Kvinde Lounge

  • Skab personlige forandringer

    15 leveregler fra min INDEFRA-guide

    Læsetiden er: 2 minutter
    selvkærlighed, indefra guide, indre ro
    15 leveregler fra min INDEFRA-Guide

    Du kan ikke komme op. Op i humør. Op i energi. Op i dine tanker – med mindre du tænker INDEFRA.

    Al forandring skal starte med dig. Indefra. Inde i os selv. Vi kan ikke ændre vores verden, når vi tror og håber på, at det er den ydre verden – andre mennesker – der bare liiiiige skal justeres, fikse ting for os – og så bliver alt godt.

     

    Jeg giver dig her inspiration til at holde fokus i tilværelsen ved hjælp af 15 sætninger, jeg selv bruger som pejlemærker i MIT liv. 

     

    1. Slut fred med din fortid. Når du beslutter dig for og arbejder med at slutte fred med din fortid, vil den ikke længere kunne ødelægge din nutid.

    2. Vær tro mod dig selv. Hvad andre tænker om os, er ude af vores kontrol.

    3. Mærk i maven. Når noget ikke føles sundt, rart eller rigtigt, så er det ikke det.

    4. Stop med at overtænke. Du kan alligevel ikke vide svaret på alt.

    5. Sammenlign ikke dit liv med andres. Du aner ikke, hvilken rejse de er på.

    6. Tiden læger mange sår. Men det kræver, at vi lader være med at kradse for meget i dem.

    7. Bliv i din egen have. Også selvom du føler, at du liiiiige præcist ved, hvordan naboens bed skal vandes og plejes.

    9. Vær aldrig for lille til at hæve barren. Også selvom du skal gå forrest. Igen.

    10. Du har dig. Hele livet. Giv dig selv masser af kærlighed, omsorg. hvile, respekt og anerkendelse.

    11. Tag aldrig andres drama ind under huden. Det handler ikke om dig.

    12. Du er ikke andres meninger om dig.

    13. Stop med at lede efter en afslutning hos et menneske, der aldrig kommer til at give dig en afslutning.

    14. Stop med at give din kærlighed til en, der ikke er klar til at elske dig.

    15. Skab dit eget solskin.

     

    Det handler om at leve INDEFRA – det eneste sted, hvor DU 100% har adgang til kontroltårnet.

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    Vent ikke på at andre skal hive dig op

    Læsetiden er: 3 minutter

    “Det kommer aldrig til at gå. Jeg har ikke det, der skal til. Hun er født under en heldig stjerne. Hvis bare jeg ikke havde haft sådan en dårlig barndom…”

    Forklaringerne vi fortæller os selv for, at noget ikke lykkes for os. Eller hvorfor vi ikke engang forsøger os. Er mange. Og dejligt bekvemme at læne os op ad, når livet bliver lidt besværligt. 

    Men hvis vi aldrig prøver. Aldrig går efter det. Aldrig giver det et skud. Bliver ingenting nogensinde til noget.

     

     

    Men hvad holder os tilbage? Hvad holder dig tilbage?

    Hvad er det, der gør, at mange af os – på et ubevidst plan – regner med, håber på, måske endda forventer, at nogen kommer og hiver os op? Op af vores egen trummerum. Ud af vores comfort zone. Og ind i lyset.

    Alt for mange har en indbygget tanke, der hedder, at en dag så… En dag, så begynder jeg at tabe mig. En dag så starter jeg mit eget firma. En dag så får jeg taget hul på mit barndomstraume. En dag så får jeg taget mit sammen til at skifte job. En dag så får jeg set på, hvorfor jeg igen og igen støder ind i den samme type mand. En dag så…

     

    Men mens vi venter på, at nogen kommer og hiver os op, går tiden. Tik-tak tik-tak. Og den går hurtigt. For nogle går den ekstremt hurtigt. Og inden at de har fået set sig om, er der gået dage, måneder, år – uden at noget er ændret.

     

     

    Selv-Power handler om at handle selv. Om at sætte sig en retning. Om at gøre. Og i virkeligheden handler det om selvkærlighed. 

    Det handler om, at du sagtens kan stå stærkt i dit eget liv. At du IKKE behøver andre til at hive dig op for at (op)nå det, du drømmer om. 

     

    Jo jo, det kan da godt være, at du skal have hjælpere med på din vej. På din rejse. Men du er og bliver rejsens pilot. Hende der skal sætte retningen. Bestemme kursen. Hende der skal bære dig.

     

    Jeg oplever mange (for mange), der driver rundt som på en tømmerflåde, der er fuldstændig prisgivet på det store livets ocean.

    De venter på, at nogen skal hive dem op. Redde dem. Ændre situationen. Svinge en tryllestav over dem.

     

    Men kære skønne dig. Det er dig, der skal hive dig op. Og det er netop det fantastiske ved det. Det er dig. DU kan gøre det. For dig. Du behøver ingen andre. Udover dem du selv vælger som hyggelige heppende medpassagerer. 

     

    Så hvad kræver det? 

    Det kræver selvindsigt. At du har mod til at se indad. Se hvordan det virkelig står til. På dit indre plan. Og at du formår at opdage og erkende, hvad du mangler for at få det, du drømmer om. Og dernæst at gå efter det. 

    Jeg kalder det Selv-Power. Og handler i al sin enkelhed om, at vi har ansvar for os selv. Det er selvkærlighed i sin reneste form.

     

    Hvad mangler du at gøre?

     

    Pas på dig 

    ❤️

     

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • personlig vækst gennem negative oplevelser
    Skab personlige forandringer

    Jeg samler på negative oplevelser

    Læsetiden er: 2 minutter

    Hvad?! Okay det giver jo ingen mening at samle på alt det ærgerlige!

    “Husk at tænke positivt. Glem det, det er ikke værd at bruge tid eller tanker på. Det skal du bare komme over. Han/hun er ikke værd at koncentere dig mere om”.

    Den slags har du sikkert hørt veninder sige, når noget ubehageligt er hændt dig. Eller måske har det været dit eget mantra, når du følelsesmæssigt ville væk fra noget eller nogen i en fart.

     

    Men kære skønne dig. I virkeligheden er det vigtigt, at du gør det stik modsatte. 

    Du skal være i det. Blive i det. Undersøge det. Være nysgerrig på det, der er svært. Det der ikke gik. Det der sårer dig. Gør dig frustreret eller vred.

     

    Hvorfor det?

    Fordi vi lærer ekstremt meget, når vi har mod på at kigge på det, der ser grimt ud. Det der gjorde ondt. Det der viste sig at falde. 

     

    Her lærer vi rigtigt meget om os selv. 

     

    Så når du og din partner går fra hinanden efter et turbulent forhold.

    Når du oplever, at din svigermor er dominerende.

    Når du bliver behandlet skidt på din arbejdsplads.

    Når du igen og igen indleder forhold, der ender ulykkeligt.

    Når du ikke får sagt fra.

    har du rent faktisk disse og ligende situationer og relationer mulighed for at lære om dig selv. Af enhver situation og relation kan vi opsamle viden om vores egne præferencer. Egne behov. Vi opdager, hvad der virker for os. Hvad der ikke virkede for os. Hvad vi er ok med. Og hvad vi ikke er ok med. Hvad der er sundt eller usundt for os. Hvad du ikke længere vil godtage i dit liv.

     

    Du mærker dine egne grænser. Dine dealbreakers. Noget af det vigtigste et menneske kan gøre for sig selv.

     

    Når vi formår at tage læring ud af vores negative oplevelser og relationer, har intet været forgæves. INTET. 

     

    Lær at forstå – og påskønne – dine negative oplevelser og relationer. De kommer med vigtig viden til dig.

      

    Pas på dig 

    ❤️

     

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    Hendes sorg og ulykke er din katalysator

    Læsetiden er: 3 minutter

    Sig lige det igen?? Så jeg skal glædes over andres ulykke?!

    Ja… eller nej, selvfølgelig skal du ikke det. Og dog. 

    Lad mig forklare.

    Rigtigt mange af os har prøvet at sidde i vores sofa og tænker, at alle andre har det hyggeligt, dejligt, lykkeligt, fantastisk og overskudsagtigt. Lige nu. Men jeg sidder her og har det ad h… til.

     

    Kender du det?

    Hvordan du går gennem gågaden og kun ser lykkelige par, mens du selv er single (igen). Eller du oplever, hvordan de andre forældre i dit barns klasse virker så lykkelige, mens dit parforhold er nedslidt og skilsmissetruet. Eller hvordan din omgangskreds har gang i egne spændende firmaer, lækre renoveringer af hjemmet og poster det ene fantastiske billeder efter det andet på Facebook fra hyggelige weekender i familiens skød. Eller opslag om “Så fik man liiige denne vilde overraskelse fra hr. mand – tadaaa overnatning for 2 på Hotel Lækker Luksus”.

