-
Narcissistisk parforhold: 10 undskyldninger du gaslighter dig selv med
Læsetiden er: 3 minutterAt vi gaslighter os selv i en narcissistisk relation betyder, at vi lukker øjnene for det vi ser og oplever og finder i stedet på undskyldninger og forklaringer på, hvorfor narcissisten er manipulerende, vred, humørsyg, jaloux, nærtagende osv.
Mange kvinder som lever eller har levet i parforhold med en narcissist fortæller, at de blev verdensmestre i at finde på forklaringer og undskyldninger for narcissistens adfærd. Og dermed legitimerer vi den andens adfærd gang på gang. Fordi vi med dette mindset ubevidst lærer os selv at finde os i mere og mere.
Selv-gaslighting kan se sådan ud:
1. Jeg provokerede ham jo også, da jeg sagde, at han var begyndt ofte at reagere med stor vrede.
2. Det er jo min egen skyld, at min partner blev jaloux og reagerede med kold luft, da jeg tog ud og fik et glas vin med min veninde. Han er jo bare bange for at miste mig.
3. Jeg bekræfter nok ikke min kæreste nok. Jeg ved jo, at han har brug for enorm meget ros og anerkendelse. Så det er jo derfor, at han var utro. Det var min egen skyld.
4. Jeg er måske ikke en god mor, som han siger, for jeg græder hele tiden. Er urolig, grådlabil, presset, stresset, sover dårligt og kan ikke overskue nogeet. Og kommer nogle gange til at vise min frustration overfor børnene.
5. Vi er lige gode om det. Der skal to til tango.
6. Jeg er nok også ret sensitiv, som han siger og har let til til tårer – derfor bliver han vred på mig, når jeg reagerer med at græde, når vi har et skænderi.
7. Jeg trigger ham jo også, når jeg beder ham om at hjælpe til, når han nu har sagt masser af gange, at han er fuldstændig færdig efter en lang dag på arbejdet.
8. Jeg gav ham jo nok heller ikke nok opmærksomhed og sex. Og derfor siger han, at han var let at lokke, da hans kollega gjorde sig til overfor ham til julefrokosten.
9. Jeg er nok heller ikke lige så sjov, som da vi mødtes. Han siger, at han savner den jeg var. Men jeg vil bare gerne, at han tog mere del i vores familieliv og dagligdagen, for jeg er helt udbrændt af gøremål og børnepasning.
10. Jeg føler mig utilstrækkelig, grim og usexet. Han har gennem tiden fortalt, at hans tidligere kvinder var både smukke og perfekte.
Hvad kan du selv gøre?
Det bedste du kan gøre for dig selv er at være modig og begynde at standse op og lytte til, hvad det egentlig er, du bliver udsat for. Sæt spørgsmålstegn ved, om det mon er sandt, at det altid er dig, der er forkert på den i dit parforhold (sådan som narcissisten portrætterer det). Begynd at give din mavefornemmelse anerkendelse for, at den gør væsen af sig. Tal med personer i din omgangskreds, som du er fortrolig med og som tidligere har vist sig at være gode menneskekendere. Eller vær nysgerrig hvis en person fortæller dig, hvad de ser foregår i dit parforhold. Nogle gange er vi blinde, mens andre lettere kan spotte den usunde relation og de giftige dynamikker. Og sidst men ikke mindst er det vigtigt at have mod til at erkende, at du er endt i et usundt forhold. Du er mere værd. Og vejen ud går gennem erkendelse og handling.
Pas på digFølg eller del
Du vil muligvis også synes om
Lad ikke andre bygge dit hus
31. maj 2022Narcissisten er en energityv
19. februar 2021Sex med en narcissist
2. maj 2021
Narcissistisk parforhold: 10 undskyldninger du gaslighter dig selv med
Læsetiden er: 3 minutter