• Narcissisme

    Sex med en narcissist

    narcissister og sex

    Hvad er der lige med narcissister og sex?

    Mange kvinder har den opfattelse, at den charmerende og karismatiske mand de står overfor må være den perfekte intime partner. Og det giver god mening for en (narcissistisk) mand virker tiltrækkende på de fleste kvinder. Og så er det naturligt at koble de to ting sammen.

     

    Det starter rigtigt godt men…

    I starten af forholdet opper narcissisten sig. Han skal have dig i nettet, så det er vigtigt for ham, at du synes, at han er den bedste partner eller elsker, du nogensinde har haft. Det indebærer, at han portrætterer sig selv som en spændende Casanova, der agerer voldsomt interesseret i dig.

    Men det er blot – som med alt andet i narcissistens tilværelse – fake. Skuespil. Uægte.

     

    Narcissisten kæmper med sit selvværd. Og det gør, at han har vanvittigt svært ved al intimitet. Og dermed også hans kærlighedsliv med dig. Og det afspejler sig i høj grad ved den måde, han dyrker sex. Opfører sig i agten. Men også før og efter.

    Mange kvinder opdager først dette, når de efterhånden så småt begynder at se narcissistens mønster omkring parrets kærlighedsliv, intimitet og sex. 

     

    Kys

    Når du først bliver opmærksom på dette, er det som om, at magien er taget ud af dén intime del af jeres parforhold. Kys. At kysse er for de flestes vedkommende en vigtig del af det at være et par. I forhold til sex er kys en måde at tænde hinanden på. Hede våde kys. Kys opfattes som både følelsesmæssige OG fysiske sammensmeltninger af to personer. Men med en narcissist vil du langsomt opleve, at det forholder sig anderledes. For narcissisten har ikke lyst til at kysse. Det er simpelthen alt for intimt. Derfor vil du opleve, at narcissisten enten prøver alt undgå kys, foretrækker tante-kys, eller måske har du bare en underlige fornemmelse af, at narcissistens kys er tomme, uægte eller uden egentlige følelser lagt i. Narcissisten gør meget for at undgå at skulle kysse op til eller når han har sex og bagefter.

    Som en kvinde jeg talte med sagde “det er lidt ligesom i en film, jeg engang så. Hovedpersonen var prostitueret og havde den ene regel, at hun aldrig kyssede hendes kunder på munden. Det var simpelthen for intimt. Sådan tænker jeg nogle gange, at min mand må tænke om mig. Jeg skal også holdes ud i strakt arm”. 

     

    Narcississten har ikke elskov. Han har sex.

    Selvom om ordet “elskov” lyder en smule gammeldags, er dét, mange af os oplever, når vi har sex med vores partner.. Elskov er følelser, intimintet, nærhed, fysisk tiltrækning og sex. Narcissisten har kun sex. Ikke andet. Hans modstand mod intimintet, manglende evne til at udtrykke nuancerede følelser plus manglende evne til at sætte sig over i en andens sted (empati) gør, at sex med narcissisten kun er fysisk – krop mod krop. Og når du først opdager dette, vil du se, at narcissisten generelt er meget “uden følelser”, når I har sex. Mange kvinder fortæller derfor også, at de ikke oplever et egentligt forspil, der jo har til formål at varme op, forkæle og mærke, hvor den anden er. Komme tæt på hinanden. Med en narcissist er der enten ikke noget egentligt forspil. Eller også er det “kold” og næsten mekanisk kropsfikseret forspil.

     

     

    Narcissisten bruger dig som genstand.

    Fordi narcissisten ikke ser andre som personer, men som genstande, er det nemt for ham at bruge sin partners krop som et middel til at fornøje sig med. Han har ingen intention om at være sammen med sin partner, hvor de sammen skaber et rum med intimitet og fælles nydelse – og forkælelse af den andens hele jeg. Mange kvinder fortæller, at de havde en fornemmelse af, at der lige så godt kunne ligge en anden krop ved siden af narcissisten, for sex var næsten altid strippet for varme følelser, kærtegn og kiggen-i-øjnene.

     

    Narcissisten har brug for at høre, hvad du synes om ham

    Du vil sikkert opdage, at narcissisten på forskellige måder utroligt gerne vil høre eller se, hvor fantastisk du synes han er i sengen. Derfor vil du opleve, at han ser rigtigt meget på dig, betragter din krop. Det kan godt fortolkes som om, at han er super interesseret i, at du nyder, fordi han vil sin partner det allerbedste. Men det er er desværre af en lidt anden grund, at han er så observant på dig. Han er nemlig ude efter at få bekræftet, at han kan tilfredsstille dig. Ikke for din skyld. Ikke for jeres samhørigheds skyld. Men for hans eget egos skyld.

     

    Narcissisten har brug for at du spejler ham

    I sengen har narcissisten brug for, at du fuldstændig spejler ham. At du konstant viser med dit udtryk, din reaktion, dine lyde, at han er “den bedste”. For når du gør det, viser du ham, at han er rigtig. At det han gør er godt. Han har brug for dén bekræftelse, din reaktion giver ham. Det er hans forsyning. Hans føde.

     

    Narcissisten har ikke følelser med, når I har sex.

    For at have følelser skal du have empati. Og narcissisten har ikke ægte empati. Derfor er der IKKE følelser indblandet, når narcissisten har sex med dig. Mange kvinder fortæller, at de har en underlig fornemmelse af, at sex med narcissisten kun er fokuseret på krop og fysisk nydelse. Og at der generelt mangler varme, øjenkontakt og connection.

     

    Narcissisten er grænseoverskridende – også i sengen.

    En narcissist er ekspert i at lokke og overbevise dig til at prøve ting, som du egentlig ikke havde lyst til eller tænkt dig at gøre. Men med sin subtile – eller direkte – grænseoverskridende adfærd, kan han få de fleste med på hans ideer. Han har ikke øje for, hvordan du har det med at blive presset. Tværimod er det en sejr, hvis han kan omvende dit nej til et ja. Også selvom han skal spørge, lokke og overbevise et utal af gange. For han lader ofte vide, at der kunne blive et potentielt problemt mellem jer, hvis du ikke er med på legen.

