• Tema: Den kvindelige narcissist,  Tema: Den mandlige narcissist

    Her er hvorfor du kan blive sindssyg i kommunikationen med en narcissist

    Læsetiden er: 4 minutter

    Har du nogensinde prøvet at forklare en narcissist, hvorfor dét han/hun siger ikke passer – og har du følt dig fuldstændig drænet bagefter? Har du prøvet at skulle lave en aftale eller udrede en disputs med hende eller ham? Eller fået fuldstændig modsatrettede informationer eller tilkendegivelser med 3 sekunders mellemrum?

     

    Og hvor du ret hurtigt føler, at det hele kører i ring, går ud af en tangent eller at du har lyst til at bryde sammen i udmattelse og frustration eller skrige højt af dine lungers fulde kraft i dyb forvirring eller desperation?

     

    Det er der en grund til.

    Grunden hedder Brandolinis Lov.

     

    Og den trækker narcissister vejret igennem 24/7.

     

    Men først, hvad er Brandolinis Lov?

    Brandolinis Lov beskriver en simpel asymmetri:

     

    Det tager 2 sekunder at sige noget usandt, fordrejet eller manipulerende.

    Det tager 2 minutter, 20 minutter eller 2 timer at forklare, hvorfor det ikke passer.

     

    Det kræver altså langt mere tid og energi at tilbagevise noget vrøvl end at producere det.

    Det er derfor misinformation, gaslighting og manipulation er så effektivt – og så opslidende.

     

    Hvorfor passer Brandolinis Lov perfekt på narcissister?

    Narcississter bruger ofte kommunikation, der er:

    hurtig

    impulsiv

    anklagende

    følelsesdrevet

    modstridende 

    uden hensyn til fakta

    uden ansvar for konsekvenser

     

    Det betyder, at de kan producere enorme mængder vrøvl, beskyldinger, fordrejninger og halvsandheder på meget kort tid.

     

    Du derimod:

    tænker

    forklarer

    argumenterer

    forsøger at være fair

    finder og indsamler info og bevismateriale

    prøver at holde dig til sandheden

     

    Det tager tid. Det tager energi. Og det er præcist dér, du taber kampen. Og narcissister har brug for at du taber kampen. Så de kan vinde den!

     

    Eksempler på Brandolinis Lov

    1. Den hurtige beskyldning

    Narcissisten:

    Du er altid så dramatisk. Det er dig, der skaber problemerne

     

    Dig:

    Du forsøger at forklare:

    hvad der faktisk skete

    hvorfor du reagerede

    hvad du følte

    hvad du prøvede at sige

    hvad du oplevede før

     

    Resultat:

    Narcissisten brugte 3 sekunder

    Du bruger 10 minutter (eller flere dages ongiong samtaler) – og bliver alligevel ikke hørt.

     

     

    2. Gaslighting i praksis

    Narcissisten:

    Det har jeg aldrig sagt“.

    Selvom du ved, at at de sagde det.

     

    Dig:

    Du begynder at forklare, hvornår det blev sagt, i hvilken situtionen, hvad du husker, og hvorfor det påvirker dig.

     

    Resultat: 

    Narcissisten brugte 1 sætning.

    Du bruger 15 minutter og bliver mere og mere usikker.

     

     

    3. Den følelsesmæssige bombe

    Narcissisten:

    Jeg vil gerne have barn nummer 2 med dig, men hvis du går fra mig vil jeg have børnene“.

     

    Dig:

    Du bliver forvirret, utryg og rystet og forsøger at forklare, at det stresser vanvittigt meget, at narcissisten det ene øjeblik vil have barn med dig – og det næste øjeblik næsten truer med skrækscenerier i en skilsmisse. 

     

    Resultat:

    Narcissisten brugte en følelsesmæssig krog.

    Du bruger al din energi på at forklare, hvordan narcissistens ord og tanker påvirker dig.

     

    Hvorfor du aldrig vinder diskussionen

    Brandolinis Lov gør det næsten umuligt at vinde en diskussion med en narcissist, fordi:

     

    De producerer vrøvl, postulater og usandheder hurtigere, end du kan tilbagevise det.

    De har ingen interesse i sandheden.

    De bruger ord som våben, ikke som kommunikation.

    De er ikke interesseret i at finde løsninger med dig, for det handler om at manipulere dig.

    De ændrer historien, når det passer dem.

    De går efter dine følelser, ikke dine argumenter.

    De bliver hurtigt personlige og perfide i deres jagt på at vinde.

     

    Du spiller skak.

    De spiller kaos.

     

     

    Hvad kan du gøre i stedet for?

    Her er 6 effektive råd:

     

    1. Stop med at forklare dig i detaljer

    Jo mere du forklarer dig, des mere materiale får narcissisten at angribe.

     

    2. Sæt korte, klare grænser

    “Det er ikke noget, jeg ønsker at diskutere”

     

    3. Gå ikke ind i deres følelsesmæssige fælder

    Du skylder ikke at bevise din kærlighed, din værdi, dine valg eller dine intentioner.

     

    4. Hold fokus på handling, ikke ord

    Narcissistens ord er ofte tomme.

    Deres handlinger fortæller sandheden.

     

    5. Træk dig fra samtaler eller diskussioner, der ikke gører nogen vegne

    Det er ikke din opgave at rydde op i deres kaos.

     

    6. Husk altid at narcissisters konfrontationer store som små har til formål at vende ansvar, skyld og skam væk fra dem selv.

    På engelsk hedder det deflecting – altså det, at narcissisten altid vil forsøge at vende samtalen sådan, at det er dig, der skal forsvare eller forklare dig.

     

    7. Og sidst men ikke mindst – du behøver ikke altid svare

    Nogle gange er det bedste våben overfor en narcissist simpelthen at være stille. Narcissisten bombardere dig med det formål, at du skal reagere i dine følelsers vold. Men hvis du ikke forsvarer dig og forklarer dig, så bider du ikke på narcissistens krog. Til stor frustation til ham/hende.

     

     

    Afslutning

    Brandolinis Lov forklarer, hvorfor du bliver udmattet, forvirret og følelsesmæssigt drænet i en narcissists nærvær.

     

    Det er ikke, fordi du er svag.

    Det er, fordi du bruger energi, omtanke og integritet – og narcissisten gør ikke.


    Du spiller skak.

    De spiller kaos.

     

    Når du forstår denne asymmetri, kan du begynde at beskytte dig selv:

     

    ved at være mindre i kommunikation med narcissisten

    ved at sige mindre

    forklare mindre

    og sætte flere grænser

     

    Det er ikke din opgave at vinde over vrøvl.

    Det er din opgave at være din egen bedste ven gennem at afkode narcissistens adfærd og forstå, hvad han/hun i virkeligheden er ude på.

     

    Pas på dig

    ❤️
     
    Del denne artikel på Facebook, på mail eller på Messenger