Kærlighed og parforhold

  • Den Skjulte Narcissist,  Kærlighed og parforhold,  Skab personlige forandringer

    Kære Kvinder, vi bliver nødt til at tale om starten

    Læsetiden er: 4 minutter

    Jeg har gennem tiden talt med kvinder, der har været i kortere eller længere parforhold, som var ganske usunde. Jeg taler ikke nødvendigvis om forhold, hvor kvinder er udsat for fysisk vold. Men om “helt almindelige forhold”, hvor kvinden efter måneder eller år (nogle gange mange år) befinder sig selv i et ægteskab, hvor hun er låst fast. Af mandens dominerende adfærd, alkoholmisbrug, manipulation, psykiske vold.

    Men hvad er det, der gør, at en kvinde ender i et så destruktivt forhold og ægteskab?

    Hvor vi i starten var betagede, fascinerede, forelskede… til at leve en tilværelse fuld af smerte, utryghed, stress og ekstrem uro. Og nogle gange med frygt og vold som en tro følgesvend.

     

     

    Hvad er et usundt parforhold?

    Definitionen på et usundt parforhold er ganske bred. Og det handler i sidste ende om, hvad den enkelte vil leve med og i. 

     

    Men der er alligevel nogle kendetegn, som er tilstede i det usunde parforhold.

    Du har ofte fysiske symptomer som eksempelvis uro i maven, hovedpine, søvnløshed eller problemer med at sove. 

    Du er følelsesmæssigt presset, fordi du ikke bliver mødt eller respekteret af din partner. Du oplever, at I ikke kan finde løsninger på jeres parforholdsmæssige uoverenstemmelser eller udfordringer. Du opdager, at løgn og fortielser er en del af jeres relation. Du er ensom i parforholdet. Også selvom I er i samme rum. Du slår krøller på dig selv for at få enderne til at nå sammen. For at I skal få det til at fungere. Og for at din partner skal se dig, respektere dig, elske dig. 

     

     

    Hvem lever i et usundt parforhold?

    Kvinder i parforhold der ender usunde, destruktive og dramatiske findes overalt i samfundet. Det kan være den smukke kvinde med egen virksomhed og med beundret mand og 3 bedårende børn fra den lige så smukke villa i det fashionable kvarter. Det kan være den hjælpsomme sygeplejerske eller lærer med håndværkermanden og 2 mindreårige børn i det anonyme parcelhus i udkanten af byen. Eller det kan være hende, der ikke har hverken økonomisk eller følelsesmæssig overskud til at kæmpe sig igennem dagen i sin og partnerens lille lejlighed i et bro-kvarter i en større provinsby.

     

    Kort sagt. Du kan IKKE regne ud, hvem der lever i et destruktivt parforhold.

    Hvorfor?

    Fordi 

     

     

    Men hvordan starter et usundt parforhold?

    Starten af en romantisk relation er vigtig. Alt afgørende. 

    For det viser sig nemlig, at der i starten af en usund relation altid er tegn. Giftige dryp af en væremåde eller adfærd, som din date eller nye kæreste udviser, og som vores ubevidste indre faktisk godt ved giver en underlig uro i vores mave. Vi kalder dem ofte røde flag.

    Men af forskellige årsager vælger vi at overhøre dem. Allerede fra første færd.

    Vi vælger at neglisere flagene. Og dermed kan vejen til et forhold, der tilsidst ender med at give dit smerte og hjertesorg være banet.

    Det kan være, at din date eller kæreste overskrider dine grænser (både følelsesmæssigt eller fysisk). At han ikke respekterer dine ord, din mening, behov eller når du udtrykker, hvad du gerne vil og ikke vil. Det kan være, at hans ord og løfter bare er tomme. Og at der aldrig er handling bag det, han (gentagende gange) siger og lover. Det kan være, at han taler med to tunger og faktisk ikke er helt færdig med sin ekskone eller ekskæreste. Og dermed ikke klar til en ny relation. At han bilder dig ind, at han har de samme drømme for jer, et parforhold eller tilværelsen, og at hans handlinger derfor stikker i den modsatte retning. 

     

    Lad det være sagt: Vi kan ikke undgå at støde ind i usunde mennesker. 

    Men…

    vi kan lære os selv at blive detektiver på det, som ikke er godt for os.

    Vi kan lære at sige nej tak. Lære at gå før end, at vi lukker dem helt ind i vores tilværelse.

     

     

     

     

    Nøglen ligger i træning af disse 3 områder

    1. Kend dig selv

    2. Lyt til din mavefornemmelse

    3. Vær modig og gå, når dét er nødvendigt.

     

    Lad os gå i dybden med “de tre vigtige områder”…

    1. Kend dig selv.

    Med dette mener jeg, at du skal blive bevidst. Bevidst om dine sår. Din grænser. Dine behov. Din drømme. Du skal give dig tid til at lære dig selv rigtigt godt at kende. Hvis vi indleder en relation, mens vi ikke rigtigt har gjort os tanker om, hvad vi selv vil have og ikke have i tilværelsen, ja så er det ekstremt let at komme til at please, bøje af og give styringen til den anden part. Og det kan koste meget blod, sved og tårer, når vi pludselig opdager, at vi er endt i et parforhold, der viste sig at være alt andet end godt for os. 

    Derfor har vi en vigtig opgave allerede inden, vi åbner op for et andet menneske: vi skal kende os selv først.

     

    2. Lyt til din mavefornemmelse.

    Træn dig i at lytte efter, hvad dit indre fortæller dig. Vores mavefornemmelse fortæller os langt mere, om hvad der er godt ikke og ikke godt for os. Langt mere end vi tror. Du er måske som mange andre vant til at ignorere den, fordi du gerne vil please, tage dig godt ud, være venlig, ikke være til besvær, gerne vil elskes og så videre. Men i jagten på at være alt det, kan vi komme til at ofre den fine GPS, som din mavefornemmelse er.  

     

    3. Vær modig.

    Mod er den sidste og afgørende del af denne 3-trins raket. For uden mod hjælper det ikke meget at kende dig selv, lytte til din mavefornemmelse samt kunne gennemskue en date eller partner, hvis du ikke har modet til at gå væk. Derfor er træning af mod et ganske overset område, og som kan få stor betydning for dig og ikke kun dit kærlighedsliv, men din tilværelse generelt, hvad hvor og med hvem du ender. 

     

    Kend. Lyt. Gør.

    Pas på dig

    ❤️

     

     

    Følg eller del

    Følg

    Kvindeuniverset på SoMe

    Del artiklen her

    med en du holder af, og som kan få glæde af den.
    Facebookmail
  • Kærlighed og parforhold

    Sexolog og parterapeut Holger Spanggaard: Derfor trækker din mand sig

    Læsetiden er: 4 minutter

    Findes der noget mere spændende og tillokkende end hvis vi kunne stikke hovedet indenfor i en man cave. Og så komme ud igen. Klogere på “hvad det er med de mænd”?

    Mange kvinder slår sig på, at de ikke  forstår manden. Og det kan give uro, frustration, tankemylder eller ængstelighed ikke at kunne forstå ens partner.

    Et af de tilbagevendende emner, som de fleste kvinder har grublet over er: hvorfor trækker min mand sig?

    Det spørgsmål kan en af Kvindeuniversets få mænd, sexolog og paraterapeut Holger Spanggaard, heldigvis svare på.

     

     

    Din mand trækker sig fordi...

    Som parterapeut møder jeg mange kvinder, som har svært ved at forstå mænd. Og selvom alle mænd selvfølgelig ikke er ens (ligesom der også er forskel på kvinder), er der alligevel nogle klassiske problemstillinger, som mange kan genkende.   

     

    Især har mange kvinder svært ved at håndtere, at manden bliver tavs og lukket i situationer, hvor kvinden har allermest lyst til at tale om tingene, ikke mindst når der er problemer i forholdet. Selvfølgelig findes der også masser af forhold, hvor det er kvinden som trækker sig.  

     

    Den primære grund til at mænd trækker sig er, at de ikke kan håndtere sårbarhed og følelsesmæssig intensitet. Det er som om deres nervesystem nemt bliver overvældet af deres partners følelser, ked af det-hed, vrede eller krav. Deres foretrukne strategi er at undgå situationen ved at trække sig eller lukke i, fordi de ikke magter at møde kvinden i hendes følelser, ord og krav. Mandens tavshed kan altså forstås som en slags psykisk selvforsvar mod at blive overvældet. 

     

    Manden er altså ikke ligeglad, kold eller kynisk, når han trækker sig, han kan bare ikke være i bestemte situationer med svære følelser. Han ville ønske, han kunne hjælpe, trøste eller fixe situationen, men fordi han ikke har kompetencerne, bliver han nødt til at fjerne sig fra situationen. 

     

    Desuden har mange mænd svært ved at sætte ord på deres følelser og behov. Der er som om, de er lidt mindre ”relationelt” trænede end den gennemsnitlige kvinde, og derfor mangler de ofte ord, forståelse og indsigt til at kunne møde en kvinde, som har masser af ord, følelser og tanker hun vil dele. Manden mangler værktøjer og kompetencer, og derfor har han svært ved at udtrykke sine ønsker og behov på en konstruktiv måde. Og når han ikke har succes med at gå ind i de svære samtaler, udvikler han alternativer strategier som fx at trække sig eller snakke uden om”. 

