-
GUIDE: Konfliktsky mand – Hvordan siger du fra overfor en narcissistisk kvinde?
Læsetiden er: 5 minutterEn konfliktsky mand eller eksmand kan godt skabe afstand til en narcissistisk kvinde eller ekskone. Men han kan ikke gøre det på samme måde som en mand der er vant til at sætte grænser. Han skal bruge strategier, der ikke skaber drama, men som alligvel giver ham ro, værdighed og kontrol. Det kræver forståelse for, hvad der ligger bag hans konfliktskyhed og hvilke greb, der virker bedst på en person, der reagerer stærkt på modstand.
Du får her en GUIDE med helt lavpraktiske tiltag, som du kan træne og med tiden blive fortrolig med at benytte.
Hvordan siger du som en konfliktsky mand fra?
1. Brug Grey Rock metoden
En af de mest effektive måder at tage kontrollen tilbage på er ved at skabe afstand til narcissisten er denne metode. Den er effektiv, fordi den er med til at mindste din risiko for at blive manipuleret af narcissisten. Narcissisten mister til sidst motivationen til at fortsætte sin manipulation.
Grey Rock metoden indebærer:
korte neutrale svar
ingen forklaringer
ingen følelser
du går ikke ind i diskussioner eller dramaer
ingen forsøg på at overbevise hende
Eksempler (svar fra dig):
Okay
Det noterer jeg
Vi holder os til aftalen
Det vil jeg ikke blande mig i
Det behøver du ikke, tak.
Grunden til at disse tiltag er vigtige er, at de kommer til at give dig det resultat, du søger. Fordi du ikke giver narcissisten den respons, hun søger, vil hun som oftest over tid lade dig være i fred, da hun ikke får de reaktioner, hun prøver at presse ud af dig.
2. Hold al kommunikation skriftelig (face-to-face kontakt er et no go)
En narcissistisk ekskone kan manipulere tifoldigt ved face-to-face kontakt. Hun afkoder dig gennem dit tonefald, ansigtsudtryk og kropssprog, når hun gennem samtalen udsender åbenlys eller skjult manipulation og trykker dig på maven for at få din verbale og nonverbale respons på alle tænkelige samtaleemner, også selvom når samtalen lader til at være fuldstændig afslappet og normal.
Derimod kan skriftelig kommunikation give positive resultater, der kan nedsætte risikoen for subtile dramaer eller åbenlyse konflikter og ikke mindst, at du bliver “udnyttet” til hendes skjulte agenda.
Skriftelig kommunikation:
skaber den nødvendige afstand
giver dig tid til at tænke sig om inden, at han svarer.
forhindrer hende i at udnytte situationen med følelsesmæssige samtaler, udbrud, offerrrolle-adfærd eller blaming, skyld og fordrejninger.
Eksempler (svar fra dig):
Jeg foretrækker, at vi skriver, så vi undgår misforståelser.
For mig fungerer skriftelig kommunikation rigtigt godt.
Jeg vil gerne, at vi holder os til skriftelig kommunikation, fordi det giver mest mening for mig og mit nuværende liv.
Skriftelig kommunikation er alfa og omega ved kommunikation med personer med narcissistiske egenskaber. Selvom mange tænker, at der sker jo ikke noget ved at sidde ansigt til ansigt, så glemmer de, at narcissister altid er i samtalen for egen vinding skyld. På skrift bliver deres agenda sværere at gennemføre. Og du holder dig selv mere skadefri.
3. Du skal sætte “mikro-grænser”
En konfliktsky mand kan ikke sætte store hårde grænser. Det er for overvældende. Men du kan sætte små stille grænser, som hun ikke kan angribe.
Eksempler:
Du svarer ikke med det samme
Du holder sig til én emne ad gangen
Du ignorerer hendes provokationer
Du ignorerer hendes følelsesmæssige udbrud, påstande eller verbale overfald.
Du afslutter samtaler, der bliver for lange eller som looper.
