-
Hvad er der mon med dit kærlighedssår?
Læsetiden er: 3 minutterVi har alle kærlighedssår. Og dem der opdager deres kærlighedssår og som tør kigge på det, vil opleve betydelige ændringer i deres relationer. Til deres partner, men også i relationen til veninder, søskende eller børn – og på datingmarkedet.
Kort sagt vil dit kærlighedssår vise sig i al din interaktion med andre mennesker.
Men først… hvad er et kærlighedssår egentlig for noget?
Forældre er vores første kærlighedsrelation. Vores første spejle. Det er i barndommen, at vi ser og lærer, hvad relationer til andre er for en størrelse.
Som det uskyldige dybt afhængige barn vi netop er i barndommen, er det derfor afgørende, at vi har relationer (vores forældre) omkring os til at vise, hvad sunde og kærlige relationer er. Forældre som kan give os tryghed, kærlighed og anerkendelse.
Men desværre har mange en barndom med i bagagen, hvor forældrene ikke formående at bygge dét fundament for deres barn. Et fundament som skulle sikre en sund og tryg rejse op gennem barndommen og ungdommen, der i sidste ende skulle munde ud i en selvkærlig voksen.
Man kan sige, at det er i barndommen, vi lærer, hvor nem eller svær kærlighed er. Det er her vi bliver “kærligheds- og relationsprogrammeret”.
Et kærlighedssår er altså en slags barndomstraume. Det lyder måske dramatisk. Men kærlighedssår er de knubs, skrammer, åbne sår eller måske ligefrem ødelagte dele, vi har fået og oplevet i barndommen, hvor vi ikke er blevet taget af af vores forældre. Hvor vi har været utrygge, manipulerede, gjort forkerte, ikke blevet anerkendt, har været bange osv. Eller hvor vores forældre eller andre nære relationer ligefrem har udsat os for følelsesmæssigt svigt eller psykisk eller fysisk vold.
Der er ikke noget galt med dig. Det er din programmering fra barndommen. Du var et fuldstændig uskyldigt barn, der ikke havde noget valg. Og måske har dine forældre selv et kærlighedsssår, som gjorde, at de ikke formåede at give dig det, du havde brug for.
Hvordan ved jeg, om jeg har et kærlighedssår?
Hvis du kan genkende, at du bøvler med ting i dit voksenliv. Hvis der igen og igen er emner eller områder (det kan være jalousi, bange for at blive forladt, irritation, kontrol, at trække sig osv.), som du har observeret bliver ved med at spænde ben for dig i dine parforhold eller dine nære relationer. Så har du sikkert gavn af at kigge på dit kærlighedssår.
Mange af os har et kærlighedssår, der skaber problemer for os.
Hos nogle er såret forholdsvist lille og bryder derfor ikke så meget ind i vores indre i voksenlivet. Men rigtigt mange har et kærlighedssår, der smerter i vores relationer til andre. Og i relationen til os selv.
Og hvis det er dig. Er det måske tid til at undersøge dit kærlighedssår. Eller dine. For du kan sagtens have flere sår.
Mange er tilbageholdende med at undersøge deres kærlighedssår. For det kan være en smertefuld rejse – og åbenbaring. Jeg bruger bevidst ordet åbenbaring. For det ER en åbenbaring. For når du først har spottet dit kærlighedssår. Kan du pleje det. Og du vil opdage, at din verden forandrer sig.
Så hvad får jeg ud af at kigge på mit kærlighedssår?
At se på dine kærlighedssår er en fantastisk vigtig og selvkærlig opgave. Du bliver i stand til at deale med følelsesmæssigt svære situationer, uoverensstemmelser og konflikter i dine nære relationer på en konstruktiv og (selv)kærlig måde. Du hopper ikke automatisk over i offerrollen, hvor der normalt føles dejligt ansvarsfralæggende at være. Du lukker ikke af for kommunikationen til den anden, fordi du er såret. Du bliver ikke følelsesmæssigt overmandet. Og du kommer til at se med klarere briller på dig selv – og den anden.
Første skridt er at dykke ned i, hvad der mon er med dig? Hvor kan du genkende, at du bliver følelsesmæssigt negativt påvirket i forhold til for eksempel din partner?
Pas på dig
Du vil muligvis også synes om
Find kernen og gløden i din tilværelse
27. oktober 2022Lad ikke andre bygge dit hus
31. maj 202217 INDEFRA komplimenter
31. august 2021
Hvad er der mon med dit kærlighedssår?
Læsetiden er: 3 minutter