• Tema: Den kvindelige narcissist

    Når din egen familie har taget hendes parti

    Læsetiden er: 5 minutter

    I svære tider er det godt at have en familie i ryggen. Forældre eller søskende som er med til at gribe dig, hvis du rammes af sorg eller krise. Eller en skilsmisse.

     

    Men er din kone eller ekskone narcissist, bliver regnestykket med “family first” mere broget. Narcissiser benytter nemlig at skabe “flying monkeys“. Altså personer som narcissisten i gennem længere tid har bearbejdet således, at de hopper over på hendes side.

     

    Og det er lige præcist det sted, mange mænd står i deres ægteskab, i en skilsmisse men også efter skilsmissen:

    din familie har taget narcissistens parti.

     

    Men hvordan gør hun egentlig din familie til flying monkeys?

    Allerførst skal vi lige have på plads, hvad flying monkeys mere specifikt er. For disse personer er meget vigtige i narcissistens agenda.

     

    Flying monkeys er personer, som narcissisten har manipuleret til at handle på hendes vegne. De er en slags hjælpere, som bevidst eller ubevidst fortier, presser, kritiserer, kontroller eller vælger side til fordel for narcissisten. 

     

     

    Hvordan en kvindelig narcissist kan bruge svigerfamillien

    Narcissisten bruger mange kneb for at få det, som hun gerne vil have det. Ofte er det pågået over lang tid. Flere år eller endda årtier. Hvor den kvindelige narcissist har masseret sin mands/eksmands familiemedlemmer til at tage hendes parti.

     

    Her får du eksempler på, hvordan det kan tage sig ud.

     

    1. Charmekampagne

    Den kvindelige narcissist kan fremstå omsorgsfuld, kærlig, hjælpsom, sød og uskyldig overfor svigerfamilien, så de får sympati for hende. Eller hun bruger meget tid sammen med dem. Det kan være, at narcissisten altid er der, når der skal gøres rent, købes ind, arrangeres familie-komsammen, trøstes eller hygges.

     

    2. Offerrollen

    Hun fortæller historier om, hvordan hun er blevet svigtet i barndommen eller bliver dårligt behandlet af sin egen familie, og derfor har hun kun sin svigerfamilie. Eller hvordan hun er blevet svigtet eller negliseret af sin mand/eksmand. Svigerfamilien får inddtryk af, at hun er den sårbare part, som skal beskyttes og passes på. Og det er lige præcist dét resultat, narcissisten ønsker med sine fortællinger. 

     

    3. Selektiv information

    Hun deler kun udvalgte detaljer til sin svigerfamilien. Ofte forvrængede eller overdrevne versioner. Og uden at berøre sine egne handlinger i det skete. Dette får manden/eksmanden til at fremstå egoistisk, uansvarlig, agressiv eller kold. Og ofte ved manden slet ikke, at hans kone eller ekskone bag hans ryg fortæller usande historier om ham eller deres samliv. Han mærker kun, at familiens sympati efterhånden rykker over hos konen/ekskonen.

     

    4. Social kontrol

    Hun bruger subtilt svigerfamilien som spionværktøj. Ved at holde sig tæt med sin (tidligere) svigerfamilie, har hun adgang til konstant information om sin (eks)mand. Og hun har på den måde et psykologisk magtfuldt sugerør til at kunne overvåge hans følelsesmæssige status, hans tilværelse, hans fremtidsplaner, kærlighedsliv, økonomi og gøren og laden. Hvilket hun kan bruge til psykisk at manipulere eller presse ham til at agere, som hun ønsker. Eksempelvis i forhold til økonomi, familie eller fælles børn. 

     

    5. Skaber splittelse eller drama

    For en mand fraskilt fra en narcissistisk ekskone, kan det være en stor opgave at komme videre i kærlighedslivet. Fordi den narcisstiske kvinde ikke ønsker en “rival” i sin tidligere svigerfamilie, som hun ser som sin ejendom. Hun agerer som om, at hun stadig er en del af hans familie, og at hun har krav på sin tilstedeværelse. Også i de tilfælde hvor manden er i et nyt forhold. 

