• Den Skjulte Narcissist

    Sådan udnytter den narcissistiske kvinde sin mand/eksmand økonomisk

    Læsetiden er: 10 minutter

    Er du mand eller eksmand til en kvindelig narcissist, tænker du måske, at “min kone/ekskone da ikke har udnyttet mig økonomisk. For hun har hverken taget lån i mit navn, shoppet amok i designerbutikker med mit kreditkort eller ladet mig betale alt.

     

    Men når der er tale om en narcissist kan jeg næsten garantere dig, at du ER blevet udnyttet. Blot på en subtil og skjult måde. Så du netop ikke gennemskuede det som økonomisk udnyttelse. 

     

    Fordi for narcissister gælder det, at penge er et magtfuldt værktøj i parforhold og efter et brud. Og det har altsammen til formål at holde dig i kort snor. 

     

    Lad os dykke ned i emnet. Måske kan du genkende nogle af scenarierne.

     

    Hvad er økonomisk udnyttelse?

    Økonomisk udnyttelse er en af de mest oversete former for psykisk vold. Og det går i sin kerne ud på at begrænse, udnytte eller kontrollere en anden person gennem økonomi for at opnå magt. For for en narcissist er økonomi ikke bare penge. Det er kontrol og et middel til at fastholde magt over sin partner eller ekspartner.

     

    Både mænd og kvinder kan rammes af økonomisk vold, men mange mænd taler ikke højt om det, hverken til betroede eller i medierne, fordi de skammer sig, føler sig svage eller fordi omgivelserne ikke tror, at en kvinde kan udøve økonomisk vold.

     

    Men en narcissistisk kvinde kan være lige så strategisk, manipulerende og kontrollerende som en narcissistisk mand. Blot bruger hun andre metoder.

     

    Økonomisk vold kan ske gennem:

    Manipulation

    Skjult pres

    Skyld og skam

    Trusler om konsekvenser

    Udnyttelse af systemer og regler

     

    Når en narcissistisk kvinde udøver økonomisk vold, er det ofte pakket ind i scenarier, hvor hun siger: “det var dig, der ville skilles“, “du skylder mig efter alt, du har budt mig og alt jeg har gjort for dig“, “det er mig, der er offeret“, “du forstår ikke hvor hårdt jeg har det“. Og med disse og ligende sætninger kan hun manipulere sig til, at du som mand eller eksmand står med en økonomisk ubalance, fordi du er blevet manipuleret, truet eller lokket.

     

    Hvorfor bruger den narcissistiske kvinde økonomisk vold?

    En narcissistisk kvinde gør det typisk fordi:

     

    • Hun vil bevare kontrollen – også efter at forholdet er slut.
    • Hun føler sig berettiget til mandens penge, tid eller ressourcer og opmærksomhed.
    • Hun vil straffe ham eksempelvis for at sætte grænser eller for at have forladt hende.
    • Hun ønsker at fremstå som offer overfor familien, systemet og omgivelserne.
    • Hun vil sikre sig økonomiske fordele, selv når hun ikke har ret til dem.
    • Hun vil underminere hans stabilitet, så han fremstår svag, ustabil eller uansvarligt.

     

    Hvordan ser narcissistens økonomiske udnyttelse ud?

    En kvindelig narcissist kan udnytte sin mand eller eksmand økonomisk på forskellige måder. Den direkte udnyttelse. Eller den skjulte og subtile udnyttelse. Jeg vælger at have fokus på den skjulte økonomiske udnyttelse, fordi den kan være ekstrem svær at spotte og gennemskue for modparten (dig), og fordi den kan sætte dybe psykologiske spor. 

     

    Men først kort om den direkte økonomiske udnyttelse.

    Eksempler:  Du står overvejende for familiens og husstandens udgifter og det er blevet en selvfølge, at det er DIG, der skal frem med dankortet, når der shoppes eller indkøbes nyt. Hvis DU har brug for at købe noget, neglisereres det med at det er unødvendigt, tåbeligt eller spild af penge. Det er DIT navn, der står på dokumenter, hvor der er optaget lån. Eller det er dig, der lægger penge ud for din partner, fordi hun ikke liiige har penge nu (men looooover at betale dig tilbage). Fordi hun ikke lige har SIT betalingskort med. Eller fordi hun nok skal betale næste gang. Fælles for den direkte økonomiske nyttelse er, at den er åbenlys. Og du er desværre ikke i tvivl om, at det er dig, der betaler gildet.

