Den Skjulte Narcissist

Projektion er narcissistens sladrehank

Alle narcissister sladrer om dem selv. Uanset om de vil det eller ej.

De ved det bare ikke.

Men hvordan gør de dét? Og hvad kan vi bruge det til?

Gennem det der kaldes projektion får vi et kig ind i narcissistens indre. Gennem deres ord, beskyldninger og løgne får vi et indblik i deres værdier, frygt, handlinger, had, manglende selvværd, oppustede falske ego.

Narcissisters manglende selvbevidsthed og modstand mod at være ansvarlig stammer fra en forsvarsstrategi, de har skabt i deres barndom, hvor de har følt så meget skamfuldhed, at de nu som voksne ikke evner se sig selv som værende ansvarlig for noget. De vil nægte og benægte alt. Også selvom du finder dem med the smoking gun. Beviser har i denne forbindelse ikke nogen værdi. De vil gøre ALT for at lade andre tage ansvar og skyld, når noget går galt. Og det er uanset omstændighederne. 

 

Narcissister kan IKKE udholde tanken om at være ansvarlig.

 

Narcissistens projektion handler om at skubbe al ansvar og skyld over på andre. Og det er uanset om det er narcissistens partner, børn, forældre, venner, kollegaer, samfundet, politikere, betjente, kassedamer, lærer. Kort sagt alle.

 

Eksempler på narcissistens projektion er mange. Nogle af dem kan lyde sådan her:

 

I en diskussion hvor narcissisten bliver verbal agressiv, kan han sige “Hvorfor hidser du dig sådan op over dét?”… (når du er rolig – og det faktisk er ham, der hidser sig op).

Hvis du fortæller, at det gør dig ked af det, at han skriver sammen med en kvindelig kollega, vil han fortælle dig, at “DU da virkelig er jaloux”.

Eller narcissisten fortæller dig, at du er egoistisk og selvcenteret mor. Alt imens at du tager dig kærligt af børnene og deres trivsel. Samtidig er det tydeligt, at narcissisten kun er interesseret i sin egen agenda og behov. 

Det kan også være, at narcissisten vil have, at hans søn SKAL gå til fodbold. Og selvom sønnen ikke ønsker at gå til det. Og protesterer højlydt. Narcissisten vil ikke høre. Han projicerer sine egen barndoms traumer med ikke at være god nok til fodbold over på sin søn. Og presser sønnen.

Eller narcissisten kommer altid for sent. Du pointerer det på en fin måde. Men i stedet for at erkende, at han rigtigt nok aldrig overholder aftaler, kaster narcissisten i stedet en spydig bemærkning tilbage “Slap af. Hvorfor er du så sur?! Så må du da bare sige, at du ikke gider vente!”. 

 

Fælles for narcissistens projektion er, at han ikke vil eller kan eje ansvar. I stedet presser han sin version af verdenen ned over andre. Eller beskylder dig for at være dét, som du har gjort ham opmærksom på, at han er eller gør. Eller sender ansvaret over på dig for at undgå at tage det selv.

 

 

What to do?

Hvad kan du gøre, når du udsættes for narcissistens projektion?

 

1. Ja, det vigtigste af alt er, at du forstår, at hans anklager ikke har noget med dig at gøre. At det er ren projektion. Narcissisten taler om sig selv, når han projicerer over på dig. Når han kalder dig ting, giver dig skyld og så videre, ja så er det i virkeligheden hans egen indre negative selvopfattelse, han beskriver. Og lige præcist dén viden skal du bruge til at huske dig selv på, at narcissister ikke er ovenpå, stærk og i kontrol, som de gerne vil give indtryk af. Og på den måde kan du hjælpe dig selv med at afmontere din egen bekymring eller angst for at konfrontere en narcissist. Samtidig med at du bedre vil kunne give slip på tankerne om, at du skal ændre dig, noget, blot fordi narcissisten projicerer.

Projektion handler nemlig IKKE OM DIG!

 

2. Det er også vigtigt, at du IKKE viser følelser, når narcissisten kaster dig ind i hans fake projektions-fantasiverden, hvor han nægter ansvar og skyld. Og hvor DU til gengæld står anklaget. Det er super nemt, ja meget menneskeligt, at vi får lyst til at forklare og forsvare os, når vi bliver mødt med uretfærdige anklager og måske ligefrem løgne. 

Her er det vigtigt, at vi IKKE viser følelser. For det er lige præcist dét, narcissisten er ude efter. Han er ude efter din følelsesmæssige reaktion. Han er ikke interesseret i din forklaring. Han er komplet ligeglad med indholdet i dit svar. Han er interesseret i kampen. Dramaet. Dét giver ham forsyning. Og det får han blandt andet ved at se dig vride dig i frustration, vrede, underdanighed eller tårer for at vise ham, at du IKKE har gjort, sagt, handlet på den måde, som narcissisten anklager dig for.

Vent til du ikke er i nærheden af narcissisten med at vise dine følelser. Det er vigtigt at få dem ud og bearbejdet, men IKKE når narcissisten er i nærheden.

 

3. Brug ikke din energi på at tale med narcissisten om, hvad hans projektion gør ved dig. For han kan ikke forstå det. Han er fuldstændig ligeglad med dine følelser. Projektion ligger så dybt i hans forsvarssystem, at det sker helt ubevidst. Og derfor kan han heller ikke tage ejerskab på projektionen. 

 

Og hvad kan du så bruge al den data, alle de informationer, narcissisten sender ud, når han projicerer?

Ja, faktisk kan du bruge det til mere, end du tror.  For narcissisten afslører enormt meget med det, han siger. Prøv at lytte, virkelig lytte til dét, narcissisten siger, benægter, lyver om, beskylder dig for. Du vil på den måde kunne få et indtryk af, hvad narcissisten pønser eller tænker om sig selv.

 

Disse informationer kan du bruge til at blive endnu skarpere på at ryste narcissistens beskyldninger af dig (fordi du ved, at det ikke handler om dig). Du kan også bruge informationerne til at være (bedre) forberedt på, hvad narcissisten kan finde på at bruge mod dig, sige om dig i jeres forestående møder i Familieretshuset. Så vær opmærksom – og brug informationerne, narcissisten ufrivilligt giver dig gennem hans projektion, til din fordel.

 

Pas på dig 

❤️

 

Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.