     

     

    Men når manden undgår svære samtaler bliver han...

    aldrig anerkendt i sine følelser og behov, hvilket igen betyder at mange mænd ikke ved at deres følelser og behov er helt legale. Det bidrager selvsagt ikke til mandens lyst til at tale om tingene. Tværtimod bliver det endnu mere fristende at trække sig fra konflikter og svære samtaler. De føler ikke rigtig, at der er plads til dem i forholdet, sådan som de er. Og det starter en negativ spiral, hvor kvinden fylder mere og mere, mens manden til gengæld mister selvtilliden til at tale, være sårbar, åben og ærlig. 

     

    Derfor har mange mænd en dårlige vane med ikke at udtale sig, medmindre de er helt sikre på deres standpunkt. De tænker nøje over situationen, før de åbner munden. Det kan have sine fordele at tænke før man taler, men det betyder ofte, at deres partner bliver efterladt i tavshed, hvilket gør hende utryg og forvirret. 

     

    Til sidst skal nævnes at de fleste mænd virkelig gerne vil være gode partnere, og de vil gerne gøre deres partner glad og lykkelig. Det betyder faktisk rigtig meget for manden. Men når kvinder ønsker at tale om følelser og deres parforhold, kan mænd tolke det som en form for indirekte kritik. Hans instinkt siger, at hvis alt er godt, er der ingen grund til at tale om tingene. Kvinden derimod ønsker at skabe nærhed, blive set og forstået gennem dybe samtaler. Hun har et større behov for at connecte end manden. Derfor forstår kvinder sjældent, at manden dybt nede kan føle det som en slags utilfredshed, når kvinden vil tale om deres fælles liv. Derfor går han ofte i forsvar eller bliver overdrevet løsningsorienteret. Han har lyst til hurtigt at gøre kvinden glad igen (fordi han tror, hun er utilfreds), og forhåbentligt slutte samtalen. Men kvinden vil bare gerne tale om tingene, føle sig tæt på sin partner og tage pleje deres fælles kærlighedsliv. 

     

    Der er altså flere grunde til at mænd trækker sig, som er gode at kende, hvis du vil undgå at skubbe din mand væk. Og hvis din mand ofte er tavs, så send ham et link til denne artikel og spørg om, der er noget han kan genkende.

     

    Dårlig kommunikation er et stort problem, fordi det skaber følelsesmæssig afstand og mistillid. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvordan man sammen kan skabe sunde kommunikations mønstre, hvor begge har lyst til at tale, lytte og forstå. 

    ❤️

     

     

    Mød Holger - erfaring sexolog og partereaput

    Holger er parterapeut, psykoterapeut, mandeterapeut, sexolog og forfatter bosiddende i København. Han interesserer sig især for parforhold, sex og kærlighed. Og afholder mandegrupper, kvindegrupper og kurser for par.

    Holger har udgivet bogen “Jeg savner os – nærhed, fortrolighed og kærlighed”. Han har også deltaget som ekspert i et hav af radio og tv-udsendelser, podcasts og avisartikler i både Danmark og udlandet. 

    Du kan besøge Holgers website lige her, hvor du finder mere inspiration, viden og læsning til emnerne kærlighed, sex og parforhold.

     

    Pas på dig

    ❤️

     

     

    Følg eller del

    Følg

    Kvindeuniverset på SoMe

    Del artiklen her

    med en du holder af, og som kan få glæde af den.
    Facebookmail
  • Kærlighed og parforhold,  Skab personlige forandringer

    Hvorfor jagten på en soulmate kan blive dit livs mareridt

    Læsetiden er: 4 minutter

    Dig og din soulmate. Den anden halvdel af din sjæl. Sammen. Forevigt.

    Det lyder helt fantastisk. To perfekte brikker der falder i hak. Skæbnebestemt. Som et eventyr. En romantisk film made in Hollywood eller Heaven.

    Men virkeligheden bliver… oftest en helt anden. 

    Uanset om det handler om, at du er overbevist om, at du har en soulmate derude et sted. Eller du måske allerede HAR mødt en person, som du troede/tror er din soulmate.

    Så ender mange der lever efter en soulmate-filosofi med ikke at få det, de drømte om. Men i stedet at blive besatte af tanken om at finde deres the soulmate. Eller besatte af tanken om at deres såkaldte soulmate smuttede fra dem. Afviste dem. 

     

     

    Og her er hvorfor...

     

    For hvis du tager denne soulmate-filosofi til dig som et faktum. Noget der er hævet over alt andet. Så kan det ende med at æde dig op. Det kan frarøve dig at møde andre mennesker med et åbent sind og åbent hjerte. Og du vil på den måde blive styret uden om mennesker, der potentielt kunne være din store kærlighed.

    Men mest af alt kan den opsluge dig og dine tanker i en sådan grad, at det går ud over din mulighed for at have et liv, hvor du er tilfreds. I ro. Grounded. Og lykkelig.

    Hvor du glemmer at leve. Hvor du aldrig rigtig er tilstede. Og hvor du har låst dig fast på én tanke:

    Din soulmate.

    Det er en vanvittig dyr pris at betale. Med dig selv som valuta.

    Og det kan derfor blive dit livs mareridt at være ulykkelig på en indre plan. Både i dig selv. Og i dine relationer livet igennem. Og hvor du hele tiden spejder efter indre ro i den forkerte retning. 

     

     

    Men hvorfor er det så så svært at slippe tanken om din soulmate?

    Årsagen skal findes her. Flere terapeuter kalder soulmate-searching for woundmate-searching. Altså at det i stedet handler om vores barndomssår og traumer

    Terapeuter påpeger, at folk der søger deres soulmate i virkeligheden er søgende på deres egen indre sjælefred. Deres egen selvkærlighed. Deres egen indre kerne.

     

     

    For personer, der har oplevet følelsesmæsig smerte, svigt eller traumer i barndommen, kan en drøm om at være sammen med the soulmate føles som lindring for det, de har oplevet og bærer med i deres smertelige rygsæk. 

     

    For det er netop i vores barndom at kimen til denne søgen efter en soulmate (woundmate) skal findes. Det er i disse år, at vi pådrager os vores sår. Og når vi senere i livet ikke får dealet med vores svigt. Så kan dette i stedet blive til en jagt efter en person, der kan eller skal redde os. 

     

    Måske var din mor fraværende følelsesmæssigt. Måske drak din far. Måske var han der sleet ikke. Ikke også var han der, men hele familiens helse blev på hans præmisser. Måske manglede du at føle tryghed og forudsigelighed i din barndom. Måske oplevede du, at dem der skulle tage sig af dig, ikke var der for dig som barn, hvor du havde brug for trøst, omsorg og kærlighed. Og som en overlevelsesstrategi blev du rigtig god til at søge ind i en indre verden. Det reddede dig og du fandt trøst i at dagdrømme eller have fantasier om trygge relationer. Om ren ubetinget kærlighed.

     

     

    Soulmate-søgning er således en jagt på at gøre os hele igen. På at læge og hele såret fra vores barndom.

    Og derfor handler jagten på en soulmate ikke om den anden person.

    Den handler om dig. Og dig alene.

     

    Det er en form for at undslippe virkeligheden når vi leder efter en romantisk soulmate-relation, som kan tage opmærksomheden fra det, der gør ondt. Og for nogle bliver denne jagt endda en slags afhængighed, hvor man stadig som voksen ved at søge ind i sin soulmate-fantasi (afhængigheden) kan undgå at være tilstede i det der er. I virkeligheden. I det ægsteskab man faktisk ER i. I hverdagen. Og i smerten. Fuldstændig som i barndommen. Hvor denne fantasi også blev brugt som en slags flugt. 

     

    Men det handler ikke om stor kærlighed til et andet menneske. Denne soulmate-søgning. 

    Det er tværtimod fake love. Fordi det udspringer af et ubevidst ønske om at få den kærlighed og omsorg, du manglede i din barndom. 

    Du vil måske se det ved, at når du leder efter en soulmate eller når du rent faktisk har mødt en person, hvor du tænker, at dette er din soulmate… ja, så bliver jeres relation ikke den romantiske forever kærlighed, som du i dine tanker havde forestillet dig eller håbet på.

     

    Og derfor bliver en soulmate blot en fantasi-kærlighed. Den anden person kan eller skal ikke redde dig. Det skal du selv. Og det kan du selv… Du skal dyrke din egen selvkærlighed først.

    Og find derefter kærligheden… for kærlighedens skyld.

     

    Pas på dig

    ❤️

     

     

    Følg eller del

    Følg

    Kvindeuniverset på SoMe

    Del artiklen her

    med en du holder af, og som kan få glæde af den.
    Facebookmail
  • Kærlighed og parforhold

    5 måder at træne din single-muskel (bliv god til at være single)

    Læsetiden er: 5 minutter

    Selvom du godt ved, at det er fuldstændig ok ikke at være i et forhold. Og at du læser alle vegne, at du bare skal nyde singlelivet

    så er det svært for mange. Svært at sidde alene om aftenen i sofaen. Svært at gå i seng, hvor den anden side af sengen er tom. Svært at skulle lave mad til én person. Svært ikke have en at sige hej til. En at kysse med, grine med, elske med, lægge planer med…

     

     

    Som single kan du nemt komme til at gøre dette

    for at slippe væk fra en smerte som det faktisk kan opleves som, når vi er single og ikke er i ro med den title – og dét den bringer med sig af tanker og handlinger.