Du beslutter dig for, at I ikke skal ses face-to-face, fordi du ønsker at have denne standard overfor dig selv og overfor evt. ny partner.
Det er små skridt. Men de virker. Og de er vigtige.
4. Du skal stoppe med at “forklare sig”
Forklaringer er ren brændstof for en narcissist. Jo mere du forklarer, jo mere ammunition får hun til at holde samtalen i gang, til at køre dig rundt i manegen, manipulere dig eller angribe dig.
Du skal øve sig i sætninger som:
Det er sådan, jeg har valgt at gøre det
Det er min beslutning
Jeg vil ikke gå ind i den diskussion
Kort, roligt, fattet, uden undskyldninger og forklaringer.
5. Du skal undgå at reagere på hendes følelser
En narcissist er ekspert i at bruge følelser. Det gør hun helt bevidst for at manipulere en stemning frem, som hun kan bruge i sin agenda for at få opmærksomhed og dominans.
Hun bruger ofte disse følelsesmæssige kneb:
offerrollen
agerer omsorgsfuld og bekymret (for manden, børnene, hans familie)
skyld og ansvar
drama
vrede
tårer
forvirring
Eksempler:
Hun: jeg er så bekymret for vores søn. Jeg kan slet ikke holde det ud. Jeg synes, vi skal mødes og snakke om det.
Dig: jeg taler med ham. Og sender dig en sms, når jeg har fundet ud af lidt mere. Et møde er ikke konstruktivt for mig. Jeg er i et nyt forhold, og det vil jeg naturligvis respektere.
Eller
Hun: nu skal vi huske på, at det er dig, der er skyld i vores skilsmisse!
Han: jeg forstår, at du er frusteret. Men jeg ønsker ikke at have en samtale om fortiden.
En konfliktsky mand bliver let fanget i det, fordi du SÅ gerne vil undgå konflikt. Men du skal lære at lade hendes følelser – uanset hvordan det viser sig – være hendes. Ikke dit ansvar.
6. Du skal holde fokus på fakta – aldrig følelser
Narcissister manipulerer gennem følelser. Fordi det er kun gennem følelser, at de kan tviste virkeligheden og manipulere dig.
Fakta er til gengæld narcissistens svaghed, fordi den er ikke til diskussion. Fakta kan ikke manipuleres.
Eksempler:
Hun: jeg har sagt til vores datter, at du og jeg selvfølgelig går sammen og giver hende den flybillet i gave.
Dig: det har du og jeg ikke aftalt. Jeg ønsker at købe noget til hende selv.
Eller
Hun: Jeg afleverer børnene kl. 18. Du har jo sikkert også enormt travlt med din nye kæreste alligevel.
Dig: vi aftalte kl. 16. Det står i vores besked-tråd fra den 12. februar. Jeg vil, at vi holder os til skriftlige aftaler.
Ingen videre diskussion, der let kan stikke af. Ingen forklaring. Bare fakta.
7. Du skal have faste rammer omkring børnene (hvis der er børn)
Narcissistiske ekskoner bruger ofte børnene som brikker.
En konfliktsky mand kan beskytte sig selv ved at:
holde dig til skriftelige aftaler
ikke indgå i følelsesladede besked-tråde
ikke reagere på provokationer omkring børnene eller din måde at være far på.
holde afleveringer korte og neutrale
Når man kan læne sig på ad faste skriftelig rammer og aftaler, er det lettere at finde mod til at stå fast.
5. Du skal sørge for at være afklaret i dit indre
At kunne sige fra og skabe en nødvendig afstand til en narcissist starter ikke med handling. Det starter med at tage en bevidst beslutning:
Dig (til dig selv): Jeg vil ikke længere lade hende styre eller påvirke mit liv, mine beslutninger, mine holdninger, mine handlinger, mine relationer og mit nye parforhold. Jeg vil fra nu af sørge for, at min adfærd, mine handlinger og mine ord stemmer overens med det, jeg ønsker at opnå gennem mine værktøjer.
Når du først har taget den beslutning, bliver det lettere at stille skarpt på din kommunikation.
