• Kærlighed og parforhold

    Er du bange for om du kan stole på ham?

    Læsetiden er: 2 minutter

    Mange kvinder kender til den bekymring

    der kan ligge i at være usikker på, om de kan stole på deres partner. Uanset om det er en partner gennem lang tid – eller om det er ham, hun er i gang med at date.

    Hun kan være bekymret for, om han vil være hende utro

    Om han er til at stole på, når han siger, at han vil hende. Vil bryllup, ægteskab og børn og familie. 

    Mange kvinder søger dén forsikring, der gør, at hun kan være i ro. For uro er for langt de fleste af os et rigtigt ubehagligt sted at være. 

     

    Men du kan læse i alle de bøger, du vil. Lytte til alle de podcasts nettet har liggende. Tale med alle dine veninder. Du kan tilmed tigge og bede og lade ham forstå, hvor vigtigt det er for dig, at han ikke svigter dig.

     

    Men du kan ikke få en forsikring. Du kan ikke vide det. Det er der ingen, der kan.

     

    Dét du kan gøre er at stoppe med at bekymre dig, er at stole  på, at DU kan håndtere det, hvis det viser dig, at du IKKE kunne stole på ham. At DU er stærk (nok) til at gå, forlade relationen, hvis han svigter dig. 

     

     

    Stærkere end du tror❤️