    1. Blive overvældet af ensomhed, af panik eller en følelse af at være handlingslammet .

    2. Tænke at alle andre har det fedt. Lige på nær dig.

    3. At du aldrig finder en kæreste.

    4. At du ikke kan give dig selv kærlighed (selvkærlighed).

    5. Du synes, at livet ikke er noget ved uden en kæreste.

    6. Dagdrømmer om tidligere partnere.

    7. Går i panik på Tinder og matcher med alt og alle.

    8. Går på dates du ikke har lyst til.

    9. Kommer til at indlede forhold som du inderst inde godt ved er skidt for dig.

    10. Lader dig grænseoverskride på dates, fordi du så brændende ønsker dig en at være sammen med.

    11. Glemmer at mærke dig selv og hvad du egentlig har brug for.

    12. At du ikke har (indre) ro i tilværelsen, fordi tanke om at du er alene fylder (alt for) meget.

     

     

    5 måder at træne din single-muskel på

    At være single – og være god til det, er noget som nogle af os skal træne til. Det er ikke nødvendigvis noget vi bare lige kan og er skide gode til fra start.

    Go try måde  nr. 1:

    Når vi craver en kæreste, kan vi nogle gange komme til at give det at have en kæreste så stor fokus og værdi i tilværelsen, at det føles som om, at det fylder alt! Og at det at have en kæreste er som at have fundet vand i Sahara.

    Men er det nu også rigtigt? Behøver det at have en kæreste at være lig med evig lykke. Og det ikke at have en kæreste være lig med evig smerte og ensomhed?

    Jeg vil opfordre dig til at se på alle livsområder i din tilværelse og dykke ned i, hvordan det går i områderne. Måske har du et dejligt hjem. Måske er du glad for dit job. Måske er du fantastiske veninder eller kollegaer. Måske er du skide god til at spare op. Måske har du omsorgsfulde forældre. Måske er du vildt god til at lave mad. Måske er du med i byens bedste paddleklub. Måske kan du lægge makeup til perfektion. Måske er du emminent til at skrive. Måske har du klodens dejligste kat. Måske er du en ørn til at sælge dit brugte tøj på Trendsales.

    Det handler om det jeg ofte prædiker. Nemlig at finde frem til at de ting i din tilværelse som rent faktisk kører. Huske at have fokus på alt det, der er godt i din tilværelse. Trods din single status. For når vi husker alt dette, ja så vil tanken om en kæreste stille og roligt fylde mindre. Og det er der, du skal hen. At finde en balance mellem dine livsområder.

     

     

    Go try måde nr. 2:

    Få dig et projekt. Med det mener jeg, at du skal sørge for at bruge din fritid på noget, som du kan hælde din tid, din energi og opmærksomhed på og som kan give dig kvalitet i tilværelsen. De klassiske er at udvide din horisont med et aftenskole eller et kursus. Eller du kan lave velgørenhedsarbejde (og det er ofte undervurderet, hvor meget du får tilbage, når du gør frivilligt arbejde). Men det kan også være, at du skal starte egen online virksomhed (eksempelvis sammen med en veninde). Lave en blog eller en youtube-kanal, hvor du viser andre, hvad du kan, hjælpe eller inspirere andre.

    Det vigtigste er, at du får et projekt. Noget ongoing som du kan kaste din tid og kærlighed på, så du skifter tanke-fokus fra “jeg har ingen kæreste”. 

     

    Go try måde nr. 3:

    Bliv nysgerrig på dig selv. Her må du godt pille i navlen og gå på opdagelse i din personlighed, dit tilknytningsmønster, de ting du har oplevet i dine forskellige relationer både som barn og som voksen. 

    Når vi har modet til at udforske, hvorfor vi agerer som vi gør, kan vi både blive klogere på vores handlinger, følelser og tanker, men også hvorfor vi spænder ben for os selv. Hvorfor vi har svært ved noget. Hvorfor noget trigger os. Hvorfor noget smerter. Og gennem at lære os selv blive stærkere, fordi vi ved, hvad der foregår og hvorfor.

     

    Go try måde nr. 4:

    Dyrk verden udenfor. Og her er alt åbent. Uanset hvad du plejer at have af interesser, så spring ud i noget nyt. Det kan være, at du skal træne op til at gå 50 kilomenter med din bedste veninde til om et halvt år. Det kan være, at du vil starte på en hobby eller sport, som du ikke har stiftet bekendtskab med før. Det kan være, at du køber et kolonihavehus med 3 af dine familiemedlemmer eller veninder. Det kan være, at du begynder at fotografere smukke bygninger eller finurlige ting på din vej og laver en spændende Instragram-profil. Eller eller eller… 

    Det kan være en game changer, at du kommer ud af huset, fordi når vi ikke sidder i vores vante omgivelser (læs: sofaen), så sker der noget godt for vores fokus og energi. 

     

    Go try måde nr. 5:

    Tag teten. I din vennekreds. Vær den der inviterer til komsammen. Arrangerer biografture. Gåture. Strandture. Skovture. Museumsbesøg. Brunch. Serieaftenener. Uanset hvad du hitter på, så kan det være rart at være den, der rejser sig fra en komfortable dybe sofa og får noget til at ske. Fordi handling nogle gange alver energi. Og du skal have energi på de dele af tilværelsen, som omhandler at flytte fokus. 

     

    Og så HUSK Kære Skønne DIG, det er os selv, der skal gøre arbejdet. Vi må gerne spørge andre om hjælp. Men det er vores opgave at flytte os. Så sæt i gang, Smukke!

     

    Pas på dig

    ❤️

     

     

    Følg eller del

    Følg

    Kvindeuniverset på SoMe

    Del artiklen her

    med en du holder af, og som kan få glæde af den.
    Facebookmail
  • Kærlighed og parforhold

    Blev jeg lige ghostet

    Læsetiden er: 3 minutter

    Hvad sker der liiiige?

    Du har været i kontakt med en mand. I har skrevet sammen. Måske været på et par dates. Eller I er måske begyndt at ses.

    I holder kontakten online. Men pludselig sker der noget. Ud af det blå hører du intet fra ham. Han svarer ikke på dine beskeder eller opringninger. Linien er død. Og du har ingen anelse om, hvad der skete.

     

    Ghosting er et moderne fænomen, som særligt ses i datingverdenen. Og det beskriver de situationer, hvor en person forsvinder fra den ene dag til den anden, pludselig spiller død uden nogen forklaring. Han/hun er simpelthen pist borte.

     

    Men hvordan kan vi det ene øjeblik have det fantastisk med en person, fede samtaler, måske kysse og endda have haft sex. Og så pludselig er det som om, at jeres relation aldrig har eksisteret.

    Det kan gøre ondt. Du har måske allerede i dine tanker set jeres fremtid for jer. Han ville også gerne have fælles bolig på et tidspunkt. Eller han sagde, at han ville elske at møde dine børn. Eller I var begge vildt opsatte på, at sommerens ferie skulle holdes sammen, jer to, på Mallorca.

    Og nu… er han væk. Uden nogen som helst forklaring. Bare væk.

     

    De fleste, der udsættes for ghosting bliver forvirrede, kede af det, ulykkelige, vrede. Forståeligt nok. For når noget er forvirrende og måske også gør ondt, prøver vi at finde hoved og hale i, hvad pokker der foregår. Og der går en masse energi på at prøve at få kontakt til ham, få en forklaring, få ham tilbage.

     

    Men stop! Stop med det. Når en person ghoster os, er den ikke længere. Ham, du kommunikerede med, ham du sås med, er ikke ham, du skal have eller være sammen med. Det har han valgt. Meget tydeligt.

     

    Men her er mit trick til dig:

    Se hans ghosting som et rødt flag.

    En advarsel. Til dig. Om ham.

    I stedet for at jagte et “hvorfor??”, så se hans ghosting som en hjælp til dig om, at han ikke er værd at bruge din energi eller tid på. Hans ghosting afslører ham og hans person. Og vil du egentlig have en person, der agerer på denne måde? Nej, vel?

    Der kan være mange grunde til, at en person ghoster os. Måske er han konfliktsky, måske surfer han igennem tilværelsen uden tanke på andre, måske har han oversolgt sig selv, måske måske måske…

    Når alt kommer til alt, er han bare ikke en, du skal bruge din kostbare og værdifulde tid på. Dine tanker på. Din energi på. Din kærlighed på.

     

    Og tag aldrig ghosting personligt.

    Det handler KUN om den person, der ghoster. En ghoster afslører ved denne handling en hel masse om hans personlighed, værdier, moral etc. Se derfor ghosting som en vigtig information til dig om et andet menneskes adfærd. Ikke andet.

     

     

    Pas på dig

    ❤️

     

     

     

     

    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Kærlighed og parforhold

    Derfor bliver dit breakup endnu hårdere (end det behøver)

    Læsetiden er: 6 minutter

    Du savner ham. Han er i dine tanker 24/7. Og du kan ikke se, hvordan du nogensinde skal få det bedre igen.