Det vigtigste at forstå
En konfliktsky mand kan godt skabe en nødvendig afstand og sætte grænser for sin narcissistiske ekskone. Men du skal gøre det konsekvent og uden følelsesmæssig energi. Og så skal du huske på, at hun har en agenda, som ikke drejer sig om børnernes ve og vel, ikke handler om et godt forældre-samarbejde eller noget helt 3., som synes at vedrøre de fælles relationer. Hun arbejder ud fra at få noget ud af kontakten. Og det er ikke varme følelser. Det er ren magt. Uanset hvad din hjerne fortæller dig.
Pas på dig

Du vil muligvis også synes om
At trække offerkortet er for en kvindelig narcissist super effektivt.
13. december 2025
Hvorfor kan narcissister ikke være alene/single?
20. februar 2026
Sådan svarer du en narcissistisk eks uden at miste dig selv
8. marts 2026 -
Den kvindelige narcissist og den konfliktsky mand
Læsetiden er: 5 minutterHvorfor gik du ikke bare? Hvorfor blev du så længe? Hvorfor satte du aldrig foden ned? Hvorfor bad du hende ikke om at holde sin kæft? Hvorfor satte du ikke grænser? Hvorfor lod du hende dirigere det hele?
Sådan lyder nogle af de spørgsmål en partner til en narcissistisk kvinde kan stille sig selv eller han får stille af andre.
En del af forklaringen på disse spørgsmål kommer, når vi dykker ned i den dynamik, der opstår, når en dominerende narcissistisk kvinde er i forhold eller eksforhold til en konfliktsky mand.
Men lad os først se på en konfliktsky mands forhistorie
En voksen mand bliver sjældent konfliktsky “bare fordi”. Konfliktsky mænd er næsten altid resultatet af livserfaring, gamle roller i familien, tidligere forhold og indlærte mønstre, som har lært ham, at konflikter er farlige, men tilpasning er sikkert.
Det er en snigende tilvænning, der tilsidst kan blive en overlevelsesstrategi. En måde at deale med ubehageligheder på, hvor man stikker hovedet i busken og håber, at tingene går over af sig selv. Fordi man ikke ser andre veje ud af noget, der føles ubehageligt eller truende.
Det betyder ikke, at han er svag. Det betyder, at han har lært at overleve på en bestemt måde.
Konfliktskyhed kan være udtalt hos en voksen mand her:
1. Han er opvokset i en familie, hvor hans stemme ikke betød noget.
Hvis han lærte som barn:
at det var bedst at gå på listefødder, når en eller begge forælder var eksempelvis fulde eller agressive, sarkastiske, følelsesmæssigteller fysisk fraværende.
at være tilpasningsdygtig til en eller begge forælders adfærd, meninger, behov, livssyn.
at hjemmet konstant eller i perioder var uroligt med verbal eller fysisk vold
at en eller flere af hans søskende blev forfordelt.
så lærer han som voksen, at stilhed = sikkerhed
2. Han har lært, at konflikter fører til straf eller kulde
Hvis han tidligere har oplevet:
en dominerende partner
en kone/ekskone der reagerer med kulde, afstand, vrede eller drama
en familie (forældre, søskende, børn) der tog afstand fra ham enten åbenlyst eller subtilt.
så lærer han, at det er ikke uden omkostninger at sætte grænser, have behov eller meninger. Han vælger fred frem for sandhed – selv når det koster ham hans egen lykke og tilfredshed i tilværelsen.
3. Han har lav forventning om at blive respekteret
Når en mand i mange år har været den ægtemand, far, søn, bror, onkel der:
ikke bliver taget alvorligt
bliver overhørt
ikke bliver taget med på råd
bliver kørt ud på et sidespor (af kone og hans familie)
ikke bliver informeret
bliver kritiseret
bliver gjort til syndebuk eller svag
bliver anset som familiens (ligegyldige) klovn
så begynder han at tro, at han ikke har ret til at stille krav. Det gør ham passiv. Ikke fordi han ikke vil, men fordi han gennem lang tids “træning” ikke tror, han må stille krav.
