At føle sig fanget uden valgmuligheder…

Måske kender du det fra situationer, hvor du oplever, at du står trængt op i en krog. Måske er det en diskussion med din partner, måske en konflikt med din ekspartner omkring børnene, måske er det din chef eller kollega du har en ubehagelig oplevelse med, måske er du presset i dit familieliv.

At føle at vi ikke har noget valg, er ekstremt stressfyldt. For vi bevæger os i et rum, hvor vi føler os tromlet, fastlåst og uden indflydelse.

Men vi har altid 3 valg. Altid!

Uanset hvilken situation vi befinder os i.

Hvordan det, spørger du måske?

Den er god nok. Lad mig præsentere de 3 valg. Bagefter vil jeg fortælle dig, hvor meget frihed, der ligger i de 3 valg – og hvordan du kan bruge 3-valgs-mindsettet til alt, hvad du fra nu af møder på din vej.

1. Vi kan ACCEPTERE situationen. Acceptere tingene som de er.

2. Vi kan GØRE NOGET ved situationen. 

3. Vi kan FORLADE situationen. 

Der sker noget med os mennesker, når vi går fra at opleve, at vi er fastlåste i vores valgmuligheder til at opleve, at vi faktisk kan vælge. Vi bliver mere konstruktive i vores tanker. Og vi bliver bedre til at løse vores udfordring, når vi indser, at vi faktisk har indflydelse til at vælge vejen selv.

Dermed ikke sagt, at det altid er let. Langt fra.

Men når vi går fra at tænke “jeg har ikke noget valg” (fastlåst offerrolle) til “jeg har faktisk 3 muligheder for at bestemme, hvad jeg vil gøre her”, så frigiver vi energi og frihed til os selv.

Lad mig give et eksempel fra en af walk and talk, jeg havde for noget tid siden.

Fraskilt mor til 2 små børn. En konfliktfyldt relation til børnenes far. Faderen stiller urimelige krav til fordelingen af dagene i juleferien. Han er kendt for at være ganske manipulerende og giver ikke op førend, at min klient har rettet ind. Hun føler sig i den grad trængt op i en krog. Hun er fortvivlet. Jeg spørger hende om, hvad hun har lyst til at gøre. “Jamen, jeg har jo tabt på forhånd. Konflikten bliver optrappet voldsomt, hvis jeg ikke bare føjer. Jeg har intet valg”.

Umiddelbart ser det sådan ud. At hun intet valg har. Men det har hun faktisk. Jeg forstår, at hun vil allerhelst have, at hun sammen med faderen kunne få et bedre samarbejde om børnene. Det virker desværre utopisk. Men isoleret i situationen har hun faktisk mulighed for at vælge. Hun kan vælge, at hun vil acceptere faderens krav om fordelingen af juledagene. Acceptere at faderen er ekstrem vanskelig at finde en fælles retning med. Hun kan sige til sig selv “jeg accepterer (af de og de årsager).

Hun kan også vælge at sige “det er altså ikke ok med mig. Jeg vil forsøge at se, om jeg kan ændre fordelingen. Jeg vil undersøge, hvordan jeg bedst og konstruktivt gør dette”.

Og til sidst kan hun sige “jeg ønsker ikke at bruge min kostbare tid på konflikter. Jeg forlader konflikten. Forlader scenen. Passer på at jeg ikke giver min ekspartner al min energi. Og slutter fred med, at jeg vælger at trække mig ud af konflikten”.

Det springende punkt for at lande godt er, at vi ser, hvordan vi ved alle 3 valgmuligheder selv kan tage et aktivt valg. Når vi tager et aktivt valg, er vi ikke længere fastlåste ofre. Og selv om alle 3 valgmuligheder kan synes at være “pest eller kolera”, giver de faktisk os mulighed for at have medindflydelse og frihed på vores eget liv. For det er os, der tager valget. Ikke andre.