    Vi har alle været der. Eller i hvert fald mange af os. Det der helt forfærdelige sted at stå efter et breakup, eller en skilsmisse, hvor det eneste vi ønsker er at kunne skrue tiden tilbage. At alt var som før.

     

    Jeg har talt med mange kvinder, der har det rigtigt svært efter et brud. Sværere end det behøver være.

    Men hvad er det, de gør?

    Og hvorfor er der nogle, der kommer lettere over et breakup, mens andre farer vild i tilværelsen, når han går.

    Det er som regel aldrig let at komme sig over et brud. Og særligt hvis vi har børn sammen eller har haft et langt liv under samme tag, kan det være smertefuldt at blive forladt. Eller det er i hvert fald ofte det, vi fortæller os selv, når vi ikke kan komme videre. 

     

    For jeg tror på, at det egentlig ikke handler så meget om, hvor længe vi har været sammen. Eller om vi har børn sammen.

    Det handler nemlig om noget dybt inde i os selv.

    Det handler om evne og mod til at acceptere. Og i accept ligger der selvkærlighed.

    For når vi elsker os selv. Det vil sige, at vi ved og tror på, at vi har fortjent relationer, der vil os. Så bliver det vanskeligere at holde fast. Holde fast i ham som jo faktisk gik. Holde fast i fortiden. Og holde fast i tanken om at vi ikke kan komme videre. 

     

    Der er mange måder at holde fast. I fortiden. Og dermed fodre et luftkastel.

    Du bruger måske meget tid på at tænke på jeres liv sammen. Men også tænke på, hvad han laver nu. Hvem han er sammen med. Og måske hvordan du får ham tilbage.

    Du får ikke lukket af for ham på de sociale medier. Men vedholder en online connection, hvor du kan “holde øje” med, hvad han laver. Hvad han ser på TV2 Play, som I måske deler. Hvor han befinder sig (fordi I stadig deler lokation på mobilen). Hvem der liker hans opslag på Facebook. Hvilke opslag og billeder han liker. Men det er salt i dit eget sår. Og jeg anbefaler altid at unfriende, da du kradser i såret hver eneste gang, du tjekker hans profil eller scroller forbi hans opslag. Det er gift for din helingsproces.

    Du spørger jeres fælles venner og bekendte om informationer om ham. Så du kan holde dig orienteret.

    Du udspørger jeres fælles børn om, hvad far laver – og med hvem.

    Du har nær kontakt til hans familie også selvom, han ikke længere er din partner. Og han måske ligefrem er kommet videre med en anden. Og på den måde holder du fast i fortiden (og forhindrer dig selv i at møde din fremtid). For det smager jo lidt fugl, når du sætter dig i settings med personer fra jeres fælles fortid.

     

    Men det fordrer intet at holde fast i noget, som var engang. For det eneste der sker er, at vi mister det vigtigste, vi har. Nemlig os selv i kampen om at holde fast i noget, der var engang.

     

     

    Måske har du allerede opdaget det?

    I det du lige har læst er fokus rettet ud mod verden omkring dig. Du fokuserer på “det udenfor dig”. Din eks, hans færden, hans facebook, hans familie, hans venner, hans, hans, hans…

    Og det er lige præcist her, hunden ligger begravet. For når vi ikke kigger indad. Når vi ikke tager vare på os selv. Ikke bruger tid og energien på os. Ikke tager os selv i hånden. Ikke skubber os selv i en retning. Så bliver bruddet endnu hårdere – end det behøver. 

    Fordi vi trækker pinen ud.

    Fordi vi får ikke trukket plastret af.

    Og nogle gange er det kærligste vi kan gøre lige præcist at trække plastret af i en fart. Give såret ny helende ilt. Hvis vi ikke får plastret af, kommer der aldrig frisk luft til. Såret heler ekstremt langsomt. Og et sår der ikke får ilt bliver aldrig et pænt ar. For uden ny ilt går der måske betændelse i det. Og behøver jeg fortælle, hvordan dét kommer til at føles. Hvordan huden bagefter kommer til at se ud? Vi får flere og grimmere ar end vi behøvede, end hvis vi havde passet det ved at give det frisk luft. 

     

    Så hvor lang en smerte efter et breakup, et brud eller en skilsmisse skal være er rigtigt meget op til os selv. Nogle vil sige, at det er ubærligt, at det er mig selv, der skal være kaptajn på den helingsproces. Jeg siger, at det er en gave, at det er os selv, der er kaptajn.

     

    Min erfaring siger, at hvis vi ikke tager kontrol over vores egne tanker og handlinger, men i stedet bliver ved med at genbesøge fortiden, hænge fast i fortiden, ja så bliver bruddet meget hårdere end det behøvede at være.

     

     

    Derfor skal du gøre det her:

    1. Det allerførste du skal gøre er at trække stikket på din eks. Hav kun et absolut minimum af kontakt med ham og hans relationer fremover. Både IRL og online. Hvorfor? Tanken er den samme som, hvis du skal smide nogle kilo. Det går ikke at have fristende kager og skåle med chips stående lige i ansigtshøjde. Vi skal hen mod, at når du ikke bliver konfronteret med ham, vil du kunne vende opmærksomheden på andre aspekter. Du giver dig selv en kold tyrker (og jo, den kan godt svie og gøre nas, men den er nødvendig) og stille og roligt vil din hjerne udfase ham til et mere roligt og sundt sted i din bevidsthed. Fordi du lader noget andet og sundere vokse inden i dig i stedet. 

     

    2. Dernæst skal du “få dig et projekt”. Det er ikke nok at drikke vin med veninderne en gang i mellem eller gå til fitness 2 gange om ugen. For når du kommer hjem, falder dine tanker tilbage i samme rille. Du skal fodre din indre ild. Den energi, som du lige nu smider efter alt, hvad der rimer på din eks og jeres tid sammen, skal du nu smide i et projekt.

    Det kan være, at du skal starte egen virksomhed med en god veninde, det kan være at du skal være frivillig på BørneTelefonen, det kan være at du skal med i skolebestyrelsen, eller rennovere dit hjem fra a til z og skabe dig et sted, som passer perfekt til dig, eller måske skal du melde dig til et kursus, der udvikler dig eller dine evner indenfor et område. Det vigtigste er, at det er noget, der ikke kun sker fra tirsdag kl. 16-18, men noget som du bruger mange timer på, så din hjerne og dit sind bliver optaget af dette. Og noget som handler om dig og din tilværelse.

     

    3. At være taknemmelig er og bliver et vigtigt punkt på din vej mod at “blive fri af dine følelsesmæssige lænker” ift. din eks. Hvordan du bliver opmærksom på at være taknemmelig er op til dig. Jeg foreslår altid, at man hver dag bruger et par minutter på at glædes over det i tilværelsen, som virker. Det kan være, at du er taknemmelig for, at solen skinner i dag lige fra morgenstunden, at du har et rummeligt badeværelse, at din vej på cykel til arbejdet går gennem et hyggeligt villakvarter, at du har en rigtig god kollega, at du fik taget lige præcist dét kursus, som giver dig mulighed for flere spændende opgaver på jobbet, at du har smukke hænder, at du fik købt dén fede lampe, at du er god til at lave sushi…. 

    Taknemmelighed kan sagtens være noget super jordnært. Øvelsen er at vi får fokus på alt det, der faktisk virker i tilværelsen. Og når du først kommer i gang, vil du opdage, er der trods alt er ret mange ting i dit liv, der fungerer og er rare.

     

    4. Og så er der dét der med selvkærlighed. Du skal huske at gøre dig selv godt. Hygge om dig selv. Tænde lysekæder. Red sengen om morgenen. Høre høj musik og danse og synge med. Sætte håret og gør dig lækker med makeup, tøj og smykker. Det er min erfaring, at vi kan synde os selv gladere, når vi plejer os selv. Selvom den letteste tanke kan være, at det hele jo er “lige meget”. Så kunne det ikke være længere fra sandheden. Selvkærlighed i alle mulige former er et kæmpe boost i din vej mod at blive en fokuseret og lykkeligere dig.

     

    5. Og så lige en på falderebet: du kan godt. Fordi du skal. Punktum. Kærligt punktum.

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Kærlighed og parforhold

    Videre efter et breakup. Hvordan?

    Læsetiden er: 2 minutter

    Du har måske oplevet et breakup. Måske ligefrem en skilsmisse.

    Det er ikke let. Alt det praktiske, økonomi, børn, fremtiden… og hjertet, der gik itu.

    Jeg taler med mange kvinder, der efter et brud, bliver ramt hårdt. Følelsen af at være smidt væk. Ikke have noget værd. Og ikke mindst aldrig at finde kærligheden igen. For han tog det hele med.

    Men intet kunne være mere forkert. For din nu eks har intet taget med. Udover måske hans store grimme højtalere, microovnen og de fodboldpokaler, han havde stående på loftet. Du har stadig alt andet. Lige der hos dig. Og jeg tænker ikke på jeres inventar. Jeg tænker på det inde i dig. Dét glemmer mange kvinder. 