4. Han er bange for at miste sine relationer
Konfliktsky mænd frygter ofte:
at blive forladt
at blive udskammet
at blive gjort til skurk
at blive isoleret
så de vælger hellere at tie, selvom det kan gøre ondt.
5. Han har lært at holde fred for at undgå drama
Hvis hans partner/ekspartner fylder meget eller hvis hans familie var fyldt med drama, vold, konflikter eller kriser, har han lært at det er nemmere at give efter end at tage kampen.
Hvorfor narcissister går efter konfliktsky partnere?
En narcissistisk kvinde er som du sikkert allerede ved en person, der har brug for at have magten og overhånden i en relation. Og det er her, at den konfliktsky mand i den grad kan være hendes perfekte partner in crime. For en mand, der ikke tager konflikten, er guld være den narcissistiske kvinde. Han er nemlig let at dominere, han er let at styre, og hun får derved dét power-brændstof, hun behøver for at føle sig betydningsfuld.
Deres dynamik er en ubalance, hvor hun gennem manipulerende adfærd gør ham frustreret, urolig, forvirret og usikker, for så en gang i mellem at dryppe små doser af romantik og samhørrighed ned over ham. Den kvindelige narcissists yndlingsværktøjer strækker sig fra offerrollen, den perfekte svigerdatter, den skjulte diktator i hjemmet forklædt som den støttende hustru, den kærlige mor og omsorgsfulde koordinator i familien over følelsesmæssig “hot and cold”, hvor manden uroligt konstaterer, at han ikke aner, “hvad der nu er galt”.
Det er i sagens natur ekstremt ubehageligt at være i en relation, hvor temperaturen i det hjemlige landskab skifter igen og igen og igen. Og det kræver en næsten superkraft OG et virkeligt godt selvværd at turde sige fra, hvis man som partner eller ekspartner ikke skal ende som livstidsfange i den kvindelige narcissists fintmaskede spindelvæv af manipulation.
Hvordan konfliktskyhed viser sig hos manden, der er i en relation til en kvindelig narcissist
Hun fylder meget åbenlyst og subtilt både under ægteskabet og efter en skilsmisse.
Hans familie respekterer hende mere end ham.
Han tør ikke sige fra, fordi han ved, at han ikke bliver lyttet til eller bakket op af sin familie.
Han er vant til at være den, der tilpasser sig.
Han søger væk, så snart lejigheden byder sig. Gennem arbejde, sport, foreningsliv, vennegrupper eller begraver sig i skærmen.
Hans omgivelser eksempelvis børn eller ny partner betaler prisen for hans stilhed, fordi han ikke er med til at lave ændringer i relationer.
Han bliver handlingslammet eller trækker sig hurtigt, når der er tegn på svære samtaler, kriser eller diskussioner.
Han håber, at det hele går over af sig selv eller at andre løser det.
Den kvindelige narcissists dominerende adfærd gør, at hun kort sagt har sine fangarme ind i hele hans verden, selv længe efter at de er gået hver til sit.
Hvordan siger du som en konfliktsky mand fra?
Læs min GUIDE til, hvordan du som konfliktsky mand kan sætte grænser overfor en narcissistisk kone/eksone. Det er vigtigere end du tror.
Afslutningsvis...
At være konfliktsky er ikke et bevidst valg taget af ren dovenskab. At være konfliktsky handler om, at man gennem sin opvækst og senere parforhold smerteligt har lært, at det kan have store omkostninger at ønske en plads – i ægteskabet eller i familien.
Konfliktsky mænd der er i forhold til en narcissist kender rigtigt meget til den ensomme rejse, det er at være kørt ud på et sidespor i sine nære relationer. For den kvindelige narcissist er nemlig i forholdet og i familien for netop at udøve sin magt og dominans, og det gør hun i både ægteskabet og i familien gennem en slags manipulerende eksklusion af sin mand, der grundet sin konfliktskyhed ikke formår at fastholde sin rolle som værdifuld og ligeværdi ægtemand, far, bror og søn.
