• Kærlighed og parforhold,  Skab personlige forandringer

    Når vi saboterer vores parforhold

    Læsetiden er: 4 minutter

    Du er i et parforhold, der egentlig fungerer godt

    Der er lidt udfordringer fra tid til anden, men ikke noget som man som 2 voksne ikke burde kunne finde ud af.

    Og så… BUM!… leverer din partner et “jeg kan ikke være i det her mere”.  Og ja, så er du pludselig single.

    Når du beder din nu ekskæreste om en forklarring på, hvorfor han følte sig nødsaget til at tage så drastisk en beslutning. Får du tilbage nogle mærkværdige forklaringer, der stritter i alle retninger. Eller begrundelser så bizarre, at du ikke kan finde hoved og hale i, hvad der er den egentlige årsag. Eller årsager så små og ubetydelige, at vi da sagtens kunne have fundet ud af dét!

    Men fra en person med angst for nærhed og intimitet, er det lige præcist ingen plausibel forklaring, du vil få.

     

    Og hvad er nu angst for nærhed og intimitet for noget?

    På engelsk hedder det fear of intimacy. Og dækker over en ubevidst angst for nærhed, der i virkeligheden handler om angst for at miste. Og forsøg på at få kontrol.

    Og jep, som så mange andre gange før, skal vi et smut tilbage i barndommen.

    Et hvert lille barn er dybt dybt afhængig af dets forældre til at tage vare på det. Og en barndom med en eller begge forældre, der af forskellige årsager ikke formåede at skabe trygge forudsigelige rammer for barnet, kan resultere i, at man udvikler fear of intimacy. Barnet var overladt til at skulle trøste sig selv. Give sig selv tryghed. Og barnet blev måske tilmed svigtet og udsat for psykisk, fysisk eller seksuel vold.

     

    Fast forward til voksenlivet er disse barndomsoplevelser- og svigt blevet til smertelige ar, der følger med ind i kærlighedsrelationer og parforhold.

    Som voksen er man i parforholdet bange for at blive forladt af sin partner, bange for at han/hun vil forlade en, og derfor har man en ubevidst modvilje mod at andre kommer for tæt på. Fordi de nære relationer kan skuffe noget så forfærdeligt. Denne uheldige læring har man med fra barndommen, hvor man oplevede, at de allernæreste relationer var ustabile og utilregnelige og svigtede en og gjorde en ondt. Og at man ikke kunne stole på andre end sig selv.

     

    I parforholdet kommer det til udtryk ved, at en person med angst for nærhed konstant tester sin partner for at se “Er du der stadig for mig, selv når jeg er urimelig, krævende, mit grimmeste og uelskelig (tænker han)?. Mine forældre var der ikke, men er du?”.

    Disse tests kan blandt være, at partneren starter urimelige diskussioner eller skænderier, for at se hvor langt du vil være med til at gå. Det kan også være, at din partner har vilde eller modstridende krav til dig. Måske behandler han dig dårligt. Eller på andre måder presser dig.

    Disse tests er selvsagt med til at skubbe dig, hans partner, længere og længere væk fra ham. Og selvom det kan virke vanvittigt at gøre for en person, der netop er bange for at miste dig, så giver det den triste mening i din partners sind, at han her bliver bekræftet i, at “Se alle forlader mig. Jeg har kun mig selv”. En slags selvopfyldende profiti. Fordi din partner ikke ser anden udvej end at ende forholdet selvom, han selv har bragt jer derud. 

     

    Og selvom det kan gøre vanvittigt ondt på din partner, der har angst for at blive forladt. Så føles det genkendeligt for ham at gå fra dig, fordi “han i det mindste fik ret, for se… hun kunne ikke stå distancen. Hun kunne og ville ikke bære mig. Hvad sagde jeg?”. 

