatisk på kontorstolen og stirrer tomt ud i rummet (når din kollega siger, at mødet starter om 2 minutter).

     

    Men hvad er der galt, tænker du. 

    Du slår et blik på dit parforhold, dine relationer, på dit job, på din situation, på din økonomi. Og laver en konklusion – noget må dø. Nu!

     

    Men når vi ikke RIGTIGT får kigget på, HVAD der er galt. Kan vi ende med at smide de forkerte ting ud i ren panik eller manglende forståelse.

     

    Nogle går fra deres partner, hvor det i virkeligheden slet ikke handlede om parforholdet.

    Andre har en affære for at skabe spænding i tilværelsen.

    Og andre igen får en efternøler, der skal agere plaster på healing på den indre uro. 

    Mens nogle siger ja til et nyt job, de egentlig ikke har lyst til, fordi de tror, at dét kan ryste posen.

    Eller begraver sig i arbejdsopgaver og lange dage på kontoret.

    Andre igen bygger om i huset. Nyt køkken eller et lækkert orangeri i haven gør måske tricket.

    Nogle vælger at udholde tilværelsen med powershopping, Netflix i lange baner, vin liiiidt for ofte eller tømmer køleskabet i daglige overspisninger.

     

    Men intet af det virker. På din indre tilstand. For når der er gået en rum tid. Så er alt ved det gamle. Den indre uro. Rastløsheden. Tristheden. 

     

    And guess why?

    Fordi du ikke får en løsning, der virker, når aben flytter med. 

    Fordi det i virkeligheden handler om dit indre kompas, som var er af kurs. Du har mistet retning. Det er dét, der er galt.

    Når vi mister retning. Når vi glemmer at mærke efter. Når vi ikke har set på fortidens traumer. Når vi ikke ved, hvad vi vil i tilværelsen. Med tilværelsen. Når hverdagens hamsterhjul spinner alt for hurtigt. Når vi ikke længere kan mærke os selv. Når vi har dulmet. Når vi har holdt os for øjne og ører alt alt for længe, siger vores system fra.

     

    Og i stedet for at stoppe op. Se indad. Være med dig selv. Er der mange, der vælger revolvermetoden. Lukker øjnene og skyder de forkerte ting ned. 

     

    Men hvis vi tør stoppe op. Have modet til at se på os selv. Kun os. Ikke partneren. Ikke svigerfamilien. Ikke jobbet. Eller chefen. Eller eller eller…

     

    Så vi vil komme ind til vores kerne. Den vi virkelig er. 

     

    Og vi vil kunne stille os selv vigtige spørgsmål:

    Hvad er min mission her i tilværelsen?

    Hvad vil jeg gerne have ud af livet?

    Hvad brænder jeg for?

     

    Når vi stiller os selv disse spørgsmål, kommer vi gennem en proces, der kan give os klarhed over, hvem vi er, hvad er vores passion, hvad vi vil, hvad vi skal.

    De fleste menneskers utilfredshed i tilværelsen har sjældent noget med andre at gøre. 

    Det handler om dig. Du har mistet dig. I farten. Gennem årene. Det er sket gradvist. Og ubevidst. Og nogle gange har du båret på det meget meget længe.

    Det er tid til at finde dig igen.

    Så du kan træffe de rigtige valg. For dig. Af dig. Og ikke af den ladte revolver.

      

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Skab personlige forandringer

    Hvad er det egentlig du vil?

    Du er træt på en underlig måde

    Ikke træt som når du har været lidt for længe oppe at se din Netflix-serie. Men træt, udmattet, opgivende, grådlabil, rastløs og urolig indeni på en måde, der gør, at du ved, at noget er galt.

    Måske prøver du at spise lidt mere sundt (for at se om dét er svaret). Måske spiser du mere usundt (for at dulme og få hurtig energi). Måske har du kortere lunte end ellers (så børn og mand får et fur lidt for ofte). Måske har du mest lyst til at blive under dynen (når væggeuret ringer). Og måske sidder du helt apatisk på kontorstolen og stirrer tomt ud i rummet (inden at din kollega siger, at mødet starter om 2 minutter).

     

    Men hvad er der galt, tænker du. 

    Du slår et blik på dit parforhold, dine relationer, på dit job, på din situation, på din økonomi. Og laver en konklusion.

     

    Men når vi ikke RIGTIGT får kigget på, HVAD der er galt. Kan vi ende med at smide de forkerte ting ud i ren panik eller manglende forståelse.

     

    Nogle går fra deres partner, hvor det i virkeligheden slet ikke handlede om parforholdet.

    Andre har en affære for at skabe spænding i tilværelsen.

    Og andre igen får en efternøler, der skal agere plaster på healing på den indre uro. 

    Mens nogle siger ja til et nyt job, de egentlig ikke har lyst til, fordi de tror, at dét kan ryste posen.

    Eller begraver sig i arbejdsopgaver og lange dage på kontoret.

    Andre igen bygger om i huset. Nyt køkken eller et lækkert orangeri i haven gør måske tricket.

    Nogle vælger at udholde tilværelsen med powershopping, Netflix i lange baner, vin liiiidt for ofte eller tømmer køleskabet i daglige overspisninger.

     

     

    Men intet af det virker. På din indre tilstand. For når der er gået en rum tid. Så er alt ved det gamle. Den indre uro. Rastløsheden. Tristheden. 

     

    And guess why?

    Selvfølgelig virker det ikke. For aben flyttede med. 

    Fordi det i virkeligheden handlede om dit indre kompas, som var ude af kurs. Du havde mistet retning. Det var dét, der var galt.

    Når vi mister retning. Når vi glemmer at mærke efter. Når vi ikke har set på fortidens traumer. Når vi ikke ved, hvad vi vil i tilværelsen. Med tilværelsen. Når hverdagens hamsterhjul spinner alt for hurtigt. Når vi ikke længere kan mærke os selv. Når vi har dulmet. Når vi har holdt os for øjne og ører alt alt for længe, siger vores system fra.

     

    Og i stedet for at stoppe op. Se indad. Være med dig selv. Er der mange, der vælger revolvermetoden. Lukker øjnene og skyder de forkerte ting ned. 

     

    Men hvis vi tør stoppe op. Have modet til at se på os selv. Kun os. Ikke partneren. Ikke svigerfamilien. Ikke jobbet. Eller chefen. Eller eller eller…

     

    Så vi vil komme ind til vores kerne. Den vi virkelig er. 

     

    Og vi vil kunne stille os selv vigtige spørgsmål:

    Hvad er din mission her i tilværelsen?

    Hvad vil du gerne have ud af livet?

    Hvad brænder du for?

     

    Når vi stiller os selv disse spørgsmål, kommer vi uvilkårligt gennem en proces, der kan give os klarhed over, hvem vi er, hvad er vores passion, hvad vi vil, hvad vi skal.

    De fleste menneskers utilfredshed i tilværelsen har sjældent noget med andre at gøre. 

    Det handler om dig. Du har mistet dig. I farten. Gennem årene. Det er sket gradvist. Og ubevidst. Og nogle gange har du båret på det meget meget længe.

    Det er tid til at finde dig igen.

    Så du kan træffe de rigtige valg. For dig. Af dig. Og ikke af den ladte revolver.

      

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Kærlighed og parforhold,  Skab personlige forandringer

    Når vi saboterer vores parforhold

    Du er i et parforhold, der egentlig fungerer godt

    Der er lidt udfordringer fra tid til anden, men ikke noget som man som 2 voksne ikke burde kunne finde ud af.

    Og så… BUM!… leverer din partner et “jeg kan ikke være i det her mere”.  Og ja, så er du pludselig single.

    Når du beder din nu ekskæreste om en forklarring på, hvorfor han følte sig nødsaget til at tage så drastisk en beslutning. Får du tilbage nogle mærkværdige forklaringer, der stritter i alle retninger. Eller begrundelser så bizarre, at du ikke kan finde hoved og hale i, hvad der er den egentlige årsag. Eller årsager så små og ubetydelige, at vi da sagtens kunne have fundet ud af dét!

    Men fra en person med angst for nærhed og intimitet, er det lige præcist ingen plausibel forklaring, du vil få.

     

    Og hvad er nu angst for nærhed og intimitet for noget?

    På engelsk hedder det fear of intimacy. Og dækker over en ubevidst angst for nærhed, der i virkeligheden handler om angst for at miste. Og forsøg på at få kontrol.

    Og jep, som så mange andre gange før, skal vi et smut tilbage i barndommen.

    Et hvert lille barn er dybt dybt afhængig af dets forældre til at tage vare på det. Og en barndom med en eller begge forældre, der af forskellige årsager ikke formåede at skabe trygge forudsigelige rammer for barnet, kan resultere i, at man udvikler fear of intimacy. Barnet var overladt til at skulle trøste sig selv. Give sig selv tryghed. Og barnet blev måske tilmed svigtet og udsat for psykisk, fysisk eller seksuel vold.

