-
Her er hvorfor det kan føles hårdt at blive afvist af en date
Læsetiden er: 3 minutterI har været på en date
Den var super hyggelig. Han var dejlig. I grinede. Og han kyssede, da I sagde farvel. Og så… skriver han næste dag “Tak for i går. Du er dejlig, men jeg må desværre lade dig gå”.
What?! Med ét bliver tæppet hevet væk under dig. Du troede, I var et match. Jeres skriverier inden daten havde været så dejlige. I havde skrevet sammen mange gange om dagen. Og I havde mange fælles værdier og interesser. Og så smider han det hele på gulvet. Efter første date!
Du føler dig ramt. Forstår intet. Målløs. Ked af det. Forvirret. Som om den romantiske film er blevet flået ud af dit hoved med en bulldozer. For du troede, at du endelig havde fundet HAM.
Men hvorfor er det, at det næsten føles som en sorg, der sprænger vores fremtidsdrømme i 1000 stykker, når en person vi har haft online kontakt med i kort tid, og som vi kun har været på en enkelt date med, siger nej til os?
Forklaringen skal findes her…
For mange af os dater er det som regel i håbet om at støde ind i ham the one and only. We swiper og dér! er han. Ham der ligner vores Mr. Right.
Allerede når du ser hans billeder på app’en, får du en masse tanker og forestillinger om ham. Måske viser han et billede, hvor han sidder sammen med sine venner eller børn. Måske har han et foto af hans hyggelige sommerhus eller et motiv, hvor han sidder på en fortorvsrestaurant i Rom. Eller fotos af hans lækre hjemmegrillede aftensmad på terrassen.
Når vi ser disse fotos sammen med hans profiltekst, så sætter vi helt ubevidst en film på oppe i hovedet. Og et split sekund efter er vi i gang med give ham en masse positive egenskaber: “Aj, han er helt sikkert sjov og herlig. Århhh… han er en god far. Fedt, han elsker hjemlig hygge. Uhhh, han er sikkert fantastisk god til at kysse. Han er en gentleman. Jeg tror, vi er et perfekt match…”
Man kan sige, at vi investerer enormt hurtigt og meget på baggrund af nogle få fotos, en profiltekst og måske nogle beskeder online frem og tilbage. Men det er jo en fantasi, vi investerer i. For vi aner på nuværende tidspunkt intet om ham. Intet. Lige nu er han blot et potentiale. En drøm. En fantasi.
Men vi kommer genske ubevidst til at sætte enorm værdi på en persons potientiale. Dét VI TROR han er. Vi sætter ham op på en piedestal. Og når han så ikke lever op til alt det, som vores indre film ellers havde vist os. Men i stedet skriver dagen efter og siger farvel. Ja, så punkteres denne gigantiske ballon, som vi selv er kommet til at puste op. Fordi vi lod vores romantiske drømme løbe afsted med os. Fordi vi SÅ GERNE ville, at han var alt det, vi så meget ønskede. Men som ikke stod mål med virkeligheden. Derfor føles det så hårdt, når en date afviser os.
Men hvad kan vi så gøre?
Kuren er enkel. Vi skal træne os selv i ikke at se potentialer, men se den virkelige person. Og den virkelige person kommer først til syne efter ja mange dates. Så selvfølgelig må du gerne blive betaget af en mands fotos, hans profiltekst og hans måde at skrive beskeder til dig på. Men det er afgørende, at vi hele tiden husker os selv på, at vi ikke kender personen før, vi har set dem adskellige gange IRL. Og indtil da gør vi klogt i at se en date for, hvad det er… i ordets oprindelige betydning: “et aftalt tidspunkt/dato (en date) for et møde mellem personer”. Og i mødet være åben, nysgerrig OG vide, at vores indre film blot er film…
Pas på dig
Du vil muligvis også synes om
5 måder at træne din single-muskel (bliv god til at være single)
2. oktober 2023Hvorfor jagten på en soulmate kan blive dit livs mareridt
7. november 2023De skjulte tegn på at ham du onlinedater er giftig
11. april 2022
Her er hvorfor det kan føles hårdt at blive afvist af en date
Læsetiden er: 3 minutter