     

    Der er ikke plads til at snakke om udfordringer i soveværelset

    Narcissisten bryder sig ikke om samtaler falder på emner, som han fortolker som kritik eller som peger på hans utilstrækkelighed, eller som han opfatter som hans ansvar. Hans lave selvværd og oppustede falske ego gør, at han kun ønsker at se sig selv som ufejlbar. Det betyder, at hvis du f.eks. ligger op til en fin snak omkring, hvad I i fællesskab kan gøre ved hans manglende rejsning. Eller hans manglende lyst. Så vil han altid opfatte dette som et personligt angreb, der så stort at det vil skabe spild mellem jer. Eller måske har du brug for at sige, at et eller andet som han vil, har du ikke lyst til. Dette vil han opfatte som en grænse, han ikke vil finde sig i bliver sat. Derfor vil du aldrig kunne sætte dine kærlige og ærlige ord på noget, du gerne vil vende med narcissisten. Narcissisten vil i stedet hævne sig ved f.eks. at trække sig. Gøre sig utilgængelig. Nægte dig sex. Indtil at du har trukket din kritik tilbage.

     

    Narcissisten spørger ikke om, hvad du kan lide

    God sex og intimintet handler om, at to mennesker mødes. Og hvor der er ligevægt og ligeværdighed mellem de to. Det er kærligt. Det er empatisk. Sex med en narcissist handler udelukkende om narcissistens agenda. Hvordan han gerne vil se sig selv. 

     

    Narcissisten gør dig afhængig af ham

    Narcissisten spiller et ubehagligt psykologisk spil med dig. Det foregår både i og udenfor sengen. Det hedder afhængighed. Altså at DU bliver afhængig af narcissisten. Et af hans våben er, at han kører et hot and cold spil, hvor han både er vildt opmærksom på dig og agerer fantastisk kæreste. Og pludselig trækker han sig. Uden grund. Du er forvirret. Og forsøger desperat at komme tilbage til det, I havde. Han kommer tilbage, og I har det godt igen… indtil han trækker sig igen. Og sådan fortsætter jeres forhold. Det behøver ikke være, at han trækker sig fysisk. Det kan blot være, at han ikke er tilgængelig mentalt for dig. Og det er ekstremt sårbart og usikkert at være i. Og gør at du kommer til at løbe efter ham – og kan miste dig selv.

    Grunden til denne push-pull adfærd handler om to ting. For det første kan narcissisten ikke lide intimitet. Og for det andet får han et enormt magt-kick ud af at se, hvordan du påvirkes af hans svingende adfærd. 

    Denne afhængig gør, at vi igen og igen lader os forføre, grænseoverskride, overtale. Men ved at se, hvordan narcissisten i virkeligheden fungerer. Hvordan han er et egoistisk, uempatisk, dominerende væsen drevet af lavt selvværd. Et menneske der aldrig har andet end sig selv for øje, kan vi lære at passe på os selv. Både i og udenfor sengen.

     

    Sex med en narcissist handler aldrig aldrig om intimitet, jeres connection… eller om dejlig sex. Det handler om magt. Narcissistens magt og kontrol over dig.

     

    Pas på dig ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Narcissisme

    Sådan afkoder du narcissistens tale

    Forstå narcissistens manipulation

    Hvad? Hvaffar noget? Det sagde jeg da ikke ja til? Hvad mener du??

    Hvis du er eller har været i en relation til en narcissist, er du med garanti blevet udsat for narcissistens skjulte, forvirrende og ekstremt manipulerende tale.

     

    Narcissisten: Når vi på næste lørdag tager i sommerhus, skal vi så ikke invitere Jesper og Vibeke? Dig: Jamen, jeg har jo fortalt masser af gange, at jeg skulle på heldagsarrangement med mine veninder hele den lørdag.

    Eller dig: Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan du har mødtes flere gange med din ekskæreste, uden at sige det til mig, når vi har aftalt, at vi skal være ærlige og åbne overfor hinanden i det, vi gør. Jeg bliver SÅ utryg og ked af det. Narcissisten: Jeg har ikke fortalt noget, min skat, fordi at jeg ved, at det stresser dig. Og jeg vil jo ikke stresse dig og dit smukke sensitive væsen.

    Eller narcissisten: Jeg har booket et lækkert hotel til på onsdag. Vi skal være der kl. 14.00. Du har jo spurgt om mere tid sammen. Dig: Jamen, jeg har jo ikke fri på onsdag. Og jeg kan jo ikke få fri med så kort varsel.

    Eller dig: Jeg glæder mig helt vildt til, at vi alle skal afsted til Jylland i weekenden. Det bliver så hyggeligt. Narcissisten: Åhh, jo ja…tag I bare afsted til Jylland alene. Så får I rigtigt mulighed for at hygge jer og gøre alt det, I gerne vil. Så er jeg ikke i vejen, min skat. Dig: Jamen, jeg troede jo, at vi skulle afsted hele familien. Du sagde, at du gerne ville med. Og jeg har virkelig glædet mig.

     

     

    Eksemplerne her er klassiske for narcissisten. Og kan du se, hvordan han på et split sekund kan både skuffe, såre, smide aftaler væk, overskride grænser – og samtidig efterlade dig forvirret og med en følelse af, at nu er det dig, der er krævende, står for hårdt på dit eller som står med ansvar for, at der ikke kommer en diskussion, fordi du faktisk ikke synes, at det er ok, at narcissisten bare gør, som HAN vil.

     

    Narcissister er eksperter i at vende og (for)dreje alle samtaler og aftaler til hans fordel. Og efterlade dig et sted, hvor du er i konstant uro. Jeg er sikker, at du – der læser med og som har været udsat for en narcissist – alt for godt kender til ligende situationer. Det er stressende as hell.

     

    Så hvad går narcissistens tale ud på? 

    Hvorfor handler og siger han, som han gør?

     

    One word: Magt

    Narcissisten er styret af magt. Magt over dig. Over dit humør. Magt over din indre (u)ro.

    Magt for enhver pris.

     

    En narcissist er i princippet fuldstændig ligeglad med, HVAD I snakker om eller diskuterer (eller hvad du prøver at finde en fælles holdning til eller løsning på). Han hører nemlig ikke efter. For ham handler om at få forsyning af det kaos, han skaber – og som han ser, du reagerer på. Enten ved at du bliver ked af det, irriteret, vred, jaloux, forvirret, opgivende og så videre. 

    Din reaktion er hvad han søger. Den giver ham en oplevelse af, at han magt (over dig). Og dermed er han noget. Husk på at narcissisten jo i sig selv har et ekstremt lavt selvværd, som han prøver at rette op på ved at være skjult eller åbenlys dominerende overfor eksempelvis dig.  