     

    Fast forward til voksenlivet er disse barndomsoplevelser- og svigt blevet til smertelige ar, der følger med ind i kærlighedsrelationer og parforhold.

    Som voksen er man i parforholdet bange for at blive forladt af sin partner, bange for at han/hun vil forlade en, og derfor har man en ubevidst modvilje mod at andre kommer for tæt på. Fordi de nære relationer kan skuffe noget så forfærdeligt. Denne uheldige læring har man med fra barndommen, hvor man oplevede, at de allernæreste relationer var ustabile og utilregnelige og svigtede en og gjorde en ondt. Og at man ikke kunne stole på andre end sig selv.

     

    I parforholdet kommer det til udtryk ved, at en person med angst for nærhed konstant tester sin partner for at se “Er du der stadig for mig, selv når jeg er urimelig, krævende, mit grimmeste og uelskelig (tænker han)?. Mine forældre var der ikke, men er du?”.

    Disse tests kan blandt være, at partneren starter urimelige diskussioner eller skænderier, for at se hvor langt du vil være med til at gå. Det kan også være, at din partner har vilde eller modstridende krav til dig. Måske behandler han dig dårligt. Eller på andre måder presser dig.

    Disse tests er selvsagt med til at skubbe dig, hans partner, længere og længere væk fra ham. Og selvom det kan virke vanvittigt at gøre for en person, der netop er bange for at miste dig, så giver det den triste mening i din partners sind, at han her bliver bekræftet i, at “Se alle forlader mig. Jeg har kun mig selv”. En slags selvopfyldende profiti. Fordi din partner ikke ser anden udvej end at ende forholdet selvom, han selv har bragt jer derud. 

     

    Og selvom det kan gøre vanvittigt ondt på din partner, der har angst for at blive forladt. Så føles det genkendeligt for ham at gå fra dig, fordi “han i det mindste fik ret, for se… hun kunne ikke stå distancen. Hun kunne og ville ikke bære mig. Hvad sagde jeg?”. 

    Han bliver bekræftet i sine historie fra barndommen og bekræftet i sine værste bange anelser. Jeg har kun mig selv. Men sidder til gengæld i førersædet, hvor det er ham, der bestemmer, at I ikke længere skal være et par. Og det giver ham en følelse af magt. Der for en person med angst for nærvær og intimintet og for at miste, trods alt er et plaster på såret i hans urolige sind.

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • GRATIS Indefra Træninger,  Kærlighed og parforhold,  Skab personlige forandringer

    Hvordan kunne jeg ende op med ham?

    I måneder eller år har du befundet dig i et usundt parforhold

    Et forhold hvor du har gået på kompromis med dine værdier, med dig, med den du er. Årsagerne til at vi har accepteret, kan synes at være mange.

    Men når alt kommer alt handler det om vores eget værd. Vores eget syn på vores eget værd.

    For sætter du dit eget værd og dine værdier højt, vil du have meget lettere ved at sige fra, grænsesætte og i sidste ende gå, hvis du oplever, at din partner ikke respekterer dig.

    Jeg har selv været i forhold, hvor jeg set i bakspejlet skulle have gået allerede efter meget kort tid. Selvom der også var mange fine stunder og perioder, oplevede jeg, at mine værdier generelt ikke blev respekteret. Og når jeg tog disse samtaler op, blev jeg på ingen måde mødt af min partner. At være i sådan et forhold er både stressende, demotiverende og ulykkeligt. Derfor sluttede forholdet også. Det skal den slags forhold. For din egen sundheds skyld.

     

    Men hvordan undgår jeg så at ende med en, der ikke er god for mig – igen?

    Det gør du ved at undersøge disse 3 vigtige elementer:

    1. Få styr på dine indre værdier. Hvad er vigtigt for mig? Hvad gør mig glad og tryg? Hvad gør mig det modsatte?

     

    2. Bliv skarp på dine dealbreakers. Dealbreakers er værdier, som er så vigtige for dig, at du ikke vil give kø på dem. Uanset. Og hvor du mærker dybt inde i dig er et no-go, hvis en partner ikke kan være med eller respektere dine dealbreakers.

     

    3. Og ikke mindst ved at have modet til at sige fra, når du oplever, at en person ikke lever op til dine værdier, dine standarder.

    Modet er i virkeligheden mange gange den største hindring, vi har for at få det, vi virkelig ønsker os – OG den største hindring for, at vi bliver i et forhold, som ikke er sundt for os.

     

    Men hvorfor er det så svært at finde modet til at sige fra?

    Fordi når vi stiller os frem og siger fra, så er vi i fare for at blive afvist. Der er fare for, at den anden, din partner, vil afvise dig. Vil vende om og gå. Fordi han ikke vil eller kan at efterleve dine ønsker. Og oplever du, at du er et sårbart sted i dit liv, ja så virker det at blive forladt eller være tvunget til at gå, som det mest skræmmende og ubehagelige, der kan overgå dig.

     

    Derfor er det også vigtigt, at du på din rejse ser på, hvad det er du er så bange for? Hvorfor du ikke har sat foden ned? Taget din kuffert og er gået forlængst? Hvorfor du er blevet i dit forhold?

    Måske er du bange for at være alene (blive ensom)? Måske lever du efter devisen “Jeg ved hvad jeg har. Jeg ved ikke hvad jeg får”? Måske oplever du, at du mangler erfaring i at være og bo alene eller være singleforældre? Måske er du blevet kørt psykisk ned, så du ikke tror på, at du kan klare tilværelsen alene? Måske sammenligner du dig (for meget) med andre, der virker til at have tjek på tilværelsen – og tror, at du vil være forkert, fordi du gå famlende væk fra dit forhold? Måske er du fra en familie, hvor “man ikke bliver skilt”? Måske er du blevet afhængig af din partner og tror, at “dit liv stopper”, hvis I går fra hinanden?

     

    Der kan være mange årsager til, at vi bliver i et usundt forhold. Men vigtigst af alt er, at når du opdager og mærker, at du er i noget, som ikke er godt for dig. At du så dér tager skridt til at tage vare på dig selv. Skridt til at ændre. Skridt til at gå. Det skal ikke være en mulighed at dit liv er status quo, kære skønne dig.

     

    Når vi får spot på, hvad der er vores værdier og vores dealbreakers – OG når vi får mod til at sige fra, hvis en partner overskrider vores grænser… ja, så har vi et helt andet og bedre udgangspunkt for at finde en sund partner og være i et parforhold, der giver os den ro, støtte og styrke, som et godt forhold skal.

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Skab personlige forandringer

    Når du pauser i dine tanker og reaktioner sker der noget magisk

    “Seriøst? Hvad har du gang i?!

    Han er en kæmpe idiot, den måde han ikke gider tage del i noget som helst.

    Ha! Hun er sikkert ikke til at holde ud at arbejde sammen med. Jeg har hørt så mange rygter.

    Det er så typisk. Mænd i den alder er SÅ egoistiske!”.

     

    4 tilfældige sætninger fulde af fordømmelse, antagelse og anklage. Du kan måske ligefrem genkende dem? Og kender måske følelsen, når sådanne ord springer fra din tunge eller hamrer gennem dine fingre på tastaturet på mobilen med 170 km/t?

     

    Men hvad er det egenligt der sker, når vi reagerer så uskønt?

    “Jeg var stresset. Jeg var i forvejen ked af det. Han er altid på den måde. Jeg fik bare nok”. Vil du måske svare.

    Og disse forklaringer kan da også være plausible nok. Du er i din gode ret til at reagere med både vrede og frustration.

    Men i virkeligheden skete der det, at du ikke fik pauset inden, du fik reageret. Du fik ikke trukket vejret. Du fik ikke balanceret dit indre. Du fik ikke styr på dine tanker inden, du reagerede. 

    Og når vi ikke gør dét, ja så er det reptilhjernen, der styrer showet for os. Det er den del af vores hjerne, der bider antilopen ihjel før end at man når at overveje, om man overhovedet var sulten efter kød.

    Og det er meget sjældent til gavn for nogen. Hverken i nuet. Eller på sigt. At det bare er en ikke-reflekteret autopilot, der sidder i førersædet. 

     

    Så hvad skal du gøre næste gang, at du bliver provokeret, ked af det, irriteret, frustreret over andres ord eller handlinger?

     

    Du skal pause.

    Jeg gentager. Du skal pause.

     

    Når vi pauser, giver vi os selv den nødvendige tid til at få ro på vores tanker. Forsøge at forstå hvad der skete. Og komme med en respons, der giver mest mulig mening for dig og for den anden part.

