• Stop med at søge healing hos en usund person
    Den Skjulte Narcissist

    Stop med at søge din healing hos en usund person

    Læsetiden er: 2 minutter

    Hvis bare han…

    I relationen med en narcissist enten som partner eller ekspartner, kan vi opleve den enorme frustration, der kan ligge i, at han ødelægger “alt på sin vej” gennem hans utilregnelige og ubehaglige adfærd.

    Og når vi står der med et selvværd præget af crazy making kommunikation. Børn der mistrives. Et familieliv der knapt er eksisterende. En kalender der er presset fordi det er dig, der skal stå for alt. Plus en masse udfordringer der alle hænger sammen med det faktum, at en narcissist er et barn forklædt som voksen. Ja, så er det let at ønske, at bare han anderledes, så ville vi få det bedre. Hvis bare han forstod, hvad det er han gør ved mig, så ville vi få det godt. Hvis han dog bare ville gå til psykolog, så ville vores ægteskab kunne reddes. Hvis han bare ville holde op med at have affærer, ville vi kunne få vores tosomhed tilbage. Fortsæt selv listen. For den er sikkert meget lang.

     

    “Hvis bare han…”. Det lyder så let og logisk på papiret. Og du vil kunne finde masser af folk, der ville give dig ret. Meget ville blive bedre, hvis bare han – narcissisten – ændrede sig.

    Men det gør han ikke. Det kommer ikke til at ske.

    Hvad der til gengæld sker er, at vi kommer til at søge vores egen healing, vores families healing, hos et usundt menneske.

    Vi kommer til at tro, at hvis bare narcissisten kunne fikses, så ville meget i vores ægteskab, familieliv, ja selv vores eget følelsesliv blive bedre.

    Men der kommer ikke healing fra en person, der selv er syg og usund. Det er ikke muligt.

     

    Jeg gentager lige denne meget vigtige pointe: Der kommer aldrig healing fra en person, der selv er syg og usund.

     

    Ret i stedet blikket mod dig selv. Din egen indre styrke. Din egen indre stemme. Dén fortæller dig, hvor du skal kigge hen. Og jeg ved, at du aldrig ser et skilt, der peger i narcissistens retning.

    Pas på dig – din healing ligger inde i dig

    ❤️