     

    Den skjulte økonomiske udnyttelse har mange ansigter. Og det kan være meget svært at gennemskue for mange mænd, om de overhovedet bliver økonomisk udnyttet, fordi der ofte er en årelang psykologisk manipulation af ægtemanden sideløbende med, at han bliver rippet for penge eller på anden måde lider økonomiske tab. 

     

    Eksempler når du er hendes mand/eksmand

    Som partner til en kvindelig narcissist vil du blive udsat for små doser af hendes giftige adfærd over mange år. Dette gør, at du ofte ikke længere ser hendes måde at være på som andet end “sådan har hun jo altid været“. Og netop derfor er det umådeligt vigtigt at stille skarpt på, hvad der egentlig foregår. Du kender sikkert alt for godt den om frøen, der blev kogt over lang tid og derfor ikke rigtigt opdagede, at vandet tilsidst var dødeligt varmt.

     

    1. Bruger skyldfølelse overfor dig

    Hvis I har haft knas i forholdet, bruger hun subtilt dette til at få dig til at makke ret. Uden at hun behøver sige et ord, ved du, at du skal steppe op med at købe en romantisk ferie eller lade hende få den lampe, hun længe har snakket om. Eller I investerer i en ombygning af badeværelse eller køkkenet. Og så kan det være, at der forhåbentlig kommer lidt ro over hende. Og du forhåbentligt slipper for “yderligere påtale”. Du giver efter – og hun får det, som hun vil have. Men det koster økonomisk.

     

    2. Hendes humørsvingninger får dig til at sige ja og amen til rigtigt meget

    Humørsyge er et typisk narcissistisk træk. Hun svinger i humør, hvilket bliver ubehageligt at stå model til. Og det gør, at manden kan føle sig tvunget til at give efter for hendes agenda, eksempelvis at afstå fra at købe ting, som han har brug for. Eller at han indviliger i indkøb af små og større ting til hende og til hjemmet i et håb om, at der så kommer lidt ro over hendes reaktioner. 

     

    3. “Men mine veninder har allerede hus/børn/bil. Jeg vil også have!”

    Hun påpeger venindernes økonomiske status. Eller at parrets venner allerede har købt hus, at hendes veninde skal på dyr ferie, at naboerne skal bygge nyt køkken. At veninder allerede er gået i gang med det dyre projekt at få børn. Hendes jalousi og væren i konkurrence med alt og alle gør, at det kan være ganske stressende og belastende at være ægtefælle og genstand for hendes konstante utilfredshed med alt det, parret ikke har råd til eller ikke har mulighed for at priortere økonomisk. Det giver ham stress og en følelse af at fejle som mand.

     

    4. Økonomisk hævn gennem børnene

    I skilsmissesager om deling af børn kan narcissisten forsøge at trække sagerne i langdrag. Med store økonomiske konsekvenser til følge for den anden forælder. Det kan være store og mange advokatsalærer til sagerne i Familieshuset eller i Familieretten. Det kan også være, at narcissisten udfører økonomisk chikane i forbindelse med børnebidrag, hvor hun enten ikke betaler nok eller til tiden, hvis hun er den betalende part. Eller at hun chikanerer med at bruge børnebidraget uhensigtsmæssigt, uansvarligt eller direkte imod aftalen, hvis hun er den modtagende part.

     

     

     

    5. “Du skylder mig”-mentaliteten

    Når du går fra at være mand til eksmand, vil en narcissistisk kvinde katagorisere dig som en, hun nu kan udnytte på en ny måde. For hun ønsker ikke at slippe den magt, hun faktisk altid har haft i jeres relation. Hendes mindset er nu, at du skal bøde for det, du har gjort (mod hende) eller det hun har gjort (for dig). Derfor vil du eksempelvis i et brud opleve, at du på en eller anden måde kan føle dig tvunget til at afgive til hende langt mere end en normal og fair 50/50-fordeling af tidligere fælles aktiver (hus, indbo, opsparing osv). Men fordi hun har ladet dig vide gennem hendes offeradfærd og måske drama, at du skylder hende, går du ved skilsmissen ud af bagdøren for ikke at skabe mere konflikt med kun din tandbørste, tøj og en halv sofa under armen.