     

    Derfor bliver der som oftest budt op til konflikt, når manden introducerer en ny partner i sin familie – den narcissistiske ekskones tidligere svigerfamilie – men som hun stadig ønsker at have adgang til. Ikke for at komme tilbage i ægteskabet med sin eksmand. Men for at bibeholde sin magt. Narcissister ønsker ikke forandringer. Og for at skabe spild mellem eksmanden (og hans nye partneer) og hans egen familie, således at narcissisten kan beholde sin adgang til sin tidligere svigerfamilie. 

     

    En narcissistisk ekskone kan også skabe spild eller drama i sin svigerfamilie ved, at hun ikke har noget imod at være sammen med sin svigerfamilie og eksmand, men at hun med ord og handlinger viser, at hun ikke vil give plads til eksmandens nye partner og dermed svigerfamiliens nye svigerdatter/svigerinde. Og da hun har manipuleret sin ekssvigerfamilien gennem mange år, vil de ofte være tilbøjelige til at tage narcissistens parti, selvom en nye partner er trådt ind i familien.

     

    6. Skyld og press

    Den narcissistiske kone/ekskone har svigerfamiliens sympati, og dette udnytter hun til at opfordre familien til at “tale manden til fornuft” eller til at kritisere ham, hvilket forstærker hans oplevelse af, at hans egen familie har taget konens/ekskonens parti. Og dermed forstærkes mange mænds oplevelse af en slags isolation. Eller at blive kørt ud på et sidespor i sin egen familie. 

     

    Hvordan opleves det at din familie har taget hendes parti?

     1. Du kan opleve, at din egen familie (og børn) vender sig imod dig.

    2. Du kan føle sig isoleret, misforstået, uden mulighed for at blive hørt i sin version og uden reel støtte og forståelse fra din egen familie. 

    3. Du kan opleve, at du ofte må holde din egen mening for dig selv eller trække dig, for ellers er der risiko for, at en konflikt forstærkes, fordi din egen familie – i god tro – bliver narcissistens forlængede arm. 

     

    Hvad kan du gøre hvis din kone eller ekskone bruger din familie?

    Hvis du er mand eller eksmand til en kvindelig narcissist, har du nogle instrumenter, du kan dreje på. Og det skal du for, at du som mand ikke skal drukne i et hav, hvor din kone eller ekskone er den skjulte kaptajn. 

     

    Mange mænd vil sige pyt. Jeg er ligeglad. Lad hende bare. Men jo mere du lader dig presse op i et hjørne. Jo mere du lader din kone/ekskone styre slaget gang (sammen med din familie), des mere vil du over tid opleve, at du mister din plads. Du mister din stemme. Mister dine familiemedlemmers (måske også dine børns?) respekt. Og dette skaber en selvforstærkende effekt: at du fylder mindre og mindre i din familie, mens din kone/ekskone og hendes regler fylder mere og mere. 

     

    Forslag til action:

    1. Fortæl din familie din version af virkeligheden. I det et vigtigt skridt, da du er oppe imod en narcissist, der går til store længder for at få det, som hun vil. 

    2. Fortæl din familie at deres støtte og respekt betyder noget for dig. Fortæl dine kære, at du har tænkt over, hvordan du gerne vil have det i din familie. 

    3. Fortæl at det gør ondt, at din familie igen og igen tager din kones/ekskones parti. Uden at spørge ind til eller lytte til dig og din version. Beskriv hvordan dette opleves for dig.

    4. Fyld mere i din familie. Med dit nærvær. Dine holdninger. Hvis du ikke fylder med dit nærvær, vil du endnu hurtigere udhviske dig selv. Særligt når narcissisten i sin mission gør, hvad hun kan for at blive set og hørt med det formål at holde sin position og magt.

    5. Og sidst med ikke mindst er det vigtigt, at du viser dine egne grænser. Både overfor din kone/ekskone og overfor din familie. At vise grænser er en powerful måde at genvinde respekt omkring sin person. Også selvom folk omkring dig måske skal vende sig til, at det er dig og ikke narcissisten, der er kaptajn.

     

    En kvindelig narcissist kan gøre sin svigerfamilie til “flying monkeys” ved at manipulere med følelser, fortællinger og sympati, hvilket gør, at svigerfamilien ubevidst tager hendes parti og dermed presser manden/eksmanden. Det er en form for indirekte kontrol, hvor hun ruger dine relationer til at fastholde magt.

     

    Slip fri af narcissistens spind.

    Pas på dig

    ❤️
     
    Del denne artikel på Facebook, på mail eller på Messenger