    Han bliver bekræftet i sine historie fra barndommen og bekræftet i sine værste bange anelser. Jeg har kun mig selv. Men sidder til gengæld i førersædet, hvor det er ham, der bestemmer, at I ikke længere skal være et par. Og det giver ham en følelse af magt. Der for en person med angst for nærvær og intimintet og for at miste, trods alt er et plaster på såret i hans urolige sind.

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • GRATIS Indefra Træninger,  Kærlighed og parforhold,  Skab personlige forandringer

    Hvordan kunne jeg ende op med ham?

    Læsetiden er: 4 minutter

    I måneder eller år har du befundet dig i et usundt parforhold

    Et forhold hvor du har gået på kompromis med dine værdier, med dig, med den du er. Årsagerne til at vi har accepteret, kan synes at være mange.

    Men når alt kommer alt handler det om vores eget værd. Vores eget syn på vores eget værd.

    For sætter du dit eget værd og dine værdier højt, vil du have meget lettere ved at sige fra, grænsesætte og i sidste ende gå, hvis du oplever, at din partner ikke respekterer dig.

    Jeg har selv været i forhold, hvor jeg set i bakspejlet skulle have gået allerede efter meget kort tid. Selvom der også var mange fine stunder og perioder, oplevede jeg, at mine værdier generelt ikke blev respekteret. Og når jeg tog disse samtaler op, blev jeg på ingen måde mødt af min partner. At være i sådan et forhold er både stressende, demotiverende og ulykkeligt. Derfor sluttede forholdet også. Det skal den slags forhold. For din egen sundheds skyld.

     

    Men hvordan undgår jeg så at ende med en, der ikke er god for mig – igen?

    Det gør du ved at undersøge disse 3 vigtige elementer:

    1. Få styr på dine indre værdier. Hvad er vigtigt for mig? Hvad gør mig glad og tryg? Hvad gør mig det modsatte?

     

    2. Bliv skarp på dine dealbreakers. Dealbreakers er værdier, som er så vigtige for dig, at du ikke vil give kø på dem. Uanset. Og hvor du mærker dybt inde i dig er et no-go, hvis en partner ikke kan være med eller respektere dine dealbreakers.

     

    3. Og ikke mindst ved at have modet til at sige fra, når du oplever, at en person ikke lever op til dine værdier, dine standarder.

    Modet er i virkeligheden mange gange den største hindring, vi har for at få det, vi virkelig ønsker os – OG den største hindring for, at vi bliver i et forhold, som ikke er sundt for os.

     

    Men hvorfor er det så svært at finde modet til at sige fra?

    Fordi når vi stiller os frem og siger fra, så er vi i fare for at blive afvist. Der er fare for, at den anden, din partner, vil afvise dig. Vil vende om og gå. Fordi han ikke vil eller kan at efterleve dine ønsker. Og oplever du, at du er et sårbart sted i dit liv, ja så virker det at blive forladt eller være tvunget til at gå, som det mest skræmmende og ubehagelige, der kan overgå dig.

     

    Derfor er det også vigtigt, at du på din rejse ser på, hvad det er du er så bange for? Hvorfor du ikke har sat foden ned? Taget din kuffert og er gået forlængst? Hvorfor du er blevet i dit forhold?

    Måske er du bange for at være alene (blive ensom)? Måske lever du efter devisen “Jeg ved hvad jeg har. Jeg ved ikke hvad jeg får”? Måske oplever du, at du mangler erfaring i at være og bo alene eller være singleforældre? Måske er du blevet kørt psykisk ned, så du ikke tror på, at du kan klare tilværelsen alene? Måske sammenligner du dig (for meget) med andre, der virker til at have tjek på tilværelsen – og tror, at du vil være forkert, fordi du gå famlende væk fra dit forhold? Måske er du fra en familie, hvor “man ikke bliver skilt”? Måske er du blevet afhængig af din partner og tror, at “dit liv stopper”, hvis I går fra hinanden?

