Narcissisme

Sådan håndterer du din egen frustration

Arghhhhhh… jeg bliver skør!

At være i en relation med en narcissist. Eller måske er han din partner, ekspartner eller far til dine børn. Uanset jeres relation er det vanvittigt at opleve så meget psykisk manipulation. Den kan tære på dit selvværd, dit overskud og din evne til at tænke klart. 

 

Så hvad kan du gøre, når du er ved at drukne i frustration og stress over alt det, narcissisten udsætter dig for?

 

 

Du får det bedste – og sværeste – råd først. Når du indser, at du har med en narcissist at gøre. Løb, Bare løb. Væk! Narcissister forandrer sig aldrig. Så det du er udsat for, ser og oplever nu, bliver kun værre med tiden. Bliver du, bliver du også mere nedbrudt dag for dag. Så gør det nu, hellere i dag end i morgen. Kom væk.

 

Er det af forskellige årsager ikke muligt lige nu og her at gå. Skal du i stedet gøre dette:

 

Søg viden om narcissister og deres adfærd. Præcist som du gør nu. Jeg har personligt selv haft enorm gavn og glæde af at søge information. Den har givet mig indsigt. Så jeg lettere kan holde narcisisterne i mit liv ud i strakt arm. Og dermed ikke lade mig påvirke i så høj grad af deres vanvittige adfærd. Og på den måde er jeg heller ikke blevet så personligt og følelsesmæssigt påvirket. Og det er ekstremt vigtigt, når vi har med disse forkrøblede individer at gøre. Husk på narcissister er brændte børn, der – desværre – har udviklet sig til ubehagelige syge voksne.

 

Vis ikke din frustration overfor en narcissist. Narcissister lever og ånder for magtspil. Og hvis en narcissist ved, at han kan få dig ud på tynd is, giver du ham liiiige, hvad han kom efter. Læs i stedet din frustration af hos dine fortrolige. Personer som forstår, hvad du går igennem. På den måde kan du i et fortroligt og kærligt miljø få læsset af og blive fyldt op med dét, som skal få dig op på hesten igen.

 

 

Hold fast i DIN oplevelse af udsagn og situationer. Narcissisten vil ofte prøve at vende en samtale eller diskussion 180 grader rundt. Lade dig tage ansvar og skyld. Når du oplever dette, skal du ikke forsvare dig. Narcissisten elsker, når du bruger din tid på at forsvare og forklare. Han er i bund og grund ligeglad med indholdet af dit svar. Han søger blot at se din reaktion, når du anklages for noget, der ikke passer. Glem det. Narcissister lytter alligevel aldrig efter.

Stil dog gerne et spørgsmål til narcissisten – uden at vise følelser. Men hvor du holder et spejl op foran ham. For eksempel “hvordan kan det mon være, at du oplever, at det bliver mit skyld, at du bakkede ind i skiltet“? Eller “hvordan kan det være at jeg skal leve efter andre regler end dig“? Da vi ved, at narcissister ikke ønske at føle skam, skyld og ansvar er det yderst sjældent, at vi får noget ud af at konfrontere ham med hans adfærd. Men der kan ligge noget forløsende for os, når vi for en stund stiller narcissisten kritiske spørgsmål. Men gør det kort. Uden tydeligt følelsesmæssigt engagement. Ellers giver du narcissisten forsyning og magt. Og det vil du ikke…

 

Pas på dig ❤️

Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.