     

    Narcissister er farlige mennesker. De er usunde for vores eget selvværd. Vores mentale sundhed. Fordi de f*cker med vores hjerne! Hele tiden. Også dér hvor du oplever, at I har det godt sammen. Altid bliver du manipuleret med.

     

    Du skal vide, at det at holde en narcissist ansvarlig for sine handlinger, ord og aftaler, er ikke en mulighed på den lange bane. Og faktisk heller ikke på den korte bane. For en narcissist er drevet af magt. Det gennemsyrer hans tilværelse. Alt hvad han gør. Han er ikke interesseret i, hvad der er fair overfor dig. Om du bliver ked af det. Og du skal vende op og ned på dig og dit. Det handler nemlig kun om ham og hans agenda: magten over dig.

     

    Så bedste råd er: Kom væk. NU! Narcissisten har manipulation lige så naturligt boende i sig. Som du har omsorg for dine medmennesker i dig. Narcissister ændrer sig ikke. Det viser studier, psykologer og eksperter indenfor området. Din narcissist er ikke unik. Det kommer ikke til at ske.

    Hvis du oplever, at du er i en situation, hvor det ikke er muligt at gå fra narcissisten, skal du gøre dig klart, at din relation med narcissisten (også selvom han er din mangeårige partner) er én lang magtkamp. Og han har ikke i sinde at lade dig vinde. Ever! Selv i situationer hvor du måske kan opleve, at “dejligt han gav sig. Han kunne godt se, hvad jeg mente”. Så ER dette blot en del af hans manipulation. Han får et eller andet ud af at give dig ret lige her. 

    Derfor er det vigtigt, at du opbygger en sund og stærk indre kerne. Hvor du har nogle dealbreakers, som du ikke går på kompromis med. Uanset hvor meget narcissist spræller i nettet, når du sætter grænser. 

     

    Og hvorfor er det så vigtigt? Jeg vil jo bare hellere give ham ret – og jeg får fred. Jeg orker ikke andet.

    Og dét forstår jeg godt.

    Narcissisten er vedholdende. Og bruger alverdens ubehagelige våben, hvis han mærker, at du gør modstand. Og så ER det nemt at sige “Ok, så gør vi som du vil”. Men kære dig. Det kommer kun skidt tilbage. For selvom der lige her og nu bliver ro . Så vil der opbygges mere og mere uro i dit indre, når vi konstant overskrider vores egne grænser og hele tiden lader andre bestemme selvom, det stritter på os big time. 

     

    Derfor er dit stærke kort DIG SELV. Måske føles det ikke sådan lige nu. Men den vigtigste i dit liv er dig. Og det er ekstremt vigtigt, at du ikke udvisker sig selv. På bekostning af en person, der er drevet af en usund kerne. For når en dag korthuset ramler. Og det gør det altid, kære dig. Så er det vigtigt, at du har arbejdet på, at du

    ikke skal samle dig selv op i 1000 stykker engang ude i fremtiden.

     

    Pas på dig 

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Narcissisme

    Sådan håndterer du din egen frustration

    Arghhhhhh… jeg bliver skør!

    At være i en relation med en narcissist. Eller måske er han din partner, ekspartner eller far til dine børn. Uanset jeres relation er det vanvittigt at opleve så meget psykisk manipulation. Den kan tære på dit selvværd, dit overskud og din evne til at tænke klart. 

     

    Så hvad kan du gøre, når du er ved at drukne i frustration og stress over alt det, narcissisten udsætter dig for?

     

     

    Du får det bedste – og sværeste – råd først. Når du indser, at du har med en narcissist at gøre. Løb, Bare løb. Væk! Narcissister forandrer sig aldrig. Så det du er udsat for, ser og oplever nu, bliver kun værre med tiden. Bliver du, bliver du også mere nedbrudt dag for dag. Så gør det nu, hellere i dag end i morgen. Kom væk.

     

    Er det af forskellige årsager ikke muligt lige nu og her at gå. Skal du i stedet gøre dette:

     

    Søg viden om narcissister og deres adfærd. Præcist som du gør nu. Jeg har personligt selv haft enorm gavn og glæde af at søge information. Den har givet mig indsigt. Så jeg lettere kan holde narcisisterne i mit liv ud i strakt arm. Og dermed ikke lade mig påvirke i så høj grad af deres vanvittige adfærd. Og på den måde er jeg heller ikke blevet så personligt og følelsesmæssigt påvirket. Og det er ekstremt vigtigt, når vi har med disse forkrøblede individer at gøre. Husk på narcissister er brændte børn, der – desværre – har udviklet sig til ubehagelige syge voksne.

     

    Vis ikke din frustration overfor en narcissist. Narcissister lever og ånder for magtspil. Og hvis en narcissist ved, at han kan få dig ud på tynd is, giver du ham liiiige, hvad han kom efter. Læs i stedet din frustration af hos dine fortrolige. Personer som forstår, hvad du går igennem. På den måde kan du i et fortroligt og kærligt miljø få læsset af og blive fyldt op med dét, som skal få dig op på hesten igen.

     

     

    Hold fast i DIN oplevelse af udsagn og situationer. Narcissisten vil ofte prøve at vende en samtale eller diskussion 180 grader rundt. Lade dig tage ansvar og skyld. Når du oplever dette, skal du ikke forsvare dig. Narcissisten elsker, når du bruger din tid på at forsvare og forklare. Han er i bund og grund ligeglad med indholdet af dit svar. Han søger blot at se din reaktion, når du anklages for noget, der ikke passer. Glem det. Narcissister lytter alligevel aldrig efter.

    Stil dog gerne et spørgsmål til narcissisten – uden at vise følelser. Men hvor du holder et spejl op foran ham. For eksempel “hvordan kan det mon være, at du oplever, at det bliver mit skyld, at du bakkede ind i skiltet“? Eller “hvordan kan det være at jeg skal leve efter andre regler end dig“? Da vi ved, at narcissister ikke ønske at føle skam, skyld og ansvar er det yderst sjældent, at vi får noget ud af at konfrontere ham med hans adfærd. Men der kan ligge noget forløsende for os, når vi for en stund stiller narcissisten kritiske spørgsmål. Men gør det kort. Uden tydeligt følelsesmæssigt engagement. Ellers giver du narcissisten forsyning og magt. Og det vil du ikke…

     

    Pas på dig ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Narcissisme

    Narcissisten er gennemsyret af misundelse

    Pludselig oplevede jeg, at alt hvad jeg sagde og gjorde var forkert

    En af byggestenene i den narcissistiske personlighed er misundelse. Og bagved misundelsen ligger skam og vrede og følelsen af utilstrækkelighed. Det vender vi tilbage til.

