-
Sex med en narcissist
Læsetiden er: 6 minutterHvad er der lige med narcissister og sex?
Mange kvinder har den opfattelse, at den charmerende og karismatiske mand de står overfor må være den perfekte intime partner. Og det giver god mening for en (narcissistisk) mand virker tiltrækkende på de fleste kvinder. Og så er det naturligt at koble de to ting sammen.
Det starter rigtigt godt men…
I starten af forholdet opper narcissisten sig. Han skal have dig i nettet, så det er vigtigt for ham, at du synes, at han er den bedste partner eller elsker, du nogensinde har haft. Det indebærer, at han portrætterer sig selv som en spændende Casanova, der agerer voldsomt interesseret i dig.
Men det er blot – som med alt andet i narcissistens tilværelse – fake. Skuespil. Uægte.Narcissisten kæmper med sit selvværd. Og det gør, at han har vanvittigt svært ved al intimitet. Og dermed også hans kærlighedsliv med dig. Og det afspejler sig i høj grad ved den måde, han dyrker sex. Opfører sig i agten. Men også før og efter.
Mange kvinder opdager først dette, når de efterhånden så småt begynder at se narcissistens mønster omkring parrets kærlighedsliv, intimitet og sex.
Kys
Når du først bliver opmærksom på dette, er det som om, at magien er taget ud af dén intime del af jeres parforhold. Kys. At kysse er for de flestes vedkommende en vigtig del af det at være et par. I forhold til sex er kys en måde at tænde hinanden på. Hede våde kys. Kys opfattes som både følelsesmæssige OG fysiske sammensmeltninger af to personer. Men med en narcissist vil du langsomt opleve, at det forholder sig anderledes.
For narcissisten har ikke lyst til at kysse. Det er simpelthen alt for intimt. Derfor vil du opleve, at narcissisten enten prøver alt undgå kys, foretrækker tante-kys, eller måske har du bare en underlige fornemmelse af, at narcissistens kys er tomme, uægte eller uden egentlige følelser lagt i. Narcissisten gør meget for at undgå at skulle kysse op til eller når han har sex og bagefter.
Som en kvinde jeg talte med sagde “det er lidt ligesom i en film, jeg engang så. Hovedpersonen var prostitueret og havde den ene regel, at hun aldrig kyssede hendes kunder på munden. Det var simpelthen for intimt. Sådan tænker jeg nogle gange, at min mand må tænke om mig. Jeg skal også holdes ud i strakt arm”.
Narcississten har ikke elskov. Han har sex.
Selvom ordet “elskov” lyder en smule gammeldags, er dét, mange af os oplever, når vi har sex med vores partner. Elskov er følelser, intimitet, nærhed, fysisk tiltrækning og sex. Narcissisten har kun sex. Ikke andet. Hans modstand mod intimitet, manglende evne til at udtrykke nuancerede følelser plus manglende evne til at sætte sig over i en andens sted (empati) gør, at sex med narcissisten kun er fysisk – krop mod krop.
Og når du først opdager dette, vil du se, at narcissisten generelt er meget “uden følelser”, når I har sex. Mange kvinder fortæller derfor også, at de ikke oplever et egentligt forspil, der jo har til formål at varme op, forkæle og mærke, hvor den anden er. Komme tæt på hinanden. Med en narcissist er der enten ikke noget egentligt forspil. Eller også er det “kold” og næsten mekanisk kropsfikseret forspil.
Narcissisten bruger dig som genstand.
Fordi narcissisten ikke ser andre som personer, men som genstande, er det nemt for ham at bruge sin partners krop som et middel til at fornøje sig med. Han har ingen intention om at være sammen med sin partner, hvor de sammen skaber et rum med intimitet og fælles nydelse – og forkælelse af den andens hele jeg. Mange kvinder fortæller, at de havde en fornemmelse af, at der lige så godt kunne ligge en anden krop ved siden af narcissisten, for sex var næsten altid strippet for varme følelser, kærtegn og kiggen-i-øjnene.
Narcissisten har brug for at høre, hvad du synes om ham
Du vil sikkert opdage, at narcissisten på forskellige måder utroligt gerne vil høre eller se, hvor fantastisk du synes han er i sengen. Derfor vil du opleve, at han ser rigtigt meget på dig, betragter din krop. Det kan godt fortolkes som om, at han er super interesseret i, at du nyder, fordi han vil sin partner det allerbedste. Men det er er desværre af en lidt anden grund, at han er så observant på dig. Han er nemlig ude efter at få bekræftet, at han kan tilfredsstille dig. Ikke for din skyld. Ikke for jeres samhørigheds skyld. Men for hans eget egos skyld.
