Den dag du fandt ud af, at dit barn er sansestærkt

var sikkert på mange planer en velsignelse. Mange ting faldt på plads. “Så det er DERFOR, at hun ikke vil sove. Så der er DERFOR han har så svært ved at sidde hos andre. Så er det DERFOR, hun ikke kan lidt at være i vuggestuen…”.

At blive klogere på vores børns gemyt løser ikke alle udfordringer. Men det letter. Det gør nemmere, når vi begynder at se sammenhænge. Det giver os mulighed for at gøre tingene endnu bedre og mere hensigtsmæssigt.

Men ikke alle af os er så heldige, at vi er omgivet af familie, venner eller pædagoger og lærere, der forstår vores børns karaktertræk.

“Jamen, hun skal bare være noget mere i SFO’en, så lærer hun det”, var svaret, da jeg blev opfordret til, at min datter burde komme noget mere i SFO. Men hun var meget udfordret på at være blandt så mange børn, uden faste rammer og med meget støj og larm. Eller da hun gik i børnehave og havde svært ved de hurtige afleveringer. Hun havde brug for afsked med mig i et stille og roligt tempo. Men de søde men uvidende pædagoger mente, at jeg skulle korte afskeden af, fordi det blev ikke bedre af at sidde længere tid med hende inde på stuen.

Jeg oplevede at måtte kæmpe en kamp. For mit moderhjerte og min viden om sansestærke børn sagde, at jeg skulle gøre det på min måde. Og min datters måde. Og det lykkedes til sidst. Og min datter blev mere og mere tryg. Men min faste følgesvend var i en lang periode en slags udskamning af mig. Pyldret mor. Overbeskyttende mor. Og det var lidt en ensom kamp.

For rigtigt mange mennesker har ret faste holdninger til, hvordan børn skal håndteres.

Det kan være din mand, din mor, dine bedste veninde, pædagoger, lærere, ja sågar fremmede ved stoppestedet eller i supermarkedet, der har en holdning til, hvordan dit barn bør være.

Og lige her er det enormt vigtigt, at vi holder fast i vores mavefornemmelse, når vi oplever, at andre prøver at overbevise om eller ligefrem pådutte os andet. Selvfølgelig er det altid sundt at være i stand til at se nuanceret på vores egne holdninger og handlinger. Hvis andre giver os konstruktiv feedback.

Men hvis du har en stærk mavefornemmelse for, hvad der er bedst og sundt for dit barn. Så hold fast ved din fornemmelse. Din intuition. Dit indre pejlemærke. For det fortæller dig, os alle sammen, gerne, hvad der er bedst. Der er blot mange mennesker, som har mistet modet til at turde mærke, hvad maven siger.

At få et sansestærkt barn er en invitation fra universet til at lære at stå stærkt. Stå stærkt med din mavefornemmelse for, hvordan dit barn bedst trives. Jeg vil derfor invitere dig til at dyrke din intuition. Og holde fast i den. Selvom andre, både dem tæt på og dem, du møder glimtvis, gerne vil fortælle dig anderledes. 

Værn om din mavefornemmelse. Den viser altid vej.