     

    Åh!! Det er ikke til at holde ud. Alle har styr på deres liv. Er lykkelige. Undtagen mig. Det hjælper ikke ligefrem på min situation. 

    Men er alle omkring dig nu også så lykkelige? Så glade? Og lever det perfekte og fuldkomne liv?

    Nej, vel?

    Jeg er sikker på, at du faktisk godt ved, at rigtigt meget af det, du ser på de sociale medier fra dit netværk, er opstillende glansbilleder. Og måske har du endda eksempler på, at dét par du troede var lykkeligt gift pludselig fortæller, at de er ved at blive skilt. Eller at en kollega, du altid har misundt, bærer rundt på barndomstraumer, der gør, at hun har det svært i livet. Eller at din ekspartner, som gik fra dig, faktisk ikke har det bedre nu, selvom du er skiftet ud med ny yngre kæreste. Eller måske finder du ud af, at din venindes lykkelige ægteskab er pakket med utroskab. Eller din mangeårige løbemakker hele livet har lidt af tilbagevendende depressioner. Eller din kæreste studieveninde, som rykkede igennem med og fik et topjob, faktisk lider voldsomt under et ægteskab med en narcissist. Og sådan kunne vi blive ved…

     

    Og hvad er pointen?

    At dét vi ser ikke nødvendigvis er sandheden. Vi tror, at alle andre har det perfekte liv. At det er os, der ikke rigtigt kan finde ud af det.

    Men kære skønne dig. Dér tager du grueligt fejl.

    Og hvad der er endnu mere ærgerligt, trist og tragisk er, at du bruger disse glansbilleder af andre til at pille dit eget liv ned med. Dine forestillinger om andres lykkelige pletfrie liv. Bruger du til at tale dit eget ned.

     

    Så hvad skal du gøre?

    Du skal bruge andres sorg og ulykke som din katalysator.  

    Hvordan?

    Når du nu VED, at dem omkring dig ikke nødvendigvis lever så fantastiske liv, som de gerne vil vise dig på SoMe. Eller når du nu ved, at du helt uskyldigt kommer til at sætte perfekte film af andres tilværelse op på din indre skærm. Når du ved, at det IKKE er sandheden – det polerede og perfekte liv derude – kan du begynde at tænke anderledes om dit eget.

    Og dét er hele pointen.

     

    Andres sorg og ulykke (skilsmisser, utroskab, stress, depressioner, økonomiske udfordringer, sygdomme, fyringer og så videre) kan hjælpe dig med at se, virkelig se, at ingen er perfekte. Ingen lever det polerede liv.

     

    Så hvordan kan det blive din katalysator?

    Når du indser, at du ikke er bagud på points i forhold til andres tilværelse. At andre (også!) har masser at rode med. Dramaer, traumer, kriser, udfordringer. Dér får du mulighed for at berolige dit indre nervesystem. Når vores indre ikke føler stress over at skulle løbe efter noget, som er uopnåeligt og ganske enkelt ikke realistisk eller sandt. Kan vi slappe af. 

    Når vi ved, at andre i virkeligheden har lige så mange udfordringer som os (og nogle endda flere end os), bliver det for mange som, at der bliver taget enorm tyngde af vores skuldre. Vi kan slippe jagten på alt det, vi troede, de andre havde.

     

    Og at smide de tunge kilo, som vi har gået rundt med, giver os uvilkårligt mulighed for at stå mere rank og stolt i vores eget liv.

     

    Pas på dig 

    ❤️

     

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    Bliv din egen terapeut

    Læsetiden er: 2 minutter

    Støttende selv-samtaler

    Det er sikkert ikke første gang, du har hørt, at vi kan have støttende… og ikke så støttende samtaler med os selv.

    Samtaler der enten booster os, giver os mulighed for at undersøge vores egen adfærd og selvsnak – eller samtaler der er negativt ladet, bebrejdende og fulde af skyld og skam.

    Men hvad sker der, hvis vi vender dem lidt på hovedet. Så vi faktisk bliver støttet, boostet og gjort opmærksomme og bevidste. Fremfor at blive slået oven i hovedet af os selv?

    Jeg har her samlet en række udsagn og spørgsmål, som indgår i mange af vores selv-samtaler.

     

    6 spørgsmål vendt på hovedet:

     

    1. Hvorfor sker det her for mig?

    Spørg i stedet: Hvad kan jeg lære af denne situation?

     

    2. Hvorfor har jeg det sådan her?

    Spørg i stedet: Hvad kan jeg gøre for at få det bedre – eller tage bedre vare på mig selv?

     

    3. Hvorfor kan jeg ikke finde ud af noget som helst?

    Spørg i stedet: Hvad kan jeg mon gøre for at tænke anderledes om mig selv?

     

    4. Hvorfor er jeg sådan her??

    Spørg i stedet: Hvorfor mon jeg udviklede disse karaktertræk og præcist denne måde at håndtere ubehag og stress på?

     

    5. Hvorfor kan de ikke lide mig?

    Spørg i stedet: Hvilke beviser har jeg rent faktisk  på, at andre ikke kan lide mig?

     

    6. Hvorfor gør han/hun/de dette mod mig?

    Spørg i stedet: Hvad er min andel i situationen? Har jeg bidraget med noget?

     

    Når vi formår at stille støttende og undersøgende spørgsmål i vores selv-samtaler, vil vi opdage, at vi kan bruge svarene både konstruktivt og kærligt.

     

    Pas på dig 

    ❤️

     

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    Hvorfor kontrollerer du egentlig andre?

    Læsetiden er: 3 minutter

    Du har et øje på hver finger

    Du har en rettelse til din partners skøre måde at frisere Olivias lange hår på. Og nu ligner hun én, der ikke har fået vasket hår i 7 dage! “Carsten, lad nu mig gøre det der!”

    Din svigermor har igen(!) givet jeres søn en skydevåben fra BR, og du har sagt det før. Det er bare ikke noget, du ønsker, at din søn skal lege med. “Noah, vil du være sød at lægge pistolen fra dig. Mor synes ikke, at vi skal lege skydelege”.

    Du havde skrevet en indkøbsseddel til din mand. Nu er han kommet hjem uden tachos, og så kan der jo ikke blive meget mexikansk mad i aften. “Arghh… du skulle kun købe 3 ting!”.

    Det kan også være, at du føler en indre frustration, usikkerhed og uro, hvis en nær relation ikke gør, som du synes eller havde tænkt dig. Og efterfølgende agerer du kold, svarer ikke vedkommende, tilbageholder kærtegn eller på anden måde lader ham vide nonverbalt eller på en passiv/agressiv måde, at du er vred.

     

    Når vi har behov for at kontrollere verdenen omkring os, er det som regel et udtryk for, at vi er bange for at miste styringen over vores tilværelse. 

    Bag dette kan lægge traumer fra barndommen. Måske har vi som barn oplevet, at vores forældre var fraværende eller svære at stille tilfredse. Det kan være, at vi er blevet latterliggjorte eller været begrænset i at være det barn, vi var. Og det kan ligefrem være, at vi har været udsat for massiv psykisk vold og manipulation.

    Det er traumatisk for ethvert barn at være i forældrenes nåde, når forældrene er usunde, manipulerende, fysisk eller psykologisk voldelige. Her er barnet nemlig ekstremt udsat, sårbart og hjælpeløst.

     

    Dengang lærte vi, at for at overleve i en verden af svigt, måtte vi konstruere en overlevelsestrategi, der havde til hensigt at forsøge at stabilisere vores indre uro.

    Strategierne kunne være, at vi forsøgte at være perfekte for at få mors og fars opmærksomhed og anerkendelse, vi så meget behøvede. Eller vi valgte at blive “usynlige” og føjelige for at gå under radaren i det kaotiske hjem.

     

    Når vi nu som voksne har behov for at kontrollere andre, har vi hevet barndommens traumer med ind i parforholdet, relationen til vores børn, søskende, veninder og andre nære relationer. 

    I virkeligheden forsøger vi at kompensere for barndommens kaos ved nu at kontrollere vores ydre verden. Det er for stor en opgave at få ro i vores indre, at få stoppet blødningerne i vores barndomssår. Derfor er dét at styre den eksterne verden et nemmere valg.

    På papiret.

    For når vi forsøger at kontrollere den ydre verden, får vi ikke set på det, der er årsagen til vores smertefulde jagt på kontrol. Vi skubber os folk væk. Stille og roligt. 