    Og lagde du mærke til, at jeg skrev respons. Ikke reagere.

    Der er nemlig enorm stor forskel på, om vi reagerer. Eller om vi responderer.

     

    Når vi reagerer, er vi i følelsernes vold. Det er her vi trækker revolveren og skyder igen. Det er her vi smider det samme tilbage, som blev kastet mod os. Det er her vi misforstår. Det er her vi føler os angrebet og små.

    Når vi responderer, har vi taget tiden til at pause. Som giver vi os selv mulighed for at svare pænt, høfligt, nøgternt og respektfuldt. Og det kan vi kun, når vi har pauset. Når vi har fået ro på os selv. Vores følelser og tanker. 

    Og at respondere på en rolig og eftertænksom måde, forplanter sig til ro inde DIG. Det beroliger vores indre, når vi udsender ro. Modsat når vi reagerer med vrede eller frustration. Det kender vi nok alle, så kan det mærkes i kroppen længe efter. 

     

    At pause handler om at skabe et rum, hvor du laver fuld stop. På dig. 

     

    For det handler mest om dig. Om at vide at disse pauser, hvor du samler dig. Betyder rigtigt meget for dit system. Dit indre system. Dér hvor der helst skal være ro og balance – og hvor energien overvejende skal bruges til at udvikle i en givende retning. 

    Når du giver plads til at pause – sker der noget magisk. I din kommunikation. I dit overblik. I din indsigt. Til glæde for dig selv – og dine relationer.

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • GRATIS Indefra Træninger,  Skab personlige forandringer

    Og hvad så, hvis du ikke har lyst til at tilgive?

    Tilgivelse sætter dig fri. Tilgivelse får dig videre.
    At tilgive er et af tidens mest brugte ord indenfor psykologien. Tilgiv og kom videre. Siger mange psykologer, terapeuter og sikkert også din omgangskreds.
     

    Men mange kæmper med at finde tilgivelse. 

    “Jeg har ikke lyst til at tilgive, at min narcissistiske kæreste gjorde mit liv til et helvede. Jeg har ikke lyst til at tilgive, at min mor ikke passede bedre på mig, da jeg var barn. Jeg har ikke lyst til at tilgive de klassekammerater, som mobbede mig i skolen”.


    Og jeg siger: det behøver du heller ikke. Tilgivelse virker kun, hvis du helt naturligt mærker, at du kan tilgive, at du har lyst til at tilgive, og at tilgivelsen vil gøre dig godt.

    Men hvad gør jeg så, hvis jeg har oplevet noget, som gør ondt at bære rundt på?


    Giv slip på dine tanker om at skulle tilgive. Vend i stedet blikket denne vej:
    Mod læring.

    Jamen, jeg har da ikke lært noget af at blive drillet på daglig basis i folkeskolen. Jeg har da ikke lært noget af, at min mor var fraværende og manipulerende og gjorde min barndom forfærdelig. Jeg har ikke lært noget af, at min kæreste behandlende mig så dårligt og var mig utro igen og igen.

    Jo, det har du faktisk, kære dig. Eller rettere læringen ligger derinde i dit sind. Du skal blot hente den ud i din bevidsthed.

    Når vi trækker læring ud af de ubehagelige, forfærdige og uretfærdige oplevelser vi har haft, tager vi styrring over vores eget liv.

    Vi kan ikke ændre på det skete. Og vi er ikke herre over andres handlinger mod os. Punktum.



    Men ved at se på det skete med øjne, der vil lære, kan vi nå langt.
    Læring er ikke nødvendigvis at tilgive men at forstå. At lære. Blive klogere. 


    For Henriette der har en voldsom barndom med traumatiske hændelser i bagagen. Her er læringen måske at erkende, at Henriettes mor også havde sit af slås med… fordi HENDES barndom også havde været traumatisk. Det er aldrig ok ikke at behandle sit barn med andet end kærlig omsorg. Men nogle gange er det desværre ikke muligt – fordi forældrene selv er brændte børn. 

    Ved at dykke ned i hvad der egenligt skete i barndommen, får Henriette optrevlet sit HVORFOR. Hvorfor var min mor sådan? Hvorfor kunne hun ikke være en god mor? 
    Ved at se sin mor i et andet og måske mere nuanceret lys, kan Henriette måske begynde at se, hvorfor hendes egen barndom var som den desværre var. Hun bliver klogere. Hun trækker læring ud.

    At blive klog på sin barndom og de grunde til, at den blev traumatisk. Kan også betyde, at Henriette får bevidsthed på, hvordan hun gerne selv vil være mor. Hvad hendes egne børn ikke skal udsættes for. Og hvordan Henriette stopper familietragedien i at fortsætte til næste generation. Til Henriettes egne børn. 



    Så i virkeligheden behøver vi ikke koncentrere os om at tilgive. Tilgivelse kommer når eller hvis det føles rigtigt. Tilgivelse kan eller skal ikke forceres. 


    At trække læring ud af hændelser, oplevelser og traumer kan give langt mere ro i sindet. Læring giver viden og indsigt, som bruges til at gøre ting anderledes og bedre. For os selv, vores selvkærlighed og vores relationer. Fremadrettet. Læring kan altså have en enormt stor betydning for vores tilværelse.

    Så kære skønne dig. I dit indre smertelige sår ligger der gemt viden og læring til dig. Træk det ud. Se nysgerrigt og selvkærligt på det. Og brug din læring til at skabe det omkring dig, som gør dig godt.


    Intet er forgæves. Når blot vi forstår at se på det med øjne, der vil lære. 

    Hvad skal dine øjne lære?


    Pas på dig
    ❤️

     
     
    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    Når vores parforhold ikke fungerer, er det på grund af denne ene ting

    Har du et hav af parforhold bag dig? 

    Er det som om, at uanset hvem du indleder et forhold til, går der noget tid, og så ramler det hele? Enten går du eller også går din partner? 

    Måske er du nysgerrig på at vide, hvad pokker der sker i dine forhold? Er der noget med dig? Eller er du bare møguheldig konstant at støde ind i nogen, der viser sig at være “forkerte valg”?

     

    Grunden til vores “uheld” i kærlighed findes der en forklaring på. Og “uheldet” er egentlig ikke din (eller din partners) skyld. 

    Da vi var små børn, var vi dybt afhængige af vores mor. Dét er nok ikke en nyhed for nogen. Selvom far – heldigvis – er blevet en vigtig del af moderne børns verden, er menneskebørn OG dyrebørn for den sags skyld kodet til at være særligt knyttet til mor. Det er mor, der har båret barnet i 9 måneder, mor der ammer. Du har måske, hvis du har ammet, oplevet at din mælk løb til, så snart du så dit barn. Jeg oplevede det selv. Vildt og fascinerende. Det er ikke noget, mælken gør, fordi at du som mor tænker, at dit barn er mega cute. Det er ren biologi. 

    På samme måde er vi menneskebørn også kodet til mor på det følelsesmæssige plan. Jeg kender en, der arbejdede på et plejehjem. Og her sad de senildemente ældre beboere på 90 år og kaldte på deres mor. De kaldte ikke på far. Og selvom far sikkert har været sød og rar og vigtig, så var det altså mor, der hang ved til det sidste. 

     

    Så mor er ekstrem vigtig for et hvert barns overlevelse, tryghed, opvækst og trivsel.

    (Jeg ved, at det kan lyde provokerende, at en mor ser ud til at have “al ansvar”. Jeg er selv mor og er bestemt ikke upåvirket af, at meget hænger på mig ift., mine børns følelsesmæssige trivsel. Og selvfølgelig har far også en påvirkning, positiv som negativ. Men tusindevis af generationers mor-barn-biologi er svært at kæmpe imod).

    Men… hvis mor ikke har været helt så tilgængelig for et barn i de første afgørende år af barnets liv, ja så har det enormt indflydelse på os ja hele givet igennem.

    Jamen min mor var hverken dranker, voldelig, psykisk syg eller noget andet, der gjorde, at hun ikke var en god mor. 

     

    Men faktisk behøver der ikke være alverdens grumme hændelser til stede for, at en mor ikke kan tage vare på sit barn. Og mange gange gør hun det ikke af ond vilje. Måske er hun slet ikke bevidst om, hvad hun gør.

     

    Lad mig give et eksempel:

    Signe er vokset op med i et hjem med både mor og far. Hendes far var godt nok bipolar, men havde også gode perioder, hvor det føltes som om, at de var en helt almindelig familie med hus, sommerhus, ferier og weekendture. Hendes mor var der altid. I hvert fald fysisk. Men fordi faderen havde perioder med en vis form for utilregnelighed, var moderen ofte lidt på vagt. Hun skulle være på forkant. Hun skulle bøje af. Og hun skulle passe på Signe. Hvis faderen pludselig kunne finde på at sige eller gøre noget, som potentielt kunne skade Signe, følelsesmæssigt eller mentalt.

