Tema: Den mandlige narcissist

Sådan investerer din mandlige narcissist i sig selv

Læsetiden er: 5 minutter

Som langvarig partner til en narcissist har du måske lagt mærke til, at narcissisten ofte har sin egen kalender, som ofte er sideløbende med din og familiens kalender. Det springende punkt er her, at der er tale om en sideløbende kalender. Ikke en kalender viklet naturligt ind i din og familiens. Han har sin helt egen. Og det føles ofte som om, at han er solokører.

 

Og det er der en grund til.

Men først ser vi på, hvor narcissisten kører sit eget show. Uanset om I har hus, børn og travle jobs.

 

Narcissistens 100% fokus på sig selv

Udefra kan han ligne en mand, der “bare går op i sig selv”. Men når du lever sammen med ham, opdager du hurtigt, at det ikke bare er en hobby eller en fase.

 

Det er et mønster. Et livsprincip. En priortering, hvor han altid selv står øverst. Uanset om han er gift, har børn eller har lovet dig en fælles fremtid.

 

Den narcissistiske mand har én primær interesse: Sig selv

 

Hvordan ser denne selvdyrkelse ud i praksis?

Han dyrker sin krop, sin karriere og sine interesser. Mens du holder resten af livet kørende.

 

Det er ikke tilfældigt, at han bruger timer i fitnesscentret eller på sin sport, på sin telefon, sin karriere eller på projekter, der kun gavner ham. Det er heller ikke tilfældigt, at han sjældent har tid til:

 

børnenes behov

praktiske opgaver i hjemmet

fælles aftaler

din trivsel

jeres relation

 

For ham er det ikke en priortering. Det er en selvfølge. Han føler sig entitled – berettiget – til at leve, som om han stadig er single. Selvom han ikke er det.

 

Narcissisten er optaget af

Den narcissistiske mand er ikke optaget af fællesskab, gensidighed og ansvar. Han er derimod optaget af:

 

beundring

præstation

status

selvoptimering

at føle sig vigtig og uundværlig

 

Har har nok i sig selv, fordi hans indre verden er bygget op omkring én ting:

 

Han eget ego

 

Han har ikke et naturligt drive for at give støtte, samarbejde, tage hensyn eller se andres perspekt. Med mindre det gavner hans image. 

 

 

Eksempler på hans selvcentrerede adfærd

Du kender dem sikkert: 

 

1. Fitness eller hans sport kommer før familietid

Han kan sagtens bruge flere timer i træningscentret, men han har “ikke overskud” til at hjælpe til med aftensmaden, oprydning eller putning.

 

2. Hans hobbyer er hellige

Om det er cykling, gaming, golf, biler, musik eller bestyrelsesarbejde. Hans interesser er ikke bare interesser. De er undskyldninger for at trække sig fra ansvar.

 

3. Karriere som identitet

Han arbejder ikke bare for at tjene penge. Han arbejder for at blive beundret. Og hvis du nævner, at du føler dig alene om børnene og hjemmet eller som partner, bliver du mødt med:

“Jeg gør det jo for jer”. 

Men sagen er, at han ikke gør det for familien. Han gør det for sig selv.

 

4. Han forventer service – uden at give tilbage

Du skal være fleksibel, forstående, rummelig og til rådighed. Han skal bare være… ham.

 

5. Han bidrager minimalt til ægteskabet

Den narcissistiske mand deltager ikke i relationen selvom, han måske laver det bed i haven, du har snakket om. Følelsesmæssigt og på mange måder også helt lavpraktisk er han ikke-deltagende.

 

Typiske tegn:

Han tager ikke ansvar for konflikter

Han forventer, at du holder styr på det praktiske

Han viser kun interesse, når det gavner ham

Han bliver irriteret, hvis du stiller krav

Han mener, at hans behov vejer tungere end dine

 

For ham er ægteskabet ofte en ramme, der skal understøtte hans liv – ikke et partnerskab, hvor begge giver og modtager.

 

6. I familielivet er han fysisk til stede, men følelsesmæssigt fraværende

Narcissistiske mænd kan være gode til at “vise sig” som fædre, når andre ser det. Men i hverdagen er de ofte:

uengagerede

utålmodige

hurtigt irriteret

optaget af egne interesser

dårlige til at sætte sig ind i børns sted

 

Han kan godt lege med børnene i 5 minutter, hvis han får ros for det, men han har svært ved at være nærværende, når ingen ser det. Og sidder i stedet med telefonen, mens børnene forsøger at få hans opmærksomhed.

 

7. Bruger (mange) penge på sig selv

Det er ikke usædvanligt, at en narcissist ønsker at have separat økonomi, selvom man er gift. Eller at han er den der står for familiens økonomi og kun giver sin kone et minimalt pengebeløb at bruge på sig selv, børne og husholdningen. Mens han selv tager en stor bid af den økonomiske kage og retfærdiggør det med, at han jo også tjener de fleste af familiens penge. På den måde bruger han penge på :

 

  • sine egne hobbyer
  • sportsinteresser
  • rejser med venner eller fritidsinteresse
  • middage, koncencerter og barture med vennerne
  • vin og cigaretter

 

Men hvorfor har narcissisten så stor fokus på sig selv?

Den narcissistiske adfærd er ikke tilfældig.

Den udspringer ofte af dybereliggende mønstre:

 

1. Et skrøbeligt selvværd

Selvom han virker selvsikker, er hans selvværd ofte ganske ustabilt. Han beskytter sig selv ved at undgå ansvar, undgå sårbarhed og at blive “afslåret” som utilstrækkelig.

 

2. Manglende empati

Han har svært ved at mærke og forstå andres følelser. Det betyder, at han ikke intuitivt forstår, hvorfor du eller børnene har brug for støtte.

 

3. Behov for kontrol

Han føler sig mest tryg, når han bestemmer rammerne. Derfor kan han virke dominerende eller afvisende, når du stiller krav.

 

4. Fokus på egen gevinst

Han engagerer sig primært i det, der giver ham noget – anerkendelse, status, komfort eller beundring.

 

 

 

Konsekvensen for partneren

At leve med en narcissist skaber ofte:

 

følelsesmæssig ensomhed

konstant tilpasning

skæv magtfordeling i parforholdet og i familielivet

lavere selvværd og selvbedrejdelse

tvivl på egne behov

overbelastnig og mental udmattelse

følelsen af at være “for krævende”

følelsen af at miste sig selv

 

Mange kvinder beskriver det som at være i et forhold, hvor de giver 90% og han giver 10%, men stadig mener, at han gør nok. Når han ikke deltager i hverdagens opgaver eller i det følelsesmæssige nærvær, står du tilbage med en oplevelse af at være i et forhold, der kun eksisterer på papiret. For når én person trækker sig, og du kompenserer, skabes en dynamik, der langsomt udhuler relationen indefra.

 

Det er ikke dramatisk.

Det er ikke højrøstet.

Det er stille, ensomt, langsomt og smertefuldt. Selvom han bor på samme adresse som dig.

 

Pas på dig

❤️
 
Del denne artikel på Facebook, på mail eller på Messenger