    Vi forsøger at kontrollere andre handlinger eller adfærd. Vi laver rigide regler. Vi indfører ufleksible rutiner for kost, renlighed, orden mm. Eller vi kommer selv til at påføre vores partner, børn eller nære relationer selvsamme regime af smerte, latterliggørelse, begrænsninger, manipulation eller vold, som vi selv var udsat for i barndommen

    Når vi erkender. Når vi finder modet. Når vi ser sammenhængen. Når vi endelig ønsker det liv, vi så meget fortjener. Er det tid til at kigge på barndommens traumer. Forløse dem. Og skabe de sunde og kærlige relationer, vi fortjener. Og mest af alt – relationen til os selv.

    Pas på dig 

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    Er det altid liiiidt de andres skyld?

    Læsetiden er: 3 minutter

    Æv, så nåede jeg ikke …

    Vi kender det sikkert alle sammen. Den der følelse af, at hvis bare lige andre, din partner, dine forældre, din kollega, folk i trafikken, hende i kassen i Kvickly havde skyndt sig, var i lidt bedre humør, havde hjulpet lidt til, havde vist mere begejstring, havde givet plads… og så videre… så havde du nået toget, fået sovet mere, afleveret en bedre opgave på chefens bord, været i bedre humør… og så videre.

    Vi kan alle på en dårlig dag og falde i dén fælde – at det liiiidt er andres skyld.

    Men hvis det er en måde at være i livet på. Så er det usundt. Utilfredsstillende. Og mest af alt. Du har lagt fjernebetjeningen til dig, til dit humør, din energi, din skaberkraft fra dig.

    Ufedt – eller hvad?

    Absolut! Vil nogle sige. Jeg har ikke lyst til at give tilfældigheder, andres drama – ELLER “mine egne fejlfortolkninger og forkerte valg” skal så meget negativ magt over mit indre. 

     

    For andre er det faktisk ikke så ufedt endda. Hvorfor?

    Hvorfor er dét at give andre skylden for nogle mennesker et dagligt must?

    Fordi når det altid er andres skyld. Kan det ikke samtidig være min skyld. På et ubevidst plan smider vi dermed ansvaret fra os.

    Og dét at tage ansvar kan føles overvældende og ubehageligt , hvis vi oplever, at ansvar er det samme som skyld. Det er MIN skyld. Hvis vi f.eks. i vores opvækst har traumatiske relationersoplevelser, der fik os til at føle os forkerte, ikke mødt, nedgjorte, ikke elsket for dem vi var, at der ikke var plads til os. Ja, så er det let selv som voksen at koble dét at tage ansvar for egne følelser og handlinger med noget voldsomt ubehageligt. Noget vi for alt i verden skal undgå.

    At have modstand på at tage ansvar for egne følelser, eget indre drama, egne handlinger kan have store konsekvenser. Man kan komme til at skubbe partneren eller andre nærerelationer ud over kanten, fordi man ikke tager ansvar for de frustrationer, man har indeni og som meget vel kan stamme fra uforløste barndomstraumer. Og som i stedet kommer ud som “det er altid liiidt de andres skyld”.

     

    Så hvad kan du gøre?

    I virkeligheden handler det dybest set om selvkærlighed. Om at kigge på hvorfor du har det sådan med at tage ansvar, der bliver til “jeg ønsker ikke at være skyldig”. 

    Et godt sted at starte er at turde kigge ned i vores rygsæk. Hvad har jeg med fra min barndom, som kan udløse min aversion mod at tage rigtigt ansvar for mig selv og den, jeg er. Nu som voksen. 

    Hvordan blev jeg set og hørt og elsket som barn?

    Hvad gjorde det ved mig?

    Hvor blev jeg ikke set og hørt og elsket som barn?

    Hvad gjorde det ved mig?

     

    De fleste af os har lært overlevelsesstrategier i barndommen. Nogle har ikke haft brug for særligt mange. Andre har haft så hårdt brug for overlevelsesstrategier for at være barn i deres familie. At de ikke har rystet disse uheldige strategier af sig som voksne

    Men kære dig, der ligger meget guld. Megen forløsning. Megen lykke fremadrettet. Hvis vi tør se lidt tilbage først. Modigt undersøge. Acceptere. Og slutte fred med en tid. En barndom. Som er overstået. Uanset hvordan den var…

     

    At være modig. At turde miste fodfæste – for en stund.

    Pas på dig 

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    Din ensomhed stammer herfra

    Læsetiden er: 3 minutter

    Ensomhed er de flestes værste mareridt

     

    Ensomhed kan være som en glubsk løve, der har udset sig dig som sit næste måltid. Den har trængt dig op i et hjørne. Og der er ikke noget du kan gøre.

     

    For at “overleve” hverdagen, weekenderne, tilværelsen har mange af os fyldt dagene med forstyrrelser. Aftaler med venner, skrive med folk, ringe med folk, se tv, læse avis eller bøger, arbejde, rødvin. 

    Men ensomhed handler i virkeligheden ikke om, at du savner et andet menneske. Jo, siger du. Jeg savner HAM, min eks. Jeg savner min partner, hvis nærvær jeg ikke har. Jeg savner min imaginære fremtidige kæreste, som ikke sidder her endnu. Jeg savner en at drikke et dejligt glas vin med. En at dele sorger og glæder med. En af vågne op ved siden af. Og ja, det er også dejligt.

    Men selv personer der har familie, omgangskreds, arbejdskollegaer og en spækket kalender beretter om ensomhed. På papiret burde de ikke være ensomme.

     

    Men ensomhed handler ikke om andre.

    Ensomhed handler om, at vi ikke oplever – på et dybt plan – at have noget egentligt mål eller retning med vores tilværelse.

     

    Og i virkeligheden handler det om vores forhold til os selv.

    Hvem er vi egentlig, hvad er vi, når vi er helt aleneForestil dig, at du er på en øde ø uden nogle forstyrrelser, uden andre mennesker. Hvem er du da? Helt alene uden forstyrrelser. Uden forstyrrende tanker omkring arbejde, to-do-lister mm. KUN DIG.

    Stil så dig selv følgende spørgsmål:

    1. Hvem er jeg?

    2. Hvad er mit moralske kompas?

    3. Hvad er vigtigt for mig?

    4. Hvad er rigtigt for mig?

     

    Når vi har ladet os forstyrre i gennem ja måske et helt liv. Og er dermed blevet afskåret fra vores autentiske jeg

    Barndomstraumer (svigt, afvisninger, vold) – små som store – har gjort, at vi har lagt låg på vores sande indre kerne. Vores forældres krav – sagte eller usagte – har gjort, at vi har taget valg, som egentlig ikke var vores. Samfundets normer gør, at vi søger i retninger, som ikke er gode eller rigtige for os.

     

    Når vi ikke er autentiske, hvad er vi så? Ja, så er vi den, der kommer til at shoppe rundt. Når kernen ikke er stærk og stabil, har vi lettere ved at blive styret af følelser, impulser, nye ideer og påvirkninger.

    Det betyder, at du måske har en række af parforhold bag dig. Måske er du urolig i dit job. Eller kaster al din tid på dit arbejde. Måske har du svært ved at glæde dig over hverdagen og tilværelsen generelt. Og glædes – på et dybt plan – over dét du rent faktisk har allerede. Måske har du svært ved at mærke, hvad du kan lide og ikke kan lide – og har derfor en ny mening alt for ofte.

    Det er ikke et rart sted at være. 

     

    Derfor er det tid til at smide vores masker væk. Tid til at finde (hjem til) den, vi virkelig er. 

     

    Dér forsvinder ensomheden… når vi bliver hele og autentiske igen.

     

    Pas på dig ❤️

     

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Kærlighed og parforhold

    Er du bange for om du kan stole på ham?

    Læsetiden er: 2 minutter

    Mange kvinder kender til den bekymring

    der kan ligge i at være usikker på, om de kan stole på deres partner. Uanset om det er en partner gennem lang tid – eller om det er ham, hun er i gang med at date.

    Hun kan være bekymret for, om han vil være hende utro

    Om han er til at stole på, når han siger, at han vil hende. Vil bryllup, ægteskab og børn og familie. 

    Mange kvinder søger dén forsikring, der gør, at hun kan være i ro. For uro er for langt de fleste af os et rigtigt ubehagligt sted at være. 

     

    Men du kan læse i alle de bøger, du vil. Lytte til alle de podcasts nettet har liggende. Tale med alle dine veninder. Du kan tilmed tigge og bede og lade ham forstå, hvor vigtigt det er for dig, at han ikke svigter dig.

     

    Men du kan ikke få en forsikring. Du kan ikke vide det. Det er der ingen, der kan.

     

    Dét du kan gøre er at stoppe med at bekymre dig, er at stole  på, at DU kan håndtere det, hvis det viser dig, at du IKKE kunne stole på ham. At DU er stærk (nok) til at gå, forlade relationen, hvis han svigter dig. 

     

     

    Stærkere end du tror❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    Nervøs for at sige goddag til din skygge?