    Så selvom Signes mor var kærlig, varm og omsorgsfuld, var en stor del af moderens sind optaget af at prøve at afværge den uro, der konstant hang over familien som en potentiel og utilregnelig tordensky.

     

    Og hvad har dette med Signes mange bristede parforhold at gøre?

    Meget. Rigtigt meget faktisk.

    For at passe på sit barn måtte Signes mor bruge en del af sin opmærksomhed på den joker, som faderens mentale tilstand var i familien. Det betød, at Signes mor ikke altid var tilgængelig følelsesmæssigt. Og dét bemærker et selv meget lille barn enormt hurtigt. Da en mor og et barn er så kodet til hinanden, er små børn ekstremt gode til at aflæse deres mor (den primære omsorgsperson). Og når mor ikke altid er der eller kan være der, ja så bliver barnet utrygt.

     

    Fast forward kommer denne utryghed til at få stor betydning for Signe i mange henseender i tilværelsen. For et utrygt tilknytningsmønster kan præge os langt langt ind i vores voksenliv. Det utrygge tilknytningsmønster bliver opskriften på, hvordan vi knytter os til, relaterer til og “bonder” med alle vores relationer – partnere, venner, kolleger. Gennem hele livet. 

    Men det er særligt i relationen til en partner, at vores utrygge tilknytningsmønster ses tydeligst. Det er fordi, at det er i denne nære relation, at vi er mest sårbare og samtidig “kræver” mest – at blive elsket betingelsesløst, blive set, blive forstået mm.

    Fuldstændig som da vi var små børn og “krævede” (havde brug for), at mor var der for os. Men det var mor ikke helt.

     

    Og netop dét er essensen af, hvorfor vi ikke kan finde ud af det med parforhold. 

    Så længe vi ikke kan se sammenhængen. Så længe vi bliver ved med at tro, at det er partneren. Så længe vi bliver ved med at dunke os selv oveni hovedet, at vi er dårlige til at finde en god partner. Ja så vil historien gentage sig. Så vil vi gentage det samme mønster igen og igen. Det er som om, at “universet” bliver ved med at sætte os i samme scene igen og igen indtil, at vi har fattet det. Indtil vi gør noget ved det.

     

    Lige indtil at vi har set, at skylden egentlig ikke er vores. Men at vi har fået dette uhensigtsmæssige mønster med hjemmefra. Af en omsorgsperson, der ikke vidste bedre. Ikke var bevidst. Ikke kunne andet. Men gjorde SIT bedste under HENDES livsbetingelser 

    ❤️


     

    Så hvad skal du så gøre?

    Du skal give dig selv den gave, der ligger i at dykke ned i, hvorfor du ikke kan få dine parforhold til at fungere.

     

    Hvad er det, der gør, at du går fra dine partnere?

    Hvad er det, der gør, at dine partnere går fra dig?

    Hvad er det i mig, der jager mine partnere væk?

    Hvad er det i mig, der ikke kan være i mine forhold?

    Og vigtigst af alt, undersøg dit tilknytningsmønster. Se hvordan det har indflydelse på dine relationer. Også din relation til dig selv.

     

    Jamen, hvis det er et mønster fra min barndom, så kan jeg vel ikke gøre så meget ved det?

    Oh yes, Honey. Dét er det fantastiske ved det. Du kan gøre SÅ meget ved dine gamle mønstre. Men kun hvis du tør se på, hvorfor du gør som du gør.

    Skattekister ligger altid på bunden af havet. Det gør din også. Jeg ved, at der sikkert er helt mørkt dernede. Men find modet. Dyk ned efter den. Skatten. Og kom så op til overfladen med indholdet. Se på mønterne. Puds dem godt af. Slib ædelstenene lidt. Reparer den knækkede spilledåse. Og studér skattekortet grundet.

     

    Når du har gjort dit arbejde. Repareret. Studeret. Vil du aldrig mere opleve verden på samme måde – og det vil dine fremtidige relationer bære præg af.

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Skab personlige forandringer

    Få det øjeblikkeligt lidt bedre med disse trin

    Du er ramt. Ked af det. Nede. 

    Uanset årsagen til dine nede-tanker, er det ubehageligt. Og det kan føles som om, at man er i frit fald. Pludselig er alt bare sort. Intet virker. Ingen kan få dig op.

    Men kære skønne dig, det kan du faktisk selv.

     

    Jeg vil gerne dele med dig 3 af mine does, som jeg benytter, når jeg mærker, at det hele føles følelsesmæssigt sort og trist og uoverskueligt. 

     

    1. Flyt dig. Helt bogstaveligt. Flyt dig. Rejs dig op og gå udenfor. Gå en tur. Det er ikke nok, at du bare går ud i køkkenet. Du skal udenfor. Ud i luften. Også selvom det er koldt og det regner. Når vi går udenfor. Ud i luften. Ud på gaden. Hen i parken. Over i skoven. Så sker der noget. Filmen knækker. På den gode måde! Den kedelige scene kan simpelthen ikke fortsætte med samme styrke, når vi flytter os fysisk. Så filmen knækker. Og helt ubevidst får vores tanker andre ting ind på radaren. som forstyrrer vores nedadgående tanke-spiral. Måske ser du en skøn lille hund. Måske ser du et tilbud i vinduet på tøjbutikken, du går forbi. Måske registrerer du, at hende henne i nr. 12 stadig ikke har fået farvet sine grå hår.

    Når vi flytter os udenfor og lader os forstyrre af verden omkring os, vil vores hjerne helt ubevidst pause den triste helaftensfilm, som du ellers havde kørende. Se om du kan bemærke og blive bevidst om, mens du går, at du ikke KUN er i et trist humør, men faktisk liiiige dér før også havde mentalt overskud til at bemærke verden og detaljerne eller hændelser omkring dig. Jeg lover dig. Du vil blive overrasket over, hvor meget dette meget simple trick “flyt dig” gør godt.

     

    2. Uanset hvad eller hvem der er gjort dig trist, så vid at dine nede-tanker ikke bliver ved. Hvis du tænker tilbage, har du sikkert masser af eksempler i dit liv, hvor en kæreste forlod dig, hvor du ikke fik jobbet, hvor en veninde sagde en sårende ting og så videre. Og på den store klinge er du sikkert kommet over dette? Nogle gange gik der måske lang tid. Andre gange skulle du lige trykke på pyt-knappen nogle gange før end, at du kunne se solskinnet igen. Det er vigtigt, at vi forsøger at holde os selv i hånden og sige til os selv “du kan godt komme over dette også. Du har været her før. Min erfaring siger mig, at jeg nok skal klare dette også”. 

     

    3. Gør noget som plejer at gøre dig godt. Når vi er nede, er det vigtigt, at vi passer ekstra godt på os selv. For mit vedkommende søger jeg ofte veninders fantastiske omsorg. Jeg hører også en del musik – og så elsker jeg at nusse om mit hjem. For ikke at tale om at spendere tid med mine børn. Det giver mig altsammen styrke og noget meningsfuldt at bruge min tid på. Måske har du noget, som du ved gør DIG godt. Brug dette i situationer, hvor det hele føles følelsesmæssigt overvældende.

     

    Bonus:

    Det er vigtigt, at du har tålmodighed med dig selv. Vi har alle stunder, hvor vi er ramt at negative tanker. Det er ok. OG det er helt normalt. Og en del af det at være menneske. Vær kærlig mod dig selv – og giv dig lov til at mærke, når noget faktisk lige nu ER noget værre l*ort.

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    15 leveregler fra min INDEFRA-guide

    selvkærlighed, indefra guide, indre ro
    15 leveregler fra min INDEFRA-Guide

    Du kan ikke komme op. Op i humør. Op i energi. Op i dine tanker – med mindre du tænker INDEFRA.

    Al forandring skal starte med dig. Indefra. Vi kan ikke ændre vores verden, når vi tror og håber på, at det er den ydre verden, andre mennesker, der bare liiiiige skal justeres, fikse ting for os – og så bliver alt godt.

     

    Jeg giver dig her inspiration til at holde fokus i tilværelsen ved hjælp af 15 sætninger, jeg selv bruger som pejlemærker i MIT liv. 

     

    1. Slut fred med din fortid. Når du beslutter dig for og arbejder med at slutte fred med din fortid, vil den ikke længere kunne ødelægge din nutid.