    Intet menneske kan stjæle en andens evne til at elske igen i fremtiden. Intet menneske kan tage din evne til at være glad, sprulende og dejlig at være sammen med. Intet menneske kan stjæle din fremtid.

    Det hele er stadig hos dig. Du er stadig dig. Du er stadig værd at elske. 

    Og når du er klar, vil du bruge den læring, du fik i dit forhold til at bygge et nyt og endnu bedre og sundere forhold næste gang. 

    Og det er sådan, du kommer videre efter et breakup. Du har alt. Hos dig. Giv dig selv lov til at bruge det på den næste skønne mand, som træder ind i dit liv.

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Kærlighed og parforhold

    Hvorfor vi har konflikter i parforholdet

    Læsetiden er: 3 minutter

    Øv, min mand er mega egoistisk. Når vi er ude sammen, er det som om, at han glemmer mig.

    Eller “Jeg bliver SÅ ked af det, når han igen igen ikke vil med mig og ungerne hjem til mine forældre”. Eller “Jeg føler, at vores sex kun handler om, at han skal tilfredstilles”. Eller hvad med “Nu har han i flere år priorteret hans job og karriere, mens jeg passer MIT job og børn og hus. Hvornår bliver det min tur til at få lov at være fokuseret på MIG og mit?”.

     

    Måske kan du genkende nogle af disse tanker. Måske har du talt i timer med dine veninder om “hvordan kan det være, at jeg ofte må sætte MINE behov tilside for ham, hans kalender, hans karriere, hans job, hans arrangementer, hans lyster, hans ideer, hans drømme…?”.

     

    Og når vi mennesker har ignoreret vores egne behov længe nok, sker der det, at vi bliver bitre, indebrændte, triste, ulykkelige, vrede eller utålmodige. For det føles som at leve et halvt liv, hvis vi ofte oplever, at vi må sætte andre først. At andres behov er eller bliver vigtigere end vores.

     

    Men kære skønne dig. Kære dig, som er i et parforhold, hvor du føler, at det du gerne vil, ønsker og har behov for ikke bliver hørt. Der ER håb.

    Men først vil jeg lige beskrive med en tur til frisøren, hvordan mange af os faktisk lever og agerer i vores parforhold. Eller rettere hvordan vi faktisk er mere målrettede med vores frisøraftale end med vores forhold. 

     

    For når du skal have opdateret din frisure, så gør du sikkert ikke sådan her:

    Du smækker ikke døren op til en tilfældig frisørsalon og råber “Jeg vil gerne have klippet mit hår!”… og sætter dig så i stolen og venter på, at nogen gør noget. 

    Næh, du har udvalgt dig en frisør, valgt et tidspunkt, som passer dig, tænkt over hvad du gerne vil have gjort ved dit hår, og når du kommer ind i salonen, bruger du tid på at sætte frisøren ind i dine behov og ønsker. 

     

    Ja, selvfølgelig gør jeg da det, siger du sikkert. 

    Men når det gælder vores ønsker og behov i  vores parforhold, så lader mange af os det meste være usagt. Og så går der egenfortolking og gætteri i den. Altså du og din partner prøver hver især at gætte jer til, hvad den anden sætter pris på. Og gættekonkurrencer er kun sjove for en stund. Derefter bliver det et hårdt slid at skulle gætte og måske efterfølgende ofte ramme forbi.

     

     

    Så hvad gør vi? Hvordan får jeg min partner til at forstå, hvad der er mine behov? Hvad der er vigtigt for mig?

     

     

    Kuren er helt enkel.

    Vi skal finde ud af, hvad vi gerne vil have. Hvad vores behov er. Og hvad vores dealbreakers er. Måske er det ikke lige til. Måske tager det faktisk tid at finde ud af, hvad vi rent faktisk gerne vil have. Men giv dig selv den tid, der skal til til at overveje nøje, hvad du har brug for. Og gerne vil have af din partner. 

    Derefter fortæller du din partner, hvad du er kommet frem til. For først dér kan han få en reel chance for at møde dine behov. 

    Dine behov, ønsker og dealbreakers behøver ikke kun være grænsesætninger. Men også hvad du vildt gerne vil have af din partner. Så både hvad du ikke har lyst til at acceptere. Men også hvad du rigtigt gerne vil have (mere af).

     

    Og naturligvis gælder altså dette også for din partner, så HAN kan fortælle dig sine behov. 

     

    Mange konflikter i parforholdet opstår, når vi ikke bliver hørt i vores behov. Når vi ikke føler os forstået og set. Og netop på det kan give en følelse af ensomhed og isolation. Af ikke at være værdsat og elsket. 

    Men det kræver, at vi rent faktisk sætter os ned og fokuseret, oprigtigt og kærligt fortæller vores partner, hvad det er, vi gerne vil have. Fuldstændig som når vi skal til frisøren…

     

     

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Kærlighed og parforhold

    Han var min soulmate. Og nu er han væk.

    Læsetiden er: 4 minutter

    Hvis du har prøvet at være på online dating (det har jeg) så har du sikkert mødt profiler, hvor der står “søger min soulmate”.

    Det lyder super romantisk. Men jeg vil ikke her gå i dybden med, hvad en soulmate er. For jeg forstår, at det er vanvittigt individuelt, hvad folk ligger i ordet soulmate. Og nogle tror tilmed ikke, at vi har en soulmate.

     

    Jeg vil i stedet fokusere på, hvad der sker med nogle af os, når vi så brændende ønsker os at ende op med en soulmate

     

     

    Når en soulmate forsvinder

    Jeg er så ulykkelig. Jeg føler ikke, at jeg kan leve uden ham. Han var min soulmate.

    Sådan fortæller en kvinde, jeg havde en samtale med for nylig. Hun var for 3 år siden blevet afvist af en mand, hun havde kendt i meget lang tid. De var ifølge kvinden soulmates. Og i hendes verden var det meningen, at de skulle være sammen. Det var også hendes forståelse, at han havde det på samme måde. Hun havde også haft romantiske følelser for ham. Og han for hende. Hun havde drømt om en fremtid med ham. Men han havde afbrudt deres relation og var rejst til Norge. 

    “Hjælp mig med at komme videre. For det føles nogle gange, som om at jeg skal dø. Så meget savner jeg ham. Mine tanker kredser om ham hele tiden. Har svært ved at eksistere og jeg føler, at mit liv ikke rigtig har nogen mening, nu hvor han er væk”. 

     

     

     

    Når din tid bliver stjålet. Af dig

    Jeg spurgte hende om, hvordan hun mærkede, at de var soulmates.

    Hun fortalte mig, at hun bare vidste, at de var ment to be. Og at hun var vanvittigt forelsket og betaget af ham. Jeg spurgte hende, hvad hun tænkte omkring, at de i hendes optik var ment to be, når nu HAN faktisk havde vendt hende ryggen (og var blevet gift i Norge, fortalte hun).

    Jeg fortalte hende om et citalt fra den engelsk-amerikanske relationscoach Matthew Hussay. Han siger, at vi ikke er soulmates, hvis den ene part ikke vil være soulmate. Forstået på den måde, at hvis kvindens soulmate afviser hende, ja så har han faktisk afvist hende som værende HANS soulmate. Og så er der et mismatch.

    Jeg sagde til hende, at jeg sagtens forstår hendes tanker. Men at der i denne afvisning lå vigtig læring for hende. For ved at gå og længes efter en soulmate, der ikke er samme sted som hende selv, ja så frarøvede hun faktisk sig selv en del af tilværelsen. 

     

    For når man mest lever i fortiden eller i en fremtid, der ikke er her endnu, så spilder man kostbar tid. Man spilder måneder. Man spilder år. Man spilder måske endda årtier. Ja, til med hele livet.

     

    Man mærker ikke livet. Man er ikke nærværende tilstede. Men i stedet kreerer man en drømmeboble, som ikke rigtig har noget med virkeligheden at gøre. Og alt dette er med til at stjæle fra os. Stjæle vores tid, opmærksomhed, muligheder. Fordi vi i vores egen vildfarelse at ønske at være et andet sted, med en anden ja så kan man ikke også være hel og tilstede. Og giver derfor ikke nuet opmærksomhed. 

     

     

    Hvordan kaster man jagten på en soulmate fra sig?

    Efter en god og lang snak var det som om, at kvinden blev bevidst om, hvad det var hun gjorde. På daglig basis.

    Hun have nemlig været i fuld gang med at snyde. Snyde sig selv hver eneste dag for alt det gode, som livet er. 

    Men det så hun bare ikke. Hun hørte det bare ikke. Hun mærkede det bare ikke.

    Fordi hun havde været fuldstændig optaget af tanker om den person, som hun havde overbevidst sig selv om, var hendes soulmate. Men som jo i virkeligheden faktisk havde valgt hende fra. Som helt fysisk var rejst bort.


    For det er sådan, at vi nogle gange bruger jagten og drømmen på en soulmate som en flugt fra tilværelsen. Fra det forhold vi er i. Eller fra livets og hverdagens trummerum. Fra de drømme om et interessant og givende liv, vi engang havde for os, men som vi ikke rigtig kan finde ud af at forfølge. 