Pas på dig <3

AT BRUGE DIN HISTORIE OG DINE OPLEVELSER SOM BRÆNDSTOF

Ingen af os kommer igennem livet uden ar på sjælen. Det er en del af dét at være menneske. Nogle af arene er dybe og traumatiske, andre gange er de lettere at kigge på.

Vi kan føle uretfærdighed, når arene er lavet på os i barndommen, måske er det ligefrem vores forældre, der har forårsaget arene. Det er ikke i orden. Slet ikke. Det er jo i barndommen, at vi skal beskyttes, elskes og passes på.

Men nogle gange er vores billet til livet gennem en barndom, relationer eller oplevelser, der ikke var særligt befordrende for vores udvikling, tryghed og opvækst.

Det er let at falde i offerrollen, når “unfair” er overskriften på, hvad vi har været igennem.

Og det ER unfair. Punktum. Og det er ok at være frustreret og ked af det. At have omsorg på dig. Når du ikke dig tilbage.

Men omsorg er OGSÅ se, om du kan vende din historie til en kraft. En kraft, som kan få dig katalyseret ud af ….

At bruge din historie og dine oplevelser som dit brændstof

Ingen af os kommer igennem livet uden ar på sjælen. Det er en del af dét at være menneske. Nogle af arene er dybe og traumatiske, andre gange er de lettere at kigge på.

Vi kan føle uretfærdighed, når arene er lavet på os i barndommen, måske er det ligefrem vores forældre, der har forårsaget arene. Det er ikke i orden. Slet ikke. Det er jo i barndommen, at vi skal beskyttes, elskes og passes på. 

Andre gange har vi fået arene i relationer til usunde mennesker omkring os i vores voksenliv – en partner, et familiemedlem, en chef, kollega osv.

Og Mette, skal jeg så virkelig bare accpetere det? Acceptere hvad andre har gjort mod mig?

Ja – og nej.

Vores indgangsbillet til livet og billet til rejsen igennem barndommen og voksenlivet er for nogle af os, mange af os, ikke var særligt befordrende for vores opvækst, udvikling, tryghed og indre ro. 

Det er let at falde i offerrollen, når “fuldstændig unfair” er overskriften på, hvad vi har været igennem.

Og det ER unfair. Punktum. Og det er ok at være frustreret og ked af det. Det handler jo om dig. Om dit liv. Det handler om, at du blot udviser omsorg for dig og dit indre. 

Men omsorg er OGSÅ se, om du kan vende din historie til en kraft. En kraft, som kan få dig katalyseret ud af din “offerrollen”.

Vent lidt, jeg ved, at det lyder provokerende. Men lad mig forklare.

Min filosofi, min overbevisning, er, at når vi formår at ændre vores situation, vores oplevelser til noget brugbart fremadrettet, er vi ved at skabe vores fremtid – på vores egne præmisser.

Det umiddelbart letteste at gøre er at læne os tilbage og bruge vores energi på at fokusere på dét, der har været. Hvor smertefuldt og negativt det har været for os. Men kommer vi nogle vegne med det? Det tror jeg ikke.

I stedet skal vi nu som voksne have følgende mantra: vores historie skal ikke blive ved med at jage os.

Måske kender du udtrykket “There is a crack in everything” – Der er sprækker i alt – og her kan lyset trænge ind. Og det er dét, du skal. Lade lyset trænge ind. Du skal BRUGE din historie, dine oplevelser som brændstof for at skabe det, du ønsker fremadrettet for at forme en fremtid, der giver dig det, du allermest ønsker dig

Det vil sige, at for dig, der har haft en smertefuld barndom, sig til dig selv “mine børn skal opleve alt det modsatte af, hvad jeg oplevede”. Og derefter sætter du dig dagelige mål for, hvordan du som mor skaber en tryg, forudsigelig og kærlig barndom for dine børn. Du bruger altså dine egne erfaringer til at sigte mod alt det, som du gerne ville have haft. Og som du nu har mulighed for at vælge at give dine børn.

