Tema: Den kvindelige narcissist
-
Hvorfor den kvindelige narcissist bliver ved med at tage kontakt til dig
Læsetiden er: 5 minutterDu er ikke længere sammen med hende. Alligevel får du med jævne mellemrum beskeder fra hende. Eller jeres veje krydser hos fælles venner, familie m.m.
En narcissistisk personlighed er ofte præget af behovet for kontrol og magt i relationer. Selv efter et brud kan en kvindelig narcissist have svært ved at give slip. Og det er der forskellige grunde til.
Hvorfor den kvindelige narcisssist stadig kontakter dig
Kontrolbehov: Hun ønsker fortsat at styre eksmandens følelser og handlinger.
Bekræftelse: Hun søger opmærksomhed, selv efter at relationen er afsluttet.
Narrativ: Hun vil fastholde sin egen version af historien og kan bruge kontakt til at manipulere sin eksmand.
Frygt for at miste fodfæste: Når eksmanden trækker sig og ydermere finder en ny partner, kan hun opleve det som et tab af magt og dominans, hvilket udløser nyt forsøg på kontakt.
Hvad den kvindelige narcissists kontakt aldrig handler om: Kærlighed og varme følelser.
Eksempler på den kvindelige narcissists kontakt til eksmanden
Sender beskeder: Hun sender sms’er eller mails med små anklager, bekymringer, forespørgsler om hjælp eller lån af ting, praktiske spørgsmål eller hun sender ham fotos fra deres tid sammen. Hun er ikke ude efter en romantisk relation med ham. Dette har altsammen til hensigt at præge, fastholde og manipulere eksmandens ageren, følelser og tanker, så han “gør som hun ønsker”. Det handler om dominans og krampagtigt at forsøge at vedlige holden hendes magtposition.
Sociale medier: De sociale medier er et uvurderligt værktøj for en narcissist. Og det er der flere grunde til.
Her kan hun følge med i alt, hvad eksmanden foretager sig, liker og kommenterer, hvem han er og bliver venner med. Det samme gælder for hans familiemedlemmer – hendes tidligere svigerfamilie. Hun har altså gennem de sociale medier et usynligt greb om sin eksmand, når hun kan følge med i hans online tilværelse.
På de sociale medier kan hun også like hans opslag eller hans families opslag. Eller deres fælles venners opslag. Og på den måde sørger hun for, at eksmanden forbliver præsenteret for hendes gøren og laden. Hun kan sende signaler til hans nye partner ved at like hans opslag. Eller hun kan blokere hans nye partner, hvorved hun kan lege, at den virkelige verden ikke eksisterer. Og samtidig subtilt vise sin eksmand, at hun på ingen måde er tilfreds med, at han har tilladt sig at komme videre.
Narcissister bruger ogs¨de sociale medier til at sende signaler eller rettere opråb om dig selv. Eksempelvis kan en ekskone lave opslag med billeder, hvor hun er på ferie, til koncereter, drikker vin med veninder eller er i motionscenter. Dette er en måde at få opmærksomhed på. Se mig, jeg laver det og det. Se hvor godt jeg har det. I et håb om gøre eksmanden jaloux eller vise fælles venner, at hun har overhånden. Men hun kan også fiske efter medlidenhed, når hun laver opslag, der smager af offerrollen. “Jeg er alene og forladt”-billeder, som subtilt skal give eksmanden skyldfølelse. Eller vise fælles venner at hun er den sårbare part.
Uanset hvad du ser fra en narcissist på de sciale medier, er alt et forsøg på at manipulere og trække i narcissistens retning, så hun får sin agenda igennem: magt og opmærksomhed.
Praktiske undskyldninger: Hun finder på små ting, som hun bruger til at fastholde kommunikationen. Det kan være fælles gaveindkøb til endda voksne børn, lån af alt lige fra forhåndværende fælles bil til steamingtjeneste, brug for hjælp til at reparere hendes cykel eller måske kan hun ikke finde ud af koden til hendes mail eller at få downloadet en app rigtigt.