    Læsetiden er: 2 minutter

    Nej nej nej! Dét har jeg slet ikke lyst til.

    Det orker jeg ikke at snakke om. Det gør alt ondt. Det kommer ikke til at hjælpe noget. 

    Måske har du hørt, at vi mennesker alle har en skyggeside. Nogles skygge er stor. Andres mindre. Skyggens størrelse, farve og dybde afhænger som udgangspunkt af, hvor følelsesmæssigt sunde og afbalancerede, vi er. 

    Vores skygge er populært sagt alt det, vi ikke har lyst til, at vi osse indeholder.

    Skyggen er dine traumer, dine følelsesmæssige sår, oplevelser eller hændelser, du ikke har bearbejdet. Som du har vendt ryggen. Er løbet væk fra.

     

    Eksempler på din skygge kan også være:

    1. Det du ikke føler dig fri til at være

    2. Det du skjuler

    3. Det du fornægter

    4. Det du skammer dig over.

    5. Det du ikke vil være.

    6. Det du undertrykker

    7. Det du ikke kan udstå i andre

    8. Det du ikke føler dig besat af i andre

    9. Det du ikke ønsker at være

    10. Det der begrænser dig i at få det, du drømmer om eller ligefrem længes efter.

     

    Som udgangspunkt er vores skygger usynlige for os. Derfor kaldes det skygger. De eksisterer i mørket. Og der er ikke bevidst lys på det, der eksisterer i skygge.

     

    Men sker der noget ved at have skygger? Hvorfor skal man kigge på dem? Have dem frem i lyset?

     

    Jo, det er der faktisk ret gode grunde til. For skyggesider har den rigtigt kedelige evne at forhindre os i at være hele. Autentiske. Frie og lykkelige.

     

    Når vi ikke er bevidste om vores skygger. Når vi ikke har kigget på dem. Det er nemlig skyggen, der spænder ben for os. Så vi ikke får ageret på de små og store ting i tilværelsen, vores indre instinktivt ved er rigtigt for os. Man kan sige, at det bliver skyggen, der træffer beslutningerne for os. Og det kan have store konsekvenser for vores relationer, kærlighedsliv, familieliv, børn, på jobbet, vores helbred, økonomi og et hav af andre aspekter af tilværelsen.

     

    Når vi har mod møde vores skygger. Når vi har mod til se alt det i øjnene, som vi ikke bryder os som i os selv, åbner vi op for en helt ny dimension

    Tilværelsen får flere nuancer og facetter. Vi slipper af lænkerne, der har holdt os nede og tilbage. Vi har mulighed for at opleve, at vi kan agere ud fra, hvad der er rigtigt for os. Vi kan slutte fred med os selv – og vores skygger, for de er ikke længere farlige. Og vi bliver hele og frie og autentiske igen. Præcist som det var meningen helt fra start

    Hvad holder dig tilbage?

     

    Selvkærlighed er mod, sved og tårer. 

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Kærlighed og parforhold

    Når din partners barndomstraumer maser jeres parforhold

    Læsetiden er: 2 minutter

    Jeg forstår ikke, hvad der sker. Hvad skal jeg gøre?

    I startede ud dejligt og kærligt. Jeres parforhold. Måske var han ligefrem din drømmemand.

    Men som tiden er gået, er der kommet skygger for den sol, I stod under. Noget er off i hans adfærd, hans ord, hans følelser, hans tankegang.

    Du undrer dig måske ofte over hans reaktioner. De er overdrevne. Barnlige. Upassende. Angribende. Eller måske går han i offerrollen og drejer skylden hen på dig. Han kan virke besidderisk. Måske aner han ikke ud og ind i sit liv, ved ikke hvad han vil og er derfor meget egoistisk og utilregnelig at være sammen med. Måske mener han ét i dag. Noget helt andet i morgen.

    Uanset er det at have en partner, der ikke har bearbejdet sit barndomstraume, enorm vanskelig at have en sund og ligeværdig relation med. Vi bliver urolige. Altid på valgt og kan finde på at trække os følelsesmæssigt. For at passe på os selv. 

     

    Så hvad skal du gøre?

    Først… der ER håb.

    Start med at invitere din partner til en snak, hvor du holder et spejl op foran din partner. Fortæl ham hvad det, han gør og siger, gør ved dig. Fortæl kærligt og ærligt. Og at du har brug for, at der sker ændringer.

    MEN… for der er desværre et stort men… det kræver, at din partner har mod til at se på sin barndom. Få hevet alt det sårbare, det ubærlige ud i lyset. Du kan og skal ikke gøre det for ham. Og han kan ikke gøre det selv. Han skal have professionel hjælp. Det er hans opgave. Hans livsopgave. Ikke alle har modet. Nogen finder aldrig modet.

     

    Forhold med en person med uforløste barndomstraumer ender som regel i grøften. Hvis der ikke tages hånd om partnerens følelsesmæssige sår, vil du været tvunget til at vende mange ting indad for, at relationen kan bestå. Eller du vil være nødt til at bryde ud af relationen for at tage vare på dig selv. ELLER han går selv. Fordi han ikke kan rumme sig selv.

    Jeg har selv været partner til personer med uforløste barndomstraumer. Det er hårdt at være i. Smertefuldt at se på. Men… 

    vi kan ikke redde alle, men vi kan redde os selv

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Kærlighed og parforhold

    Hvordan at stoppe op, kan redde dit parforhold

    Læsetiden er: 4 minutter

    Har du lagt mærke til hvordan tiden bare går ja nærmest flyver afsted?

    Så er du ikke alene. For mange af os tager den ene dag den anden, som bliver til uger, måneder og ja… år. Og det er ok, hvis vi er glade og tilfredse og fyldt op. Men hvis vi ikke er helt tilfredse. Hvis det føles som om noget mangler. Noget ikke sidder rigtigt. Eller vi bare flyder med strømmen uden at mærke. Så er tiden dyrbar.

     

    At stoppe op. Stå af din ræsende bane for en stund. Stille dig i ro. Vil give du muligheden for – for måske første gang i lang tid – at mærke hvordan du har det. Og hvis du er modig, vil du se, hvad der virker for dig og hvad der ikke virker for dig i dit liv. 

    For nogle kan der i disse pauser komme erkendelser af, at eksempelvis parforholdet ikke virker, som det skal. Og at det er tid til at gå andre veje. Sådan er det sket for mig et par gange.

     

    Men denne stoppen op kan også give dig åbenbaringer, der kan være med til at redde dit parforhold. 

     

    At stoppe op er en gave. Uanset hvad du kommer frem til i denne mentale pause. Hvis du erkender, at dit parforhold er slut. OG at du træffer denne beslutning på et grundlag af selvkærlighed og ro, og at den er gennemtænkt og følelsesmæssigt modnet i dig. Vil du stå med den helt rigtige beslutning for dig og din tilværelse.

    Det er vigtigt at understrege, at mange tager en forhastet beslutning om, at “så er det nok mit parforhold og hende eller ham derhjemme, jeg skal slippe”. Mens det i virkeligheden er andre temaer i dit indre, der er den reelle årsag til din uro, ubalance og utilfredshed.

     

    Jeg kender adskillige, der fejlagtigt troede, at det netop var partneren og parforholdet, der var problemet. Men det viste sig (naturligvis), at da begge blev udskiftet med nye, flyttede den famøse abe med. Fordi problemet var i virkeligheden inde i dig. Men du projicerede det over på det og dem omkring dig. Og det er synd.

     

    At stoppe op handler om at se på dig. Hvordan har du det egentligt? Er din rygsæk let og luftig – eller er den fyldt med gammel tung bagage? Med rod der generer dig så meget men som du ikke kan få ryddet op i – og i stedet kommer du til at læsse det over på din partner og på dit parforhold?

     

    Når vi stopper op og på en kærlig og konstruktiv måde får set på, hvordan livet egentligt går, vil vi opdage, at problemerne – og dermed også løsninger – findes inde i os selv. 

    Det kan være, at du opdager, at du skal til at være mere selvkærlig.

    Det kan også være du opdager, at du faktisk er for meget fokuseret på dig og dit eget. 

    Måske vil du opdage, at du faktisk ER ret godt tilfreds, men bliver revet med af Hollywood-agtige forstillinger om, hvor fantastisk spændende og udviklende livet konstant skal være. 

    Det kan også være, at du opdager, at du da for søren har verdens mest vidunderlige partner (og at du skal til at oppe dig for, at din partner gider blive ved med at høre på dit brok).

    Eller måske opdager du at accept af beslutninger, du engang traf, vil gøre dit nuværende liv anderledes let og lyst.

    Det kan også være, at du opdager, at du bliver nødt til at face dit barndomstraume for at kunne være i ro med dig selv.