    Narcissister elsker at være i selskab med personer, der er noget særligt (udseende, status, penge, titler mm.). Det får narcissisten til at se godt ud. Kompetent. Betydningsfuld. Interessant. Og der kan dermed falde beundring og anerkendelse af på narcissisten.

     

    I starten faldt narcissisten for alle dine vidunderlige kvaliteter. Han beundrerede dig. Ville gøre alt for at være en del af dig og dit liv. Måske var du positiv, glad, tilfreds, hjælpsom, velsignet med gode familierelationer, dejlige børn, mange veninder, et indholdsrigt liv eller er særligt god til noget.

    Narcissisten elskede i starten at være sammen med dig pga. dine kvaliteter. Han har ingen indre kerne, så det er vigtigt for ham, at han kan gnubbe skuldre med dig, så dine kvaliteter kan smitte af på ham.

    Det føltes rart for ham. For en stund. Han var jo lidt dig på den måde. Men sandheden er, at narcissisten ikke har alle dine kvaliteter. Narcissisten har ingenting. Han er blot en tom skal. Og skammen fra dengang han som barn ikke blev set, hørt, taget sig af, blev nedgjort, latterliggjort, misbrugt af dem, der skulle elske ham allermest, dukker op forklædt som vrede, frustration, irritation. Misundelse og vrede æder ham op. Det føles som at miste kontrollen

    Og narcissisten har brug for at være i kontrol. Have magten. Og på et tidspunkt bliver det for svært med dig. Du er ham overlegen i dit personlige overskud, din sunde kerne, dit indre virksomme kompas.

     

    Narcissisten bliver derfor nødt til at pille dig ned. Ødelægge dig. Hans lave selvværd gør, at han lever efter devisen: Der kan kun være en vinder i narcissistens verden. Og det er ikke dig.

    Han starter devaluering af dig. Han bliver nødt til det. Det sker helt automatisk. Nedgørelsen af dig kan se ud på mange måder. Det handler om, at han har brug for at gøre dig lille. Og sig selv stor. Det handler om magt. Kun én kan stå på 1. pladsen.

     

    Det der før var fantastisk ved dig, er nu et problem. Måske er du blevet rost for at være en god mor. Pludselig bliver du kritiseret for at være det stik modsatte. Måske blev du før lovprist for at have styr på dit liv. Nu skal du høre på diskussioner, hvor narcissisten fortæller dig, hvor synd det er for ham, at det ikke virker som om at du har brug for ham.

     

    Er du ikke opmærksom på narcissistens psykologiske spil, kan det være enormt ubehageligt at opleve, at en partner, der før var støttende og kærlig pludselig vender alt 180 grader mod dig. 

    Det vigtigste våben, du kan stå med er at vide, at det IKKE handler om dig. Narcissisten kan ikke bære skammen fra barndommen alene. Han vil have dig til at tage den. Derfor skyder han nu på dig. Men det handler KUN om narcissisten og hans indre utilstrækkelighed, som er ved at fortære ham op indefra.

    Træd ud af narcissistens spind. Gennem viden.

    Pas på dig ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Narcissisme

    Forstå narcissisme på 3 minutter

    En narcissist er i virkeligheden et meget brændt barn

    Du har måske allerede stiftet beskendtskab med ham. Ham der i starten fik dig til at føle dig som særligt udvalgt. Lidt som at vinde 7 rigtige i Lotto. Wow, du var heldig med ham. Men som tiden er gået, er der kommet ubehagelige sprækker i hans personlighed. Og til sidst kan du ikke længere genkende ham, du engang kaldte din “Prinsen på den hvide hest”. Nu er kodeordene kritik, manipulation, bedrag, løgne og et voldsomt bombardement af regulær crazy making adfærd. Du står overfor en narcissist.

     

    Narcissister er ikke født narcissister. Den narcissistiske personlighedsforstyrrelse er skabt i barndommen. Her er narcissisten vokset op i en dysfunktionel familie med skjult eller åbenlys omsorgssvigt, følelsesmæssige, psykiske eller fysiske overgreb.

     

    Børn der lever den slags barndom kan udvikle overlevelsesstrategierHvis den voksne ikke møder barnets behov og følelser eller ligefrem skader barnets trivsel eller behov for at blive mødt følelsesmæssigt, vælger nogle børn – ganske ubevidst – at gemme egne behov og følelser helt væk. Den voksne har eksempelvis været afvisende, hvis barnet har haft brug for trøst. Eller barnet er blevet kritiseret for at være sådan og sådan. Eller måske har det oplevet trusler eller decideret vold, når barnet har vist følelser, udtrykt behov eller ønsker. Og i andre tilfælde er barnet skydeskive for den voksnes egne indre dæmoner, som gør, at barnet bliver udsat for svigt og vold uanset.

     

    Og som et ubevidst panser har barnet i stedet skabt et falsk jeg, en maske, hvis karaktertræk bedre kunne deale med den voksnes syge adfærd, der ikke tålte, ikke accepterede eller direkte overskred barnet følelser, behov eller grænser. Et falsk jeg, der til sidst mistede evnen til at komme i kontakt med egne følelser, ægte empati og alt det, der gør os til hele sunde væsener.

     

    En narcissist er hermed født.

     

    Og som voksen er han nu drevet af et kynisk og beregnende mindset strippet for følelser, evnen til at se sig selv udefra og så videre. Han har kun øje for egne behov. Han tænker KUN på sig selv. Narcissisten er centrum i alt, hvad han gør, siger, tror og tænker. Selv når han frier til dig, står med jeres førstefødte i armene, sidder hyggeligt ved siden af dig i sofaen – eller når han udskifter dig og jeres familie i et knipseslag nogle år længere ude i fremtiden, er han aldrig interesseret i, hvordan det føles for dig. Hvordan du har det. Aldrig.

     

    En narcissist er en person, der bruger og udnytter andre mennesker. Andre mennesker er for ham forsyning. Forsyning lyder beregnende og koldt. Og det er lige præcist, hvad det er. 

    Måske kender du Grev Dracula. Ham den adellige herre, der suger blod fra kvinder, som han charmerer og “gør tamme”, så de frivilligt lægger hals og blod og tilmed livet i hænderne på deres bøddel. Sådan er en narcissist! 