Hun smider med jævne mellemrum små kroge ud, som hun håber eksmanden bider på, velvidende at hun helt sikkert og udemærket kunne have fundet en anden løsning selv. Det handler om den magt, der ligger i, at eksmanden bider på hendes kroge, som hun svøber ind i venlighed, omsorg, nostalgi eller offerret, der siger “hjælp mig, jeg er har brug for din hjælp”.
Drama og kriser: Hun kan skabe eller overdrive problemer for at trække ham ind i en rolle som “redder” eller “skyldig”. Det kan være, at hun siger til sin eksmand, deres fælles børn eller hendes tidligere svigerfamilie, at hun har det dårligt. Dermed fisker hun efter en kontakt fra sin eksmand, der skal få dårlig samvittighed og komme at redde hende.
Det kan også være, at hun bruger børnene til at trække eksmanden med ind i en situation. Som hun mener, at både mor og far skal være med til at løse. Men som man ret beset ikke behøver være både mor og far til, når man ikke længere lever under samme tag.
Et yndet sted hvor den kvindelige narcissist kan bruge drama og kriser er, når manden får en ny partner. Her vil narcissisten gøre alt for, at den nye partner bliver holdt udenfor. Det kan narcissisten gøre ved at skabe drama. True med at skabe drama. Spille offer og sårbar. Særligt hvis det var eksmanden, der gik ud af ægteskabet, vil hun forsøge at benytte denne strategi, hvor hun manipulerer eksmanden til at få medlidenhed.
Hvordan du som eksmand bør forholde dig
Hvis du som mand ønsker at passe på dig selv, er der flere råd at følge.
Minimal kontakt: Hold kommunikationen på et absolut minimum og kun om nødvendige praktiske forhold. Derfor er mærkedage, jul og andre højtider et no go, da narcissisten i samme rum som dig vil scanne dig til senere brug ift. manipulation.
Jo ældre børnene bliver, des mere kan du med god samvittighed tillade dig ikke at behøve at have kontakt med din eks om børnene.
Skriftlig kommunikation: Brug sms eller mail. Undgå telefonopkald eller face to face, hvor en kvindelig narcissist har langt bedre mulighed for at manipulere dig. Øv dig i at svare meget kort og fuldstændig uden følelser, så du ikke giver det, narcissisten vil have, nemlig din tid og din reaktion.
Neutral tone: Svar kort, faktuelt og uden følelsesmæssige reaktioner. Narcissister craver din følselsesmæssige reaktion og ongoing diskussioner. Fordi det giver hende magt. Over dig.
Undgå at forsvare dig: Narcissister elsker at trænge dig op i en følelsesmæssig krog, hvor du kan føle dig tvunget til at forsvare dig efter, at hun har smidt åbenlyse eller subtile anklarer eller beskyldninger efter dig. Narcissisten får en følelse af magt, når du vrider dig.
Støtte: Søg støtte hos venner, familie eller en professionel, som kender til narcissisters ageren. Så du ikke står alene med det enorme følelsesmæssige pres, som enhver narcissist ynder at sætte dig i.
Klare grænser: Hvis kontakten er grænseoverskridende, kan det være nødvendigt at involvere juridiske instanser (feks ved samværsaftaler).
Allier dig med din familie: Fortæl din familie hvordan narcissisten i virkeligheden opfører sig. Ofte ved din familie ikke, hvordan det forholder sig, da narcissister har forskellige masker på, som har tilhensigt at skabe forvirring og splid samt spille personer ud mod hinanden, da alle er givet forskellige versioner af narcissisten.
Besøg min OverlevelsesGuide “Sådan svarer du en narcissistisk eks uden at miste dig selv”, hvor du får eksempler på, hvordan du helt lavpraktisk kan svare din eks.
Pas på dig

Du vil muligvis også synes om
Når din egen familie har taget hendes parti
22. november 2025 -
Når din egen familie har taget hendes parti
Læsetiden er: 5 minutterI svære tider er det godt at have en familie i ryggen. Forældre eller søskende som er med til at gribe dig, hvis du rammes af sorg eller krise. Eller en skilsmisse.
Men er din kone eller ekskone narcissist, bliver regnestykket med “family first” mere broget. Narcissiser benytter nemlig at skabe “flying monkeys“. Altså personer som narcissisten i gennem længere tid har bearbejdet således, at de hopper over på hendes side.
Og det er lige præcist det sted, mange mænd står i deres ægteskab, i en skilsmisse men også efter skilsmissen:
din familie har taget narcissistens parti.
Men hvordan gør hun egentlig din familie til flying monkeys?
Allerførst skal vi lige have på plads, hvad flying monkeys mere specifikt er. For disse personer er meget vigtige i narcissistens agenda.
Flying monkeys er personer, som narcissisten har manipuleret til at handle på hendes vegne. De er en slags hjælpere, som bevidst eller ubevidst fortier, presser, kritiserer, kontroller eller vælger side til fordel for narcissisten.
Hvordan en kvindelig narcissist kan bruge svigerfamillien
Narcissisten bruger mange kneb for at få det, som hun gerne vil have det. Ofte er det pågået over lang tid. Flere år eller endda årtier. Hvor den kvindelige narcissist har masseret sin mands/eksmands familiemedlemmer til at tage hendes parti.
Her får du eksempler på, hvordan det kan tage sig ud.
1. Charmekampagne
Den kvindelige narcissist kan fremstå omsorgsfuld, kærlig, hjælpsom, sød og uskyldig overfor svigerfamilien, så de får sympati for hende. Eller hun bruger meget tid sammen med dem. Det kan være, at narcissisten altid er der, når der skal gøres rent, købes ind, arrangeres familie-komsammen, trøstes eller hygges.
2. Offerrollen
Hun fortæller historier om, hvordan hun er blevet svigtet i barndommen eller bliver dårligt behandlet af sin egen familie, og derfor har hun kun sin svigerfamilie. Eller hvordan hun er blevet svigtet eller negliseret af sin mand/eksmand. Svigerfamilien får inddtryk af, at hun er den sårbare part, som skal beskyttes og passes på. Og det er lige præcist dét resultat, narcissisten ønsker med sine fortællinger.
3. Selektiv information
Hun deler kun udvalgte detaljer til sin svigerfamilien. Ofte forvrængede eller overdrevne versioner. Og uden at berøre sine egne handlinger i det skete. Dette får manden/eksmanden til at fremstå egoistisk, uansvarlig, agressiv eller kold. Og ofte ved manden slet ikke, at hans kone eller ekskone bag hans ryg fortæller usande historier om ham eller deres samliv. Han mærker kun, at familiens sympati efterhånden rykker over hos konen/ekskonen.
4. Social kontrol
Hun bruger subtilt svigerfamilien som spionværktøj. Ved at holde sig tæt med sin (tidligere) svigerfamilie, har hun adgang til konstant information om sin (eks)mand. Og hun har på den måde et psykologisk magtfuldt sugerør til at kunne overvåge hans følelsesmæssige status, hans tilværelse, hans fremtidsplaner, kærlighedsliv, økonomi og gøren og laden. Hvilket hun kan bruge til psykisk at manipulere eller presse ham til at agere, som hun ønsker. Eksempelvis i forhold til økonomi, familie eller fælles børn.
5. Skaber splittelse eller drama
For en mand fraskilt fra en narcissistisk ekskone, kan det være en stor opgave at komme videre i kærlighedslivet. Fordi den narcisstiske kvinde ikke ønsker en “rival” i sin tidligere svigerfamilie, som hun ser som sin ejendom. Hun agerer som om, at hun stadig er en del af hans familie, og at hun har krav på sin tilstedeværelse. Også i de tilfælde hvor manden er i et nyt forhold.
Derfor bliver der som oftest budt op til konflikt, når manden introducerer en ny partner i sin familie – den narcissistiske ekskones tidligere svigerfamilie – men som hun stadig ønsker at have adgang til. Ikke for at komme tilbage i ægteskabet med sin eksmand. Men for at bibeholde sin magt. Narcissister ønsker ikke forandringer. Og for at skabe spild mellem eksmanden (og hans nye partneer) og hans egen familie, således at narcissisten kan beholde sin adgang til sin tidligere svigerfamilie.
En narcissistisk ekskone kan også skabe spild eller drama i sin svigerfamilie ved, at hun ikke har noget imod at være sammen med sin svigerfamilie og eksmand, men at hun med ord og handlinger viser, at hun ikke vil give plads til eksmandens nye partner og dermed svigerfamiliens nye svigerdatter/svigerinde. Og da hun har manipuleret sin ekssvigerfamilien gennem mange år, vil de ofte være tilbøjelige til at tage narcissistens parti, selvom en nye partner er trådt ind i familien.
6. Skyld og press
Den narcissistiske kone/ekskone har svigerfamiliens sympati, og dette udnytter hun til at opfordre familien til at “tale manden til fornuft” eller til at kritisere ham, hvilket forstærker hans oplevelse af, at hans egen familie har taget konens/ekskonens parti. Og dermed forstærkes mange mænds oplevelse af en slags isolation. Eller at blive kørt ud på et sidespor i sin egen familie.
Hvordan opleves det at din familie har taget hendes parti?
1. Du kan opleve, at din egen familie (og børn) vender sig imod dig.
2. Du kan føle sig isoleret, misforstået, uden mulighed for at blive hørt i sin version og uden reel støtte og forståelse fra din egen familie.
3. Du kan opleve, at du ofte må holde din egen mening for dig selv eller trække dig, for ellers er der risiko for, at en konflikt forstærkes, fordi din egen familie – i god tro – bliver narcissistens forlængede arm.
Hvad kan du gøre hvis din kone eller ekskone bruger din familie?
Hvis du er mand eller eksmand til en kvindelig narcissist, har du nogle instrumenter, du kan dreje på. Og det skal du for, at du som mand ikke skal drukne i et hav, hvor din kone eller ekskone er den skjulte kaptajn.
Mange mænd vil sige pyt. Jeg er ligeglad. Lad hende bare. Men jo mere du lader dig presse op i et hjørne. Jo mere du lader din kone/ekskone styre slaget gang (sammen med din familie), des mere vil du over tid opleve, at du mister din plads. Du mister din stemme. Mister dine familiemedlemmers (måske også dine børns?) respekt. Og dette skaber en selvforstærkende effekt: at du fylder mindre og mindre i din familie, mens din kone/ekskone og hendes regler fylder mere og mere.
Forslag til action:
1. Fortæl din familie din version af virkeligheden. I det et vigtigt skridt, da du er oppe imod en narcissist, der går til store længder for at få det, som hun vil.
2. Fortæl din familie at deres støtte og respekt betyder noget for dig. Fortæl dine kære, at du har tænkt over, hvordan du gerne vil have det i din familie.
3. Fortæl at det gør ondt, at din familie igen og igen tager din kones/ekskones parti. Uden at spørge ind til eller lytte til dig og din version. Beskriv hvordan dette opleves for dig.
4. Fyld mere i din familie. Med dit nærvær. Dine holdninger. Hvis du ikke fylder med dit nærvær, vil du endnu hurtigere udhviske dig selv. Særligt når narcissisten i sin mission gør, hvad hun kan for at blive set og hørt med det formål at holde sin position og magt.
5. Og sidst med ikke mindst er det vigtigt, at du viser dine egne grænser. Både overfor din kone/ekskone og overfor din familie. At vise grænser er en powerful måde at genvinde respekt omkring sin person. Også selvom folk omkring dig måske skal vende sig til, at det er dig og ikke narcissisten, der er kaptajn.
En kvindelig narcissist kan gøre sin svigerfamilie til “flying monkeys” ved at manipulere med følelser, fortællinger og sympati, hvilket gør, at svigerfamilien ubevidst tager hendes parti og dermed presser manden/eksmanden. Det er en form for indirekte kontrol, hvor hun ruger dine relationer til at fastholde magt.
Slip fri af narcissistens spind.
Pas på dig

Du vil muligvis også synes om
Hvorfor den kvindelige narcissist bliver ved med at tage kontakt til dig
3. december 2025