     

    6. Hævn gennem bodeling

    I skilsmisser kan en narcissist bruge forskellige kneb. Hun kan trække processen i langdrag. Stille urealistiske krav eller skjule eller tilbageholde oplysninger. Hun kan også manipulere, lave drama, konfliktoptrappe eller trække “det er din skyld”-kortet, så du føler dig presset til at indgå aftaler, som rammer dig økonomisk.

     

    7. Hun får huset – og det var også hendes plan

    Hvis du vandt 100.000 kr. Eller måske 450.000 kr. Ville du så tænke “Njaaa, jeg gider simpelthen ikke indløse den kupon”? Nej, vel? Men sådan er scenariet faktisk, når det handler om skilsmisse fra en narcissist. Mange mænd ender nemlig med at lade hele overskuddet fra hussalget gå til ekskonen. Og det er der en særlig årsag til. Hun har nemlig formået at sætte sig selv i en position, hvor der er stor risiko for, at jeres omgivelser vil tage hendes parti. Og fordi du ikke gider mere bøvl med hende. Og af bekymring for at fremstå præcist sådan, som din ekskone har ladet omverdenen vide om dig, så trækker du dig og lader hende få sin vilje. Og på den måde får hun tjent flere hundrende tusinde kroner på dig. 

      

    10. Truer med underretninger 

    At true med underretninger på børnene er en meget alvorlig sag og en stressfaktor for den part, der bliver truet. Og selvom der ikke som udgangspunkt er økonomi indblandet i underretninger, så kan disse alligevel have sit udspring i økonomi. For den narcissistiske forælder kan udnytte din nervøsistet over at blive underrettet til de offentlige myndigheder. Og hun vil lade dig vide enten direkte eller skjult, at hvis du vil undgå en underretning, skal du give efter for de økonomiske krav, hun har. Som kan være højere børnebidrag, bidrag til mere end hun har krav på eller  betaling af udgifter, som ikke vedrører dig.

     

    11. Far og jeg betaler selvfølgelig det for dig

    Selvom I nu er skilt og dermed har seperat økonomi, kan en narcissistisk ekskone sagtens føle sig berettiget til at bestemme over din økonomi og hvordan du bruger dine penge. Eksempelvis kan hun fortælle fælles børn, at “det betaler far og jeg selvfølgelig for dig”. I virkeligheden har hun ikke informeret dig om hendes tanker. Ikke fået tilsagn fra dig. Og derfor ikke grønt lys til at love, at du er med på denne økonomiske gave til jeres barn. Måske havde du faktisk tænkt dig at hjælpe dit barn på en anden måde. Måske havde du ikke likvide midler lige nu. Måske er du af en anden opdragelses-opfattelse end din ekskone og ser gerne, at dit barn ikke blot får en dyr gave lige ned i turbanen. Denne adfærd er grænseoverskridende, fordi du og din eks ikke længere deler økonomi, men hun respekterer ikke, at du er din egen person. Og lige her ender mange mænd med at give efter, fordi de ikke vil skuffe deres barn, som allerede ER blevet informeret om deres økonomiske gave af mor.

     

    12. Følelsesmæssig pres (skyld, trusler eller smiger)

    Umiddelbart er der ikke noget i vejen for, at man som forhåndværende ægtefæller kan gøre hinanden en tjeneste. Men problemet med en narcissist er, at deres forespørgsler om hjælp handler om noget helt andet. Nemlig at manipulere. Så hvis du som eksmand bliver spurgt, om du kan hjælpe hende med alt fra at finde ny bolig eller lappe hendes cykel, så er det et strategisk greb på dig, for at sætte hendes “økonomiske trængte scene som single”, så du får dårlig samvittighed og dermed leverer på hendes forespørgsler.