    Mens Draculas eliksir for at overleve var blod, er narcissistens eliksir mennesker. Det er næsten værre.

    Narcissisten har hårdt brug for andre for at mærke sig selv. Til at mærke at han har betydning. At han ER nogen. For med sig fra barndommen har han en iboende tanke, der siger, at han IKKE var noget værd dengang, hvor hans forælder udsatte ham for psykisk, følelsesmæssig og/eller fysisk vold.

    Som voksen jagter han magt, opmærksomhed og beundring (forsyning), der skal fylde hans indre beholder op med “indhold og substans”. For han kan jo ikke selv.

    Og han vil gå langt i jagten. Han er villig til at fake, at han er den perfekte partner, en omsorgsfuld far, en succesfuld medarbejder, den hyggelige nabo, den hjertelige lifecoach, den kompetente psykolog eller den hjælpsomme borger.

    Narcissisten bruger ødelæggende psykologisk manipulation på sine omgivelser – en teknik han mestrer til perfektion. Og han er ekspert i at bruge og udnytte folk for at få sin vilje, sine behov og sin agende igennem.

    Så længe narcissisten får den forsyning, han har brug for, og du som offer ikke stiller spørgsmål ved hans gøren og laden og samtidig giver ham al den opmærksomhed, hans oppustede ego kræver, sker der ikke noget. Dette er særligt tilfældet i starten af jeres relation, han benytter karaktertræk som eksempelvis karisma, charme eller hjælpsomhed for at manipulere med dig.

     

    Men som tiden går og du begynder at “sprælle i nettet”, går imod narcissisten eller kræver DIN ret til egne meninger, da forvandler narcissisten sig til en dæmon. Hans skrøbelige ego finder sig ikke i modspil. Hans manipulation bliver som tiden skrider frem mere og mere præget af fortielser, bedrag, jalousi, nedgørelser og følelsesmæssig kaos for at vinde magtspillet over dig. Og det er her, at de fleste ofre for alvor mærker den enorme konsekvens, det kan have at være i en relation med en narcissist.

     

    Pas på dig 

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Narcissisme

    Narcissistens svagheder

    De fleste som har haft en narcissist inde på livet

    har en underlig opfattelse af, at narcissisten altid har overhånden. Alt er ovenpå. 

    Og det er også let at tro, for narcissisten er ofte intimiderende, dominerende og selvhøjtidelig i sin adfærd. Og hvordan kan man tryne andre, hvis man ikke har “noget at have det i”?

    Men narcissisten bærer en maske. Et falsk jeg, der dækker over et indre kaos, der strækker sig helt tilbage til barndommen. Han har aldrig kendt til andet end indre kaos. 

     

    For det “utrænede” øje tænker de fleste af os, at når nogen er så kæphøj, så dominerende, så selvhøjtidelig, så MÅ de da være noget eller nogen, som vi bliver nødt til at have stor respekt for.

     

    Men alt dette er kun et skjul. En maske. Et falsk jeg.

    I virkeligheden er narcissister forskræmte svage personer, fanget i barndomstraumernes evige mølle. Trist, men sandt.

     

    Narcissisten har en række svagheder, som er åbenlyse, når du først ved, hvad du skal kigge efter:

     

     

    Narcissisten har brug for DIG! Narcissister kan ikke generere energi, livsglæde, selvværd og kærlighed i dem selv. De er en tom beholder i sig selv. En tom sjæl. Uden indhold… med mindre de tager fra andre og fylder sig selv op på den måde. Det vil sige, at narcissisten er ekstrem sårbar, for han SKAL have forsyning udefra. Du og jeg har vores egne “batterier”. Det oplever vi, når vi for eksempel kan glædes over en skøn dag ved stranden, vores børns fremskridt eller afslutningen på en virkelig god arbejdsopgave. Dén evne til at generere energi i sig selv, har narcissisten ikke. Derfor SKAL han have dig, andre mennesker, omkring sig hele tiden.

     

    Altid på jagt efter forsyning. Narcissister er på evig jagt efter andres opmærksomhed. Uden den er de lost. For det er KUN igennem andres opmærksomhed, at de får deres livsnødvendige eliksir. Men det er ekstremt stressende at være på den slags uendelige jagt. Og det tager hårdt på narcissisten.

     

    De er usikreDa narcissister kun har et falsk jeg, har de således ingen ægte kerne. Ingen ægte personlighed. Uden en stærk følelse af at have en identitet bliver vi mennesker usikre. Vi ved ikke, hvad vi vil, hvem vi er, hvad der gør os ægte glade mm. Du vil særligt hos skjulte narcissister opleve, at de er usikre og famler sig ofte frem. I stedet vil du lægge mærke til, at narcissisten ofte læner sig meget op af andre, og de kopierer ofte andre (partneren, venner, familie, idoler, forbilleder) i både holdninger, politiske ståsted, livsstil, indkøb og så videre. 

     

    Er impulsive. Narcissister er impulsstyret. At være impulsiv kan give udfordringer for mange narcissister, da de tager beslutninger, handler og agerer som små børn, der får en pludselig indskydelse. Denne adfærd kan med tiden få narcissisten i problemer, da ikke alle omkring dem er imponeret over hans barnlige, respektløse eller utilregnelige måde at være i verden på. 

     

     

    Tager alting personligtNarcissister er inde bag deres ydre fulde af skam og utilstrækkelighed. Et barndomstraume, som de lige som de andre traumer ikke har fået bearbejdet. Så i stedet for at kigge indad, vælger narcissisten at vende alting 180 grader og lader dig være den skyldige. Han kan og vil simpelthen ikke bære ansvaret. I stedet bliver han ekstremt hurtigt fornærmet.

     

     

    Stoler ikke på nogenPå af narcissistens oplevelser i barndommen, har han har lært at ingen er til at stole på. Deres baggrunde har været fyldt med kritik, svigt og traumer, hvilket har ødelagt deres tro på sig selv – og andre.

     

     

    Narcissisten hader sig selvHan er fyldt med selvhad. Igen et levn fra barndommen. Slvhadet er ekstremt svært at rumme. Og han projicerer derfor sin selvhad og vrede over på andre. 

     

    Deres oppustede ego gør dem så sikre på, at de aldrig bliver forladt af en partner. Men når så partneren alligvel går, bliver narcissisten ramt at et enormt chok, der fører til at det narcissistiske sår springer op big time, og de bliver som monstre.