Eller måske har du været i usunde parforhold, måske endda med psykisk vold. Brug dine smertefulde erfaringer som brændstof for aldrig at lande i sådan forhold mere. Sig til dig selv “Jeg vil i stedet bruge mine erfaringer til at vide, hvad der er godt og skidt for mig i fremtiden, så jeg kan komme væk førend, at jeg bliver manipuleret og fanget i forholdet”. Her bruger du igen din historie som dit brændstof til at gøre noget andet.

Og det er sådan, det virker. Når vi formår at bruge vores historie, vores oplevelser… alt det, vi gerne ville have været foruden, som brændstof til at finde en anden vej videre. Dér lige der har vi ændret vores mindset fra fastlåst offerrolle til at sidde i førersædet i vores eget liv.

Det er frihed så det basker!

OVERSKRIFT

lkjfaslkdjflk

NÅR VI KÆMPER…

En af mine bedste venner er ramlet ind i den skønneste kvinde. Alt er godt. Bortset fra at han ikke ønsker børn. Det gør hun. Brændende. Der er kommet et stort blødende sår mellem dem.

En anden af mine gode veninder har en mor, der er alt det stik modsatte af, hvad vi forbinder med en “kærlig mor”. Min veninde kæmper. Med tanker over, at hun har fået den mor, hun har. Hun er ved at drukne i tanker “hvis nu bare min mor var anderledes…”. Men moderen er, som hun er.

Du kan sikkert finde 1000 andre eksempler i dit eget liv. Hvor vi så brændende har ønsket noget. Fra en anden. Men som vi ikke fik. Som vi ikke kan få. Fordi personen ikke kan, vil, ønsker, er i stand til at give det til os.

Vi kan forsøge at råbe personen op. Og når dét lykkes, er det fantastisk. Men… ofte støder vi panden mod muren med ærgerelse, frustration og sorg som resultat.

For i bund og grund kan vi ikke lave om på andre. Vi er ikke herre over, hvad andre tænker, siger eller gør. Aldrig.

I stedet kan vi lære at acceptere andre, som de rent faktisk er. Ikke som vi ville ønske, de var.

Når du når til netop dén erkendelse, vil du opleve indre fred. For du løber ikke længere efter det, du ikke kan få. Du er stoppet med at jage.

STOP OVERTÆNKNING – ENKELT OG EFFEKTIVT

Overtænkning er at tage forskud på problemer, du ikke ved, om bliver til noget.

Overtænkning er at være fanget i tanker, der er negativt ladet.

Overtænkning er spild af din tid. Tid, der aldrig kommer tilbage.

Overtænkning skal ikke længere være en del af dit liv. Punktum.

Et effektivt og super enkelt værktøj til at komme ud af overtænkningens negative spiral er:

SKIFT SCENE. Flyt dig fysisk.

Jeps. Så simpelt – og alligevel så kraftfuldt – er det faktisk.

Når vi ønsker at snappe ud af en situation, er et sceneskift super effektivt.

Når vi skifter scene, sker der det, at vi forstyrrer vores hjerne.

Og dermed bliver det langt sværere at fastholde vores bekymringstanker, negative selvsnak og indre katastrofefilm.

Der sker simpelthen noget helt særligt, når vi rejser os op og går en tempofyldt tur med hunden, går ind i et andet rum, tager cyklen, løber en tur, går en powerwalk, går udendørs og taler med naboen over hækken osv.

Prøv det selv næste gang, du føler dig fanget i en orkan af ærgerlige tanker. Flyt dig fysisk – og se, at det er umuligt at holde fast i samme sindsstemning.

Arghhh… Du kender det sikkert godt.

Overfor dig står et menneske, der prøver skabe en negativ stemning. Starte et skænderi. Optrappe en konflikt. Med dig. Det er energidræbende. Og det er spild af tid at være en del af. Særligt hvis du danser med.

