-
Future faking
Læsetiden er: 3 minutterNarcissisten er verdensmester i luftkasteller
Findes der noget bedre end at drømme med ens partner? Drømme om alt det I skal sammen. Drømme om den fremtidige rejse til verdens ende, det fremtidige romantiske bryllup, den fremtidige murmestervilla med træterrasse og plads til gæster på lune sommeraftener, de fremtidige vidunderlige fælles børn…
Det kan være det dejligste i hele verden at tænke på og drømme om den fælles fremtid. Mål og planer I kan sigte efter sammen.
Udfordringen når vi er sammen med en narcissist er blot, at det bliver ikke til andet end tomme løfter og luftkasteller – også kaldet future faking.
For narcissisten er modsat os ikke interesseret i fremtiden. Ikke interesseret i at blive holdt for regnskab for noget.
Han er interesseret i her og nu.
Narcissisten fungerer sådan her:
Hvis han kan mærke, at der er noget du inderligt drømmer om. Det kunne f.eks. være hus og børn, ja så vil han gøre alt for at lade dig være i den tro, at det vil han også. Det kan også være, at du har en speciel livsstil, som narcissisten hopper med på, for at få dig til at tro, at han vil det samme som dig. Han vil spejle dine drømme og meninger. Og fake at I er på samme side. Med ét eneste formål – at lade dig tro, at han vil det samme. I virkeligheden er han blot er interesseret i at få opfyldt egne behov.
… som kunne være at sikre sig, at han har en partner.
At han har fri adgang til din beundring, opmærksomhed og dermed forsyning.
At du stadig finder ham attraktiv. Det er vigtigt, at han bliver beundret.
At du vil give ham husly. I flytte sammen så han har et hjem.
At han har adgang til sex.
At du vil agere engageret bonusmor for hans børn. Dermed kan han selv arbejde, være med vennerne eller bare tage en slapper i sofaen lidt mere end, hvis han var alene med børnene.
At du vil være med til at sponsorere hans levestandard med din løn også.
Mens det kan være svært at afkode future faking, der handler om fremtidsdrømme som eksempelvis murmestervilla og fremtidige børn. Alle drømme der foregår måske længere tid ude i fremtiden. Kan det være lettere at spotte hverdags-future-faking. Og hvis du ved, hvad du skal lytte efter, er du bedre klædt på.
Eksempler kan være, at narcissisten igen-igen siger, at den og den fancy restaurant vil han invitere dig på. Men der skal aldrig noget. Eller han lover, at han nok skal begynde at spare lidt på pengene, så I kan få gang i opsparingen til jeres fælles fremtid. Men i virkeligheden har han ingen intentioner om at smide en eneste krone ind på en opsparingskonto. Det kan også være, at narcissisten med mere end 60 arbejdstimer om ugen igen og igen lover, at han nok skal tage tidligere fri fra arbejdet, så du ikke står med hele hjemme alene. Men der sker bare aldrig noget. Eller ham der gang på gang har sagt, at han er der for dig, hvis du har brug for det. Men virkeligheden er, at han altid har andre aftaler og arrangementer, når du beder om hans opmærksomhed.
Alle disse hverdagssituationer er eksempler på, hvordan narcissisten prøver at holde dig til ilden. Holde dig hen. Forsøger at føre dig bag lyset i en tåge af tomme eller brudte løfter. Mens han i virkeligheden aldrig har tænkt sig at indfri alle løfterne.
Kunsten er at se på hans handlinger og ikke være så optaget eller ligefrem betaget af hans ord (luftkasteller). Bliv skarp på at være sund skeptisk. Mærk efter i din mave. Og bliv ikke længere i noget, der kun lever i fantasien.
“Talk is cheap”.
Pas på dig
Du vil muligvis også synes om
Narcissistisk parforhold: 10 undskyldninger du gaslighter dig selv med
12. januar 2024Hvorfor narcissisten altid forlader dig i kaos
17. maj 2021Forstå narcissisme på 3 minutter
8. marts 2021
Future faking
Læsetiden er: 3 minutter