-
Når du føler dig kvalt i dit forhold
Læsetiden er: 2 minutter
Jeg føler mig kvalt i mit parforhold
At være i et forhold skal gerne give dig mere end, du vil få, hvis du er alene.
Men det sker, at vi føler os kvalt i vores parforhold.
Når vi føler os kvalt, kan der være mange bagved liggende årsager og tanker bag.
At føle sig kvalt i parforholdet er et uroligt og ubehageligt sted at være. Vi kan have en følelse, at vi mister os selv. At der ikke er plads til os. At vi ikke kan ånde frit. At vi ikke kan være os selv.
For at kunne passe på dig, er det vigtigt, at du finder ud af, hvad årsagen er til, at du har en oplevelse af at være kvalt.
For mange sker der det, at når vi finder sammen med en partner, så mister vi en del af os selv. Vi kalder det, at vi “smelter sammen”. Hvor romantisk det end lyder, kan det faktisk være uhensigtsmæssigt at “blive et” med en anden. Hvorfor? Fordi nogle af os opgiver en for stor del af os selv, når vi smelter sammen med en anden. Vi kan komme til at give kø på vores frihed, vores værdier, interesser, præferencer og drømme. Og DET bliver en spændetrøje, hvis dit indre i virkeligheden har behov for, at du stadig er DIG.
Det kan være, at du har en gammel bagage, måske helt tilbage fra barndommen, der gør, at du opgiver mere af dig selv end, hvad godt er. Måske har du erfaring fra tidligere, at det er bedst at føje den anden, måske har du et pleaser-gen, hvor du er meget ovre i andre eller måske er du i virkeligheden bange for at blive forladt. Og selvom vi kan have et uhensigtsmæssigt mønster. Et mønster vi har levet igennem måske hele livet. Kan vores indre stadig slå sig på, at vi i virkeligheden har behov for at tage mere hånd om os selv.
Undersøg hvad der i dig kan være, der gør, at DU føler dig kvalt i DIT forhold.
Et rigtigt godt sted er at tage fat i en række spørgsmål: Hvad er vigtigt for mig? Hvad kan jeg ikke undvære? Hvordan er min grænsesætning? Hvordan kan jeg få opfyldt det, som er nødvendigt for mig?
Når vi værner om os selv, værner vi om forholdet.
Du vil muligvis også synes om
Dater du Peter Pan?
Kære Kvinder, vi bliver nødt til at tale om starten
Han var min soulmate. Og nu er han væk.
-
Er du blevet hans mor?
Læsetiden er: 3 minutter Hvor er jeg træt af at være hans mor!
Sådan lyder det ofte, når jeg hører moderne kvinder snakke om deres mænd.
Og hvis vi skal være helt ærlige, så lyder det også virkelig usexet!
Hvorfor kvinden ender med at sidde med en følelse af, at hun måske har 2 børn OG et ekstra barn, nemlig hendes partner, kan der være flere årsager til.
I virkeligheden handler det om at få bremset op, når vi oplever, at det ikke længere er så balanceret i vores parforhold. For en ubalance vokser sig til en utilfredshed, der i sidste ende bliver slidsom og tager livet af parforholdet.
Så hvad kan vi gøre for at smide morrollen overfor vores partner.
Ja, først og fremmest handler det om at se på os selv. Er der steder i vores parforholdsrelation, hvor vi kommer til at agere mor, barnepige og bedrevidende overfor vores partner?
Er der steder, hvor vores perfektionisme og kontrol-gen kommer til at styre familiens dagsorden? Hvor det er dig, der er kommet til at tage føretrøjen på så mange steder, at din partner stille og roligt har lagt sig fladt ned og ladet dig styre alt lige fra børnenes tøj, indkøb, legeaftaler, opdragelse, sengetider, hvem der er tid til at ses med i weekenderne, hvornår din partner skal have besøg af bedste-kammeraten, hvordan terrassen skal indrettes – og farven på badeforhænget? Lav evt. selv din egen liste.
Når der opstår ubalance i vores parforhold, sker der ofte også noget med den vigtige tiltrækning mellem os. Vi bliver ikke tiltrukket af ham, vi lige har givet en verbal mor-overhaling for ikke have købt persille med hjem (selvom vi både skrev det på sms OG sagde det i morges inden farvel).
Når vi over tid ikke længere føler overskud eller lyst til at mærke tiltrækningen til vores partner, bliver det farligt. For det er tiltrækningen, der skal være limen i de perioder, hvor tilværelsen måske føles lidt op ad bakke.
Derfor er det super vigtigt, at vi stopper op og ser os selv udefra. Er der noget, vi selv kan ændre? Er der uhensigtsmæssige vaner, som vi gang på gang kører af på vores partner, fordi det er så indgroet, at vi tager teten, gør det selv, fordi det er lettest, og vi ved, hvordan det skal gøres hurtigt og nemt og sikkert?
Dernæst er det en god idé at involvere vores partner i vores opdagelse. Fortæl ham, hvis du har fået bevidsthed på, at du har områder, hvor du gerne vil ændre dig. Og fortæl, hvis der er områder, hvor du virkelig har brug for, at I ændrer jeres “arbejdsgange”. Hvor du super gerne ville, at han ville bidrage til mere fælles.
Fortæl ham hvad det gør ved dig, når jeres relation ikke virker (og at du derved er kommet til at agere mor for din partner), og fortæl hvad det vil gøre ved dig, hvis I fik balancen tilbage.
Lad det blive et fælles projekt, hvor I sammen finder tilbage til dengang, hvor jeres forhold smagte mindre af mor-søn… og langt mere af mand-kvinde.
Opbyge