    2. Vær tro mod dig selv. Hvad andre tænker om os, er ude af vores kontrol.

    3. Mærk i maven. Når noget ikke føles sundt, rart eller rigtigt, så er det ikke det.

    4. Stop med at overtænke. Du kan alligevel ikke vide svaret på alt.

    5. Sammenlign ikke dit liv med andres. Du aner ikke, hvilken rejse de er på.

    6. Tiden læger mange sår. Men det kræver, at vi lader være med at kradse for meget i dem.

    7. Hold dig til din egen have. Også selvom du føler, at du liiiiige præcist ved, hvordan naboens bed skal vandes og plejes.

    9. Vær aldrig for lille til at hæve barren. Også selvom du skal få forrest. Igen.

    10. Du har dig. Hele livet. Giv dig selv masser af kærlighed, omsorg. hvile, respekt og anerkendelse.

    11. Tag aldrig andres drama ind under huden. De handler ikke om dig.

    12. Du er ikke andres meninger om dig.

    13. Stop med at lede efter en afslutning hos et menneske, der aldrig kommer til at give dig en afslutning.

    14. Stop med at give din kærlighed til en, der ikke er klar til at elske dig.

    15. Skab dit eget solskin.

     

    Det handler om at leve INDEFRA. Det eneste sted, hvor DU 100% har adgang til kontroltårnet.

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    Vent ikke på at andre skal hive dig op

    “Det kommer aldrig til at gå. Jeg har ikke det, der skal til. Hun er født under en heldig stjerne. Hvis bare jeg ikke havde haft sådan en dårlig barndom…”

    Forklaringerne vi fortæller os selv for, at noget ikke lykkes for os. Eller hvorfor vi ikke engang forsøger os. Er mange. Og dejligt bekvemme at læne os op ad, når livet bliver lidt besværligt. 

    Men hvis vi aldrig prøver. Aldrig går efter det. Aldrig giver det et skud. Bliver ingenting nogensinde til noget.

     

    Men hvad holder os tilbage? Hvad holder dig tilbage?

    Hvad er det, der gør, at mange af os – på et ubevidst plan – regner med, håber på, måske endda forventer, at nogen kommer og hiver os op? Op af vores egen trummerum. Ud af vores comfort zone. Og ind i lyset.

    Alt for mange har en indbygget tanke, der hedder, at en dag så… En dag, så begynder jeg at tabe mig. En dag så starter jeg mit eget firma. En dag så får jeg taget hul på mit barndomstraume. En dag så får jeg taget mit sammen til at skifte job. En dag så får jeg set på, hvorfor jeg igen og igen støder ind i den samme type mand. En dag så…

     

    Men mens vi venter på, at nogen kommer og hiver os op, går tiden. Tik-tak tik-tak. Og den går hurtigt. For nogle går den ekstremt hurtigt. Og inden at de har fået set sig om, er der gået dage, måneder, år – uden at noget er ændret.

     

    Selv-Power handler om at handle selv. Om at sætte sig en retning. Om at gøre. Og i virkeligheden handler det om selvkærlighed. 

    Det handler om, at du sagtens kan stå stærkt i dit eget liv. At du IKKE behøver andre til at hive dig op for at (op)nå et, du drømmer om. 

     

    Jo jo, det kan da godt være, at du skal have hjælpere med på din vej. På din rejse. Men du er og bliver rejsens pilot. Hende der skal sætte retningen. Bestemme kursen. 

     

    Jeg oplever mange (for mange), der driver rundt som på en tømmerflåde, der er fuldstændig prisgivet på det store livets ocean.

    De venter på, at nogen skal hive dem op. Redde dem. Ændre situationen. Svinge en tryllestav over dem.

     

    Men kære skønne dig. Det er dig, der skal give dig op. Og det er netop det fantastiske ved det. Det er dig. DU kan gøre det. For dig. Du behøver ingen andre. Udover dem du selv vælger som hyggelige heppende medpassagerer. 

     

    Så hvad kræver det? 

    Det kræver selvindsigt. At du har evner og mod til at se indad. Se hvordan det virkelig står til. På dit indre plan. Og at du formår at opdage og erkende, hvad du mangler for at få det, du drømmer om. Og dernæst at gå efter det. 

    Det hedder Selv-Power. Og handler i al sin enkelhed om, at vi har ansvar for os selv. Det er selvkærlighed i sin reneste form.

     

    Pas på dig 

    ❤️

     

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    Jeg samler på negative oplevelser

    personlig vækst gennem negative oplevelser

    Hvad?! Okay det giver jo ingen mening at samle på alt det ærgerlige!

    “Husk at tænke positivt. Glem det, det er ikke værd at bruge tid eller tanker på. Det skal du bare komme over. Han/hun er ikke værd at koncentere dig mere om”.

    Den slags har du sikkert hørt veninder sige, når noget ubehageligt er hændt dig. Eller måske har det været dit eget mantra, når du følelsesmæssigt ville væk fra noget eller nogen i en fart.

     

    Men kære skønne dig. I virkeligheden er det vigtigt, at du gør det stik modsatte. 

    Du skal være i det. Blive i det. Undersøge det. Være nysgerrig på det, der er svært. Det der ikke gik. Det der sårer dig. Gør dig frustreret eller vred.

    Hvorfor det?

    Fordi vi lærer ekstremt meget, når vi har mod på at kigge på det, der ser grimt ud. Det der gjorde ondt. Det der viste sig at falde. 

     

    Her lærer vi rigtigt meget om os selv. 

     

    Så når du og din partner går fra hinanden efter et turbulent forhold.

    Når du oplever, at din svigermor er dominerende.

    Når du bliver behandlet skidt på din arbejdsplads.

    Når du igen og igen indleder forhold, der ender ulykkeligt.

    Når du ikke får sagt fra.

     

     

    I disse situationer og relationer har du mulighed for at lære om dig selv. Af enhver situation og relation kan vi opsamle viden om vores egne præferencer. Egne behov. Vi opdager, hvad der virker for os. Hvad der ikke virkede for os. Hvad vi er ok med. Og hvad vi ikke er ok med. Hvad der er sundt eller usundt for os. Hvad du ikke vil godtage i dit liv længere.

    Du mærker dine egne grænser. Noget af det vigtigste et menneske har. Grænser.

     

    Når vi formår at tage læring ud af vores negative oplevelser og relationer, har intet været forgæves. INTET. 

     

    Lær at forstå og elske dine negative oplevelser og relationer. De kommer med vigtig viden til dig.

      

    Pas på dig 

    ❤️

     

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    Hendes sorg og ulykke er din katalysator

    Sig lige det igen?? Så jeg skal glædes over andres ulykke?!

    Ja… eller nej, selvfølgelig skal du ikke det. Og dog. 

    Lad mig forklare.

    Rigtigt mange sidder i deres sofa og tænker, at alle andre har det hyggeligt, dejligt, fantastisk og overskudsagtigt. Lige nu. Men jeg sidder her og har det ad h… til.

     

    Kender du det?

    Hvordan du går gennem gågaden og kun ser lykkelige par, mens du selv er single (igen). Eller du oplever, hvordan de andre forældre i dit barns klasse virker så lykkelige, mens dit parforhold er nedslidt og skilsmissetruet. Eller hvordan din omgangskreds har gang i egne spændende firmaer, lækre renoveringer af hjemmet og poster det ene fantastiske billeder efter det andet på Facebook fra hyggelige weekender i familiens skød. Eller opslag om “Så fik man liiige denne vilde overraskelse fra hr. mand – tadaaa overnatning for 2 på Hotel Lækker Luksus”.

     

    Åh!! Det er ikke til at holde ud. Alle har styr på deres liv. Er lykkelige. Undtagen mig. Det hjælper ikke ligefrem på min situation. 

    Men er alle omkring dig nu også så lykkelige? Så glade? Og lever det perfekte og fuldkomne liv?

    Nej, vel?

    Jeg er sikker på, at du faktisk godt ved, at rigtigt meget af det, du ser på de sociale medier fra dit netværk, er opstillende glansbilleder. Og måske har du endda eksempler på, at dét par du troede var lykkeligt gift pludselig fortæller, at de er ved at blive skilt. Eller at en kollega, du altid har misundt, bærer rundt på barndomstraumer, der gør, at hun har det svært i livet. Eller at din ekspartner, som gik fra dig, faktisk ikke har det bedre nu, selvom du er skiftet ud med ny yngre kæreste. Eller måske finder du ud af, at din venindes lykkelige ægteskab er pakket med utroskab. Eller din mangeårige løbemakker hele livet har lidt af tilbagevendende depressioner. Eller din kæreste studieveninde, som rykkede igennem med og fik et topjob, faktisk lider voldsomt under et ægteskab med en narcissist. Og sådan kunne vi blive ved…

     

    Og hvad er pointen?