Pas på dig

Du vil muligvis også synes om
Hvorfor kan narcissister ikke være alene/single?
20. februar 2026
Din ekskone prøver stadig at styre dig
27. februar 2026
Når din egen familie har taget hendes parti
22. november 2025 -
Din ekskone prøver stadig at styre dig
Læsetiden er: 5 minutterNår forholdet med en kvindelig narcissist ender, stopper dynamikken sjældent der. For mange mænd begynder en ny svær fase efter skilsmissen, hvor hun forsøger at bevare kontrollen gennem subtile og nogle gange meget tydelige psykologiske greb overfor sin nu eksmand.
Her gennemgår jeg hvordan en kvindelig narcissist typisk forsøger at styre sin eksmand, hvilke strategier hun bruger, og hvordan han kan lære at afkode og beskytte sig selv mod hendes adfærd.
Kendetegn ved den kvindelige narcissist efter en skilsmisse
Hun kan fremstå:
charmerende og uskyldig udadtil men kontrollerende bag kulisserne
følelsesmæssigt manipulerende, især gennem skyld og drama
optaget af at styre fortællingen om, hvad der skete i forholdet
meget sensitiv over for afvisning, hvilket kan udløse vrede og kulde
nægter at acceptere hendes nye tilværelse
konkurrende, især hvis eksmanden får ro, lykke eller en ny partner
Hendes adfærd handler aldrig om kærlighed, men om kontrol, status og magt.
Hvordan hun forsøger at styre og manipulere sin eksmand
1. Hun omskriver historien
Hun kan fortælle familie, børn og venner en version af forholdet og særligt bruddet, hvor:
hun er offeret
han er den skyldige
hun “gjorde alt”, og han “ødelagde alt”
hun “er ensom, mens han bare er hurtigt videre”
Formålet: at bevare sin sociale position som offer, sin magt over sin eksmand og for at undgå være ansvarlig. Og samtidig truer eller manipulerer hun sin mand til at trække sig fra at fortælle, hvordan han ser deres ægteskab og brud, men fordi hun som selvudnævnt offer i familien, svigerfamilien og omgangskredsen allerede har frarøvet sin eksmand muligheden for at få sin version frem i lyset.
2. Hun bruger skyld som våben
Skyld er et hendes stærkeste kontrolmidler.
“du ødelægger børnenes liv”
“hvis du virkelig var et godt menneske, ville du…”
“jeg forstår ikke, hvordan du kan være så kold”
“det er alt for tidligt, at du er i et nyt forhold og at du involverer børnene”
Formålet: at få ham til at give efter, ændre beslutninger eller fravælge ting eller personer i hans nye tilværelse således, at hun stadig har magten.
3. Hun skaber drama for at få opmærksomhed
Når hun føler sig overset – særligt når eksmanden har fundet sig tilrette i sin nye tilværelse evt. med ny partner, kan hun:
starte konflikter
sende følelsesladede beskeder
prøve at komme i kontakt med eksmanden ved at foregive, at hun har brug for hjælp til alt lige fra købe ny lejlighed til at låne hans bil eller have brug for hjælp til at lappe cyklen.
true med selvskade eller selvmord
intensiverer kontakten til hans familie eller fælles venner, sådan at hun kan bibeholde sin postion i disse familiære og sociale cirkler og for forhindre, at mandens version af deres forhold og brud kommer til andres kundskab.
lave scener ved aflevering af børn
true med at “gå til myndighederne”
Formålet: at bevare sin sociale position, sin magt over sin eksmand og for at undgå være ansvarlig. Og samtidig truer eller manipulerer hun sin mand til at trække sig fra at fortælle, hvordan han ser deres ægteskab og brud, men fordi hun som selvudnævnt offer i familien, svigerfamilien og omgangskredsen allerede har frarøvet sin eksmand muligheden for at få sin version frem i lyset.