     

    Essensen af at give dig selv pauser, er at det er vigtigt at tage en kærlig temperaturmåling på vores tilværelse. Men enormt mange mennesker når ikke i dybden med dette vigtige projekt. De vælger i stedet at smide håndklædet i parforholdsringen. Måske fordi det er lettest. Måske fordi det de i al for lang tid har ladet stå til på de virkelige vigtige punkter i tilværelsen (selvkærlighed, uløste traumer mm.), som nu virker uoverskuelige at deale med. Derfor er det lettere at skifte partneren ud. Og finde en anden… som vi fejlagtigt tror får den indre smerte og frustration til at forsvinde.

     

    Så kære skønne dig. At stoppe op kan redde dig parforhold. Hvis du altså har tålmodighed og mod på at se, hvad der virkelig foregår derinde i dit indre. Når vi får tømt rygsækken af al vores mørke klistrede gamle stads, bliver vi hele og groundede. Og ser at det nok ikke var så mange andre end lige præcist os selv, der stod i vejen for for eksempel et godt og sundt parforhold. Et som har været lige foran næsen på os hele tiden.

     

     

     

    Pas på dig – og dit parforhold

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Kærlighed og parforhold

    Når du føler dig kvalt i dit forhold

    Læsetiden er: 2 minutter

    Jeg føler mig kvalt i mit parforhold

    At være i et forhold skal gerne give dig mere end, du vil få, hvis du er alene.

     

    Men det sker, at vi føler os kvalt i vores parforhold.

    Når vi føler os kvalt, kan der være mange bagved liggende årsager og tanker bag.

     

    At føle sig kvalt i parforholdet er et uroligt og ubehageligt sted at være. Vi kan have en følelse, at vi mister os selv. At der ikke er plads til os. At vi ikke kan ånde frit. At vi ikke kan være os selv.

    For at kunne passe på dig, er det vigtigt, at du finder ud af, hvad årsagen er til, at du har en oplevelse af at være kvalt. 

    For mange sker der det, at når vi finder sammen med en partner, så mister vi en del af os selv. Vi kalder det, at vi “smelter sammen”. Hvor romantisk det end lyder, kan det faktisk være uhensigtsmæssigt at “blive et” med en anden. Hvorfor? Fordi nogle af os opgiver en for stor del af os selv, når vi smelter sammen med en anden. Vi kan komme til at give kø på vores frihed, vores værdier, interesser, præferencer og drømme. Og DET bliver en spændetrøje, hvis dit indre i virkeligheden har behov for, at du stadig er DIG. 

    Det kan være, at du har en gammel bagage, måske helt tilbage fra barndommen, der gør, at du opgiver mere af dig selv end, hvad godt er. Måske har du erfaring fra tidligere, at det er bedst at føje den anden, måske har du et pleaser-gen, hvor du er meget ovre i andre eller måske er du i virkeligheden bange for at blive forladt. Og selvom vi kan have et uhensigtsmæssigt mønster. Et mønster vi har levet igennem måske hele livet. Kan vores indre stadig slå sig på, at vi i virkeligheden har behov for at tage mere hånd om os selv.

     

    Undersøg hvad der i dig kan være, der gør, at DU føler dig kvalt i DIT forhold.

    Et rigtigt godt sted er at tage fat i en række spørgsmål: Hvad er vigtigt for mig? Hvad kan jeg ikke undvære? Hvordan er min grænsesætning? Hvordan kan jeg få opfyldt det, som er nødvendigt for mig?

    Når vi værner om os selv, værner vi om forholdet. ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Kærlighed og parforhold

    6 tips til at skabe et godt singleliv

    Læsetiden er: 5 minutter

    Singleliv kan også være et fedt sted at være. Men hvordan gør du?

    Dine veninder er gift, har mand, børn, staudebed og en travl hverdag. Du er single, måske er du skilt og sidder tilmed uden børn hver anden uge. 

    Det kan være svært og ensomt at være single, når resten af verden sidder lykkelige i deres små familiebobler. 

    Men der er måder at være glad og tilfreds i dit singleliv.

    Jeg deler her mine egne erfaringer med at få et godt singleliv. Hvor du ikke blot overlever dagene ved at drukne dig i arbejde, chokolade og sitcoms. Men faktisk putter tyngde og mening ind i tilværelsen.

     

    Tag ansvar for at du får det i livet, DU har brug forVi er mange, der har en iboende tanke, der hedder, at vi først er rigtigt hele, når vi har en at dele livet med. At det er det, vi sigter efter. En partner der kan booste os. En der kan sige, at han elsker os. En der kan fortælle os, hvor dejlige vi er. Men, kære skønne dig, i virkeligheden behøver vi ikke andre til det. Det er selvfølgelig dejligt, hvis en kæreste overøser os med fantastiske ord og opmærksomhed. Men i virkeligheden har du evnerne selv til at stå for den opgave. Men det kræver, at Du gør arbejdet. Så kære dig tag ansvar for at skaffe de ting i tilværelsen, du har brug for.

     

    Date… dig selv. Forkæl dig selv. Hyg om dig selv. Selvforkælelse er vigtig. Med selvforkælelse viser vi os selv, at vi er vigtige. At vi er værdige og kan hvile i os selv (uden en partner). Om det er ansigtsmasker, stearinlys, god mad (også selvom du er alene), musik, lækkert tøj, et dejligt hjem, en lang gåtur med en podcast, gode venindesamtaler, der giver dig en dyb følelse af, at du er værd. Hvad end der hæver din tilværelse, skal du gå efter. Hver dag. Hver dag skal du gøre noget for DIG.

     

    Sex og fysisk nærvær behøver ikke kun at komme gennem dén kæreste, du ikke har. Nogle mennesker lukker af for lysten til sex, når de er single. Andre har brug for fysisk nærvær, nydelse og sex selvom, de er singler. Men hvis du er den sidste af disse singletyper, betyder det så, at du skal ud og finde en fyr i panik i nattelivet?

    På ingen måde. Jeg foreslår, at du passer på dig – og finder en mand, der er samme sted som dig, og som du kan se fast. Det kan give tryghed og kan være super spændende og dejligt at se en mand, hvor I efterhånden kommer til at kende hinanden – også selvom relationen mest er baseret på sex og fysisk nærvær. Jeg har selv oplevet flere sådanne relationer som single, og hvor disse var en stor gave i både fysisk forstand, men også i form af en samhørrighed, fortrolighed og fantastiske venskaber.

     

    Stop med at sammenligne dig med dem. Det er naturligt for mange af os at sammenligne os med andre. Og så længe vi bruger det til at booste vilje og energi ind i vores tilværelse, er sammenligninger ganske fint. “Wow, så hun scorede dælme det job! Så kan jeg også!”. Men… når du sammenligner dig ved hjælp af fejlfindinger, er det noget skidt. “Æv, hvor de dog bare har verdens mest lykkelige forhold. Det får jeg bare aldrig. Suk., “Jeg vil så gerne have børn nu. Det har alle mine veninder. Jeg bliver så ked af det. Jeg finder aldrig nogen at dele den slags med” eller “Så fandt hun hurtigt en skøn og kærlig mand efter skilsmissen. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme videre efter mit brud”.

    Når vi sammenligner os selv med “alle dem, der har det bedre end os” – og vi ikke formår at bruge det som en drivkraft til at nå vores mål. Ja, så bliver sammenligninger negativt ladet. Og vi falder længere og længere ned i håbløsheden. Sørg for at du holder fokus på det, du skal og vil med tilværelsen. Og se mindre på, hvad andre gør (eller viser på de sociale medier).

     

    Kom tilbage til nuet. Når vi roder rundt i tankerne omkring fortiden eller fremtiden. Hvor dejligt det var, da du var sammen med din ekskæreste. Eller hvor meget du savner ham din fremtidige kæreste. Ja, så er vi ikke tilstede i nuet. Og dét straffer dit indre hårdt ved, at du bliver stresset og urolig. 

    Koncentrer dig i stedet om projekter. Giv dig selv noget, som du kan bruge din energi og tid på. Noget du bliver bedre til, vil lære at mestre, forfine. Det kan være, at du vil lære at strikke, starte en blog eller måske har du lyst til at blive frivillig i en af de mange organisationer og foreninger, der findes. Det handler om at kaste dig over noget, som kan give dig et mål, et formål og en retning med din tid og din tilværelse.

     

    Så er det slut med den negative selvsnak! Indre negativ selvsnak kan have en enorm stor indvirkning på vores selvbillede – og dermed vores tilfredshed i (single)livet. Selvsnak har ingen modspiller. Ingen der kan modsige dig. Men… det er vigtigt, at vi skruer ned for vores indre papegøje, der sidder på skulderen og hvisker os alt, det der ikke virker. Alt det vi ikke kan. Alt det vi ikke har. Som andre (lykkelige gifte) har. Alt det der ville være anderledes, lettere, nemmere, hvis vi bare havde en kæreste”.