Narcissisten har brug for at du spejler ham
I sengen har narcissisten brug for, at du fuldstændig spejler ham. At du konstant viser med dit udtryk, din reaktion, dine lyde, at han er “den bedste”. For når du gør det, viser du ham, at han er rigtig. At det han gør er godt. Han har brug for dén bekræftelse, din reaktion giver ham. Det er hans forsyning. Hans føde.
Narcissisten har ikke følelser med, når I har sex.
For at have følelser skal du have empati. Og narcissisten har ikke ægte empati. Derfor er der IKKE følelser indblandet, når narcissisten har sex med dig. Mange kvinder fortæller, at de har en underlig fornemmelse af, at sex med narcissisten kun er fokuseret på krop og fysisk nydelse. Og at der generelt mangler varme, øjenkontakt og connection.
Narcissisten er grænseoverskridende – også i sengen.
En narcissist er ekspert i at lokke og overbevise dig til at prøve ting, som du egentlig ikke havde lyst til eller tænkt dig at gøre. Men med sin subtile – eller direkte – grænseoverskridende adfærd, kan han få de fleste med på hans ideer. Han har ikke øje for, hvordan du har det med at blive presset. Tværimod er det en sejr, hvis han kan omvende dit nej til et ja. Også selvom han skal spørge, lokke og overbevise et utal af gange. For han lader ofte vide, at der kunne blive et potentielt problemt mellem jer, hvis du ikke er med på legen.
Der er ikke plads til at snakke om udfordringer i soveværelset
Narcissisten bryder sig ikke om samtaler falder på emner, som han fortolker som kritik eller som peger på hans utilstrækkelighed, eller som han opfatter som hans ansvar. Hans lave selvværd og oppustede falske ego gør, at han kun ønsker at se sig selv som ufejlbar.
Det betyder, at hvis du f.eks. ligger op til en fin snak omkring, hvad I i fællesskab kan gøre ved hans manglende rejsning. Eller hans manglende lyst. Så vil han altid opfatte dette som et personligt angreb, der så stort at det vil skabe spild mellem jer. Eller måske har du brug for at sige, at et eller andet som han vil, har du ikke lyst til.
Dette vil han opfatte som en grænse, han ikke vil finde sig i bliver sat. Derfor vil du aldrig kunne sætte dine kærlige og ærlige ord på noget, du gerne vil vende med narcissisten. Narcissisten vil i stedet hævne sig ved f.eks. at trække sig. Gøre sig utilgængelig. Nægte dig sex. Indtil at du har trukket din kritik tilbage.
Narcissisten spørger ikke om, hvad du kan lide
God sex og intimintet handler om, at to mennesker mødes. Og hvor der er ligevægt og ligeværdighed mellem de to. Det er kærligt. Det er empatisk. Sex med en narcissist handler udelukkende om narcissistens agenda. Hvordan han gerne vil se sig selv.
Narcissisten gør dig afhængig af ham
Narcissisten spiller et ubehagligt psykologisk spil med dig. Det foregår både i og udenfor sengen. Det hedder afhængighed. Altså at DU bliver afhængig af narcissisten. Et af hans våben er, at han kører et hot and cold spil, hvor han både er vildt opmærksom på dig og agerer fantastisk kæreste. Og pludselig trækker han sig. Uden grund. Du er forvirret. Og forsøger desperat at komme tilbage til det, I havde. Han kommer tilbage, og I har det godt igen… indtil han trækker sig igen. Og sådan fortsætter jeres forhold. Det behøver ikke være, at han trækker sig fysisk. Det kan blot være, at han ikke er tilgængelig mentalt for dig. Og det er ekstremt sårbart og usikkert at være i. Og gør at du kommer til at løbe efter ham – og kan miste dig selv.
Grunden til denne push-pull adfærd handler om to ting. For det første kan narcissisten ikke lide intimitet. Og for det andet får han et enormt magt-kick ud af at se, hvordan du påvirkes af hans svingende adfærd.
Denne afhængig gør, at vi igen og igen lader os forføre, grænseoverskride, overtale. Men ved at se, hvordan narcissisten i virkeligheden fungerer. Hvordan han er et egoistisk, uempatisk, dominerende væsen drevet af lavt selvværd. Et menneske der aldrig har andet end sig selv for øje, kan vi lære at passe på os selv. Både i og udenfor sengen.
Sex med en narcissist handler aldrig – aldrig – om intimitet, jeres connection… eller om dejlig sex. Det handler om magt. Narcissistens magt og kontrol over dig.
Pas på dig
Du vil muligvis også synes om
Lær at spotte en narcissistisk forælder i børnesager
22. februar 2024Se en real life narcissist in action i filmen Tinder Swindler
8. august 20229 måder at gå GREY ROCK overfor en narcissist
23. august 2021
Sex med en narcissist
Læsetiden er: 6 minutter