     

    Der kan være mange årsager til, at vi bliver i et usundt forhold. Men vigtigst af alt er, at når du opdager og mærker, at du er i noget, som ikke er godt for dig. At du så dér tager skridt til at tage vare på dig selv. Skridt til at ændre. Skridt til at gå. Det skal ikke være en mulighed at dit liv er status quo, kære skønne dig.

     

    Når vi får spot på, hvad der er vores værdier og vores dealbreakers – OG når vi får mod til at sige fra, hvis en partner overskrider vores grænser… ja, så har vi et helt andet og bedre udgangspunkt for at finde en sund partner og være i et parforhold, der giver os den ro, støtte og styrke, som et godt forhold skal.

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Skab personlige forandringer

    Når du pauser i dine tanker og reaktioner sker der noget magisk

    Læsetiden er: 3 minutter
    “Seriøst? Hvad har du gang i?!

    Han er en kæmpe idiot, den måde han ikke gider tage del i noget som helst.

    Ha! Hun er sikkert ikke til at holde ud at arbejde sammen med. Jeg har hørt så mange rygter.

    Det er så typisk. Mænd i den alder er SÅ egoistiske!”.

     

    4 tilfældige sætninger fulde af fordømmelse, antagelse og anklage. Du kan måske ligefrem genkende dem? Og kender måske følelsen, når sådanne ord springer fra din tunge eller hamrer gennem dine fingre på tastaturet på mobilen med 170 km/t?

     

    Men hvad er det egenligt der sker, når vi reagerer så uskønt?

    “Jeg var stresset. Jeg var i forvejen ked af det. Han er altid på den måde. Jeg fik bare nok”. Vil du måske svare.

    Og disse forklaringer kan da også være plausible nok. Du er i din gode ret til at reagere med både vrede og frustration.

    Men i virkeligheden skete der det, at du ikke fik pauset inden, du fik reageret. Du fik ikke trukket vejret. Du fik ikke balanceret dit indre. Du fik ikke styr på dine tanker inden, du reagerede. 

    Og når vi ikke gør dét, ja så er det reptilhjernen, der styrer showet for os. Det er den del af vores hjerne, der bider antilopen ihjel før end at man når at overveje, om man overhovedet var sulten efter kød.

    Og det er meget sjældent til gavn for nogen. Hverken i nuet. Eller på sigt. At det bare er en ikke-reflekteret autopilot, der sidder i førersædet. 

     

    Så hvad skal du gøre næste gang, at du bliver provokeret, ked af det, irriteret, frustreret over andres ord eller handlinger?

     

    Du skal pause.

    Jeg gentager. Du skal pause.

     

    Når vi pauser, giver vi os selv den nødvendige tid til at få ro på vores tanker. Forsøge at forstå hvad der skete. Og komme med en respons, der giver mest mulig mening for dig og for den anden part.

    Og lagde du mærke til, at jeg skrev respons. Ikke reagere.

    Der er nemlig enorm stor forskel på, om vi reagerer. Eller om vi responderer.

     

    Når vi reagerer, er vi i følelsernes vold. Det er her vi trækker revolveren og skyder igen. Det er her vi smider det samme tilbage, som blev kastet mod os. Det er her vi misforstår. Det er her vi føler os angrebet og små.

    Når vi responderer, har vi taget tiden til at pause. Som giver vi os selv mulighed for at svare pænt, høfligt, nøgternt og respektfuldt. Og det kan vi kun, når vi har pauset. Når vi har fået ro på os selv. Vores følelser og tanker. 

    Og at respondere på en rolig og eftertænksom måde, forplanter sig til ro inde DIG. Det beroliger vores indre, når vi udsender ro. Modsat når vi reagerer med vrede eller frustration. Det kender vi nok alle, så kan det mærkes i kroppen længe efter. 

     

    At pause handler om at skabe et rum, hvor du laver fuld stop. På dig. 