Uanset hvad selve situationen kommer af, findes der 4 rigtig gode metoder til at lukke ned for “samtalen”, ned for konflikten. Så du dermed kan fjerne dig selv fra situationen. Tage dig selv ud af ligningen.

Sådan gør du:

1. Mind dig selv om, at et andet menneskes drama handler om dem. Ikke om dig. Når du forstår dette, vil du være bedre i stand til at stille dig ovenpå konflikten. Du vil opleve, at det er lettere ikke at gå med ind i konflikten. Og lige dér er du i stand til at være den, der ikke går med. Den der er i overskud. Den der nedtrapper konflikten. Den der siger nej tak til situationen, som den er lige nu.

2. Sig til personen du står overfor, at du foreslår, at I tager denne slags samtaler udendørs på en gåtur. Mange mennesker vil opleve, at noget så simpelt som at gå en tur, mens der tales om emner, som ellers kan antænde store følelser eller konflikter, vil have en beroligende effekt på samtalens udfald.

3. Sig til ham/hende, du står overfor, at du trækker dig ud af situationen. At du foreslår, at I tager samtalen op på et andet tidspunkt, hvor I begge har haft en pause og været i tænkeboks. Uanset hvad den anden part siger til dette, er det dit frie valg at sige “pause, stop”.

4. Gå væk fra samtalen. Gå fysisk væk. Om nødvendigt så find på noget, som du skal. At trække sig fysisk giver rum til at passe på dig. Og nogle gange går dampen af en ophedet situation, når vi fysisk flytter os.

Vær den kloge, når den anden ikke kan… 

HVORFOR SIGER DU IKKE BARE FRA?

“Jeg fik ikke så meget til frokost. Er det ok, at jeg lige tager lidt af din mad?”, “Åååh, kan jeg låne 200 kr. til på mandag?”, “Jeg har booket billetter til os. De er godt nok lidt dyre, men det er vel ok med dig?” eller “Jeg fortalte lige min veninde, at du og Anders har problemer. Det gør vel ikke noget. Hun siger det jo ikke videre”…

Du kan sikkert fylde en lang liste med situationer, hvor du havde lyst til at råbe STOOOOOP!, men ikke fik sagt fra.

Det er SÅ vigtigt at kunne sige fra. Og du har ret til at sige fra lige dér, hvor DIN grænse går. Ikke hvor og hvornår andre synes, at du burde have din grænse.

Så hvad er det, der gør, at du ikke får sagt fra? Er du bange for, at andre bliver sure? At de synes, at du er kedelig? At det er lettere at sige “ja” lige nu? At du føler, at du ikke har en legitim grund til at have din grænse lige der, hvor din mave siger, at den faktisk er?

For at ændre noget, som ikke fungerer for os, skal vi starte med at se på, hvad det er der sker.

Hvorfor får du mon ikke sagt fra? 

Sådan stopper du med at tage ansvar for andres drama

Åh! Andres dramaer kan trække tænder ud, ikke? Vi bliver drænet energimæssigt og følelsesmæssigt og mister lidt os selv, når vi hvirvles ind i andres dramaer og humørsvinginger.

Men der findes et simpelt trick, som kan få dig til at stille dig uden for andres dramaer. Uanset hvem du er, hvad du har med i bagagen, hvilken livssituation du står i lige nu, så er dette trick super kraftfuldt, hvis du bruger et kort øjeblik på at tænke over det.

“Det handler ikke om dig” (Ja, det er faktisk tricket). Det handler ikke om dig. Det handler aldrig om dig!

Når et andet menneske overfor dig giver dig diskussion, råben, skrigen, tavshed etc. Så er det deres indre drama, du ser. Vær sød at forstå dette. For gør du først det, vil du se verdenen med helt andre øjne.

