Sansestærke børn

Hvad er forskellen på særligt sensitiv og signalstærk?

Hvordan hænger de to karaktertræk sammen?

Sansestærke børn udgør 20% af alle børn.

Alle disse 20% er særligt sensitive, og en lille gruppe på blot 1-2% er dem er tilmed signalstærke.

 

 

Hvordan skelner man disse karaktertræk?

Sansestærke børns hjerner er mere modtagelige overfor stimuli og indtryk. Man kan sige, at de oplever verdenen gennem et grovmasket filter. Og der kommer derfor langt flere indtryk ind i sansestærke børns nervesystem. Når filtret lader store mængder af stimuli passere, bliver sansestærke børn lettere mæt af indtryk og således hurtigere og nemmere overstimuleret i forhold ikke-sansestærke børn, der udsættes for samme oplevelser og indtryk.

 

Men hvor langt størstedelen af sansestærke børn beskrives som stille, forsigtige og tilbageholdende (de særligt sensitive), skiller signalstærke børn sig ud på ét punkt:

 

Disse børn er nemlig nyhedssøgende, viljestærke, temperamentsfulde og udadreagerende. Og det kan forvirre mange, at sansestærke børn også kan være så tydelige og højlydte.

 

Særligt sensitive børn er nok dem, vi kender mest. Det er de stille piger og drenge, der er tilbageholdende, forestrækker ro, kan forekomme sarte og sårbare og ikke gør væsen af sig. De reagerer sædvanligvis ved at blive stille, trække sig, søge voksne eller gemme sig i mængden. Særligt når de får for meget af verdenen. Deres stopklods for overstimulering gør, at disse børn som udgangspunkt bedre kan trække sig fra dét, der presser dem. Dog reagerer særligt sensitive børn også på overstimulering og kan falde fuldstændig sammen i hjemmet efter en dag ude, hvor de har holdt sammen på sig selv.

 

Med de signalstærke børn forholder det sig anderledes. Disse børn er sensitive OG nyhedssøgende, og det betyder, at de ikke har noget imod, at der er gang i den. Men det sker med en høj pris. For de har ikke udviklet kognitive evner til at formå at skærme sig af for for mange stimuli og indtryk. Og mens de sensitive børns reaktioner er “indadvente” og moderate, når de er overstimulerende, er de signalstærke børns reaktioner ganske anderledes.

 

Mange signalstærke børn gør som de øvrige særligt sensitive børn – de forsøger at holde på sig selv indtil, at de kommer hjem i trygge omgivelser. Derfor vil forældre nogle gange være de eneste, der har set deres signalstærke barns reaktioner for fuld udblæsning. 

 

Når et signalstærkt barn har fået for mange indtryk og stimuli, bliver det uroligt, kan have søvnproblemer, blive hyperaktivt, være larmende, højrystet, få fortvivelsesanfald, problemer med at sidde stille eller vente på tur, kan virke dominerende eller voldsomme på andre børn, blive temperamentsfuld, verbalt med ukvemsord, eder og forbandelser eller have fysiske reaktioner som at slå, sparke, smække med døre eller kaste med ting. 

Signalstærke børn kan det ene øjeblik være glad og tilfreds for i næste øjeblik få et hysterisk vredesudbrud. 

 

Alle disse reaktioner gør, at mange voksne – forældre, men også andre familiemedlemmer, pædagoger og lærer ofte misforstår de signalstærke børn og opfatter dem som uopdragne. Oftest fordi at omverdenen ikke forstår eller glemmer, at de voldsomme reaktioner er et udtryk for, at barnets indre nervesystem har været udsat for langt mere end det rent faktisk kunne kapere.

 

At vi forstår at aflæse vores børn. At vi ved, hvornår vi skal hjælpe dem med at træde ud af dansen.  At vi formår at afkode deres reaktioner – og derefter møde børnene, hvor de er i, har stor betydning for deres indre niveau af ro, deres selvværd og deres selvforståelse. 

 

Pas på dit sansestærke barn

❤️

Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.