4. Hun kontrollerer gennem forvirring
Hun kan skifte mellem:
varme og kulde
ros og kritik
samarbjede og sabotage
Formålet: at holde ham i en tilstand af usikkerhed, så han aldrig ved, hvor han har hende og hvad hun kan finde på.
5. Hun tester hans grænser
At teste en anden grænser er en manipulerende måde at presse en anden til at agere, som man ønsker.
Den kvindelige narcissist gør eksempelvis dette:
hun stiller krav, der ikke giver mening
hun beder om hans hjælp eller assistance den ene dag for kort tid efter at udvise vrede, være stejl på sine holdninger eller direkte sætte sig imod hans forespørgelser om respekt, fred og fordragelighed.
hun accepterer ikke, at hun ikke længere er en del af hans familie og bliver ved med at hænge fast i hans familie.
hun dukker op steder, hvor han færdes – i hans familie, hans boligområde, hans venneskreds
Formålet: at se om hun stadig kan overskride hans grænser og derved få sin vilje igennem. For at se om han slår fra sig ved at sig fra overfor hendes adfærd eller ham æder hendes krav og adfærd.
Hvordan manden kan afkode hendes narcissistiske adfærd
Se på mønstre – ikke på ord
1. Hun siger ofte én ting, men gør noget andet. Handlinger afslører sandheden.
Eksempler:
“Selvfølgelig skal jeg nok hilse på din nye kæreste, hvis det er det”. Og samtidig laver hun drama, når der inviteres til familiefødselsdage, fordi hun ikke ønsker at være i samme lokale som eksmandens nye partner.
“Børnene er det vigtigste for mig, modsat min eksmand, som det meste af tiden virker ligeglad med dem”. Og samtidig med har hun ingen interesse i at hjælpe børnene og de får ofte et nej eller ingen respons, hvis de spørger deres mor om hjælp.
“Jeg gør alt hvad jeg kan for, at vi skal have et godt forhold efter vores skilsmisse, særligt for børnene skyld”. Og samtidig gør hun, hvad hun kan for igen og igen at skabe drama, konflikter og splid.
2. Læg mærke til, hvornår dramaet opstår
Drama kommer typisk når:
han sætter en grænse
han stiller et helt legitimt krav
han fortæller hvordan han ønsker tingene skal være
han ikke reagerer hurtigt nok
han siger nej til at ville hjælpe hende (med noget som hun ikke behøver spørge ham om hjælp til).
han virker glad eller rolig
han får en ny partner
Dette handler ikke om situationen eller om sorg over et forlist forhold. Det handler om tab af hendes kontrol.
3. Bemærk hendes “trigger-ord”
Når hun har brug for at lave drama, bruger hun ofte ord som:
du skylder
du ødelægger
det var dig der udsatte mig for…
du burde
du er egoistisk
det var ikke mig, der…
Disse ord og vendninger er designet til at ramme hans (dårlige) samvittighed.
4. Se efter triangulering
Hun involverer helt bevidst andre i hendes agenda:
børn
familie og ekssvingerfamilie
fælles venner
myndigheder
institutioner og skoler
Hvis hun ikke kan kontrollere ham direkte, gør hun det effektivt indirekte gennem fælles relationer.
5. Læg mærke til om hun er venlig, når hun vil have noget
En kvindelig narcissist er sjældent venlig og hjælpsom uden formål. Venlighed og hjælpsomhed er en strategi. Det er ikke en følelse. Hun er ikke næstekærlig og vil gerne være der for folk omkring hende. Hun er beregnende venlig, fordi det tjener hendes agenda.
Hvordan manden kan beskytte sig selv
At være i stand til at passe på sig selv, når man står overfor en narcissist, er alfa og omega. Det kan være forskellen mellem et roligt liv og en enormt stressfyldt tiilværelse.
Du kan med fordel leve efter disse regler:
sæt klare grænser og hold det
svar kort og neutralt – ingen forklaringer
dokumentér alt, især omkring børn
undgå diskussioner der handler om følelser
brug skriftelig kommunikation, så du kan holde styr på alt.
hold fokus på fakta, ikke hendes drama
tag ikke hendes adfærd personligt
lev dit eget liv og undgå at krydse veje med hende
søg støtte hos professionellle eller i netværk, så du ikke står alene.
