Skab personlige forandringer

Det vi fokuser på vokser

DET ER LET AT SPOTTE EN GUL BIL, NÅR DU TÆNKER PÅ EN GUL BIL

Kender du det? Du er skruk, men ikke gravid (endnu). Og pludselig ser du store gravide maver og barnevogne alle vegne. Eller måske bliver din øv-liste over din kærestes adfærd bare længere og længere, jo mere du tænker på, hvor træls han er. Eller irritationen over en kollega vokser dag for dag.

Det vi fokuserer på vokser.

Det er let at spotte en gul bil, når du tænker på en gul bil.

Det er let at spotte en mulighed, når du altid tænker i muligheder.

Det er let at synke ned i “og så sagde han også”-samtalerne med din veninde, når I gang på gang sidder over et glas vin og endevender kærestens “bare slet ikke ok adfærd”.

Det er let at få øje på grunde til at være irriteret/vred/skuffet, hvis vi altid tænker på, hvor irriteret/vred/skuffet vi er.

Det vi fokuser på vokser. Og nogle gange bliver vi så blinde, at vi bliver, hvad vi tænker.

Hvad tænker du? Er det tid til at blive mere bevidst om, hvor du har for vane at rette dit fokus hen? Hvad du har for vane at stille skarpt på? 

 

Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.