    Skriv dine tanker ned, så du kan se dem sort på hvidt. Undersøg derefter dine tanker som en detektiv. Undersøg om det er rigtigt, alt det som du går og siger til dig selv. For en god detektiv tror ikke på hvad som helst. En god detektiv er undersøgende. Nysgerrig. Undrende. Overvej hvad du vil sige til en god veninde, hvis hun sagde disse ting til sig selv. Når vi bliver opmærksom på vores indre selvsnak, kan vi ændre kurs. Og i stedet starte en indre dialog, der støtter os. Der hjælper os med at se alt det fantastiske, vi har – og kan få. Også uden en kæreste. 

     

    Så kære skønne dig. Brug tiden på at blive din egen bedste og kærligste ven

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Kærlighed og parforhold

    Han er dødcharmerede, dejlig – og en rigtig player​

    Læsetiden er: 3 minutter

    WOW, HAN ER FANTASTISK – OG HAN ER INTERESSERET I MIG!

    Han er karismatisk, outgoing, charmerende, ser godt ud – og så ved han, hvad han vil. Og det ser ud til, at han vil have dig!

    Du er smigret. Han får dig til at føle dig som noget særligt. Og I kender endda knapt hinanden. Det kan virke dragende og magisk.

    En player er ham, der som en påfugl står foran dig og gør sig til. Og han går ikke stille med dørene, når han har sat sine øjne på nogen. Romantiske floskler, store armbevægelser og et intenst blik.

    Men det hele er blot et game. For ham.

    Og du bliver, hvis du bider på hans krog, hurtigt viklet ind i hans spil. For en player er ikke interesseret i dig. Han er på jagt efter dét, HAN ønsker. Og hans primære mål er din krop. Og sex. Ikke din person.

    Han er hurtig. Og han flirter med flere for at få indfriet sit behov. Også selvom han “har gang i dig”.

    Så hvordan spotter du en player IRL:

    Når du er på date, prøv da at lytte efter, hvad det er han siger. For en player fortæller dig ofte præcist, hvad han vil med dig. Indirekte bag et charmerende røgslør. 

    En klassisk player vil styre samtalen hen på sig selv. En player er ikke ude efter at lære dig at kende. Så han vil ikke være synderligt interesseret i at høre om dig.

    Hans samtaleemner vil derimod være centeret omkring kroppe, sex eller ekskærester. Eller hvis han giver dig seksuelle komplimenter. Eller prøver at forføre dig på første date, kan det være en indikation på, at han ikke er specielt interesseret i dig, men blot vil “lege med dig”.

    Se også med en sund skepsis på, hvor han foreslår, I skal mødes første gang? Falder hans valg på hjemme hos ham (eller hos dig), er der en stor sandsynlighed for, at han har i sinde, at jeres date skal ende med sex.

    Et pejlemærke, du med fordel kan styre efter er:

    Vær opmærksom på hans handlinger. De siger langt mere om en person end ord.

    Mærk efter i maven.

    (BONUS INFO) SÅDAN SPOTTER DU EN ONLINE PLAYER:

    1. Hans profil indeholder kun et eller få billeder. Og alle nogle der viser hans krop.

    2. Hans profiltekst er ikke-eksisterende eller super kort. Og den er meget centeret omkring hans krop eller bedrifter.

    3. Han skriver hurtigt til dig.

    4. Hans beskeder virker på en eller anden måde upersonlige og floskel-agtige – som om, at de sagtens kunne være skrevet til en anden. 

    5. Han foreslår hurtigt, at I mødes (og hjemme hos ham. En player regner nemlig som udgangspunkt med, at der er sex på første date).

    6. Nogle playere er ligefremme og siger upfront, at de vil have sex med dig. Vid at playeren nok ikke vil andet med dig.

    Pas på dig❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • MorGuiden

    I stedet for at skælde ud, gør det her

    Læsetiden er: 6 minutter

    NÅR DET BRÆNDER PÅ… ER SKÆLD UD HELLER IKKE LØSNINGEN

    Det er sent, du er træt, det har været en hård dag på jobbet, og du fik ikke specielt meget søvn i går nat. Og så hopper Kaj stadig i sofaen selvom, du har sagt stop 10 gange nu.

    Du mister tålmodigheden og med et vredt blik, hævet stemme, spidse gloser og et “for helvede!”, får han at vide, at det er nok!!

    Vi ved fra utallige psykologi-studier (og måske endda også fra vores egen barndom), at skæld ud føles virkelig ubehageligt for et barn.

    Konsekvenserne af skæld ud er til at tage at føle på. Og her er blot en håndfuld af dem.

    Barnet kan opleve utryghed i relationen mellem jer. Skæld ud skaber følelsesmæssig afstand mellem dig og barnet. Barnet kan føle sig forkert. Det kan føle sig nødsaget til at ty til fortielse og løgn, fordi “ellers vanker der en verbal lussing, når jeg kommer til at gøre mor/far vred”. Og i sidste ende er barnet måske så præget af de verbale overhalingers negative konsekvenser, at et lavt selvværd har slået rødder i barnet. For børns selvværd er noget, der skal vokse sig stærk (med din hjælp). Og det er skrøbeligt, hvis vi piller ved det hele tiden. For eksempel gennem skæld ud.

    MEN HVAD GØR DU SÅ I STEDET FOR?

    Her er opskriften på en anden fremgangsmåde end skæld ud. Som vil berolige både dit og dit barns indre system ❤️

    Allerførst dig som forælder:

    1. Sørg for at få ro på – og reguler dine egne følelser – førend at du henvender dig til dit barn. Når vi ikke har ro på os selv, kan vi ikke kommunikere på en konstruktiv måde. Vores stresstærskel er langt lavere. Og vi reagerer med langt højere intensitet, når vi er pressede.

    2. ET GODT TRICK er at bruge et øjeblik på at forestille dig, hvordan din reaktion vil se ud ude fra, hvis en fremmed stod og så på dig. Vil du blive opfattet som en støttende forælder, der kærligt irettesætter sit barn? Vær hudløs ærlig.

    3. Et andet godt trick er at forestille dig, at DU er barnet. At det er dig, der får en verbal lussing af din mor eller far. Hvordan føles det egentligt? 

    4. Når vi skælder vores børn ud, er det i afmagt. I stress. I følelsen af manglende kontrol. Det føles ikke rart at være det sted. For selvom vi måske tror, at vi er faste og rolige, så emmer vores skæld ud af det stik modsatte. Det kommer fra et sted af mørk energi. Vores børn oplever det. Og vores eget indre system mærket det osse. 

    5. Når du skælder ud, er det ALDRIG dit barn, der er ansvarlig for din reaktion. Den ligger helt og aldeles hos os voksne. Det er vores ansvar. Det er vores valg at hidse os op. Vi har et valg. Også selvom det i kampens hede kan føles som om, at vi ikke har. Så selvom du f.eks. er træt, presset eller stresset, må du klemme ballerne sammen, trække vejret en ekstra gang og derefter tale værdigt til dit barn. Alt efter barnets alder kan du sagtens sige “mor er træt, så vi må kun hoppe inde på værelset i dag”. Men hører barnet (stadig) ikke efter, er det ikke barnets skyld. Den vender jeg tilbage til om lidt.

    6. Vær opmærksom på, hvordan du overfor barnet giver udtryk for, hvad der er i orden for dig. Og hvad der ikke er i orden. Kender dine børn dig godt nok til at være trygge og bekendte med dine grænser? Eller er du inkonsekvent og utydelig? Får du forklaret, hvad er er ok/ikke ok på en forståelig måde overfor barnet? Får du pludselig nok – og så råber du op som en trold af en æske? 

    7. Jeg vil også gerne have dig til at overveje, hvilken forælder du gerne vil være overfor dit barn. Og mon du også lever det? Ofte er det nemmere at kommunikere og reagere mere konstruktivt, når vi er bevidste på, hvad det er vi gerne vil være eller have.

    Hvis du for eksempel gerne vil skabe et miljø rundt om dit barn, hvor der er tryghed, en god relation mellem jer, og hvor dit barn skal vokse op og udvikle sig til en voksen, der er i indre balance og kan skabe sig et godt liv. Ja så er det modstridende, at du skælder og smælder og dermed piller ved barnets dyrebare oplevelse af sig selv (barnets selvværd).

    Undersøg derefter følgende hos barnet:

    Som førnævnt er din skælden ud ikke barnets ansvar eller skyld. 