En kvindelig narcissist handler fra et egoistisk livssyn. Hun er det, der på engelsk hedder “selfserving”. Altså at hun udelukkende servicerer sine egne behov. Når manden forstår dette, kan han begynde at se hendes adfærd som mønstre, og som den giftige person, hun rent faktisk. At blive klog på mønstre og adfærd kan give ro, afstand og mulighed for at handle klogt.
Pas på dig

Du vil muligvis også synes om
3 minutters introduktion til den kvindelige narcissists adfærd
26. februar 2026
Her er hvorfor du kan blive sindssyg i kommunikationen med en narcissist
11. marts 2026
Når din egen familie har taget hendes parti
22. november 2025 -
Sådan investerer din mandlige narcissist i sig selv
Læsetiden er: 5 minutterSom langvarig partner til en narcissist har du måske lagt mærke til, at narcissisten ofte har sin egen kalender, som ofte er sideløbende med din og familiens kalender. Det springende punkt er her, at der er tale om en sideløbende kalender. Ikke en kalender viklet naturligt ind i din og familiens. Han har sin helt egen. Og det føles ofte som om, at han er solokører.
Og det er der en grund til.
Men først ser vi på, hvor narcissisten kører sit eget show. Uanset om I har hus, børn og travle jobs.
Narcissistens 100% fokus på sig selv
Udefra kan han ligne en mand, der “bare går op i sig selv”. Men når du lever sammen med ham, opdager du hurtigt, at det ikke bare er en hobby eller en fase.
Det er et mønster. Et livsprincip. En priortering, hvor han altid selv står øverst. Uanset om han er gift, har børn eller har lovet dig en fælles fremtid.
Den narcissistiske mand har én primær interesse: Sig selv
Hvordan ser denne selvdyrkelse ud i praksis?
Han dyrker sin krop, sin karriere og sine interesser. Mens du holder resten af livet kørende.
Det er ikke tilfældigt, at han bruger timer i fitnesscentret eller på sin sport, på sin telefon, sin karriere eller på projekter, der kun gavner ham. Det er heller ikke tilfældigt, at han sjældent har tid til:
børnenes behov
praktiske opgaver i hjemmet
fælles aftaler
din trivsel
jeres relation
For ham er det ikke en priortering. Det er en selvfølge. Han føler sig entitled – berettiget – til at leve, som om han stadig er single. Selvom han ikke er det.
Narcissisten er optaget af
Den narcissistiske mand er ikke optaget af fællesskab, gensidighed og ansvar. Han er derimod optaget af:
beundring
præstation
status
selvoptimering
at føle sig vigtig og uundværlig
Har har nok i sig selv, fordi hans indre verden er bygget op omkring én ting:
Han eget ego
Han har ikke et naturligt drive for at give støtte, samarbejde, tage hensyn eller se andres perspekt. Med mindre det gavner hans image.
Eksempler på hans selvcentrerede adfærd
Du kender dem sikkert:
1. Fitness eller hans sport kommer før familietid
Han kan sagtens bruge flere timer i træningscentret, men han har “ikke overskud” til at hjælpe til med aftensmaden, oprydning eller putning.
2. Hans hobbyer er hellige
Om det er cykling, gaming, golf, biler, musik eller bestyrelsesarbejde. Hans interesser er ikke bare interesser. De er undskyldninger for at trække sig fra ansvar.
3. Karriere som identitet
Han arbejder ikke bare for at tjene penge. Han arbejder for at blive beundret. Og hvis du nævner, at du føler dig alene om børnene og hjemmet eller som partner, bliver du mødt med:
“Jeg gør det jo for jer”.
Men sagen er, at han ikke gør det for familien. Han gør det for sig selv.
4. Han forventer service – uden at give tilbage
Du skal være fleksibel, forstående, rummelig og til rådighed. Han skal bare være… ham.
