Han gør mig altid forkert
At leve med en narcissistisk mand betyder ofte at leve i en konstant tilstand af tvivl. Ikke tvivl om ham – men tvivl om dig selv. Han får dig til at føle, at du overreagerer, misforstår, er for følsom, for krævende eller for lidt.
Det sker ikke tilfældigt.
Det er en del af hans psykologiske struktur og en strategi, der tjener et formål.
Den narcissistiske mand gør dig forkert, fordi det giver ham magt, kontrol og følelsen af overlegenhed. Og fordi han ikke kan bære at se sig selv som den, der fejler.
Hvorfor skal han gøre dig forkert?
Der er tre grundlæggende årsager til, at den narcissistiske mand konstant placerer skylden hos dig:
1. Han kan ikke bære ansvar for egne fejl
Narcissisten har et skrøbeligt ego, som ikke tåler kritik. Selv små påmndelser om hans adfærd opleves som angreb. Derfor må han:
afvise
benægte
vende det imod dig
Hvis han indrømmer fejl, krakelerer hans selvbillede. Det kan han ikke risikere.
2. Han bevarer kontrollen ved at skabe usikkerhed
Når du begynder at tvivle på dig selv, bliver du lettere at styre. Hvis du ikke længere stoler på sine egne følelser, vil du i stedet søge hans godkendelse. Det giver ham magt.
3. Han beskytter sin facade
Narcissisten lever af sit image – både udadtil og indadtil. Hvis du påpeger noget, der truer hans perfekte oppustede selvbillede, må han straks neutralisere det. Det gør han ved at gøre dig forkert.
Sådan gør han dig forkert - konkrete eksempler
Her er nogle af de mest almindelige måder, den narcissistiske mand vender tingene mod sin partner.
1. Gashlighting
Han får dig til at tvivle på din egen virkelighed.
Eksempler:
Det har jeg aldrig sagt
Du husker forkert
Du overreagerer som altid
Det er kun dig, der ser problmerne
Gaslighting er ikke bare manipulation – det er en systematisk nedbrydning af din selvtillid.
2. Omvendt skyld
Uanset hvad der sker, bliver det din skyld.
Eksempler:
Han råber -> “Du provokerede mig til at blive vred!”
Han er utro -> “Du gav mig ikke opmærksomhed nok“
Han lyver -> “Du er så kontrollerende“
Han kan ikke bære at være den skyldige, så han gør dig til syndebukken.
3. Nedøgrelse forklædt som “hjælp”
Han kritiserer dig men kalder det hjælp.
Eksempler:
“Jeg siger det kun for at hjælpe dig”
“Du burde være glad for, at jeg er ærlig”
“Du kan jo ikke klare det selv”
“Du siger jo altid selv, at du er for tyk”
Det er ikke hjælp. Det er nedgørelser.
4. Tavshed og kulde som straf
Når du siger fra, bliver du mødt med:
tavshed
kulde
afstand
afvisninger (følelsesmæssigt såvel som fysisk og intimt)
Han får dig til at føle, at du har gjort noget forkert – selv når du blot satte en grænse.
5. Forvrængning af dine følelser
Han invaliderer dine reaktioner, så du begynder at tvivle på dem.
Eksempler:
“Du er for følsom/sensitiv”
“Du er altid så dramatisk”
“Det var jo bare for sjov. Hvorfor kan du ikke tage en joke!”
“Du tænker for meget”
Han gør dine følelser til problemet, så hans adfærd spiller fri.
Den psykologiske kerne: Det handler ikke om dig
Det kan føles meget personligt, men det er det ikke. Hans behov for at gøre dig forkert handler om:
hans egen skam
hans egn usikkerhed
hans manglende evne til at regulere følelser
hans frygt for at blive afsløret
hans behov for at være den overlegne
Du bliver blot den, han projicerer alt det uacceptable, han føler om sig selv, over på.
Ordene som vil ændre dit mindset
Den narcissistiske mand gør dig forkert, fordi han ikke kan rumme sig selv.
Han angriber dig, fordi han ikke kan håndtere sin egen indre kaos.
Han nedgør dig, fordi han ikke kan bære at se sin egen fejlbarlighed.
Det er ikke dig, der er problemet.
Det er hans psykologiske struktur, sået i barndommen, der gør det umuligt for ham at møde dig som ligeværdig partner.
Det har intet med dig at gøre.
Når du forstår dette, kan du begynde at slippe skyldfølelsen. Og når skyldfølelsen slipper, vil du se narcissisten for hvem han virkelig er. Og du vil begynde at genfinde dig selv. Og din styrke.
Pas på dig
Du vil muligvis også synes om
Han er ikke din soulmate. Selvom han ligner Prince Charming
23. marts 2026
Narcissistens hemmelige liv
21. marts 2026