    Soulmate-tanken bliver for nogle en flugt. En måde at deale med den måske nogle gange trivielle virkelighed, vi rent faktisk lever i. For med en soulmate bliver alting jo godt, ikke? Med en soulmate er alting jo fuldendt. Perfekt. Lykkeligt. Og så kan det blive en nærmest besættelse eller et drug at flygte væk i en boble indeholdende en soulmate-relation (navngiven eller imaginær). 


    Derfor kære skønne dig, hvis du kan nikke genkendende til det, du lige har læst. Så kan det være, at du i stedet på en kærlig måde skal se på, om der er noget i din tilværelse du mangler? Og om denne soulmate-drøm i virkeligheden er en længsel efter at få kigget på noget i dig og dit liv, som du for længe har ignoreret.

     

    Pas på dig

    ❤️

     

    Følg eller del

    Følg

    Kvindeuniverset på SoMe

    Del artiklen her

    med en du holder af, og som kan få glæde af den.
    Facebookmail
  • Kærlighed og parforhold

    Efter en ærgerlig date skal du det her

    Læsetiden er: 3 minutter

    Efter en ærgerlig date skal du det her

    Du har glædet dig til jeres møde efter, at I har skrevet sammen. Måske længe. Han virker skøn og dejlig – og du tænker, at han kunne faktisk godt være din the one. 

    Men på daten kan du ikke rigtig genkende den mand, du sidder overfor. Han er ganske anderledes. Og det føles som om, at du har sat dig ved et forkert bord, for den kemi, den tiltrækning, den flirt, den mand, du har skrevet med er som forsvundet.

    Ham du sidder overfor virker ikke til at være interesseret i at lære dig at kende. Han fortæller mest om sig selv. Sine rejser. Sit job. Sine ekskærester. Han spørger dig ikke om noget. Det føles næsten som at være til et foredrag. Eller et teaterstykke, hvor du er modtager, der blot skal klappe på de rigtige tidspunkter. 

    Og som daten skrider frem, sidder du med en følelse af forvirring, og du konkluderer, at du er uinteressant. At du ikke har noget at byde på. At du ikke er noget værd. At du aldrig skulle have været dukket op. 

     

    Men stop, kære skønne dig.

    Stop.

    Jeg taler ofte med kvinder, der fortæller det beskrevne dating-scenarie. Mange af dem fortæller, at de får lyst til at gå hjem under dynen og melde sig ud af jagten på kærlighed. Og det ER også let af få lyst til at passe på sig selv i en sådan grad, at man trækker stikket, for det gør for ondt at smide sig selv ind i denne russiske dating-roulette, når det ender med, at man sidder og føler sig uinteressant, dum, grim og mindre værd på en date.

     

    Kort sagt: mange kvinder vender oplevelsen indad.

     

    Men hvad skal du så gøre i stedet?

    Du skal det her.

    Du skal vende dine dates på hovedet.

    Du skal se det om, at det er manden du er på date med, der skal vise dig, at han er god, værd og værdig at have i dit liv. Og det var ham her ikke.

    Mange af os kommer ganske ubevidst til at tænke, at det er os, der er i spil. Det er os, der skal sælge varen overfor vores date. At det er os, der skal prøve at være det, vores date søger. 

     

    Men det er stik modsat.

    Han skal vise, at han er “god nok til os”. For ville du have ham i dit liv, der på jeres date ikke forstår eller formår at være en gentleman. En god samtalepartner. Et godt menneske. Eller hvad nu din mave siger, er en dealbreaker. Det tænker jeg ikke, at du ville.

    Men vi kommer ofte til at se det som, at det er os, der er noget galt med, når daten viste sig at være ærgerlig. 

     

    Jeg foreslår dig dette på din næste date:

    Mød op på din date med et selvkærligt mindset – at du allerede er værd. 

    Daten er til for, at du kan se, om han kan matche dig og dine krav og ønsker. Ikke omvendt. Han skal vise dig.

    Og hvis han så ikke gør det. Formår det. Gider det. Kan det. Så skal du vende det på hovedet og se på den “ærgerlige date”, som blot en, der ikke levede op til din standard, dét du ønsker i dit liv.

    Se på din date lige som du ser på så meget andet i din tilværelse: Du køber jo heller ikke et par nye sko med hjem, fordi ekspedienten siger, at du skal. Du køber skoene, hvis du kan lide dem, fordi de passer dig, fordi de er det, du ledte efter.

    Og jo, nogle gange må vi godt sammenligne med med et par sko ;-))

     

    Pas på dig

    ❤️

    Følg eller del

    Følg

    Kvindeuniverset på SoMe

    Del artiklen her

    med en du holder af, og som kan få glæde af den.
    Facebookmail
  • Kærlighed og parforhold

    Jo, han viser dig præcist hvordan virkeligheden er

    Læsetiden er: 4 minutter

    Arghh… ham jeg dater er bare slet ikke til at finde ud af. 

     

    Jeg ved ikke, om han vil noget seriøst. Jeg ved ikke, om det er mig han vil have. Jeg ved ikke, om vi er et par. Eller om vi bare er friends with benefits. Jeg ved ikke hans intentioner. Om han er oprigtig vild med mig. Eller om han overhovedet gider mig. 

    Jeg er forvirret. Og jeg får ikke rigtigt et svar fra ham.

    Sådan har jeg hørt utallige kvinder sige, når de er på datingmarkedet. Og forsøger at opbygge en relation til en mand. 

    Men kære skønne dig… vi mennesker fortæller andre meget mere end vi ved. Så faktisk sender han dig langt mere information end du tror. 

     

    For at finde ud af, hvad han egentlig “er for en” ville det jo være smart og en lige til højrebenet, at vi blot spurgte hinanden direkte: “hvad er du her for, hvad søger du?”. Men mange er enormt bange for at tage netop dén snak.

    Måske tænker du, at den slags snakke kan man da ikke tage. Måske har du noget med i bagagen, der siger, at man skal give alle en chance. Måske har han sendt dig mixed signals, så du liiiige ser tiden lidt an. Måske er du ikke selv heeeeelt sikker på, hvad du vil. Måske er du bange for, at han giver dig et vævende svar, som gør dig usikker på, om han er reel. Måske er du lige frem bange for, at han er ærlig overfor dig og siger, at han bare er ude på at have det sjovt. Måske er du bange for, at han “bare bruger” dig. Måske har du virkelig brug for, at denne her gang skal det bare lykkes. Måske måske måske.

     

    Så det ender ofte med, at du sidder med flere spørgsmål end svar, når du dater eller indleder et nyt forhold. Og det kan give utryghed og usikkerhed. I enhver ny relation er der helt naturligt en lang indkøringsfase, hvor man skal se hinanden an. Swinger vi sammen, er der kemi, tiltrækning og noget, der kan binde os sammen. Og den slags tager tid. Og det kan faktisk give en usikkerhed, hvis vi så brændende ønsker os, at han bliver vores. Dén usikkerhed er helt naturlig og er en del af gamet.

     

    Hvor det IKKE bliver en dejlig kildren i maven af sunde flagrende sommerfugle er, når vi bliver utrygge. Når vi oplever, at vi har svært ved at afkode den anden. Når den anden virker til at være alle vegne i sin kommunikation og handlinger. Når vi ikke kan finde hoved og hale i, hvad han er for en og hvor han vil hen. 

     

    Men faktisk så viser han dig her præcist, hvordan virkeligheden er.

    En mand der ikke viser dig, hvad han vil. Som ikke lader dig få vished. Som udsender mixed signals. Han viser dig ganske tydeligt, hvordan virkeligheden er. 

    Alle hans ord og handlinger fortæller dig, hvad du skal vide. Også når han ikke handler. Også når han ikke er præcis. Så er det faktisk præcis information til dig!

    Men mange gange handler det om, om vi har lyst til at se virkeligheden. Om vi har mod til at se den. Afkode den. Om vi hviler nok i os selv til at sige fra. Hviler i os selv nok til at sige tak for denne gang. Når han fortæller dig præcist, hvordan virkeligheden er… gennem hans uskarpe ord og adfærd.

    Når han viser os en virkelighed, vi ikke finder attraktiv. Som ikke giver os den ro i maven. Som ikke opfylder vores behov i en relation. Skal vi finde modet til at træde ud af dansen. For så er han ikke længere den dansepartner, du skal valse videre med. 

    Det lyder simpelt. Og det er det også. Hvis vi forstår at være selvkærlige og se andre mennesker, som de virkelig er.

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Den Skjulte Narcissist,  Kærlighed og parforhold

    Se en real life narcissist in action i filmen Tinder Swindler

    Læsetiden er: 3 minutter

    Kender du den præcise opskrift på, hvordan en narcissist får dig hooked?

    I den prisbelønnede dokumentar fra 2022 The Tinder Swindler følger vi 3 kvinder, der gennem et helt uskyldigt match på Tinder bliver indblandet i den israelske mand Simon Levievs vantittige verden. Et spil af love bombing, manipulation, løgne og big business. For det viser sig, at han har scammet og franarret kvinder verdenen over det, der svarer til 60 millioner kroner. Og disse 3 kvinder er ingen undtagelse.