     

    For det handler mest om dig. Om at vide at disse pauser, hvor du samler dig. Betyder rigtigt meget for dit system. Dit indre system. Dér hvor der helst skal være ro og balance – og hvor energien overvejende skal bruges til at udvikle i en givende retning. 

    Når du giver plads til at pause – sker der noget magisk. I din kommunikation. I dit overblik. I din indsigt. Til glæde for dig selv – og dine relationer.

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • GRATIS Indefra Træninger

    En usund ekspartner er dit drug og hvordan du slipper ham

    Læsetiden er: 5 minutter

    Du craver ham det vildeste – din eks som forlod dig smidt under bussen.

    Når et forhold slutter, er det naturligt, at der er følelser i klemme. Og det tager tid at komme videre. Men skridt for skridt kommer du gennem din sorgproces. 

    Hvis du har været sammen med en usund person (eksempelvis en narcissist), vil du opleve, at dit system er på overarbejde på en helt anden måde, når et forhold slutter. 

     

    Når en usund person forlader sin partner, sker der som regel enten helt uden varsel eller med et hav af forudgående diskussioner, hvor du bliver beskyldt, bebrejdet og gjort ansvarlig for rigtigt meget i jeres forhold. Og du har måske tilmed slået 1000-vis af krøller på dig selv, for at indfri de (vanvittige) krav, som din ekskæreste havde for, at HAN kunne være i forholdet.

     

    Men som det altid er med usunde parforhold, så har de en udløbsdato. Det kan ikke fungere, hvis den ene part er utilregnelig i sin adfærd, kører den anden i sænk følelsesmæssigt, og hvor der er ubalance mellem de to.

    På papiret burde den være lige til. Han bliver let at glemme. Han er ikke værd at spilde tid, tanker eller kræfter på. Han er usund for dig. Og det er bare at komme videre med 200 km/t.

    MEN

    så let er det bare ikke. For han sidder fast i dit system. Du savner ham. Jeres gode stunder. Jeres fremtidsplaner. Ja, du ligefrem craver ham. For… usunde personer kan faktisk godt blive dit drug.

    Et drug – fordi at han har leget med dine følelser. Udsat dig for hot and cold. Smidt både smukke roser, hotelophold og fantastiske stunder efter dig. OG samtidig har han ladet dig vide på subtile måder, at du ikke kan vide dig heeeelt sikker på ham.

    Den slags push-pull og legen med følelser gør mennesker til narkomaner. Narkomaner der higer efter de brødkrummer, som partneren allernådigst smider efter os.

    Så når forholdet slutter. Når han går. Når du ikke ser anden udvej end, at du må gå for at redde dig selv. Så sidder vi uden adgang til vores drug. Ham.

    En afhængig uden sit drug. Det gør ondt i krop og sjæl.

    Og minderne vælter ind. Alt det I lavede. Skulle. Planlagde. Gjorde. Snakkede om.

    Alt er pludselig væk. Stilhed. 

    Og det er lige her. I stilheden. At det er SÅ let at komme til at lave indre glansbilleder, hvor KUN alt det gode fra parforholdet kører på storskærmen. 

    Men kære skønne dig. Stop dig selv. Kærligt og bestemt.

    For når sandheden skal frem, var dit forhold fyldt med stress, ondt i maven, bekymringer, frustration, uretfærdighedsfølelse, ked af det hed.

     

    Normalt siger vi til hinanden, at vi skal huske de gode stunder. Tænk positivt. 

    Men lige her skal du noget helt andet. Du skal tænke negativt. Tænke nedad. 

     

    Hvorfor?

    Jeg vil give dig en opgave, som har til formål at holde dig fokuseret på dét, der skal styre dig videre. Få dig ud af din usunde ekspartners mentale lænker.

     

    Hvordan?

    Lav et dokument. Skriv alt. ALT. det negative ned, du har oplevet med din ekskæreste. 