     

     

    De er paranoide. På grund af deres falske persona, som de viser til verden, er de blevet så vant til at skulle lyve. Og løgn og fortielser bliver efterhånden så stor en del af deres verden, at de tror at alle andre også konstant lyver og bedrager.

     

    Bange for at blive forladtDe føler sig svigtet. De føler at de hele tiden er i fare for at blive forladt. Det er et traume fra barndommen.

     

    De kan ikke være alene. Når en narcissist forlader sin partner, har han altid en ny kvinde i baghånden. Og graver man lidt i det, er det tydeligt, at han har haft den nye flamme i støbeskeen gennem noget tid. Grunden til dette er egentlig ret trist. Narcissister kan nemlig ikke være alene. De har brug for den forsyning et andet menneske giver dem. Uden den er de ingenting. DERFOR vil du altid se, at en narcissistisk mand med lynets hast har en ny partner på armen. De har simpelthen brug for supply for at overleve – og kan derfor ikke være “uden partner”.

     

    De hader, når andre er ligeglade med dem. Virkeligheden inde bag narcissistens maske er en grusom affære. For når vi andre møder folk, som tydeligvis ikke bryder sig om os, finder vi som regel andre at tale med, være sammen med uden, at det påvirker os dybt. Men sådan er det ikke for en narcissist. Når en person virker eller agerer ligeglad med en narcissist, giver det narcissisten store problemer. For så har de ikke noget at arbejde med. En ligeglad person, en person som narcissisten ikke kan “nå ind til”, giver ikke narcissisten mulighed for den forsyning, han så meget har brug for. Derfor er mange narcissister meget opmærksomme på andres indtryk af dem.

     

    De er lette at gennemskue, hvis du først forstår. Når du først har gennemskuet narcissistens adfærd og handlemønstre, vil du bemærke, at han kører det samme “show” igen og igen. Og når du har afkodet hans adfærd, kan du bedre lægge følelsesmæssig afstand til hans dramaer. 

    Når du har gennemskuet en narcissist, vil du også være i stand til at forudsige fremtiden med ham. Så hvis en narcissist siger til dig, at han blev frastødt fra sin ekskone, fordi hun har blevet for tyk, så kan du være sikker på, at du osse bliver fyret, hvis du tillader dig at tage på. 

    Og uanset at det er ærgerligt og trist, at narcissisten fungerer sådan, så er det vigtigt og nødvendigt for dig og din egen mentale sundhed at vide, hvad du er “oppe imod”. Og på den måde kan du tage dine forholdsregler og passe på dig selv. For narcissisten… han bliver aldrig anderledes.

     

    Pas på dig 

    ❤️

     

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Narcissisme

    Projektion er narcissistens sladrehank

    Alle narcissister sladrer om dem selv. Uanset om de vil det eller ej.

    De ved det bare ikke.

    Men hvordan gør de dét? Og hvad kan vi bruge det til?

    Gennem det der kaldes projektion får vi et kig ind i narcissistens indre. Gennem deres ord, beskyldninger og løgne får vi et indblik i deres værdier, frygt, handlinger, had, manglende selvværd, oppustede falske ego.

    Narcissisters manglende selvbevidsthed og modstand mod at være ansvarlig stammer fra en forsvarsstrategi, de har skabt i deres barndom, hvor de har følt så meget skamfuldhed, at de nu som voksne ikke evner se sig selv som værende ansvarlig for noget. De vil nægte og benægte alt. Også selvom du finder dem med the smoking gun. Beviser har i denne forbindelse ikke nogen værdi. De vil gøre ALT for at lade andre tage ansvar og skyld, når noget går galt. Og det er uanset omstændighederne. 

     

    Narcissister kan IKKE udholde tanken om at være ansvarlig.

     

    Narcissistens projektion handler om at skubbe al ansvar og skyld over på andre. Og det er uanset om det er narcissistens partner, børn, forældre, venner, kollegaer, samfundet, politikere, betjente, kassedamer, lærer. Kort sagt alle.

     

    Eksempler på narcissistens projektion er mange. Nogle af dem kan lyde sådan her:

     

    I en diskussion hvor narcissisten bliver verbal agressiv, kan han sige “Hvorfor hidser du dig sådan op over dét?”… (når du er rolig – og det faktisk er ham, der hidser sig op).

    Hvis du fortæller, at det gør dig ked af det, at han skriver sammen med en kvindelig kollega, vil han fortælle dig, at “DU da virkelig er jaloux”.

    Eller narcissisten fortæller dig, at du er egoistisk og selvcenteret mor. Alt imens at du tager dig kærligt af børnene og deres trivsel. Samtidig er det tydeligt, at narcissisten kun er interesseret i sin egen agenda og behov. 

    Det kan også være, at narcissisten vil have, at hans søn SKAL gå til fodbold. Og selvom sønnen ikke ønsker at gå til det. Og protesterer højlydt. Narcissisten vil ikke høre. Han projicerer sine egen barndoms traumer med ikke at være god nok til fodbold over på sin søn. Og presser sønnen.

    Eller narcissisten kommer altid for sent. Du pointerer det på en fin måde. Men i stedet for at erkende, at han rigtigt nok aldrig overholder aftaler, kaster narcissisten i stedet en spydig bemærkning tilbage “Slap af. Hvorfor er du så sur?! Så må du da bare sige, at du ikke gider vente!”. 

     

    Fælles for narcissistens projektion er, at han ikke vil eller kan eje ansvar. I stedet presser han sin version af verdenen ned over andre. Eller beskylder dig for at være dét, som du har gjort ham opmærksom på, at han er eller gør. Eller sender ansvaret over på dig for at undgå at tage det selv.

     

     

    What to do?

    Hvad kan du gøre, når du udsættes for narcissistens projektion?

     

    1. Ja, det vigtigste af alt er, at du forstår, at hans anklager ikke har noget med dig at gøre. At det er ren projektion. Narcissisten taler om sig selv, når han projicerer over på dig. Når han kalder dig ting, giver dig skyld og så videre, ja så er det i virkeligheden hans egen indre negative selvopfattelse, han beskriver. Og lige præcist dén viden skal du bruge til at huske dig selv på, at narcissister ikke er ovenpå, stærk og i kontrol, som de gerne vil give indtryk af. Og på den måde kan du hjælpe dig selv med at afmontere din egen bekymring eller angst for at konfrontere en narcissist. Samtidig med at du bedre vil kunne give slip på tankerne om, at du skal ændre dig, noget, blot fordi narcissisten projicerer.

    Projektion handler nemlig IKKE OM DIG!