     

    Det interessante ved denne dokumentar er, at vi får et præcist indblik i, hvordan en narcissist trækker deres udsete ofre gennem et helt fast system af lovebombing, manipulation, drama og trusler. Og selvom Simon Leviev arbejder i et luftlag med fancy 5-stjernede hoteller, privatfly og eksklusive middage, så er det præcist den samme opskrift en “almindelig” narcissist benytter overfor dig og mig. 

    Vi får en indblik i, hvordan han først tæppebomber kvinderne med fantastiske kærlighedserklæringer, smukke blomsterbuketter og rejser. Vi ser også hvordan han, når han har vundet kvindernes tillid og hjerte, stille og roligt begynder sit drama og den typiske narcissistiske uro indenfor “hjemmets 4 vægge”… i dette tilfælde, at han udnytter kvindernes forelskelse til økonomisk at kunne udleve sin ekstravagante livsstil (for at kunne lokke nye kvinder ind i sit net), at han tilsidst devaluerer dem på det groveste med trusler – når han oplever, at kvinderne ikke makker ret. 

     

     

    The Tinder Swindler er en fantastisk dokumentar og klart et kig værd. Du vil sidde både blown away over hans syge spil. Men du vil også kunne bruge filmen til læring. Læring om hvordan alle narcissister “arbejder”. Hvordan de følger en ret præcis og enslydende opskrift, når de skal have kvinder i deres net. Hver gang. Og det uanset om narcissisten spiller stenrig diamantsøn – eller om han er den mand, du har været på en date med på din lokale café en tirsdag aften. Opskriften er ens.

     

    Dokumentaren er spækket med ægte sms-er, facetime-optagelser og lydbeskeder, som Simon Leviev sendte til de 3 ofre. Og du vil se, at han eksempelvis benytter samme formuleringer i beskeder hver gang ved hver ny kvinde. Han benytter også samme drama-historier, samme billeder og samme future faking taktik. 

    Se trailer til filmen her

    For dig som har været udsat for en narcissist, vil dokumentaren være en hårrejsende men også et lærerigt gensyn med en real life narcissist in action – og alle de tricks og skjulte og raffinerede manipulationsteknikker, de bruger. Og hvis du ikke har været i nærkontakt med en narcissist, kan dokumentaren være med til at skærpe din opmærksomhed på giftige mennesker, hvis eneste mål er at udnytte dig og mig gennem et skuespil af dimensioner.

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Kærlighed og parforhold

    Dater du Peter Pan?

    Læsetiden er: 4 minutter

    Er din kæreste udfordret på voksenlivet? På ansvar og forpligtelser?

    Din date eller partner er skøn. Han er charmende, legende og ret sexet. Og han kan tiltrække kvinder som fluer sværmer om en sukkermad. Men du mærker også ofte, at der er et eller andet off ift. din partner (eller ham du dater).

    Har du har en følelse af, at han inde bag sit voksne ydre bare er “en stor dreng”? Oplever du igen og igen, at han ikke virker følelsesmæssig moden? Lever og agerer han som om, han var 20 år – og hvor han ofte slår alvorlige emner hen med en joke eller en humoristisk bemærkning? Virker han ikke synderligt interesseret i at udvikle sig følelsesmæssigt? Tage ved lære af erfaringer og andres budskaber til ham?

     

    Slår han baglæns kolbøtter, når det bliver for alvorligt og krævende? Reagerer han negativt, når hans behov og ideer må lidt bag i køen i relationer eller situationer, hvor der skal indgåes kompromisser? Og lader han dig stå med ansvar og beslutninger – eller med frustration, forvirring og en følelse af forladthed?

    Virker han oftest mest interesseret i her og nu og har ikke lyst til at tale fremtidsplaner? Virker det nogle gange som om, at romantiske ord, fysisk berøring og sex i jeres relation er hans største (og eneste) fokus? Mangler du at opleve tryghed og vished i forhold til jeres relation? Har du en følelse af at jeres forhold aldrig rigtig er i ro? Virker han søgende og altid “lidt på vej videre”?

     

    Så dater du måske en mand med Peter Pan Syndrom. En man-child.

    En mand der ikke har lyst til at være en del af voksenlivet. Men som har låst sig selv fast i en ukompliceret og sorgløs teenage-ligende tilværelse. Selvom han er både 40, 50 og 60 år gammel. 

    På film bliver han ofte portrætteret som den charmende sexede surfer-dude, der lever fra hånden til munden og ikke skænker dagen i morgen en tanke. 

    Men faktisk lever han i blandt os. Han er din date, din partner eller dine børns far.

     

    En mand med Peter Pan Syndrom lever på mange måder i en fantasiverden, hvor han er fri af ansvar, forpligtelser, voksenlivets alvorligheder og andres ganske plausible forventninger til ham. Hans fantasiverden er til gengæld fyldt med jagten på at blive til mere her i tilværelsen. Han kan fantasere om at blive berømt, anerkendt og kendt. Han kan drømme om at leve en tilværelse i sus og dus. Og han kan have en vis portion storhedsvanvid i forhold til hans reelle formåen og evner. 

     

     

    Som partner til en Peter Pan mand, er du aldrig helt tryg. Din mave er aldrig helt i ro. Og du har en oplevelse af, at du ikke rigtig “har ham”, for han “kan jo ikke love dig noget”.  Dermed kan det være temmeligt stressende følelsesmæssigt at være i en relation med en Peter Pan. 

     

     

    Hvorfor udvikler en mand Peter Pan Syndrom?

    Peter Pan Syndrom er ikke en diagnose. Men en måde at være i tilværelsen.  Kvinder kan iøvrigt også sagtens være en “Peter Pan”. Mange gange har en Peter Pan mand være udsat for en eller anden form for omsorgssvigt i barndommen. Det kan være fysisk eller følelsesmæssigt omsorgssvigt. Både at han ikke er blevet taget sig af af sine forældre, eller han været udsat for overgreb eller fysisk eller psykisk vold – eller at han er blevet forkælet og curlet af sine forældre i en ekstrem grad. 

     

    Når et barn ikke oplever at få lov at udvikle sig på en sund, kærlig og alderssvarende måde, kan det helt ubevidst gribe til forskellige overlevelsesstrategier for at beskytte sig selv, hvor Peter Pan adfærden altså er en af dem. Og når barnet så vokser op, har det lært sig selv, at ansvar er farligt, at de er sig selv nærmest. Og at relationer til andre kun kommer til at gøre ondt og derfor er det bedst, at disse er flygtige.

     

    Så hvad kan du gøre, hvis du er på vej ind i forhold med en Peter Pan mand? Eller hvis du allerede ER i et long term forhold til denne type mand?

    Peter Pan mænd kan være vanskelige at omvende. Oftest kræver det, at han tager et langt og dybt kig ind i sig selv. Og hvor han har mod og evne til at se sig selv og sine handlinger udefra. Det er dog ofte en meget lang og sej vej. Men ikke umulig, hvis han er villig til at ændre sig. 

    Det bedste du kan gøre er at lytte til din egen mavefornemmelse. For den fortæller dig, hvordan du har det i din relation. Mærker du, at du er i uro, er det tid til at lave en hård opbremsning og finde ud af, hvad dine dealbreakers er for, at du kan være i et forhold.

     

     

    Den uro som en Peter Pan mand skaber i et forhold er meget usund at være i. Når følelsesmæssig uro bliver en konstant følgesvend, er det et enormt rødt flag, som vi ikke må ignorere. Det er et signal til os om, at vi ikke er, hvor vi skal være. Derfor er det op til os at have mod til at passe på os selv. Og gøre det, der er nødvendigt for, at vi selv kan trives og have ro i tilværelsen. 

     

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Den Skjulte Narcissist,  Kærlighed og parforhold,  Skab personlige forandringer

    Lad ikke andre bygge dit hus

    Læsetiden er: 3 minutter

    Lader du andre bestemme, hvordan du har det med dig selv?

    Du vil måske svare “nej da!”. Men faktisk lader vi andre mennesker bestemme ret meget over os. Vi er bare sjældent bevidste om det. Og dét kan blive dyrt for os.

     

    Så hvad betyder det, at vi ikke skal lade andre bygge vores hus?

    Forestil dig at du rent faktisk er ved at bygge et hus. Et rigtigt hus. Du skal bygge fundamentet, vægge og tilsidst have tag på. Du har indkøbt cement, mursten og mørtel. Og du går i gang.

    Men så kommer din kollega med nogle mursten, der er lavet af blævret gele (fordi det synes han er det rigtige). Dernæst kommer dine forældre med nogle mursten, der er lavet af løse sandkorn. Og din mand kommer med mursten, der er lavet af alt for store granit-stykker. Og din svigermor kommer med sten, der har været brugt så mange gange før, at de er ved at gå i opløsning. Og sådan kommer alle, du kender, med hver deres sten til DIT hus.

     

    Du bygger huset færdigt med dine egne sten og med alle de sten, du har modtaget.

    Men hvordan tror du det hus er? Er det solidt og kan holde til alt slags vejr – og i mange år?

    Eller er det med sine meget brogede materialer sårbart og meget udsat i regn, rusk og uvejr? Og kan ligefrem risikere at falde sammen, fordi materialerne er én stor forvirring?

     

    Lige præcist sådan er det også med os mennesker, når vi lader andre bryde ind med alt for meget, som er DERES meninger, holdninger, begrænsninger, fordømmelse, drømme mm.