    At dét vi ser ikke nødvendigvis er sandheden. Vi tror, at alle andre har det perfekte liv. At det er os, der ikke rigtigt kan finde ud af det.

    Men kære skønne dig. Dér tager du grueligt fejl.

    Og hvad der er endnu mere ærgerligt, trist og tragisk er, at du bruger disse glansbilleder af andre til at pille dit eget liv ned med. Dine forestillinger om andres lykkelige fletfrie liv. Bruger du til at tale dit eget ned.

     

    Så hvad skal du gøre?

    Du skal bruge andres sorg og ulykke som din katalysator.  

    Hvordan?

    Når du nu VED, at dem omkring dig ikke nødvendigvis lever så fantastiske liv, som de gerne vil vise dig på SoMe. Eller når du nu ved, at du helt uskyldigt kommer til at sætte perfekte film af andres tilværelse op på din indre skærm. Når du ved, at det IKKE er sandheden – det polerede og perfekte liv derude – kan du begynde at tænke anderledes om dit eget.

    Og dét er hele pointen.

     

    Andres sorg og ulykke (skilsmisser, utroskab, stress, depressioner, økonomiske udfordringer, sygdomme, fyringer og så videre) kan hjælpe dig med at se, virkelig se, at ingen er perfekte. Ingen lever det polerede liv.

     

    Så hvordan kan det blive din katalysator?

    Når du indser, at du ikke er bagud på points i forhold til andres tilværelse. At andre (også!) har masser at rode med. Dramaer, traumer, kriser, udfordringer. Dér får du mulighed for at berolige dit indre nervesystem. Når vores indre ikke føler stress over at skulle løbe efter noget, som er uopnåeligt og ganske enkelt ikke realistisk eller sandt. Kan vi slappe af. 

    Når vi ved, at andre i virkeligheden har lige så mange udfordringer som os (og nogle endda flere end os), bliver det for mange som, at der bliver taget enorm tyngde af vores skuldre. Vi kan slippe jagten på alt det, vi troede, de andre havde.

     

    Og at smide de tunge kilo, som vi har gået rundt med, giver os uvilkårligt mulighed for at stå mere rank og stolt i vores eget liv.

     

    Pas på dig 

    ❤️

     

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    Bliv din egen terapeut

    Støttende selv-samtaler

    Det er sikkert ikke første gang, du har hørt, at vi kan have støttende… og ikke så støttende samtaler med os selv.

    Samtaler der enten booster os, giver os mulighed for at undersøge vores egen adfærd og selvsnak – eller samtaler der er negativt ladet, bebrejdende og fulde af skyld og skam.

    Men hvad sker der, hvis vi vender dem lidt på hovedet. Så vi faktisk bliver støttet, boostet og gjort opmærksomme og bevidste. Fremfor at blive slået oven i hovedet af os selv?

    Jeg har her samlet en række udsagn og spørgsmål, som indgår i mange af vores selv-samtaler.

     

    6 spørgsmål vendt på hovedet:

     

    1. Hvorfor sker det her for mig?

    Spørg i stedet: Hvad kan jeg lære af denne situation?

     

    2. Hvorfor har jeg det sådan her?

    Spørg i stedet: Hvad kan jeg gøre for at få det bedre – eller tage bedre vare på mig selv?

     

    3. Hvorfor kan jeg ikke finde ud af noget som helst?

    Spørg i stedet: Hvad kan jeg mon gøre for at tænke anderledes om mig selv?

     

    4. Hvorfor er jeg sådan her??

    Spørg i stedet: Hvorfor mon jeg udviklede disse karaktertræk og præcist denne måde at håndtere ubehag og stress på?

     

    5. Hvorfor kan de ikke lide mig?

    Spørg i stedet: Hvilke beviser har jeg rent faktisk  på, at andre ikke kan lide mig?

     

    6. Hvorfor gør han/hun/de dette mod mig?

    Spørg i stedet: Hvad er min andel i situationen? Har jeg bidraget med noget?

     

    Når vi formår at stille støttende og undersøgende spørgsmål i vores selv-samtaler, vil vi opdage, at vi kan bruge svarene både konstruktivt og kærligt.

     

    Pas på dig 

    ❤️

     

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    Hvorfor kontrollerer du egentlig andre?

    Du har et øje på hver finger

    Du har en rettelse til din partners skøre måde at fristere Olivias lange hår på. Og nu ligner hun én, der ikke har fået vasket hår i 7 dage! “Carsten, lad nu mig gøre det der!”

    Din svigermor har igen(!) givet jeres søn en skydevåben fra BR, og du har sagt det før. Det er bare ikke noget, du ønsker, at din søn skal lege med. “Noah, vil du være sød at lægge pistolen fra dig. Mor synes ikke, at vi skal lege skydelege”.

    Du havde skrevet en indkøbsseddel til din mand. Nu er han kommet hjem uden tachos, og så kan der jo ikke blive meget mexikansk mad i aften. “Arghh… du skulle kun købe 3 ting!”.

    Det kan også være, at du føler en indre frustration, usikkerhed og uro, hvis en nær relation ikke gør, som du synes eller havde tænkt dig. Og efterfølgende agerer du kold, svarer ikke vedkommende, tilbageholder kærtegn eller på anden måde lader ham vide nonverbalt eller på en passiv/agressiv måde, at du er vred.

     

    Når vi har behov for at kontrollere verdenen omkring os, er det som regel et udtryk for, at vi er bange for at miste styringen over vores tilværelse. 

    Bag dette kan lægge traumer fra barndommen. Måske har vi som barn oplevet, at vores forældre var fraværende eller svære at stille tilfredse. Det kan være, at vi er blevet latterliggjorte eller været begrænset i at være det barn, vi var. Og det kan ligefrem være, at vi har været udsat for massiv psykisk vold og manipulation.

    Det er traumatisk for ethvert barn at være i forældrenes nåde, når forældrene er usunde, manipulerende, fysisk eller psykologisk voldelige. Her er barnet nemlig ekstremt udsat, sårbart og hjælpeløst.

     

    Dengang lærte vi, at for at overleve i en verden af svigt, måtte vi konstruere en overlevelsestrategi, der havde til hensigt at forsøge at stabilisere vores indre uro.

    Strategierne kunne være, at vi forsøgte at være perfekte for at få mors og fars opmærksomhed og anerkendelse, vi så meget behøvede. Eller vi valgte at blive “usynlige” og føjelige for at gå under radaren i det kaotiske hjem.

     

    Når vi nu som voksne har behov for at kontrollere andre, har vi hevet barndommens traumer med ind i parforholdet, relationen til vores børn, søskende, veninder og andre nære relationer. 

    I virkeligheden forsøger vi at kompensere for barndommens kaos ved nu at kontrollere vores ydre verden. Det er for stor en opgave at få ro i vores indre, at få stoppet blødningerne i vores barndomssår. Derfor er dét at styre den eksterne verden et nemmere valg.

    På papiret.

    For når vi forsøger at kontrollere den ydre verden, får vi ikke set på det, der er årsagen til vores smertefulde jagt på kontrol. Vi skubber os folk væk. Stille og roligt. 

    Vi forsøger at kontrollere andre handlinger eller adfærd. Vi laver rigide regler. Vi indfører ufleksible rutiner for kost, renlighed, orden mm. Eller vi kommer selv til at påføre vores partner, børn eller nære relationer selvsamme regime af smerte, latterliggørelse, begrænsninger, manipulation eller vold, som vi selv var udsat for i barndommen

    Når vi erkender. Når vi finder modet. Når vi ser sammenhængen. Når vi endelig ønsker det liv, vi så meget fortjener. Er det tid til at kigge på barndommens traumer. Forløse dem. Og skabe de sunde og kærlige relationer, vi fortjener. Og mest af alt – relationen til os selv.

     

    Pas på dig 

    ❤️

     

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    Er det altid liiiidt de andres skyld?

    Æv, så nåede jeg ikke …

    Vi kender det sikkert alle sammen. Den der følelse af, at hvis bare lige andre, din partner, dine forældre, din kollega, folk i trafikken, hende i kassen i Kvickly havde skyndt sig, være gladere, havde hjulpet lidt til, havde vist mere begejstring… og så videre… så havde du nået toget, fået sovet mere, afleveret en bedre opgave på chefens bord, været i bedre humør… og så videre.

    Vi kan alle på en dårlig dag og falde i dén fælde – at det liiiidt er andres skyld.

    Men hvis det er en måde at være i livet på. Så er det usundt. Utilfredsstillende. Og mest af alt. Du har lagt fjernebetjeningen til dig, til dit humør, din energi, din skaberkraft fra dig.

    Ufedt – eller hvad?

    Absolut! Vil nogle sige. Jeg har ikke lyst til at give tilfældigheder, andres drama – ELLER “mine egne fejlfortolkninger og forkerte valg” skal så meget negativ magt over mit indre. 