    Alle situationer. Diskussioner. Skænderier. Hans ord. Hans udtalelser. Hans løgne. Hans handlinger. Hans krav. Hans løfter (som ikke blev til noget). Alt.

    Når du kommer i tanke om alle de her ting (og skriver dem ned), vil du hjælpe din hjerne og dermed også dit hjerte til at indse, hvor usundt forholdet var. Og savnet vil efterhånden forsvinde. Fordi du indser.

    Du skal gå i detaljer. Du skal skrive præcist hvad han sagde og gjorde – og hvad det fik dig til at føle.

    Pointen er, at du får spot på alt det, som ikke virkede. Og som var usundt for dig. Du skal hjælpe din hjerne. Fordi det er sådan med din hjerne. At den udvælger lidt bekvemt, hvad den gider fokusere på. Og hvis den siger, at du savner, du kommer aldrig videre, du skal gå tilbage. Ja, så smider hjernen alt det gode fra forholdet op på dine indre projektor. Og du vil ikke blive præsenteret for eller huske ALLE de ting, som rent faktisk var meget usundt for dig at være i med din ekskæreste.

    Og det er vigtigt, at du hjælper dig selv med at holde fokus på, hvorfor du ikke er i forholdet længere. Og heller ikke skal være det fremadrettet. Og det kan en hukommelses-dagbog hjælpe med til.

     

    Eksempel på dagbogsnotat:

    Min ekskæreste ville aldrig tage ansvar for det, han gjorde. For eksempel dengang, hvor jeg fandt ud af, at han set sin ekskæreste uden overhovedet at sige det til mig. Hans reaktion var, at jeg godt nok havde et problem med hans fortid. Jeg blev ekstremt ked af det, men jeg følte også, at det var så vanvittigt, at jeg skulle beskyldes for at være jaloux, når nu det faktisk var ham, der gjorde noget, som vi ikke have aftalt. Og som han udemærket vidste ville såre mig. Det føltes som om, at han slet ikke (gad) forstod mig.

     

    Eller dengang hvor jeg havde aftalt at ses et par timer med en veninde, som jeg så alt alt for sjældent. Og så lavede han et stort drama, fordi at jeg tillod mig at takke pænt og kærligt nej tak til ham til en middag hos hans venner. En middagsinvitation som iøvrigt kom spontant på samme dag som middagen rent faktisk skulle finde sted. Han startede en diskussion op med, at jeg ikke ville ham nok. At jeg ikke var interesseret i hans liv. At han igen igen jo så måtte gå alene. Det var som om, at han VILLE lave en scene. Som om at han ville se, om han kunne ryste mig så meget, at jeg til sidst opgav min venindekomsammen og istedet ville vælge at tage med ham. Men det gjorde jeg ikke. Og i 2 dage var der dårlig stemning mellem os. Det er rigtigt ubehageligt. Efterfølgende tog han denne episode op mange gange og ville diskutere mine prioriteter, som han sagde.

     

    Når du har nedfældet alle dine eksempler på, hvordan din ekskæreste har været urimelig, vil du have et lille “hukommelses-katalog”. Det skal du bruge konstruktivt til at søge tilbage til, når du oplever, at du er ved at miste din retning. Når du mærker, at du savner. Når du bliver i tvivl om, forholdet nu var så slemt alligevel at være i.

    Gør dette arbejde for dig selv. Og du vil opdage, at dit indre med tiden slipper din craving efter en usund person.

     

    Pas på dig 

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • GRATIS Indefra Træninger,  Skab personlige forandringer

    Og hvad så, hvis du ikke har lyst til at tilgive?

    Læsetiden er: 3 minutter
    Tilgivelse sætter dig fri. Tilgivelse får dig videre.
    At tilgive er et af tidens mest brugte ord indenfor psykologien. Tilgiv og kom videre. Siger mange psykologer, terapeuter og sikkert også din omgangskreds.
     