    Men hvis du ønsker at komme hele vejen rundt omkring, hvordan du kan skabe bedre situationer for dig selv og dit barn, er der nogle ting, du med fordel kan undersøge:

     

    1. Vær opmærksom på, om du stiller alderssvarende krav til dit barn. Krav som dit barn helst skulle kunne honorere. Klassiske eksempler på, hvordan vi voksne kan være for hurtige til at stille krav til vores børn er eksempelvis, når vi forventer, at de hurtigt lærer at sove på eget værelse, for hurtigt regner med, at de kan sidde helt stille omkring spisebordet eller alt for tidligt kan undvære vores nærvær og trygge favn, så de sidder meget alene med iPad’en eller opholder sig væk fra jer i institutionen i mange timer om dagen. 

     

    2. Glemmer du, at dit barn er et barn? Mange af os forældre hænger i en stram tidsplan 24/7. Det betyder, at vi ikke har ret meget tid at give af i en travl småbørnsfamilie. Så når dit barn ikke vil i tøjet, protesterer over at skulle sidde omkring middagsbordet, ikke vil sove “på kommando”, ja så bliver vi pressede. For vi har ikke rigtigt tid til andet end at være effektive.

     

    3. Se også på dit barn gang på gang sætter sig imod bestemte ting, som du vil have. Altså om I på en eller anden ofte tørner sammen. Selvom vores børn er vores børn, er de samtidigt individuelle skabninger, der allerede fra første færd har præferencer eller karaktertræk, der kan være i den stik modsatte ende af dit gemyt. Her er det en fordel, hvis du forsøger at afkode dit barn, så du twiste tingene lidt, så du skaber gode situationer for dit barn SAMTIDIG med, at du som voksen er kaptajn på skibet.

     

    4. Hvis du oplever, at dit barn ikke vil høre efter dig, kan du se på om, barnet i virkeligheden gerne vil have nærvær og kontakt med dig. Du har sikkert hørt “negativ kontakt er bedre end ingen”. Kort fortalt handler det om, at barnet råber på dit nærvær, din kærlighed, din opmærksomhed. I stedet har I udviklet en negativ relation, hvor du skælder ud og barnet modreagerer med at lave mere ballade. Det er her super vigtigt, at du tager ansvar for, at jeres barn/voksen-relation bliver rettet kærligt op igen.

     

    5. Se på om barnet er træt, overtræt, opkørt eller sulten. Et træt barn eller et sultent barn kan have vanskeligt ved at gøre sit bedste.

     

    6. Skift fokus. At skifte fokus er et genialt kneb, som virker på rigtigt mange børn. Det går i al sin enkelhed ud på, at når du står i en situation, hvor du kunne være tilbøjelig til at hæve stemmen. Kan du i stedet aflede barnets opmærksomhed hen på noget andet (men du skal gøre det helhjertet. Børn kan godt afkode en amatør) – “Aj, har du lige set den store edderkop, der sidder på ydersiden af vinduet der. Hvad tror du den laver? Skal vi google efter, hvad den kan lide at spise? Hvordan tror du, at den har lært at lave spindelvæv? Kan du komme i tanke om, hvilken superhelt er en edderkop?”. Nogle gange kan der ved hjælp af fokusskift ligefrem opstå fantastiske øjeblikke, hvor I hygger, lærer og er sammen.

     

    7. Undersøg om barnet er oprørt efter en konflikt i institutionen, er følelsesmæssigt påvirket af en situation, savner far eller mor eller er optaget af bekymringstanker. Barnet kan også være præget af hverdags stress og jag. Overordnet set handler det om, at børn ikke er tilstrækkeligt kognitivt udviklet til at sætte ord på deres følelser. Det betyder, at de kan vise bekymring, uro, stress, sorg, konflikter mm. gennem at være “uartige”.

     

    Så hvad gør du næste gang, at du føler trang til at skælde ud?

    Du stopper op. Ser på dit barn med størst muligt hjerte. Trækker vejret dybt. Vurderer om det her en kramp, du skal tage. Og hvis ja, hvordan du kærligt, bevidst og konfliktnedtrappende kan få dit barn til at gøre det, du ønsker. 

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Kærlighed og parforhold

    Dating: Stop med at søge efter den perfekte partner

    Læsetiden er: 3 minutter

    Stop med at søge efter den helt rigtige 

    “Ham jeg leder efter skal være mindst 185 cm. høj, have god økonomi, være glad for at lave mad, have lyst til at købe hus tæt på mit gamle kvarter, være god i sengen, tage vare på sig selv og sit udseende, skal elske at rejse ligesom mig, ikke have alt for mange forhold bag sig, skal have lyst til at få børn inden for de første 3 år etc.”

    Listen over, hvad vi synes er vigtigt, at en ny partner skal være, kan være lang. For hvis han indeholder alle disse ting, SÅ har jeg fat i min Mister Perfect og Right.

    Jeg siger stop med at lede efter Mister Right!

    Men, Mette, hvorfor skal jeg dog ikke lede efter en, der rummer alle mine krav?

     

    Det er der flere årsager til.

    Når vi bruger meget tid på at søge efter bestemte kvaliteter, overser vi, at en potentiel partner med ANDRE kvaliteter, som faktisk kunne være interessant for os. Vi misser simpelthen chancen for at møde ham, ved at gå hardcore efter vores fastlåste og detaljerede “ønskeliste”.

    For det andet sker der noget med os mennesker, når vi konstant leder. Vi hæver ubevidst vores forventninger. Det har du måske set i de mange programmer i tv, hvor personer leder efter ny bolig. Som oftest har deltagerne enormt høje krav til beliggenhed, indretning mm. Så meget, at de på egen hånd ikke har formået at finde drømmehuset. Men når de får hjælp i programmet, får de samtidig realistiske øjne på, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre at få fat i. 

    Så kære dig, hvad er det så jeg siger?

    At du overhovedet ikke kan finde ham, der indfrier alle dine krav? At du ikke kan tiltrække din Mister Right? Nej, slet ikke. 

    Udfordringen er blot, at når vi konstant leder og tilmed leder efter en lang og meget fikseret liste, hæver vi ubevidst vores forventninger – og dermed chancen for jackpot. Ligesom de boligsøgende deltagere i eksempelvis boligprogrammet “Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed”-programmern. På en almindelig indkomst er det ikke sandsynligt at få en bolig tæt på Rådshuspladsen, med 5 værelser, stort køkken-alrum, egen p-plads og altan til begge sider. Men vi låser os fast på vores ønskeliste. Og kan have svært ved at tænke ud af boksen. Og kan ende med ikke at komme nogle vegne – hverken i jagten på boligen eller manden.

    Når forventningerne til HAM bliver næsten umuligt høje og urealistiske, bliver det også enormt svært for en potentiel mand, vi møder, at indfri vores krav. Han får ikke en chance for at vise, at han måske har det, som der skal til for, at I skal lykkes. For uanset hvem han er, vil han aldrig helt være god nok, fordi han ikke matcher vores ønskeliste 100%.

    Så hvordan kan DU møde HAM… samtidig med at du skruer ned for dine krav – de helt rigtige steder?

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Kærlighed og parforhold

    Er du blevet hans mor?

    Læsetiden er: 3 minutter

    Hvor er jeg træt af at være hans mor!

    Sådan lyder det ofte, når jeg hører moderne kvinder snakke om deres mænd.

    Og hvis vi skal være helt ærlige, så lyder det også virkelig usexet!

    Hvorfor kvinden ender med at sidde med en følelse af, at hun måske har 2 børn OG et ekstra barn, nemlig hendes partner, kan der være flere årsager til.

    I virkeligheden handler det om at få bremset op, når vi oplever, at det ikke længere er så balanceret i vores parforhold. For en ubalance vokser sig til en utilfredshed, der i sidste ende bliver slidsom og tager livet af parforholdet.

     

    Så hvad kan vi gøre for at smide morrollen overfor vores partner.

    Ja, først og fremmest handler det om at se på os selv. Er der steder i vores parforholdsrelation, hvor vi kommer til at agere mor, barnepige og bedrevidende overfor vores partner?

    Er der steder, hvor vores perfektionisme og kontrol-gen kommer til at styre familiens dagsorden? Hvor det er dig, der er kommet til at tage føretrøjen på så mange steder, at din partner stille og roligt har lagt sig fladt ned og ladet dig styre alt lige fra børnenes tøj, indkøb, legeaftaler, opdragelse, sengetider, hvem der er tid til at ses med i weekenderne, hvornår din partner skal have besøg af bedste-kammeraten, hvordan terrassen skal indrettes – og farven på badeforhænget? Lav evt. selv din egen liste.

    Når der opstår ubalance i vores parforhold, sker der ofte også noget med den vigtige tiltrækning mellem os. Vi bliver ikke tiltrukket af ham, vi lige har givet en verbal mor-overhaling for ikke have købt persille med hjem (selvom vi både skrev det på sms OG sagde det i morges inden farvel).