    13. Skjulte opsparinger

    Undrer du dig over, at hun har råd til den nye flotte bil, mens hun fortæller, at hun har svært ved at betale huslejen i hendes nye hjem. 

     

    14. Involverer familie, venner og netværk

    Kvindelige narcissister bruger deres omgivelser strategisk med det formål at udnytte økonomisk. Ved at iscenesætte et billede af sig selv som offer, alene, ensom, sårbar, presset og trængt eller misforstået, kan hun spille på omgivelsernes omsorg og forståelse og trang til at redde hende, der “ligger ned”. Hun kan også agere omsorgsfuld og charmerende og manipulere folk til at give hende økonomiske bidrag, tjenester, gaver, gratis arbejde, gode deals eller andre økonomsiske fordele.


    15. Udnytter børnene økonomisk

    I dåbsgave fik jeres barn et smukt og kostbart guldsmykke. Men her mange år senere har den narcissistiske mor solgt det. Og beholdt pengene selv. Narcissister har ingen kvaler ved at udnytte selv deres egne børn økonomisk. Men en mere subtil måde at udnytte egne børn på er ved at sætte scenen om, at “mor har det dårligt, mor er ensom, mor har en stram økonomi”. Dette er en strategi, som ofte virker på hendes børn, fordi den skaber skyldfølelse og pres hos barnet/det voksne barn: “Jeg må hjælpe mor, jeg må være der for mor, jeg må tage mig af mor”. Og på den måde kan narcissisten udnytte sine børns ansvarsfølelse til sin egen fordel.


    16. Gentagne økonomiske krav uden dokumentation

    Påstande om udgifter, men uden kvitteringer, fakturaer eller kontoudtog. Krav om tilbagebetaling af beløb, som hun mener, han skylder hende. Uklare eller skiftende forklaringer på, hvad pengene skulle bruges til. Henvisning til mundtlige aftaler. Krav om børnerelaterede udgiver, uden at vise hvad der faktisk er købt eller betalt. Afvisning af at sende bilag, selv når han beder om det. Forsøg på at presse hurtig betaling før end, at han når at gennemgå noget. Krav beseret på følelser “Du skylder mig. Det er kun rimeligt efter, at det var dig, der gik. Du burde betale”.


    17. Ønsker fortsat magt over eksmandens ressourcer

    Ønsker at låne eksmandens bil, spørger om de ikke skal købe gaver sammen til familie og omgangskreds eller om hun ikke kan få kørelejlighed af ham. På papiret uskyldigt. Men i virkeligheden er det et udtryk for, at hun stadig har snablen nede i hans økonomiske lomme. Også selvom det kan virke som småbeløb, så prøver hun forklædt som uskyldige tiltag stadig at kontrollere ham. Og intet er for småt til, at narcissister ikke vil prøve at vinde.

     
     
     

    Tegn på at en mand udsættes for økonomisk vold

    Han føler sig presset til at betale mere end rimeligt.

    Han frygter hendes reaktion, hvis han siger nej.

    Han mister overblik over økonomien på grund af hendes adfærd.

    Han føler sig skyldig, selv når han ikke har gjort noget forkert.

    Han bliver økonomisk påvirket eller drænet af konflikter, advokater eller manipulation.

     

    Hvorfor rammer økonmisk vold mænd så hårdt?

     Fordi…

     

    • Mænd bliver ikke taget alvorligt. Systement forventer ofte, at manden er den stærke part.
    • De skammer sig over at være blevet manipuleret.
    • De mister økonomisk stabilitet, hvilket påvirker deres mulighed for at være tilstede for børnene.
    • De bliver udmattede af konstante konflikter og krav.
    • De føler sig fanget, fordi de vil beskytte børnene og undgå mere drama.

     

    Når en mand udsættes for økonomisk vold, er det ikke fordi han er svag. Det er fordi narcissistisk manipulation er ekstrem effektiv, subtil og ofte socialt negliseret, når det kommer fra en kvinde.

     

    At have mod til at sætte ord på er første skridt til at bryde et giftigt mønster.  

    Pas på dig

    ❤️
     
    Del denne artikel på Facebook, på mail eller på Messenger