     

    2. Det er også vigtigt, at du IKKE viser følelser, når narcissisten kaster dig ind i hans fake projektions-fantasiverden, hvor han nægter ansvar og skyld. Og hvor DU til gengæld står anklaget. Det er super nemt, ja meget menneskeligt, at vi får lyst til at forklare og forsvare os, når vi bliver mødt med uretfærdige anklager og måske ligefrem løgne. 

    Her er det vigtigt, at vi IKKE viser følelser. For det er lige præcist dét, narcissisten er ude efter. Han er ude efter din følelsesmæssige reaktion. Han er ikke interesseret i din forklaring. Han er komplet ligeglad med indholdet i dit svar. Han er interesseret i kampen. Dramaet. Dét giver ham forsyning. Og det får han blandt andet ved at se dig vride dig i frustration, vrede, underdanighed eller tårer for at vise ham, at du IKKE har gjort, sagt, handlet på den måde, som narcissisten anklager dig for.

    Vent til du ikke er i nærheden af narcissisten med at vise dine følelser. Det er vigtigt at få dem ud og bearbejdet, men IKKE når narcissisten er i nærheden.

     

    3. Brug ikke din energi på at tale med narcissisten om, hvad hans projektion gør ved dig. For han kan ikke forstå det. Han er fuldstændig ligeglad med dine følelser. Projektion ligger så dybt i hans forsvarssystem, at det sker helt ubevidst. Og derfor kan han heller ikke tage ejerskab på projektionen. 

     

    Og hvad kan du så bruge al den data, alle de informationer, narcissisten sender ud, når han projicerer?

    Ja, faktisk kan du bruge det til mere, end du tror.  For narcissisten afslører enormt meget med det, han siger. Prøv at lytte, virkelig lytte til dét, narcissisten siger, benægter, lyver om, beskylder dig for. Du vil på den måde kunne få et indtryk af, hvad narcissisten pønser eller tænker om sig selv.

     

    Disse informationer kan du bruge til at blive endnu skarpere på at ryste narcissistens beskyldninger af dig (fordi du ved, at det ikke handler om dig). Du kan også bruge informationerne til at være (bedre) forberedt på, hvad narcissisten kan finde på at bruge mod dig, sige om dig i jeres forestående møder i Familieretshuset. Så vær opmærksom – og brug informationerne, narcissisten ufrivilligt giver dig gennem hans projektion, til din fordel.

     

    Pas på dig 

    ❤️

     

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Narcissisme

    Sådan forholder du dig til hans verbale overfald

    Den psykologiske skyttegrav

    Verbale overfald er noget af det mest ubehagelige vi kan blive udsat for. Verbale overfald handler langt fra kun om at hæve stemmen. Ordene og overfaldene kan hviskes eller skriges ud. Det handler ikke om styrken af narcissistens stemme.

    Kernen i dets væsen er, at afsenderen går efter DIG, din person og den du er. Det er en meget intimiderende form for psykisk vold, der har til formål at få dig til at tvivle på dig selv. 

    Narcissisten bruger verbale overfald på en måde, der er imponerende præcisionsarbejde. 

    Gennem jeres forhold har narcissisten samlet en masse information om dig. Og så snart jeres honey-moon-fase er ovre, starter han næste fase, som handler om at pille dig ned. Han kender dine svagheder og kører hårdt på dem. Alt det som du i sårebare øjeblikke åbnede dit hjerte med. Og alt det narcissisten har monitoreret ved dig. Alle de signaler du har udsendt ganske ubevidst gennem dit kropssprog, dine valg, dine følelser etc.  Det bruger narcissisten nu imod dig. Det giver ham følelsesmæssig magt over dig. Og magt i alle afskygninger er ekstremt vigtigt for narcissisten.

     

    Verbale overfald kan vise sig på 1000 forskellige måder. Det kan være at narcissisten er sarkastisk over for dig. Det være være at du bliver nedgjort. Det kan være at du bliver ignoreret. Det kan være at narcissisten fortæller dig, at det du så eller hørte ikke er sandt. Han kan også at påstå ting, du har gjort. Det kan være at beskylde dig for noget, du ved faktisk ligefrem er narcissistens værk. 

    Fælles for alle narcissister er, at de bruger verbale overfald, når kun du (eller børnene) hører det. Det vil sige, at han agerer normal – måske endda virkelig hjælpsom og kompetent – overfor andre. Resten af familien, venner, omgangskreds, kollegaer, naboer, børnenes pædagoger, lærer og klassekammeraternes forældre. 

     

    Når du konfronterer narcissisten vil du opleve, at narcissisten ikke vil høre på dig. Han vender tingene 180 grader rundt og får dig til at være den med problemet.

    Du er så sensitiv. Du tager alting så personligt. Du er så negativ. Slap nu af, det var bare for sjov. Nu er det dig, der ser syner. Det er dig der ikke er en god mor. Det er dig der ikke tager dig af børnene. Det er dig der bruger vores pengene. Det er dig der ikke vil se sandheden. Det er dig der ikke vil arbejde på vores forhold. Det var dig der ville skilles. Det er dig der havde en affære. Det er dig dig dig…

     

    Essensen af narcissistens verbale overfald er, at han nægter, at det vi – du og jeg – har oplevet, set, hørt, føler og mærker, ikke er sandt. Selv fuldkommen fakta og the smoking gun pure nægter han. Han nægter dermed vores forståelse og opfattelse af verden. Og er man udsat for det længe nok, kan det gå ind og ændre vores selvopfattelse og vores personlighed. 

     

    Så hvad kan du gøre, når du er udsat for verbale overfald?

     

    Der findes flere forskellige strategier. Jeg er fortaler for et par af dem.

     

    Det allervigtigste er at vide, at du har ret til din version af virkeligheden. Du har ret til at føle som du gør. Ingen skal bestemme, hvordan noget opleves eller føles for andre. Det er vigtigt at holde fast i netop dette. Og huske dig selv på. Hver eneste gang du oplever, at narcissisten forsøger at true eller overbevise dig om andet.

     

    Dernæst skal du vide, at narcissistens bevidste verbale overfald intet har med dig at gøre. Det handler KUN om ham. Hans indre tilstand. Hans elendige indre tilstand. Men den kan han ikke rumme. Derfor lader han det gå ud over dig. Du er tættest på. Og han kan gøre det i det skjulte. Bag hjemmets fire vægge. Alt imens han foregiver at være et godt menneske uden for hjemmet.