Så… næste gang, du oplever andres følelsesmæssige drama, så forestil dig, at du stiller dig ud på sidelinien og blot betragter den andens drama. Bare notér dig hans/hendes drama, men du skal ikke gøre noget. For det har intet med dig at gøre. Og derfor kan du ikke tage ansvar for det.

Det handler ikke om dig 

DET ER LET AT SPOTTE EN GUL BIL, NÅR DU TÆNKER PÅ EN GUL BIL

Kender du det? Du er skruk, men ikke gravid (endnu). Og pludselig ser du store gravide maver og barnevogne alle vegne. Eller måske bliver din øv-liste over din kærestes adfærd bare længere og længere, jo mere du tænker på, hvor træls han er. Eller irritationen over en kollega vokser dag for dag.

Det vi fokuserer på vokser.

Det er let at spotte en gul bil, når du tænker på en gul bil.

Det er let at spotte en mulighed, når du altid tænker i muligheder.

Det er let at synke ned i “og så sagde han også”-samtalerne med din veninde, når I gang på gang sidder over et glas vin og endevender kærestens “bare slet ikke ok adfærd”.

Det er let at få øje på grunde til at være irriteret/vred/skuffet, hvis vi altid tænker på, hvor irriteret/vred/skuffet vi er.

Det vi fokuser på vokser. Og nogle gange bliver vi så blinde, at vi bliver, hvad vi tænker.

Hvad tænker du? Er det tid til at blive mere bevidst om, hvor du har for vane at rette dit fokus hen? Hvad du har for vane at stille skarpt på? 

5 DAGLIGE REMINDERE TIL MERE SELVKÆRLIGHED

Remindere som du kan bruge som et mantra på en slags grundindstilling for, hvordan du tænker om dig selv og dit eget værd.

1. Jeg er god nok

2. Jeg kan alt, hvad jeg beslutter mig for

3. At være positiv er et valg

4. Jeg hylder, at jeg er min egen

5. Jeg fortjener at være i positive relationer

HAR DU LAGT MÆRKE TIL…

at nogle gange bøvler vi med tilværelsen meget mere end vi behøver. Og det kan føles som om, at vi ikke rigtigt kan komme ud af den negative spiral, hvor vores tanker, handlinger og relationer bare spinder den forkerte vej.

Et simpelt og meget kraftfuldt “quickfix” til at få sat en effektiv stopper for mange af vores æv-følelser og øv-tanker er at blive opmærksom på dette mindset:

VÆR DEN ENERGI DU GERNE VIL TILTRÆKKE.

Og hvad betyder det så? Det betyder, at de stemninger og den energi, vi sender ud til vores omverden, mange gange kommer til at bestemme, hvad vi får igen.

Helt ned til små ting vil du kunne se, at der vil være lighedstegn mellem det, du sender ud og det du får igen.

Eksempel:

Du er kærlig og nærværende overfor din partner. Han vil opfange din positive energi – og “give dig tilbage af samme skuffe” – lytte til dig, være kærlig, opmærksom etc.

Du er stresset og kort for hovedet overfor dine børn. De vil opfange din irritation – og give dig negativt tilbage, blive urolige, pylrede, omklamrende, tage afsted etc.

Udfyld selv med flere situationer, hvor du kan se, om du tiltrækker god eller dårlig energi – og hvad du efterfølgende får igen fra dine relationer.

Så hvordan vil din tilværelse blive anderledes, hvis du blev opmærksom på, at dét vi sender ud, bliver dét vi tiltrækker – og får igen?  

Du læste rigtigt.

Vi er helt og aldeles selv ansvarlige for vores humør.

Men Mette, hvad så når min kollega provokerer mig? Så er det da hendes skyld. Eller når trafikken pakker om morgenen, fordi en lastbil holder på tværs på vejen? Det er da klart, at jeg bliver vred og stresset over det! Eller når min kæreste sårer mig i vores diskussioner. Så kan jeg da ikke undgå at blive ked af det.

