Når en autoritet udviser giftig eller grænseoverskridende adfærd
METTE MENER:
Psykolognævnet der i Danmark fører tilsyn med autoriserede psykologer, sendte en skarp kritik af kendt dansk psykolog med flere hundrede tusinde følgere – særligt kvinder – på hendes sociale medier.
Du kan se nævnets afgørelse her.
Kritikken gik på, at psykologen, der er kendt i medier, gennem hendes mange bogudgivelser, kursusafholdelser, brevkasser i aviser samt daglige aktiviteter på de sociale medier – ikke har holdt en professionel distance (som enhver psykolog er underlagt ifølge lovgivningen) til en kvindelig klient, som således har indgivet klagen for Psykolognævnet.
Blandt andet har den kvindelige psykolog på tekstbeskeder indbudt klienten til både et glas vin på vinbar og en kajaktur. Desuden har psykologen indtalt en besked på klientens telefonsvarer med ønske om at indgå i en seksuel relation, som der står i afgørelsen. Et setup som skulle indvolvere klienten, psykologen og en 3. part.
For god ordens skyld har både psykolog og klient indgivet deres version af sagen, herunder skriftlig sms-korresponadance inden, at man har vurderet og fundet psykologens agen yderst kritisabel.
Og hvorfor du skal vide dette, får du at vide lige om lidt…
Vi kan ikke leve uden tillid til autoriteter
Hvis vi som menneskehed ikke havde tillid til autoriteter og eksperter, ville vores samfund se ganske anderledes ud. Mistillid ville i så fald give samfundet et helt andet udtryk og jungleloven ville med stor sandsynlighed herske i udbredt grad.
Det er evolutionært smart, at vi har kollektivt vedtaget, at personer i mange mange forskellige ekspert/faggrupper nyder en vis autoritet, som vi har givet dem som følge af deres tillidsvækkende ekspertviden. Altså at vi ved og har erfaring med, at vi kan stole på dem til at udføre den opgave, som vi søger udført af eksperten.
Det gælder lægen, som vi stoler på giver os en professionel og lægefaglig behandling. Det samme gælder tandlægen og fysioterapeuten.
Men det gælder også frisøren, som vi regner med har styr på at give vores lange hår den rigtige balayage. Eller cykelhandleren der forstår at udskifte vores gear og montere hånddbremsen korrekt. Eller elektrikeren og byggefirmaet. Eller at advokaten har styr på love og vores rettigheder, når vi konsulterer ham eller hende. Og sådan kunne jeg blive ved.
Da psykologen overtrådte alle regler for god skik
Det samme gælder når vi har brug for hjælp til at håndtere følelsesmæssige udfordringer eller problematiske relationer. Psykologen udbyder ekspertviden. Og vi har tillid til, at denne kan assistere os, når vi har “ondt i sjælen”.
Hos en psykolog er vi i rollen som klient i udgangspunktet sårbare. Ikke mange henvender sig til en psykolog, når de føler at tilværelsen svinger og de er i fuldstændig overskud. Det siger sig selv, at vi benytter en psykolog, når vi er presset på vores følelser.
Og det leder mig til svaret på, hvorfor du skal vide dette.
Sagen om psykologen, der gennem sms-korrespondance, udviser grænseoverskridende adfærd overfor en klient, kan være fuld af læring. Til dig. Til mig. Til os alle.
Særligt 2 ting er vigtige at være opmærksom på. Det skal du fordi, vi alle er opdraget til at være i god tro, at tage en eksperts ord for gode vare eller tro på når en person foregiver at være god og hjælpsom. Men…
fordi denne sag og dens efterdønninger på blandt andet de sociale medier falder lige ned i f t det, som Den Skjulte Narcissist beskæftiger sig med nemlig psykologisk adfærd.
Når vi oplever en adfærd, som vi ikke kan få til at passe med det indtryk vi måske har i forvejen eller det indtryk som andre har og hvordan disse ting kan clashe i vores opfattelse og gøre os forvirrede og ubehageligt til mode. For hvad er op og ned. Psykologens ord og handlinger? Eller vores egne indre kompas?
Så hvad kan du gøre, hvis du selv oplever en manipulerende adfærd fra en autoritet?
1. Mærk efter og tro på, hvad din mavefornemmelse fortæller dig.
2. Vær kun autoritetstro indtil en vis grænse.
3. Spørg dig selv om autoritetens ord eller handlinger virker rimelige. Eller om du bør spørge en tredje person til råds inden, at du samtykker.
4. Kun hvis du med fuldstændig ro i maven kan sige et eftertrykkeligt ja, skal du gøre det.
5. Selvom det kan være svært: Hav mod til at sige fra. Til at gå. Vi fortryder et tøvende ja langt mere end et klart nej.
Pas på dig
Du vil muligvis også synes om
3 måder at beskytte dig selv på
15. februar 2021
Hvilken kvinde går narcissisten særligt efter?
18. februar 2021