    Når vi over tid ikke længere føler overskud eller lyst til at mærke tiltrækningen til vores partner, bliver det farligt. For det er tiltrækningen, der skal være limen i de perioder, hvor tilværelsen måske føles lidt op ad bakke. 

    Derfor er det super vigtigt, at vi stopper op og ser os selv udefra. Er der noget, vi selv kan ændre? Er der uhensigtsmæssige vaner, som vi gang på gang kører af på vores partner, fordi det er så indgroet, at vi tager teten, gør det selv, fordi det er lettest, og vi ved, hvordan det skal gøres hurtigt og nemt og sikkert?

    Dernæst er det en god idé at involvere vores partner i vores opdagelse. Fortæl ham, hvis du har fået bevidsthed på, at du har områder, hvor du gerne vil ændre dig. Og fortæl, hvis der er områder, hvor du virkelig har brug for, at I ændrer jeres “arbejdsgange”. Hvor du super gerne ville, at han ville bidrage til mere fælles. 

    Fortæl ham hvad det gør ved dig, når jeres relation ikke virker (og at du derved er kommet til at agere mor for din partner), og fortæl hvad det vil gøre ved dig, hvis I fik balancen tilbage. 

     

    Lad det blive et fælles projekt, hvor I sammen finder tilbage til dengang, hvor jeres forhold smagte mindre af mor-søn… og langt mere af mand-kvinde.

    ❤️❤️❤️Opbyge

  • Skab personlige forandringer

    Sådan forlader du følelsesmæssigt en relation

    Læsetiden er: 3 minutter

    Sådan siger du farvel til en relation

    At blive forladt – eller at træde ud af en relation – er ikke altid nemt. 

    Jeg kender mange, der har haft lange og pinefulde perioder i deres liv, fordi de enten gik fra eller blev gået af deres partner. Og det er faktisk ikke nødvendigvis så meget lettere, hvis det er os, der tager beslutningen.

    Uanset omstændighederne i dit brud er det vigtigt, at du gør følgende:

    Acceptér. Giv slip. Forstå. Se meningen.

    “Nej, jeg vil da ikke! Jeg vil kæmpe. Vi, vores forhold, vores familie, vores historie er ikke noget, man bare smider væk. Intet giver mening, hvis man bryder et forhold eller en familie op”.

    Men kære dig, i modstand vinder ingen. Og vi er i modstand, når vi ikke accepterer tingene, som de er.

    Så når vi siger, at vi vil kæmpe (selvom han er usund at være sammen med. Eller selvom han faktisk er gået), så bruger vi vores energi forkert. For vi bruger den ikke på det, som rent faktisk er.

    Så hvad skal du gøre i stedet:

    Du skal acceptere. Jeg ved det er svært. Jeg har selv været der. Med parforhold, familie, børn. Hele pakken. Bang! Pludselig var jeg single, eneforældre og boligsøgende.

    Men i stedet for at kæmpe skal vi give slip. Slip på det krampagtige (og forståelige) hårde tag i en drøm om det, der var eller det, vi ønskede det var eller kunne blive. For fakta er, at det er slut.

    Og at det er slut, er en vigtig lære at forstå. En lære som vi kan bruge til at komme videre af. Når vi forstår, at det er slut, bringer det helende ro med sig.

    Ved at forstå at det er slut, giver vi os selv mulighed for at se, at det skete var uundgåeligt. Der var en mening med bruddet. Det er ikke meningen, at vi skal være sammen med en, som ikke vil være med os. Som måske ikke er god for os. Måske har I været sammen længe, måske har I etableret jer som familie – med hus, børn, økonomi og svigerfamilie Måske føles det som om, at du nærmest er vokset op sammen med ham. Måske føler du, at du knapt er nogen, uden ham (og jeres familie)? Måske er I ret nye, men du føler stadig, at I giver op for hurtigt og for let?

    Uanset hvordan I er nået hertil, til bruddet, er den ypperste læring i alt dette at lære at forstå.

     

    Jeg ved, at det kan lyde provokerende. Men i virkeligheden handler det mest af alt om at kunne se meningen med det skete. For der ER en mening.

    Og meningen er, at det ikke er meningen, at vi skal være sammen med en, der er usund for os, som gør os ulykkelig, som dræner vores indre, gør os usikre og energiforladte. Du skal ikke være sammen med en, der ikke vil dig. Som kigger andre steder hen.  Som ikke kan eller vil give dig det, som du behøver for at trives i en relation. 

    Når vi forstår og ser meningen i bruddet som “det i virkeligheden eneste rigtige for dig” – at vi bliver “sat fri” til at søge efter noget andet, som matcher langt bedre til os.

    Lige dér falder alt på plads – også selvom det kan gøre forbandet ondt i nuet – og lige dér kan vi sige farvel til en relation. Med følelserne i god behold.

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Skab personlige forandringer

    Mini Guide: Stop over-tænkning

    Læsetiden er: 3 minutter

    At overtænke kan være meget ubehageligt

    At overtænke er, når negative tanker kører i ring og ender i katastrofetanker. Det kan føles som om, vi mister kontrol over os selv. Vi overanalyserer, og tankerne bare vokser og vokser – og til sidst kan vi blive ude af stand til at gøre noget konstruktivt, se klart eller komme videre. 

    Overtænkning æder vores energi og vores tid. Og det kan faktisk stjæle så meget af livet, at vi ender med at få meget mindre ud af det (livet).

    Men der ER måder at komme ud af den uheldige og insisterende vane, som overtænkning er.

     

    Jeg har sammensat en effektiv MINI-guide til, hvordan vi kan stoppe vores overtænkning. 

    1. Sørg for at skabe dage, hvor det bliver sværere at overtænke. Hvordan det? Jo, de fleste af os overtænker, når vi er stressede og urolige. Så sørg for at give dig selv søvn, lys, luft, god tid, mental næring etc. På den måde bliver det lettere at styre udenom at falde i vanen med at overtænke.

     

    2. Det første du kan gøre er at stoppe op og prøve at sætte tingene i et perspektiv. Helt praktisk kan du stille dig ud foran spejlet, se dig selv i øjnene og træk vejret med dybe indåndninger. 10 langsomme ud. og indåndninger. Det kan give nogle øjeblikkes ro at få øjenkontakt med dig selv. Og rent fysisk giver beroliger det vores vejrtrækning.

     

    3. “Han lovede at ringe for at fortælle, at han var kommet godt frem. Men han har ikke ringet. Og nu frygter jeg, at der er sket noget forfærdeligt”. Eller “hun virkede så underlig. Hvad mon jeg har gjort forkert? Det var måske fordi, at jeg ….”. Måske kan du relatere til disse tanker. Her er det enormt vigtigt, at du helt nøgternt går igennem i dit hoved alle de ting, som rent faktisk OGSÅ kunne være sket.

    F.eks. kan det være, at han er løbet tør for strøm på sin mobil og ringer dig senere. At han blev distraheret af et eller andet, som gjorde, at han ikke fik ringet. At han simpelthen bare glemte at ringe, fordi han ikke selv har behov for at vide, når andre er kommet hjem. Fordi han gik direkte og træt i seng, så snart han kom ind af døren. Fortsæt selv listen over årsager til, at han ikke har ringet til dig.

    Det vigtige her er, at du bliver opmærksom på alle de mange årsager, der kan være til, at han ikke har ringet. Og at langt de fleste af dem slet ikke er forfærdelige og grumme, men blot helt lavpraktiske.

     

    4. Brug din tidligere erfaring. Med det mener jeg, at det er en god idé at gå tilbage og tænke på, hvad der rent faktisk skete alle de mange andre gange, du var syg af bekymring og tanker. Skete der noget alvorligt? Eller viste det sig, at årsagen var helt simpel? Og alting faldt på plads?

    Ved at bruge din tidligere erfaring fra dine bekymringer… som viste sig at være ubegrundet, kan du lære dig selv, at bekymringer som regel ikke blev til andet end “noget oppe i dit hoved, i dine tanker”. 

     

    5. Skriv alle de oplevelser ned, hvor du havde en bekymringer, som viste sig IKKE at holde stik. På dén måde får du fokus og opmærksomhed på, at din overtænkning ikke altid har sin berettigelse.

     

    Husk Kære Dig… Overtænkning er “blot” tænkning. Det er tanker. Intet andet. Inde i dit hoved. Og det er det gode ved det. Du skal ikke ud at bede andre om at få det til at stoppe. Du, kære skønne dig, kan blive herre over dine tanker. Lige præcist dig <3 Når først du forstår dette, vil du sætte dig så hårdt og sikkert i føresædet af dit liv, at du har lyst til at blive der forevigt.

    Det er tid til at sige farvel til overtænkning…

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12