     

    For andre er det faktisk ikke så ufedt endda. Hvorfor?

    Fordi når det altid er andres skyld. Kan det ikke samtidig være min skyld. På et ubevidst plan smider vi dermed ansvaret fra os.

    Og dét at tage ansvar kan føles overvældende og ubehageligt , hvis vi oplever, at ansvar er det samme som skyld. Det er MIN skyld. Hvis vi f.eks. i vores opvækst har traumatiske relationersoplevelser, der fik os til at føle os forkerte, ikke mødt, nedgjorte, ikke elsket for dem vi var, at der ikke var plads til os. Ja, så er det let selv som voksen at koble dét at tage ansvar for egne følelser og handlinger med noget voldsomt ubehageligt. Noget vi for alt i verden skal undgå.

    At have modstand på at tage ansvar for egne følelser, eget indre drama, egne handlinger kan have store konsekvenser. Man kan komme til at skubbe partneren eller andre nærerelationer ud over kanten, fordi man ikke tager ansvar for de frustrationer, man har indeni og som meget vel kan stamme fra uforløste barndomstraumer. Og som i stedet kommer ud som “det er altid liiidt de andres skyld”.

     

    Så hvad kan du gøre?

    I virkeligheden handler det dybest set om selvkærlighed. Om at kigge på hvorfor du har det sådan med at tage ansvar, der bliver til “jeg ønsker ikke at være skyldig”. 

    Et godt sted at starte er at turde kigge ned i vores rygsæk. Hvad har jeg med fra min barndom, som kan udløse min aversion mod at tage rigtigt ansvar for mig selv og den, jeg er. Nu som voksen. 

    Hvordan blev jeg set og hørt og elsket som barn?

    Hvad gjorde det ved mig?

    Hvor blev jeg ikke set og hørt og elsket som barn?

    Hvad gjorde det ved mig?

     

    De fleste af os har lært overlevelsesstrategier i barndommen. Nogle har ikke haft brug for særligt mange. Andre har haft så hårdt brug for overlevelsesstrategier for at være barn i deres familie. At de ikke har rystet disse uheldige strategier af sig som voksne

    Men kære dig, der ligger meget guld. Megen forløsning. Megen lykke fremadrettet. Hvis vi tør se lidt tilbage først. Modigt undersøge. Acceptere. Og slutte fred med en tid. En barndom. Som er overstået. Uanset hvordan den var…

     

    At være modig. At turde miste fodfæste – for en stund.

    Pas på dig 

    ❤️

     

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    Din ensomhed stammer herfra

    Ensomhed er de flestes værste mareridt

     

    Ensomhed kan være som en glubsk løve, der har udset sig dig som sit næste måltid. Den har trængt dig op i et hjørne. Og der er ikke noget du kan gøre.

     

    For at “overleve” hverdagen, weekenderne, tilværelsen har mange af os fyldt dagene med forstyrrelser. Aftaler med venner, skrive med folk, ringe med folk, se tv, læse avis eller bøger, arbejde, rødvin. 

    Men ensomhed handler i virkeligheden ikke om, at du savner et andet menneske. Jo, siger du. Jeg savner HAM, min eks. Jeg savner min partner, hvis nærvær jeg ikke har. Jeg savner min imaginære fremtidige kæreste, som ikke sidder her endnu. Jeg savner en at drikke et dejligt glas vin med. En at dele sorger og glæder med. En af vågne op ved siden af. Og ja, det er også dejligt.

    Men selv personer der har familie, omgangskreds, arbejdskollegaer og en spækket kalender beretter om ensomhed. På papiret burde de ikke være ensomme.

     

    Men ensomhed handler ikke om andre.

    Ensomhed handler om, at vi ikke oplever – på et dybt plan – at have noget egentligt mål eller retning med vores tilværelse.

     

    Og i virkeligheden handler det om vores forhold til os selv.

    Hvem er vi egentlig, hvad er vi, når vi er helt aleneForestil dig, at du er på en øde ø uden nogle forstyrrelser, uden andre mennesker. Hvem er du da? Helt alene uden forstyrrelser. Uden forstyrrende tanker omkring arbejde, to-do-lister mm. KUN DIG.

    Stil så dig selv følgende spørgsmål:

    1. Hvem er jeg?

    2. Hvad er mit moralske kompas?

    3. Hvad er vigtigt for mig?

    4. Hvad er rigtigt for mig?

     

    Når vi har ladet os forstyrre i gennem ja måske et helt liv. Og er dermed blevet afskåret fra vores autentiske jeg

    Barndomstraumer (svigt, afvisninger, vold) – små som store – har gjort, at vi har lagt låg på vores sande indre kerne. Vores forældres krav – sagte eller usagte – har gjort, at vi har taget valg, som egentlig ikke var vores. Samfundets normer gør, at vi søger i retninger, som ikke er gode eller rigtige for os.

     

    Når vi ikke er autentiske, hvad er vi så? Ja, så er vi den, der kommer til at shoppe rundt. Når kernen ikke er stærk og stabil, har vi lettere ved at blive styret af følelser, impulser, nye ideer og påvirkninger.

    Det betyder, at du måske har en række af parforhold bag dig. Måske er du urolig i dit job. Eller kaster al din tid på dit arbejde. Måske har du svært ved at glæde dig over hverdagen og tilværelsen generelt. Og glædes – på et dybt plan – over dét du rent faktisk har allerede. Måske har du svært ved at mærke, hvad du kan lide og ikke kan lide – og har derfor en ny mening alt for ofte.

    Det er ikke et rart sted at være. 

     

    Derfor er det tid til at smide vores masker væk. Tid til at finde (hjem til) den, vi virkelig er. 

     

    Dér forsvinder ensomheden… når vi bliver hele og autentiske igen.

     

    Pas på dig ❤️

     

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    Nervøs for at sige goddag til din skygge?

    Nej nej nej! Dét har jeg slet ikke lyst til.

    Det orker jeg ikke at snakke om. Det gør alt ondt. Det kommer ikke til at hjælpe noget. 

    Måske har du hørt, at vi mennesker alle har en skyggeside. Nogles skygge er stor. Andres mindre. Skyggens størrelse, farve og dybde afhænger som udgangspunkt af, hvor følelsesmæssigt sunde og afbalancerede, vi er. 

    Vores skygge er populært sagt alt det, vi ikke har lyst til, at vi osse indeholder.

    Skyggen er dine traumer, dine følelsesmæssige sår, oplevelser eller hændelser, du ikke har bearbejdet. Som du har vendt ryggen. Er løbet væk fra.

     

    Eksempler på din skygge kan også være:

    1. Det du ikke føler dig fri til at være

    2. Det du skjuler

    3. Det du fornægter

    4. Det du skammer dig over.

    5. Det du ikke vil være.

    6. Det du undertrykker

    7. Det du ikke kan udstå i andre

    8. Det du ikke føler dig besat af i andre

    9. Det du ikke ønsker at være

    10. Det der begrænser dig i at få det, du drømmer om eller ligefrem længes efter.

     

    Som udgangspunkt er vores skygger usynlige for os. Derfor kaldes det skygger. De eksisterer i mørket. Og der er ikke bevidst lys på det, der eksisterer i skygge.

     

    Men sker der noget ved at have skygger? Hvorfor skal man kigge på dem? Have dem frem i lyset?

     

    Jo, det er der faktisk ret gode grunde til. For skyggesider har den rigtigt kedelige evne at forhindre os i at være hele. Autentiske. Frie og lykkelige.

     

    Når vi ikke er bevidste om vores skygger. Når vi ikke har kigget på dem. Det er nemlig skyggen, der spænder ben for os. Så vi ikke får ageret på de små og store ting i tilværelsen, vores indre instinktivt ved er rigtigt for os. Man kan sige, at det bliver skyggen, der træffer beslutningerne for os. Og det kan have store konsekvenser for vores relationer, kærlighedsliv, familieliv, børn, på jobbet, vores helbred, økonomi og et hav af andre aspekter af tilværelsen.

     

    Når vi har mod møde vores skygger. Når vi har mod til se alt det i øjnene, som vi ikke bryder os som i os selv, åbner vi op for en helt ny dimension

    Tilværelsen får flere nuancer og facetter. Vi slipper af lænkerne, der har holdt os nede og tilbage. Vi har mulighed for at opleve, at vi kan agere ud fra, hvad der er rigtigt for os. Vi kan slutte fred med os selv – og vores skygger, for de er ikke længere farlige. Og vi bliver hele og frie og autentiske igen. Præcist som det var meningen helt fra start

    Hvad holder dig tilbage?

     

    Selvkærlighed er mod, sved og tårer. 