Og hør her. Jeg forstår SÅ godt, hvad du siger.

Det handler ikke om, at vi aldrig mere må reagere på andres adfærd.

Det handler om, at vi altid har et valg. Og det valg er, at vi kan bestemme helt for os selv, om vi vil give personen lov at tage vores energi og humør fra os.

Mange af mine klienter har en oplevelse, at ANDRE er herre over deres humør. Men intet kunne være længere fra sandheden. For det er i virkeligheden os selv, der bestemmer, om eller hvordan vi vil reagere. 

Siger vi ja, giver vi den anden person fjernbetjeningen til vores humør. Og vi bliver revet med og ender i stemninger som ked af det, irritation, stresset, bekymret etc.

Siger vi derimod nej, beholder vi fjernbetjeningen over vores eget humør hos os selv. 

At blive opmærksom på, at vi rent faktisk kan bestemme vores eget humør gennem bevidst at vælge, hvordan og hvor meget vi vil reagere på en persons handling eller på en given situation, giver os et helt andet sted at stå… og komme videre fra.

Jeg kalder det personlig frihed.

Vigtige punkter til at styre udenom usunde relationer

Usunde relationer er noget, mange af os har stiftet bekendtskab med – i parforhold, i de nære relationer, på arbejdspladsen osv.

Mennesker, som er giftige for os, stjæler vores energi, tid og ressourcer. De “fucker” med vores hjerne og hjerte, og det kan være svært at bevare balancen i den slags relationer.

Så hvordan hjælper vi bedst os selv?

Her får du 5 punkter til din MENTALE MANUAL, som kan være dit indre pejlemærke, og som kan være med til at sikre, at du undgår at blive viklet ind i et usundt menneskes drama. Eller som kan hjælpe dig tilbage på rette vej, hvis du faktisk allerede ER i en relation, der ikke føles helt, som den skal.

1. Tro på det du ser, mærker og oplever, ikke på undskyldninger.

2. Bliv ikke forelsket i hans/hendes POTENTIALE.
Det er, hvad du ser. “Hvis nu bare lige…” kan du ikke bruge til noget.

3. Tro på dine alarmklokker.

4. Kend dit værd. Sænk aldrig din barre for, hvad du synes er ok. Ikke for nogen.

5. Handlinger siger langt mere end (tomme) ord.

Pas på dig 

GØR DET HER, NÅR DU VIL FINDE UD AF, OM DIN DATE OVERHOVEDET VIL BØRN OG FAMILIE

Igen igen er du ved at gøre dig klar til en date. Tankerne kører rundt, for du vil gerne snart have et forhold, der holder – og hvor familie og børn er en del af fremtidsdrømmene.

Mange oplever, at de bruger alt for længe på at finde ud af, om HAN “er til noget”, når det gælder seriøse planer som f.eks. at stifte familie.

Men der findes nogle helt simple tricks til, hvordan du bliver klogere på ham, du sidder overfor:

1. Spørg ind til hans passion. Hvad drømmer han om? Hvis han fortæller dig, at han super gerne vil rejse verden rundt de næste mange år eller drømmer om at have hjemmefra-arbejdsplads på en thailandsk badestrand, mens han surfer i bølgerne i eftermiddagspausen, så er han nok ikke den mand, du leder efter.

2. Spørg ind til hans familie, hans forhold til hans familie og hans familiehistorie. LYT til hvad han fortæller dig. Gemt i hans svar ligger DIT svar. Hvad og hvordan han fortæller, giver dig rigtigt mange nyttige informationer, som du kan bruge i din vurdering af, hvad det er for et menneske, du sidder overfor.

3. Fortæl om dine børn, din søde niece eller din egen barndom og se, hvordan han reagerer. Vis evt. et billede af din lille pode. Hvis du fokuserer på det svar, du får, vil du kunne vurdere, om han er en familiemand.

Prøv at stille disse spørgsmål – og lyt til svarene…