Skab personlige forandringer

Vær den kloge. Stil dig ovenpå konflikten

Læsetiden er: 2 minutter

Arghhh… Du kender det sikkert godt.

Overfor dig står et menneske, der prøver skabe en negativ stemning. Starte et skænderi. Optrappe en konflikt. Med dig. Det er energidræbende. Og det er spild af tid at være en del af. Særligt hvis du danser med.

Uanset hvad selve situationen kommer af, findes der 4 rigtig gode metoder til at lukke ned for “samtalen”, ned for konflikten. Så du dermed kan fjerne dig selv fra situationen. Tage dig selv ud af ligningen.


Sådan gør du:

1. Mind dig selv om, at et andet menneskes drama handler om dem. Ikke om dig. Når du forstår dette, vil du være bedre i stand til at stille dig ovenpå konflikten. Du vil opleve, at det er lettere ikke at gå med ind i konflikten. Og lige dér er du i stand til at være den, der ikke går med. Den der er i overskud. Den der nedtrapper konflikten. Den der siger nej tak til situationen, som den er lige nu.


2. Sig til personen du står overfor, at du foreslår, at I tager denne slags samtaler udendørs på en gåtur. Mange mennesker vil opleve, at noget så simpelt som at gå en tur, mens der tales om emner, som ellers kan antænde store følelser eller konflikter, vil have en beroligende effekt på samtalens udfald.


3. Sig til ham/hende, du står overfor, at du trækker dig ud af situationen. At du foreslår, at I tager samtalen op på et andet tidspunkt, hvor I begge har haft en pause og været i tænkeboks. Uanset hvad den anden part siger til dette, er det dit frie valg at sige “pause, stop”.


4. Gå væk fra samtalen. Gå fysisk væk. Om nødvendigt så find på noget, som du skal. At trække sig fysisk giver rum til at passe på dig. Og nogle gange går dampen af en ophedet situation, når vi fysisk flytter os.


Vær den kloge, når den anden ikke kan… 

❤️

Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12