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    Sådan forlader du følelsesmæssigt en relation

    Sådan siger du farvel til en relation

    At blive forladt – eller at træde ud af en relation – er ikke altid nemt. 

    Jeg kender mange, der har haft lange og pinefulde perioder i deres liv, fordi de enten gik fra eller blev gået af deres partner. Og det er faktisk ikke nødvendigvis så meget lettere, hvis det er os, der tager beslutningen.

    Uanset omstændighederne i dit brud er det vigtigt, at du gør følgende:

    Acceptér. Giv slip. Forstå. Se meningen.

    “Nej, jeg vil da ikke! Jeg vil kæmpe. Vi, vores forhold, vores familie, vores historie er ikke noget, man bare smider væk. Intet giver mening, hvis man bryder et forhold eller en familie op”.

    Men kære dig, i modstand vinder ingen. Og vi er i modstand, når vi ikke accepterer tingene, som de er.

    Så når vi siger, at vi vil kæmpe (selvom han er usund at være sammen med. Eller selvom han faktisk er gået), så bruger vi vores energi forkert. For vi bruger den ikke på det, som rent faktisk er.

    Så hvad skal du gøre i stedet:

    Du skal acceptere. Jeg ved det er svært. Jeg har selv været der. Med parforhold, familie, børn. Hele pakken. Bang! Pludselig var jeg single, eneforældre og boligsøgende.

    Men i stedet for at kæmpe skal vi give slip. Slip på det krampagtige (og forståelige) hårde tag i en drøm om det, der var eller det, vi ønskede det var eller kunne blive. For fakta er, at det er slut.

    Og at det er slut, er en vigtig lære at forstå. En lære som vi kan bruge til at komme videre af. Når vi forstår, at det er slut, bringer det helende ro med sig.

    Ved at forstå at det er slut, giver vi os selv mulighed for at se, at det skete var uundgåeligt. Der var en mening med bruddet. Det er ikke meningen, at vi skal være sammen med en, som ikke vil være med os. Som måske ikke er god for os. Måske har I været sammen længe, måske har I etableret jer som familie – med hus, børn, økonomi og svigerfamilie Måske føles det som om, at du nærmest er vokset op sammen med ham. Måske føler du, at du knapt er nogen, uden ham (og jeres familie)? Måske er I ret nye, men du føler stadig, at I giver op for hurtigt og for let?

    Uanset hvordan I er nået hertil, til bruddet, er den ypperste læring i alt dette at lære at forstå.

     

    Jeg ved, at det kan lyde provokerende. Men i virkeligheden handler det mest af alt om at kunne se meningen med det skete. For der ER en mening.

    Og meningen er, at det ikke er meningen, at vi skal være sammen med en, der er usund for os, som gør os ulykkelig, som dræner vores indre, gør os usikre og energiforladte. Du skal ikke være sammen med en, der ikke vil dig. Som kigger andre steder hen.  Som ikke kan eller vil give dig det, som du behøver for at trives i en relation. 

    Når vi forstår og ser meningen i bruddet som “det i virkeligheden eneste rigtige for dig” – at vi bliver “sat fri” til at søge efter noget andet, som matcher langt bedre til os.

    Lige dér falder alt på plads – også selvom det kan gøre forbandet ondt i nuet – og lige dér kan vi sige farvel til en relation. Med følelserne i god behold.

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    Mini Guide: Stop over-tænkning

    At overtænke kan være meget ubehageligt

    At overtænke er, når negative tanker kører i ring og ender i katastrofetanker. Det kan føles som om, vi mister kontrol over os selv. Vi overanalyserer, og tankerne bare vokser og vokser – og til sidst kan vi blive ude af stand til at gøre noget konstruktivt, se klart eller komme videre. 

    Overtænkning æder vores energi og vores tid. Og det kan faktisk stjæle så meget af livet, at vi ender med at få meget mindre ud af det (livet).

    Men der ER måder at komme ud af den uheldige og insisterende vane, som overtænkning er.

     

    Jeg har sammensat en effektiv MINI-guide til, hvordan vi kan stoppe vores overtænkning. 

    1. Sørg for at skabe dage, hvor det bliver sværere at overtænke. Hvordan det? Jo, de fleste af os overtænker, når vi er stressede og urolige. Så sørg for at give dig selv søvn, lys, luft, god tid, mental næring etc. På den måde bliver det lettere at styre udenom at falde i vanen med at overtænke.

     

    2. Det første du kan gøre er at stoppe op og prøve at sætte tingene i et perspektiv. Helt praktisk kan du stille dig ud foran spejlet, stoppe op og kigge dig selv i spejlet og træk vejret med dybe indåndninger. Det kan give nogle øjeblikkes ro at få øjenkontakt med dig selv.

     

    3. “Han lovede at ringe for at fortælle, at han var kommet godt frem. Men han har ikke ringet. Og nu frygter jeg, at der er sket noget forfærdeligt”. Eller “hun virkede så underlig. Hvad mon jeg har gjort forkert? Det var måske fordi, at jeg ….”. Måske kan du relatere til disse tanker. Her er det enormt vigtigt, at du helt nøgternt går igennem i dit hoved alle de ting, som rent faktisk OGSÅ kunne være sket.

    F.eks. kan det være, at han er løbet tør for strøm på sin mobil og ringer dig senere. At han blev distraheret af et eller andet, som gjorde, at han ikke fik ringet. At han simpelthen bare glemte at ringe, fordi han ikke selv har behov for at vide, når andre er kommet hjem. Fordi han gik direkte og træt i seng, så snart han kom ind af døren. Fortsæt selv listen over årsager til, at han ikke har ringet til dig.

    Det vigtige her er, at du bliver opmærksom på alle de mange årsager, der kan være til, at han ikke har ringet. Og at langt de fleste af dem slet ikke er forfærdelige og grumme, men blot helt lavpraktiske.

     

    4. Brug din tidligere erfaring. Med det mener jeg, at det er en god idé at gå tilbage og tænke på, hvad der rent faktisk skete alle de mange andre gange, du var syg af bekymring og tanker. Skete der noget alvorligt? Eller viste det sig, at årsagen var helt simpel? Og alting faldt på plads?

    Ved at bruge din tidligere erfaring fra dine bekymringer… som viste sig at være ubegrundet, kan du lære dig selv, at bekymringer som regel ikke blev til andet end “noget oppe i dit hoved, i dine tanker”. 

     

    5. Skriv alle de oplevelser ned, hvor du havde en bekymringer, som viste sig IKKE at holde stik. På dén måde får du fokus og opmærksomhed på, at din overtænkning ikke altid har sin berettigelse.

     

     

    Husk Kære Dig… Overtænkning er “blot” tænkning. Det er tanker. Intet andet. Inde i dit hoved. Og det er det gode ved det. Du skal ikke ud at bede andre om at få det til at stoppe. Du, kære skønne dig, er herre over dine tanker. Lige præcist dig <3 Når først du forstår dette, vil du sætte dig så hårdt og sikkert i føresædet af dit liv, at du har lyst til at blive der forevigt.

     

    Det er tid til at sige farvel til overtænkning…

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    11 veje til mental styrke

    SELVVÆRD HANDLER OM AT FØLE VÆRDI…

    Værdi som den vi er. I kraft af dem vi er. Et højt eller lavt selvværd kan skabe to meget forskellige tilværelser. Udfra vores høje eller ikke så høje tanker om os selv, handler vi – og på den måde har et højt eller lavt selvværd utrolig stor indvirkning på vores liv.

    Vi opbygger vores selvværd gennem livet. Gennem den måde vores omsorgspersoner interagerer med os på. Gennem de ting vi oplever, udsættes for, lægger øre til osv.

    Men selv hvis vi ikke er heldig at have et højt selvværd med i bagagen, kan vi faktisk gøre noget for SELV at højne det. Også som voksen!

     

    Her får du en mini-GUIDE med værktøjer til, hvad du kan gøre for at få det bedre med dig selv og dine tanker omkring dig.

     

    1. Lær at nyde din tid alene med dig.

    2. Lær af din fortid. Der ligger meget læring gemt i dine tidligere oplevelser og erfaringer.

    3. Sæt pris på alt det, som tilværelsen har givet dig.

    4. Vær tålmodig.

    5. Gør dig selv til en prioritet.

    6. Gør det til din livsmission at ville lære og vokse ud fra hver eneste erfaring, du gør dig.

    7. Slip negative og fastlåste relationer og situationer.

    8. Lyt til din mavefornemmelse. Til dine egne følelser.

    9. Glæd dig over andres succes

    10. Bliv hele tiden ved med at prøve.

    11. Spring ud i det.

     

     

    Når vi vander os selv

    vokser vi de centimeter

    vi engang mistede.

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12