    Men mange kæmper med at finde tilgivelse. 

    “Jeg har ikke lyst til at tilgive, at min narcissistiske kæreste gjorde mit liv til et helvede. Jeg har ikke lyst til at tilgive, at min mor ikke passede bedre på mig, da jeg var barn. Jeg har ikke lyst til at tilgive de klassekammerater, som mobbede mig i skolen”.


    Og jeg siger: det behøver du heller ikke. Tilgivelse virker kun, hvis du helt naturligt mærker, at du kan tilgive, at du har lyst til at tilgive, og at tilgivelsen vil gøre dig godt.

    Men hvad gør jeg så, hvis jeg har oplevet noget, som gør ondt at bære rundt på?


    Giv slip på dine tanker om at skulle tilgive. Vend i stedet blikket denne vej:
    Mod læring.

    Jamen, jeg har da ikke lært noget af at blive drillet på daglig basis i folkeskolen. Jeg har da ikke lært noget af, at min mor var fraværende og manipulerende og gjorde min barndom forfærdelig. Jeg har ikke lært noget af, at min kæreste behandlende mig så dårligt og var mig utro igen og igen.

    Jo, det har du faktisk, kære dig. Eller rettere læringen ligger derinde i dit sind. Du skal blot hente den ud i din bevidsthed.

    Når vi trækker læring ud af de ubehagelige, forfærdige og uretfærdige oplevelser vi har haft, tager vi styrring over vores eget liv.

    Vi kan ikke ændre på det skete. Og vi er ikke herre over andres handlinger mod os. Punktum.



    Men ved at se på det skete med øjne, der vil lære, kan vi nå langt.
    Læring handler ikke om at tilgive men at forstå. At lære. Blive klogere. 


    For Henriette der har en voldsom barndom med traumatiske hændelser i bagagen. Her er læringen måske at erkende, at Henriettes mor også havde sit af slås med… fordi HENDES barndom også havde været traumatisk. Det er aldrig ok ikke at behandle sit barn med andet end kærlig omsorg. Men nogle gange er det desværre ikke muligt – fordi forældrene selv er brændte børn. 

    Ved at dykke ned i hvad der egenligt skete i barndommen, får Henriette optrevlet sit HVORFOR. Hvorfor var min mor sådan? Hvorfor kunne hun ikke være en god mor? 
    Ved at se sin mor i et andet og måske mere nuanceret lys, kan Henriette måske begynde at se, hvorfor hendes egen barndom var som den desværre var. Hun bliver klogere. Hun trækker læring ud.

    At blive klog på sin barndom og de grunde til, at den blev traumatisk. Kan også betyde, at Henriette får bevidsthed på, hvordan hun gerne selv vil være mor. Hvad hendes egne børn ikke skal udsættes for. Og hvordan Henriette stopper familietragedien i at fortsætte til næste generation. Til Henriettes egne børn. 



    Så i virkeligheden behøver vi ikke koncentrere os om at tilgive. Tilgivelse kommer når eller hvis det føles rigtigt. Tilgivelse kan eller skal ikke forceres. 


    At trække læring ud af hændelser, oplevelser og traumer kan give langt mere ro i sindet. Læring giver viden og indsigt, som bruges til at gøre ting anderledes og bedre. For os selv, vores selvkærlighed og vores relationer. Fremadrettet. Læring kan have en enormt stor betydning for vores tilværelse.

    Så kære skønne dig. I dit indre smertelige sår ligger der gemt viden og læring til dig. Træk det ud. Se nysgerrigt og selvkærligt på det. Og brug din læring til at skabe det omkring dig, som gør dig godt.


    Det skete ER sket. Lad dine sår ikke være forgæves. Lær af din oplevelser uanset, hvor unfair de var. Når blot vi forstår at se på det med øjne, der vil lære. 

    Hvad skal dine øjne lære?


    Pas på dig
    ❤️

     
     
    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12