5. Han bidrager minimalt til ægteskabet
Den narcissistiske mand deltager ikke i relationen selvom, han måske laver det bed i haven, du har snakket om. Følelsesmæssigt og på mange måder også helt lavpraktisk er han ikke-deltagende.
Typiske tegn:
Han tager ikke ansvar for konflikter
Han forventer, at du holder styr på det praktiske
Han viser kun interesse, når det gavner ham
Han bliver irriteret, hvis du stiller krav
Han mener, at hans behov vejer tungere end dine
For ham er ægteskabet ofte en ramme, der skal understøtte hans liv – ikke et partnerskab, hvor begge giver og modtager.
6. I familielivet er han fysisk til stede, men følelsesmæssigt fraværende
Narcissistiske mænd kan være gode til at “vise sig” som fædre, når andre ser det. Men i hverdagen er de ofte:
uengagerede
utålmodige
hurtigt irriteret
optaget af egne interesser
dårlige til at sætte sig ind i børns sted
Han kan godt lege med børnene i 5 minutter, hvis han får ros for det, men han har svært ved at være nærværende, når ingen ser det. Og sidder i stedet med telefonen, mens børnene forsøger at få hans opmærksomhed.
7. Bruger (mange) penge på sig selv
Det er ikke usædvanligt, at en narcissist ønsker at have separat økonomi, selvom man er gift. Eller at han er den der står for familiens økonomi og kun giver sin kone et minimalt pengebeløb at bruge på sig selv, børne og husholdningen. Mens han selv tager en stor bid af den økonomiske kage og retfærdiggør det med, at han jo også tjener de fleste af familiens penge. På den måde bruger han penge på :
- sine egne hobbyer
- sportsinteresser
- rejser med venner eller fritidsinteresse
- middage, koncencerter og barture med vennerne
- vin og cigaretter
Men hvorfor har narcissisten så stor fokus på sig selv?
Den narcissistiske adfærd er ikke tilfældig.
Den udspringer ofte af dybereliggende mønstre:
1. Et skrøbeligt selvværd
Selvom han virker selvsikker, er hans selvværd ofte ganske ustabilt. Han beskytter sig selv ved at undgå ansvar, undgå sårbarhed og at blive “afslåret” som utilstrækkelig.
2. Manglende empati
Han har svært ved at mærke og forstå andres følelser. Det betyder, at han ikke intuitivt forstår, hvorfor du eller børnene har brug for støtte.
3. Behov for kontrol
Han føler sig mest tryg, når han bestemmer rammerne. Derfor kan han virke dominerende eller afvisende, når du stiller krav.
4. Fokus på egen gevinst
Han engagerer sig primært i det, der giver ham noget – anerkendelse, status, komfort eller beundring.
Konsekvensen for partneren
At leve med en narcissist skaber ofte:
følelsesmæssig ensomhed
konstant tilpasning
skæv magtfordeling i parforholdet og i familielivet
lavere selvværd og selvbedrejdelse
tvivl på egne behov
overbelastnig og mental udmattelse
følelsen af at være “for krævende”
følelsen af at miste sig selv
Mange kvinder beskriver det som at være i et forhold, hvor de giver 90% og han giver 10%, men stadig mener, at han gør nok. Når han ikke deltager i hverdagens opgaver eller i det følelsesmæssige nærvær, står du tilbage med en oplevelse af at være i et forhold, der kun eksisterer på papiret. For når én person trækker sig, og du kompenserer, skabes en dynamik, der langsomt udhuler relationen indefra.
Det er ikke dramatisk.
Det er ikke højrøstet.
Det er stille, ensomt, langsomt og smertefuldt. Selvom han bor på samme adresse som dig.
Pas på dig

Du vil muligvis også synes om
Han startede ud med at være prinsen på den hvide hest
12. februar 2026
Hvorfor går du ikke fra narcissisten? Her er hvad du er bekymret for
12. februar 2026
Sådan svarer du en narcissistisk eks uden at miste dig selv
8. marts 2026








