• GRATIS Indefra Træninger,  Skab personlige forandringer

    Når du føler dig trigget, gør det her

    Læsetiden er: 4 minutter

    Kender du følelsen af at blive trigget af stemninger, tanker, personer, situationer?

    Vi er mange, der tager meget ind under huden. Eller rettere ind i vores system, og så reagerer vi. På en ikke altid hensigtsmæssig måde. Det kan være, at vi bliver stressede, vrede, frusterede, kortluntet, grådlabile, overvældede, bange, opskræmte, angstfyldte, irritable, indesluttede, trækker os.

     

    At blive trigget handler om, at noget vi oplever giver en reaktion i os. En fysisk eller emotionel stress-reaktion. Og den kan være give udslag på mange forskellige måder.

    Eksempler på triggers kan være ting som sætter dine sanser i gang. Det kan være lyde, lugte, steder, stemmer mm. Men det kan også være stemninger eller konflikter… eller bare tanken om en konflikt eller en dårlig stemning.  

     

     

    Triggere kommer ikke bare ud af det blå. Vi har på et tidligere tidspunkt, måske i barndommen eller som voksne oplevet en ubehagelig situation som vi ganske ubevidst har forbundet med et sanseindtryk eller en følelse – og nu er de to så at sige smeltet sammen.

    I en samtale med en kvinde fortalte hun mig, at hun blev trigget af lyden af sms-beskeder på hendes mobil. Hun havde gennem tiden oplevet, at hendes ekskæreste havde generet hende på sms. Og på den måde var hun begyndt at fare sammen, når der tikkede en sms ind. Uanset om det var ekskæresten eller blot hendes søde veninde. Det var altså den blotte lyd af en sms, der nu triggede hende til at føle stress og ubehag. Hjernen har altså koblet eksempelvis lyden af en sms med det ubehag, som kvinden følte, når hun åbnede ekskærestens sms, så nu var det alle sms’er, hun blev trigget af. 

    Et andet eksempel kan være, at man i barndommen har oplevet mange skænderier mellem ens forældre. Og nu reagerer man prompte med at blive akut stresset og dårlig tilpas og får lyst til både at skrive “stooooop” og løbe langt langt væk, hvis to kollegaer er uenige på et personalemøde. 

     

    At blive trigget er ikke blot ubehageligt for hele ens system. Det stjæler også vores energi, fordi vi bruger mange kræfter på at forsøge at holde os selv i balance, når vi bliver trigget. Men reaktionen vælter frem i os. Helt uden at vi er bevidste om det.

    Men er der noget at gøre, når vi bliver trigget? Så vi ikke bliver spist af vores trigger.

    Ja. Heldigvis.

     

    Det bedste er at være nysgerrig på, om der er et mønster i, hvad der trigger dig. Giv dig god tid til at tænke over, hvilke situationer du triggers i. Og hvordan du reagerer.

    Bevidsthed er konge.

    Det vil sige, at når vi bliver bevidste om vores egen adfærd, er det langt nemmere at håndtere vores verden og vores reaktioner. Bevidsthed er at kunne se sig selv udefra. Og det har stor betydning, når vi skal forsøge at ændre noget i os selv.

     

    Så hvad skal du helt lavpraktisk gøre, når du føler dig trigget?

    1. Når du mærker, at du trigges. Skal du først og fremmest koncentrere dig om din vejrtrækning. Jeg ved, det lyder som en gammel plade. Men det ER faktisk enormt vigtigt at få fokus på vores vejrtrækning, når vores indre er i oprør. Find et punkt foran dig og stir på det, mens du koncenterer dig om at trække vejret roligt og regelmæssigt.

     

    2. Dernæst skal du, hvis du har muligheden, give dig selv en timeout. Det vil sige fjerne dig fysisk fra det eller den, som trigger dig. Gå ud af lokalet, afslut din mobilsamtale, søg udenfor. Gør hvad der er muligt for, at du skifter scene. Når vi bevæger os et andet sted hen, skifter vi ofte også vores sindsstemning. Og det handler om, at vores trigger ikke skal få lov at skylle ind over os med al sin kraft.

    3. Mange har gavn af at prøve at grounde sig selv, for eksempel ved at gå hen til et spejl og se sig selv i øjnene. Når vi ser os selv direkte ind i øjnene, kan vi bedre “tage en snak med os selv”. Og på den måde få ro på os selv. 

    Det er vigtigt, at du selvsnakker med dig på en måde, der er nøgtern og samtidig støttende. I eksemplet med kvinden og de mange sms’er fra hendes ekskæreste, er det her vigtigt, at hun ser nøgternt på, at hun ikke er ansvarlig for hans adfærd. At hun holder ham ud i strakt arm. Og ser på ham, som et menneske i problemer, der overskrider andres grænser. “Jeg har ret til at mærke min grænse. Jeg har ret til at sige fra. Jeg har ret til at flytte mig. Jeg har ret til at sige stop”. Det er vigtigt, at din selvsnak bliver i jeg-form, og ikke handler om, hvad den anden skal gøre eller ikke må gøre. For så er du “ovre i den anden”. Hav i stedet fokus på dig og hvad du gerne vil.

     

    4. Når du så kommet ud af din trigger og igen har fundet ro, er det vigtigt, at du undersøger, hvordan du kan øve dig på at 

     

     

     

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail