• Skab personlige forandringer

    Vent ikke på at andre skal hive dig op

    “Det kommer aldrig til at gå. Jeg har ikke det, der skal til. Hun er født under en heldig stjerne. Hvis bare jeg ikke havde haft sådan en dårlig barndom…”

    Forklaringerne vi fortæller os selv for, at noget ikke lykkes for os. Eller hvorfor vi ikke engang forsøger os. Er mange. Og dejligt bekvemme at læne os op ad, når livet bliver lidt besværligt. 

    Men hvis vi aldrig prøver. Aldrig går efter det. Aldrig giver det et skud. Bliver ingenting nogensinde til noget.

     

    Men hvad holder os tilbage? Hvad holder dig tilbage?

    Hvad er det, der gør, at mange af os – på et ubevidst plan – regner med, håber på, måske endda forventer, at nogen kommer og hiver os op? Op af vores egen trummerum. Ud af vores comfort zone. Og ind i lyset.

    Alt for mange har en indbygget tanke, der hedder, at en dag så… En dag, så begynder jeg at tabe mig. En dag så starter jeg mit eget firma. En dag så får jeg taget hul på mit barndomstraume. En dag så får jeg taget mit sammen til at skifte job. En dag så får jeg set på, hvorfor jeg igen og igen støder ind i den samme type mand. En dag så…

     

    Men mens vi venter på, at nogen kommer og hiver os op, går tiden. Tik-tak tik-tak. Og den går hurtigt. For nogle går den ekstremt hurtigt. Og inden at de har fået set sig om, er der gået dage, måneder, år – uden at noget er ændret.

     

    Selv-Power handler om at handle selv. Om at sætte sig en retning. Om at gøre. Og i virkeligheden handler det om selvkærlighed. 

    Det handler om, at du sagtens kan stå stærkt i dit eget liv. At du IKKE behøver andre til at hive dig op for at (op)nå et, du drømmer om. 

     

    Jo jo, det kan da godt være, at du skal have hjælpere med på din vej. På din rejse. Men du er og bliver rejsens pilot. Hende der skal sætte retningen. Bestemme kursen. 

     

    Jeg oplever mange (for mange), der driver rundt som på en tømmerflåde, der er fuldstændig prisgivet på det store livets ocean.

    De venter på, at nogen skal hive dem op. Redde dem. Ændre situationen. Svinge en tryllestav over dem.

     

    Men kære skønne dig. Det er dig, der skal give dig op. Og det er netop det fantastiske ved det. Det er dig. DU kan gøre det. For dig. Du behøver ingen andre. Udover dem du selv vælger som hyggelige heppende medpassagerer. 

     

    Så hvad kræver det? 

    Det kræver selvindsigt. At du har evner og mod til at se indad. Se hvordan det virkelig står til. På dit indre plan. Og at du formår at opdage og erkende, hvad du mangler for at få det, du drømmer om. Og dernæst at gå efter det. 

    Det hedder Selv-Power. Og handler i al sin enkelhed om, at vi har ansvar for os selv. Det er selvkærlighed i sin reneste form.

     

    Pas på dig 

    ❤️

     

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    Jeg samler på negative oplevelser

    personlig vækst gennem negative oplevelser

    Hvad?! Okay det giver jo ingen mening at samle på alt det ærgerlige!

    “Husk at tænke positivt. Glem det, det er ikke værd at bruge tid eller tanker på. Det skal du bare komme over. Han/hun er ikke værd at koncentere dig mere om”.

    Den slags har du sikkert hørt veninder sige, når noget ubehageligt er hændt dig. Eller måske har det været dit eget mantra, når du følelsesmæssigt ville væk fra noget eller nogen i en fart.

     

    Men kære skønne dig. I virkeligheden er det vigtigt, at du gør det stik modsatte. 

    Du skal være i det. Blive i det. Undersøge det. Være nysgerrig på det, der er svært. Det der ikke gik. Det der sårer dig. Gør dig frustreret eller vred.

    Hvorfor det?

    Fordi vi lærer ekstremt meget, når vi har mod på at kigge på det, der ser grimt ud. Det der gjorde ondt. Det der viste sig at falde. 

     

    Her lærer vi rigtigt meget om os selv. 

     

    Så når du og din partner går fra hinanden efter et turbulent forhold.

    Når du oplever, at din svigermor er dominerende.

    Når du bliver behandlet skidt på din arbejdsplads.

    Når du igen og igen indleder forhold, der ender ulykkeligt.

    Når du ikke får sagt fra.

     

     

    I disse situationer og relationer har du mulighed for at lære om dig selv. Af enhver situation og relation kan vi opsamle viden om vores egne præferencer. Egne behov. Vi opdager, hvad der virker for os. Hvad der ikke virkede for os. Hvad vi er ok med. Og hvad vi ikke er ok med. Hvad der er sundt eller usundt for os. Hvad du ikke vil godtage i dit liv længere.

    Du mærker dine egne grænser. Noget af det vigtigste et menneske har. Grænser.

     

    Når vi formår at tage læring ud af vores negative oplevelser og relationer, har intet været forgæves. INTET. 

     

    Lær at forstå og elske dine negative oplevelser og relationer. De kommer med vigtig viden til dig.

      

    Pas på dig 

    ❤️

     

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    Hendes sorg og ulykke er din katalysator

    Sig lige det igen?? Så jeg skal glædes over andres ulykke?!

    Ja… eller nej, selvfølgelig skal du ikke det. Og dog. 

    Lad mig forklare.

    Rigtigt mange sidder i deres sofa og tænker, at alle andre har det hyggeligt, dejligt, fantastisk og overskudsagtigt. Lige nu. Men jeg sidder her og har det ad h… til.

     

    Kender du det?

    Hvordan du går gennem gågaden og kun ser lykkelige par, mens du selv er single (igen). Eller du oplever, hvordan de andre forældre i dit barns klasse virker så lykkelige, mens dit parforhold er nedslidt og skilsmissetruet. Eller hvordan din omgangskreds har gang i egne spændende firmaer, lækre renoveringer af hjemmet og poster det ene fantastiske billeder efter det andet på Facebook fra hyggelige weekender i familiens skød. Eller opslag om “Så fik man liiige denne vilde overraskelse fra hr. mand – tadaaa overnatning for 2 på Hotel Lækker Luksus”.

     

    Åh!! Det er ikke til at holde ud. Alle har styr på deres liv. Er lykkelige. Undtagen mig. Det hjælper ikke ligefrem på min situation. 

    Men er alle omkring dig nu også så lykkelige? Så glade? Og lever det perfekte og fuldkomne liv?

    Nej, vel?

    Jeg er sikker på, at du faktisk godt ved, at rigtigt meget af det, du ser på de sociale medier fra dit netværk, er opstillende glansbilleder. Og måske har du endda eksempler på, at dét par du troede var lykkeligt gift pludselig fortæller, at de er ved at blive skilt. Eller at en kollega, du altid har misundt, bærer rundt på barndomstraumer, der gør, at hun har det svært i livet. Eller at din ekspartner, som gik fra dig, faktisk ikke har det bedre nu, selvom du er skiftet ud med ny yngre kæreste. Eller måske finder du ud af, at din venindes lykkelige ægteskab er pakket med utroskab. Eller din mangeårige løbemakker hele livet har lidt af tilbagevendende depressioner. Eller din kæreste studieveninde, som rykkede igennem med og fik et topjob, faktisk lider voldsomt under et ægteskab med en narcissist. Og sådan kunne vi blive ved…

     

    Og hvad er pointen?

    At dét vi ser ikke nødvendigvis er sandheden. Vi tror, at alle andre har det perfekte liv. At det er os, der ikke rigtigt kan finde ud af det.

    Men kære skønne dig. Dér tager du grueligt fejl.

    Og hvad der er endnu mere ærgerligt, trist og tragisk er, at du bruger disse glansbilleder af andre til at pille dit eget liv ned med. Dine forestillinger om andres lykkelige fletfrie liv. Bruger du til at tale dit eget ned.

     

    Så hvad skal du gøre?

    Du skal bruge andres sorg og ulykke som din katalysator.  

    Hvordan?

    Når du nu VED, at dem omkring dig ikke nødvendigvis lever så fantastiske liv, som de gerne vil vise dig på SoMe. Eller når du nu ved, at du helt uskyldigt kommer til at sætte perfekte film af andres tilværelse op på din indre skærm. Når du ved, at det IKKE er sandheden – det polerede og perfekte liv derude – kan du begynde at tænke anderledes om dit eget.

    Og dét er hele pointen.

     

    Andres sorg og ulykke (skilsmisser, utroskab, stress, depressioner, økonomiske udfordringer, sygdomme, fyringer og så videre) kan hjælpe dig med at se, virkelig se, at ingen er perfekte. Ingen lever det polerede liv.

     

    Så hvordan kan det blive din katalysator?

    Når du indser, at du ikke er bagud på points i forhold til andres tilværelse. At andre (også!) har masser at rode med. Dramaer, traumer, kriser, udfordringer. Dér får du mulighed for at berolige dit indre nervesystem. Når vores indre ikke føler stress over at skulle løbe efter noget, som er uopnåeligt og ganske enkelt ikke realistisk eller sandt. Kan vi slappe af. 

    Når vi ved, at andre i virkeligheden har lige så mange udfordringer som os (og nogle endda flere end os), bliver det for mange som, at der bliver taget enorm tyngde af vores skuldre. Vi kan slippe jagten på alt det, vi troede, de andre havde.

     

    Og at smide de tunge kilo, som vi har gået rundt med, giver os uvilkårligt mulighed for at stå mere rank og stolt i vores eget liv.

     

    Pas på dig 

    ❤️

     

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    Bliv din egen terapeut

    Støttende selv-samtaler

    Det er sikkert ikke første gang, du har hørt, at vi kan have støttende… og ikke så støttende samtaler med os selv.

    Samtaler der enten booster os, giver os mulighed for at undersøge vores egen adfærd og selvsnak – eller samtaler der er negativt ladet, bebrejdende og fulde af skyld og skam.

    Men hvad sker der, hvis vi vender dem lidt på hovedet. Så vi faktisk bliver støttet, boostet og gjort opmærksomme og bevidste. Fremfor at blive slået oven i hovedet af os selv?

    Jeg har her samlet en række udsagn og spørgsmål, som indgår i mange af vores selv-samtaler.

     

    6 spørgsmål vendt på hovedet:

     

    1. Hvorfor sker det her for mig?

    Spørg i stedet: Hvad kan jeg lære af denne situation?

     

    2. Hvorfor har jeg det sådan her?

    Spørg i stedet: Hvad kan jeg gøre for at få det bedre – eller tage bedre vare på mig selv?

     

    3. Hvorfor kan jeg ikke finde ud af noget som helst?

    Spørg i stedet: Hvad kan jeg mon gøre for at tænke anderledes om mig selv?

     

    4. Hvorfor er jeg sådan her??

    Spørg i stedet: Hvorfor mon jeg udviklede disse karaktertræk og præcist denne måde at håndtere ubehag og stress på?

     

    5. Hvorfor kan de ikke lide mig?

    Spørg i stedet: Hvilke beviser har jeg rent faktisk  på, at andre ikke kan lide mig?

     

    6. Hvorfor gør han/hun/de dette mod mig?

    Spørg i stedet: Hvad er min andel i situationen? Har jeg bidraget med noget?

     

    Når vi formår at stille støttende og undersøgende spørgsmål i vores selv-samtaler, vil vi opdage, at vi kan bruge svarene både konstruktivt og kærligt.

     

    Pas på dig 

    ❤️

     

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    Hvorfor kontrollerer du egentlig andre?

    Du har et øje på hver finger

    Du har en rettelse til din partners skøre måde at fristere Olivias lange hår på. Og nu ligner hun én, der ikke har fået vasket hår i 7 dage! “Carsten, lad nu mig gøre det der!”

    Din svigermor har igen(!) givet jeres søn en skydevåben fra BR, og du har sagt det før. Det er bare ikke noget, du ønsker, at din søn skal lege med. “Noah, vil du være sød at lægge pistolen fra dig. Mor synes ikke, at vi skal lege skydelege”.

    Du havde skrevet en indkøbsseddel til din mand. Nu er han kommet hjem uden tachos, og så kan der jo ikke blive meget mexikansk mad i aften. “Arghh… du skulle kun købe 3 ting!”.

    Det kan også være, at du føler en indre frustration, usikkerhed og uro, hvis en nær relation ikke gør, som du synes eller havde tænkt dig. Og efterfølgende agerer du kold, svarer ikke vedkommende, tilbageholder kærtegn eller på anden måde lader ham vide nonverbalt eller på en passiv/agressiv måde, at du er vred.

     

    Når vi har behov for at kontrollere verdenen omkring os, er det som regel et udtryk for, at vi er bange for at miste styringen over vores tilværelse. 

    Bag dette kan lægge traumer fra barndommen. Måske har vi som barn oplevet, at vores forældre var fraværende eller svære at stille tilfredse. Det kan være, at vi er blevet latterliggjorte eller været begrænset i at være det barn, vi var. Og det kan ligefrem være, at vi har været udsat for massiv psykisk vold og manipulation.

    Det er traumatisk for ethvert barn at være i forældrenes nåde, når forældrene er usunde, manipulerende, fysisk eller psykologisk voldelige. Her er barnet nemlig ekstremt udsat, sårbart og hjælpeløst.

     

    Dengang lærte vi, at for at overleve i en verden af svigt, måtte vi konstruere en overlevelsestrategi, der havde til hensigt at forsøge at stabilisere vores indre uro.

    Strategierne kunne være, at vi forsøgte at være perfekte for at få mors og fars opmærksomhed og anerkendelse, vi så meget behøvede. Eller vi valgte at blive “usynlige” og føjelige for at gå under radaren i det kaotiske hjem.

     

    Når vi nu som voksne har behov for at kontrollere andre, har vi hevet barndommens traumer med ind i parforholdet, relationen til vores børn, søskende, veninder og andre nære relationer. 

    I virkeligheden forsøger vi at kompensere for barndommens kaos ved nu at kontrollere vores ydre verden. Det er for stor en opgave at få ro i vores indre, at få stoppet blødningerne i vores barndomssår. Derfor er dét at styre den eksterne verden et nemmere valg.

    På papiret.

    For når vi forsøger at kontrollere den ydre verden, får vi ikke set på det, der er årsagen til vores smertefulde jagt på kontrol. Vi skubber os folk væk. Stille og roligt. 

    Vi forsøger at kontrollere andre handlinger eller adfærd. Vi laver rigide regler. Vi indfører ufleksible rutiner for kost, renlighed, orden mm. Eller vi kommer selv til at påføre vores partner, børn eller nære relationer selvsamme regime af smerte, latterliggørelse, begrænsninger, manipulation eller vold, som vi selv var udsat for i barndommen

    Når vi erkender. Når vi finder modet. Når vi ser sammenhængen. Når vi endelig ønsker det liv, vi så meget fortjener. Er det tid til at kigge på barndommens traumer. Forløse dem. Og skabe de sunde og kærlige relationer, vi fortjener. Og mest af alt – relationen til os selv.

     

    Pas på dig 

    ❤️

     

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    Er det altid liiiidt de andres skyld?

    Æv, så nåede jeg ikke …

    Vi kender det sikkert alle sammen. Den der følelse af, at hvis bare lige andre, din partner, dine forældre, din kollega, folk i trafikken, hende i kassen i Kvickly havde skyndt sig, være gladere, havde hjulpet lidt til, havde vist mere begejstring… og så videre… så havde du nået toget, fået sovet mere, afleveret en bedre opgave på chefens bord, været i bedre humør… og så videre.

    Vi kan alle på en dårlig dag og falde i dén fælde – at det liiiidt er andres skyld.

    Men hvis det er en måde at være i livet på. Så er det usundt. Utilfredsstillende. Og mest af alt. Du har lagt fjernebetjeningen til dig, til dit humør, din energi, din skaberkraft fra dig.

    Ufedt – eller hvad?

    Absolut! Vil nogle sige. Jeg har ikke lyst til at give tilfældigheder, andres drama – ELLER “mine egne fejlfortolkninger og forkerte valg” skal så meget negativ magt over mit indre. 

     

    For andre er det faktisk ikke så ufedt endda. Hvorfor?

    Fordi når det altid er andres skyld. Kan det ikke samtidig være min skyld. På et ubevidst plan smider vi dermed ansvaret fra os.

    Og dét at tage ansvar kan føles overvældende og ubehageligt , hvis vi oplever, at ansvar er det samme som skyld. Det er MIN skyld. Hvis vi f.eks. i vores opvækst har traumatiske relationersoplevelser, der fik os til at føle os forkerte, ikke mødt, nedgjorte, ikke elsket for dem vi var, at der ikke var plads til os. Ja, så er det let selv som voksen at koble dét at tage ansvar for egne følelser og handlinger med noget voldsomt ubehageligt. Noget vi for alt i verden skal undgå.

    At have modstand på at tage ansvar for egne følelser, eget indre drama, egne handlinger kan have store konsekvenser. Man kan komme til at skubbe partneren eller andre nærerelationer ud over kanten, fordi man ikke tager ansvar for de frustrationer, man har indeni og som meget vel kan stamme fra uforløste barndomstraumer. Og som i stedet kommer ud som “det er altid liiidt de andres skyld”.

     

    Så hvad kan du gøre?

    I virkeligheden handler det dybest set om selvkærlighed. Om at kigge på hvorfor du har det sådan med at tage ansvar, der bliver til “jeg ønsker ikke at være skyldig”. 

    Et godt sted at starte er at turde kigge ned i vores rygsæk. Hvad har jeg med fra min barndom, som kan udløse min aversion mod at tage rigtigt ansvar for mig selv og den, jeg er. Nu som voksen. 

    Hvordan blev jeg set og hørt og elsket som barn?

    Hvad gjorde det ved mig?

    Hvor blev jeg ikke set og hørt og elsket som barn?

    Hvad gjorde det ved mig?

     

    De fleste af os har lært overlevelsesstrategier i barndommen. Nogle har ikke haft brug for særligt mange. Andre har haft så hårdt brug for overlevelsesstrategier for at være barn i deres familie. At de ikke har rystet disse uheldige strategier af sig som voksne

    Men kære dig, der ligger meget guld. Megen forløsning. Megen lykke fremadrettet. Hvis vi tør se lidt tilbage først. Modigt undersøge. Acceptere. Og slutte fred med en tid. En barndom. Som er overstået. Uanset hvordan den var…

     

    At være modig. At turde miste fodfæste – for en stund.

    Pas på dig 

    ❤️

     

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    Din ensomhed stammer herfra

    Ensomhed er de flestes værste mareridt

     

    Ensomhed kan være som en glubsk løve, der har udset sig dig som sit næste måltid. Den har trængt dig op i et hjørne. Og der er ikke noget du kan gøre.

     

    For at “overleve” hverdagen, weekenderne, tilværelsen har mange af os fyldt dagene med forstyrrelser. Aftaler med venner, skrive med folk, ringe med folk, se tv, læse avis eller bøger, arbejde, rødvin. 

    Men ensomhed handler i virkeligheden ikke om, at du savner et andet menneske. Jo, siger du. Jeg savner HAM, min eks. Jeg savner min partner, hvis nærvær jeg ikke har. Jeg savner min imaginære fremtidige kæreste, som ikke sidder her endnu. Jeg savner en at drikke et dejligt glas vin med. En at dele sorger og glæder med. En af vågne op ved siden af. Og ja, det er også dejligt.

    Men selv personer der har familie, omgangskreds, arbejdskollegaer og en spækket kalender beretter om ensomhed. På papiret burde de ikke være ensomme.

     

    Men ensomhed handler ikke om andre.

    Ensomhed handler om, at vi ikke oplever – på et dybt plan – at have noget egentligt mål eller retning med vores tilværelse.

     

    Og i virkeligheden handler det om vores forhold til os selv.

    Hvem er vi egentlig, hvad er vi, når vi er helt aleneForestil dig, at du er på en øde ø uden nogle forstyrrelser, uden andre mennesker. Hvem er du da? Helt alene uden forstyrrelser. Uden forstyrrende tanker omkring arbejde, to-do-lister mm. KUN DIG.

    Stil så dig selv følgende spørgsmål:

    1. Hvem er jeg?

    2. Hvad er mit moralske kompas?

    3. Hvad er vigtigt for mig?

    4. Hvad er rigtigt for mig?

     

    Når vi har ladet os forstyrre i gennem ja måske et helt liv. Og er dermed blevet afskåret fra vores autentiske jeg

    Barndomstraumer (svigt, afvisninger, vold) – små som store – har gjort, at vi har lagt låg på vores sande indre kerne. Vores forældres krav – sagte eller usagte – har gjort, at vi har taget valg, som egentlig ikke var vores. Samfundets normer gør, at vi søger i retninger, som ikke er gode eller rigtige for os.

     

    Når vi ikke er autentiske, hvad er vi så? Ja, så er vi den, der kommer til at shoppe rundt. Når kernen ikke er stærk og stabil, har vi lettere ved at blive styret af følelser, impulser, nye ideer og påvirkninger.

    Det betyder, at du måske har en række af parforhold bag dig. Måske er du urolig i dit job. Eller kaster al din tid på dit arbejde. Måske har du svært ved at glæde dig over hverdagen og tilværelsen generelt. Og glædes – på et dybt plan – over dét du rent faktisk har allerede. Måske har du svært ved at mærke, hvad du kan lide og ikke kan lide – og har derfor en ny mening alt for ofte.

    Det er ikke et rart sted at være. 

     

    Derfor er det tid til at smide vores masker væk. Tid til at finde (hjem til) den, vi virkelig er. 

     

    Dér forsvinder ensomheden… når vi bliver hele og autentiske igen.

     

    Pas på dig ❤️

     

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    Nervøs for at sige goddag til din skygge?

    Nej nej nej! Dét har jeg slet ikke lyst til.

    Det orker jeg ikke at snakke om. Det gør alt ondt. Det kommer ikke til at hjælpe noget. 

    Måske har du hørt, at vi mennesker alle har en skyggeside. Nogles skygge er stor. Andres mindre. Skyggens størrelse, farve og dybde afhænger som udgangspunkt af, hvor følelsesmæssigt sunde og afbalancerede, vi er. 

    Vores skygge er populært sagt alt det, vi ikke har lyst til, at vi osse indeholder.

    Skyggen er dine traumer, dine følelsesmæssige sår, oplevelser eller hændelser, du ikke har bearbejdet. Som du har vendt ryggen. Er løbet væk fra.

     

    Eksempler på din skygge kan også være:

    1. Det du ikke føler dig fri til at være

    2. Det du skjuler

    3. Det du fornægter

    4. Det du skammer dig over.

    5. Det du ikke vil være.

    6. Det du undertrykker

    7. Det du ikke kan udstå i andre

    8. Det du ikke føler dig besat af i andre

    9. Det du ikke ønsker at være

    10. Det der begrænser dig i at få det, du drømmer om eller ligefrem længes efter.

     

    Som udgangspunkt er vores skygger usynlige for os. Derfor kaldes det skygger. De eksisterer i mørket. Og der er ikke bevidst lys på det, der eksisterer i skygge.

     

    Men sker der noget ved at have skygger? Hvorfor skal man kigge på dem? Have dem frem i lyset?

     

    Jo, det er der faktisk ret gode grunde til. For skyggesider har den rigtigt kedelige evne at forhindre os i at være hele. Autentiske. Frie og lykkelige.

     

    Når vi ikke er bevidste om vores skygger. Når vi ikke har kigget på dem. Det er nemlig skyggen, der spænder ben for os. Så vi ikke får ageret på de små og store ting i tilværelsen, vores indre instinktivt ved er rigtigt for os. Man kan sige, at det bliver skyggen, der træffer beslutningerne for os. Og det kan have store konsekvenser for vores relationer, kærlighedsliv, familieliv, børn, på jobbet, vores helbred, økonomi og et hav af andre aspekter af tilværelsen.

     

    Når vi har mod møde vores skygger. Når vi har mod til se alt det i øjnene, som vi ikke bryder os som i os selv, åbner vi op for en helt ny dimension

    Tilværelsen får flere nuancer og facetter. Vi slipper af lænkerne, der har holdt os nede og tilbage. Vi har mulighed for at opleve, at vi kan agere ud fra, hvad der er rigtigt for os. Vi kan slutte fred med os selv – og vores skygger, for de er ikke længere farlige. Og vi bliver hele og frie og autentiske igen. Præcist som det var meningen helt fra start

    Hvad holder dig tilbage?

     

    Selvkærlighed er mod, sved og tårer. 

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    Sådan forlader du følelsesmæssigt en relation

    Sådan siger du farvel til en relation

    At blive forladt – eller at træde ud af en relation – er ikke altid nemt. 

    Jeg kender mange, der har haft lange og pinefulde perioder i deres liv, fordi de enten gik fra eller blev gået af deres partner. Og det er faktisk ikke nødvendigvis så meget lettere, hvis det er os, der tager beslutningen.

    Uanset omstændighederne i dit brud er det vigtigt, at du gør følgende:

    Acceptér. Giv slip. Forstå. Se meningen.

    “Nej, jeg vil da ikke! Jeg vil kæmpe. Vi, vores forhold, vores familie, vores historie er ikke noget, man bare smider væk. Intet giver mening, hvis man bryder et forhold eller en familie op”.

    Men kære dig, i modstand vinder ingen. Og vi er i modstand, når vi ikke accepterer tingene, som de er.

    Så når vi siger, at vi vil kæmpe (selvom han er usund at være sammen med. Eller selvom han faktisk er gået), så bruger vi vores energi forkert. For vi bruger den ikke på det, som rent faktisk er.

    Så hvad skal du gøre i stedet:

    Du skal acceptere. Jeg ved det er svært. Jeg har selv været der. Med parforhold, familie, børn. Hele pakken. Bang! Pludselig var jeg single, eneforældre og boligsøgende.

    Men i stedet for at kæmpe skal vi give slip. Slip på det krampagtige (og forståelige) hårde tag i en drøm om det, der var eller det, vi ønskede det var eller kunne blive. For fakta er, at det er slut.

    Og at det er slut, er en vigtig lære at forstå. En lære som vi kan bruge til at komme videre af. Når vi forstår, at det er slut, bringer det helende ro med sig.

    Ved at forstå at det er slut, giver vi os selv mulighed for at se, at det skete var uundgåeligt. Der var en mening med bruddet. Det er ikke meningen, at vi skal være sammen med en, som ikke vil være med os. Som måske ikke er god for os. Måske har I været sammen længe, måske har I etableret jer som familie – med hus, børn, økonomi og svigerfamilie Måske føles det som om, at du nærmest er vokset op sammen med ham. Måske føler du, at du knapt er nogen, uden ham (og jeres familie)? Måske er I ret nye, men du føler stadig, at I giver op for hurtigt og for let?

    Uanset hvordan I er nået hertil, til bruddet, er den ypperste læring i alt dette at lære at forstå.

     

    Jeg ved, at det kan lyde provokerende. Men i virkeligheden handler det mest af alt om at kunne se meningen med det skete. For der ER en mening.

    Og meningen er, at det ikke er meningen, at vi skal være sammen med en, der er usund for os, som gør os ulykkelig, som dræner vores indre, gør os usikre og energiforladte. Du skal ikke være sammen med en, der ikke vil dig. Som kigger andre steder hen.  Som ikke kan eller vil give dig det, som du behøver for at trives i en relation. 

    Når vi forstår og ser meningen i bruddet som “det i virkeligheden eneste rigtige for dig” – at vi bliver “sat fri” til at søge efter noget andet, som matcher langt bedre til os.

    Lige dér falder alt på plads – også selvom det kan gøre forbandet ondt i nuet – og lige dér kan vi sige farvel til en relation. Med følelserne i god behold.

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    Mini Guide: Stop over-tænkning

    At overtænke kan være meget ubehageligt

    At overtænke er, når negative tanker kører i ring og ender i katastrofetanker. Det kan føles som om, vi mister kontrol over os selv. Vi overanalyserer, og tankerne bare vokser og vokser – og til sidst kan vi blive ude af stand til at gøre noget konstruktivt, se klart eller komme videre. 

    Overtænkning æder vores energi og vores tid. Og det kan faktisk stjæle så meget af livet, at vi ender med at få meget mindre ud af det (livet).

    Men der ER måder at komme ud af den uheldige og insisterende vane, som overtænkning er.

     

    Jeg har sammensat en effektiv MINI-guide til, hvordan vi kan stoppe vores overtænkning. 

    1. Sørg for at skabe dage, hvor det bliver sværere at overtænke. Hvordan det? Jo, de fleste af os overtænker, når vi er stressede og urolige. Så sørg for at give dig selv søvn, lys, luft, god tid, mental næring etc. På den måde bliver det lettere at styre udenom at falde i vanen med at overtænke.

     

    2. Det første du kan gøre er at stoppe op og prøve at sætte tingene i et perspektiv. Helt praktisk kan du stille dig ud foran spejlet, stoppe op og kigge dig selv i spejlet og træk vejret med dybe indåndninger. Det kan give nogle øjeblikkes ro at få øjenkontakt med dig selv.

     

    3. “Han lovede at ringe for at fortælle, at han var kommet godt frem. Men han har ikke ringet. Og nu frygter jeg, at der er sket noget forfærdeligt”. Eller “hun virkede så underlig. Hvad mon jeg har gjort forkert? Det var måske fordi, at jeg ….”. Måske kan du relatere til disse tanker. Her er det enormt vigtigt, at du helt nøgternt går igennem i dit hoved alle de ting, som rent faktisk OGSÅ kunne være sket.

    F.eks. kan det være, at han er løbet tør for strøm på sin mobil og ringer dig senere. At han blev distraheret af et eller andet, som gjorde, at han ikke fik ringet. At han simpelthen bare glemte at ringe, fordi han ikke selv har behov for at vide, når andre er kommet hjem. Fordi han gik direkte og træt i seng, så snart han kom ind af døren. Fortsæt selv listen over årsager til, at han ikke har ringet til dig.

    Det vigtige her er, at du bliver opmærksom på alle de mange årsager, der kan være til, at han ikke har ringet. Og at langt de fleste af dem slet ikke er forfærdelige og grumme, men blot helt lavpraktiske.

     

    4. Brug din tidligere erfaring. Med det mener jeg, at det er en god idé at gå tilbage og tænke på, hvad der rent faktisk skete alle de mange andre gange, du var syg af bekymring og tanker. Skete der noget alvorligt? Eller viste det sig, at årsagen var helt simpel? Og alting faldt på plads?

    Ved at bruge din tidligere erfaring fra dine bekymringer… som viste sig at være ubegrundet, kan du lære dig selv, at bekymringer som regel ikke blev til andet end “noget oppe i dit hoved, i dine tanker”. 

     

    5. Skriv alle de oplevelser ned, hvor du havde en bekymringer, som viste sig IKKE at holde stik. På dén måde får du fokus og opmærksomhed på, at din overtænkning ikke altid har sin berettigelse.

     

    Det er tid til at sige farvel til overtænkning…

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12