     

    Mange af os tænker: en dag vil jeg kunne få ham til at forstå, hvad det er han gør ved mig. Men vent ikke på den dag. For den kommer aldrig. En narcissist kan og vil ikke forstå. Så slip tanken om, at du kan ændre ham. Han er fastlåst i sine tanker.

     

    Det optimale er at gå. Flytte. Blive skilt. Få narcissisten ud af dit liv. Komme væk.

    Desværre er virkeligheden nogle gange ikke helt så let. Du er måske i et forhold, hvor du har mange ting på spil. Og i særdeleshed, hvis I har børn sammen. Og selvom I bliver skilt, vil en narcissist i høj grad stadig bruge dig som skydeskive for sit eget indre kaos. 

     

    Lær at sætte grænser. Og ja det er svært, hvis man ikke er vant til det. Måske aldrig er trænet i det. Aldrig har lært det. At lære at sætte grænser tager tid. Det handler om selvkærlighed. Det handler om troen på, at vi har ret til at være os. Ret til at udtrykke, hvad vi vil og ikke vil. Men ikke at sætte grænser er at grave hullet dybere. For grænseoverskridende mennesker vil altid krydse vores veje. Så vi kan lige så godt lære at sætte grænser nu. 

    Jeg vil gerne fortsætte samtalen, når vi har sundet os. Jeg vil gerne have, at du taler til mig på en respektfuld måde. Jeg vil gerne, at du siger det på en anden måde. Jeg vil gerne tale videre med dig. Men nu er ikke et godt tidspunkt. (uddyb ikke dit svar. Men blot gentag det, hvis narcissisten ikke vil forstå).

    At sætte grænser er en af vores vigtiste livsopgaver. At sætte grænser handler om at vise andre – og os selv, hvad vi er værd.

     

     

    Du er ikke ansvarlig for narcissistens crazy making adfærd. Punktum. Kærligt punktum. Men… når vi ender i disse forhold med psykisk vold, så kan vi ved at se indad i os selv måske få en indikator for, hvorfor vi er havnet med en narcissist til at begynde med. Hvorfor vi mon ikke kunne se advarselslamperne i starten. Hvorfor vi ikke turde se dem. Hvorfor vi ikke lyttede til vores mavefornemmelse. Hvorfor vi ikke turde gå. Hvorfor vi ikke siger fra. Hvorfor det er så svært at vise, hvad vi vil og ikke vil have.

    En rejse ind i dit indre. En rejse tilbage i din barndom og de mønstre, der er lagt for dig der, vil kunne hjælpe dig med fremadrettet at blive mere selvkærlig, mere modig, mere bevidst om, hvad der er sundt for dig – og hvordan du får det, du har brug for.

     

    Pas på dig 

    ❤️

     

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Narcissisme

    Future faking

    Narcissisten er verdensmester i luftkasteller

    Findes der noget bedre end at drømme med ens partner? Drømme om alt det I skal sammen. Drømme om den fremtidige rejse til verdens ende, det fremtidige romantiske bryllup, den fremtidige murmestervilla med træterrasse og plads til gæster på lune sommeraftener, de fremtidige vidunderlige fælles børn…

    Det kan være det dejligste i hele verden at tænke på og drømme om den fælles fremtid. Mål og planer I kan sigte efter sammen.

    Udfordringen når vi er sammen med en narcissist er blot, at det bliver ikke til andet end tomme løfter og luftkasteller

    For narcissisten er modsat os ikke interesseret i fremtiden. I at blive holdt for regnskab for noget.

    Han er interesseret i her og nu.

     

    Narcissisten fungerer sådan her: 

    Hvis han kan mærke, at der er noget du inderligt drømmer om. Det kunne f.eks. være hus og børn, ja så vil han gøre alt for at lade dig være i den tro, at det vil han også. Det kan også være, at du har en speciel livsstil, som narcissisten hopper med på, for at få dig til at tro, at han vil det samme som dig. Han vil spejle dine drømme og meninger. Og fake at I er på samme side. Med ét eneste formål – at lade dig tro, at han vil det samme. I virkeligheden er han blot er interesseret i at få opfyldt egne behov. 

     

    … som kunne være at sikre sig, at han har en partner.

    At han har fri adgang til din beundring, opmærksomhed og dermed forsyning.

    At du stadig finder ham attraktiv. Det er vigtigt, at han bliver beundret.

    At du vil give ham husly. I flytte sammen så han har et hjem.

    At han har adgang til sex.

    At du vil agere engageret bonusmor for hans børn. Dermed kan han selv arbejde, være med vennerne eller bare tage en slapper i sofaen lidt mere end, hvis han var alene med børnene.

    At du vil være med til at sponsorere hans levestandard med din løn også.

     

    Mens det kan være svært at afkode future faking, der handler om fremtidsdrømme som eksempelvis murmestervilla og fremtidige børn. Alle drømme der foregår måske længere tid ude i fremtiden. Kan det være lettere at spotte hverdags-future-faking. Og hvis du ved, hvad du skal lytte efter, er du bedre klædt på.

     

    Eksempler kan være, at narcissisten igen-igen siger, at den og den fancy restaurant vil han invitere dig på. Men der skal aldrig noget. Eller han lover, at han nok skal begynde at spare lidt på pengene, så I kan få gang i opsparingen til jeres fælles fremtid. Men i virkeligheden har han ingen intentioner om at smide en eneste krone ind på en opsparingskonto. Det kan også være, at narcissisten med mere end 60 arbejdstimer om ugen igen og igen lover, at han nok skal tage tidligere fri fra arbejdet, så du ikke står med hele hjemme alene. Men der sker bare aldrig noget. Eller ham der gang på gang har sagt, at han er der for dig, hvis du har brug for det. Men virkeligheden er, at han altid har andre aftaler og arrangementer, når du beder om hans opmærksomhed.

    Alle disse hverdagssituationer er eksempler på, hvordan narcissisten prøver at holde dig til ilden. Holde dig hen. Forsøger at føre dig bag lyset i en tåge af tomme eller brudte løfter. Mens han i virkeligheden aldrig har tænkt sig at indfri alle løfterne. 

     

    Kunsten er at se på hans handlinger og ikke være så optaget eller ligefrem betaget af hans ord (luftkasteller). Bliv skarp på at være sund skeptisk. Mærk efter i din mave. Og bliv ikke længere i noget, der kun lever i fantasien.

    “Talk is cheap”. 

     

    Pas på dig 

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12