     

    Når vi glemmer at stå forankret i det, der er godt og sundt for os. Så kommer vi til at sige ja tak til andres byggematerialer. Men det er jo DERES. Ikke vores.

     

    Så hvad kan vi gøre i stedet? Hvordan kan vi bygge et hus til os, som er stabilt og som kan klare alt det, det skal kunne?

    Vi kan sørge for, at alle eller så mange som muligt af byggestenene er VORES. Nogle vi selv har lavet. SELV har designet. Som vi er tilfredse med. Og har tænkt over. 

    Vi kan også godt sige ja til andres byggematerialer. Det gør vi ved at sige ja tak til de byggematerialer, som gør noget godt for vores hus. Sige ja tak til de byggematerialer, som vi ved bringer et plus.

    Og ved at sige nej tak til de byggematerialer, som gør vores hus ustabilt, usikkert og ikke sundt at være i.

     

    Og hvad gør vi så, når andre kommer med byggesten, vi ikke vil have?

    Vi siger et klart nej tak. Eller vi kan stille dem et sted i haven, hvor vi er ok med, at de står. Hvor de ikke rigtigt gør noget. Ikke påvirker os. Men vi bruger ikke de dårlige byggesten til at bygge VORES hus med. De kommer aldrig i nærheden af husets egentlige konstruktion. 

     

    Fordi vores hus er det vigtigste hus, vi kommer til at bygge i vores egen tilværelse.

     

    Det handler om at komme til at kende os selv. For på den måde lærer vi, hvad der er godt for os. Og vi kommer til at stå stærkere i os selv. Vi lærer at turde sige nej tak til byggematerialer eller mennesker, som ikke skal have lov at påvirke vores selvværd og vores selvkærlighed.

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Den Skjulte Narcissist,  Kærlighed og parforhold

    De skjulte tegn på at ham du onlinedater er giftig

    Læsetiden er: 3 minutter

    Pludselig blev vores online dating ikke særlig rar…

    Når du (online)dater en giftig person, er det kun et spørgsmål om tid, hvornår han viser sit sande jeg. Men nogle gange kan det tage tid for os at opdage, at han er bad news. Både fordi han er en mester i forklædning – OG fordi vi bliver dating- og kærlighedsblinde. Og derfor ikke opdager de skjulte tegn, som han udsender.

     

    Mange starter deres dating online. Og allerede her er der ting, som du kan kigge efter, og som som regel indikerer, at personen har issues som det hedder på moderne dansk. Altså at han eksempelvis er mig-mig-mig-orienteret, at han vil komme til at såre dig eller forlade dig. Eller at han slet og ret har narcissistiske tendenser.

     

     

    Advarselslamperne kan være:

    1. Han spørger ikke meget til dig og din tilværelse. Og du ender ofte med at spørge ham, hvorefter du så selv fortæller fra din dag og din tilværelse, fordi han ikke stiller interesserede spørgsmål til dig.

     

    2. Han kalder dig skat, honey, baby og andre kaldenavne ret hurtigt i jeres online korrespondance. Og inden at I overhovedet har set hinanden. Umiddelbart kan det føles enormt romantisk, men mange gange er den slags et udtryk for, at du bliver love bombet.

     

    3. Han er utålmodig, hvis du ikke svarer på hans beskeder ret hurtigt. Og hvis du eksempelvis skriver, at du liiiige står midt i at lave mad til ungerne eller noget andet helt lavpratisk, så er det som om, at han ikke respekterer dig, og det du står i lige nu.

     

    4. Han er lang tid om at svare. Og du får en opfattelse af, at han konstant laver noget andet, som er mere interessant.

     

    5. Han går pludselig ud af jeres korrespondance selvom, I er midt i en ping-pong samtale. Pludselig er han “væk”. Og når han er tilbage, flere timer senere eller måske ligefrem først næste dag, er der ingen forklaring til dig. 

     

    5. Han skriver modstridende ting. For eksempel synes han det ene øjeblik, at et emne ikke er egnet til at diskutere online. Men bør vente til jeres IRL face to face møde. Og næste øjeblik er han ved at spamme dig i irritation med, hvorfor du ikke ønsker at svare på hans beskeder omkring netop dette specifikke emne. Der er noget crazy ved hans skiftende adfærd/humør.

     

    6. Han har en broget barndom. Og sætter sig selv i en offerrolle. Og fortæller om narcissister, psykopater og familiemedlemmer, som han ikke ser længere eller har et anstrengt forhold til. Dette kan sagtens være rigtigt, men det kan være et tegn på, at du står overfor en person med mange personlige udfordringer og ubearbejdede issues – og ligefrem er narcissist selv. 

     

    7. Han vender hurtigt i jeres relation samtalen henimod udseende, sexlegetøj, sexerfaring og at I skal have sex, når I ses (første gang). Og han kan finde på at bede om, at du sender ham billeder. 

     

    8. Han spekterer dig ikke. Og accepterer ikke, hvis du for eksempel skriver, at du gerne vil vente lidt med at snakke om et emne til, I mødes IRL. Eller at du har en regel om, at du først sender billeder, når I er begyndt at komme sammen. Men begynder i stedet at presse dig eller skabe en underlig og ubehagelig stemning i jeres online tråd.

     

    9. Mange giftige personer med narcissistiske træk bryder sig ikke om, hvis du fortæller, at du ved en masse om narcissisme. Så sikkert som Amen i kirken, vil han fordufte enten på dramatisk vis eller ghoste dig, fordi han ved, at han ikke har en chance med dig, der kender for meget til red flags.

     

    Har du oplevet flere skjulte tegn, når du dater, er du velkommen til at dele dem annonymt her under. Så andre kan få gavn af dine erfaringer.

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Kærlighed og parforhold

    Hvorfor vi har konflikter i parforholdet

    Læsetiden er: 3 minutter

    Øv, min mand er mega egoistisk. Når vi er ude sammen, er det som om, at han glemmer mig.

    Eller “Jeg bliver SÅ ked af det, når han igen igen ikke vil med mig og ungerne hjem til mine forældre”. Eller “Jeg føler, at vores sex kun handler om, at han skal tilfredstilles”. Eller hvad med “Nu har han i flere år priorteret hans job og karriere, mens jeg passer MIT job og børn og hus. Hvornår bliver det min tur til at få lov at være fokuseret på MIG og mit?”.

     

    Måske kan du genkende nogle af disse tanker. Måske har du talt i timer med dine veninder om “hvordan kan det være, at jeg ofte må sætte MINE behov tilside for ham, hans kalender, hans karriere, hans job, hans arrangementer, hans lyster, hans ideer, hans drømme…?”.

     

    Og når vi mennesker har ignoreret vores egne behov længe nok, sker der det, at vi bliver bitre, indebrændte, triste, ulykkelige, vrede eller utålmodige. For det føles som at leve et halvt liv, hvis vi ofte oplever, at vi må sætte andre først. At andres behov er eller bliver vigtigere end vores.

     

    Men kære skønne dig. Kære dig, som er i et parforhold, hvor du føler, at det du gerne vil, ønsker og har behov for ikke bliver hørt. Der ER håb.

     

    Lidt ligesom når du skal til frisøren. Så smækker vi heller ikke døren op til en tilfældig frisørsalon og råber “Jeg vil gerne have klippet mit hår!”… og sætter dig så i stolen og venter på, at nogen gør noget. 

    Næh, du har udvalgt dig en frisør, valgt et tidspunkt, som passer dig, tænkt over hvad du gerne vil have gjort ved dit hår, og når du kommer ind i salonen, bruger du tid på at sætte frisøren ind i dine behov og ønsker. 

    Ja, selvfølgelig gør jeg da det, siger du sikkert. 

    Men når det gælder vores ønsker og behov i  vores parforhold, så lader mange af os det meste være usagt. Og så går der egenfortolking og gætteri i den. Altså du og din partner prøver hver især at gætte jer til, hvad den anden sætter pris på. Og gættekonkurrencer er kun sjove for en stund. Derefter bliver det et hårdt slid at skulle gætte og måske efterfølgende ofte ramme forbi.


    Så hvad gør vi? Hvordan får jeg min partner til at forstå, hvad der er mine behov? Hvad der er vigtigt for mig?


    Kuren er helt enkel.

    Vi skal finde ud af, hvad vi gerne vil have. Hvad vores behov er. Og hvad vores dealbreakers er. Måske er det ikke lige til. Måske tager dét faktisk tid at finde ud af, hvad vi rent faktisk gerne vil have. Men giv dig selv den tid, der skal til til at overveje nøje, hvad du gerne vil have. Og gerne vil have af din partner. 

    Derefter fortæller du din partner, hvad du er kommet frem til. For først dér kan han få en reel chance for at møde dine behov. 

    Dine behov, ønsker og dealbreakers behøver ikke kun være grænsesætninger. Men også hvad du vildt gerne vil have af din partner. Så både hvad du ikke har lyst til at acceptere. Men også hvad du rigtigt gerne vil have (mere af).

    Og naturligvis gælder altså dette også for din partner, så HAN kan fortælle dig sine behov. 

    Mange konflikter i parforholdet opstår, når vi ikke bliver hørt i vores behov. Når vi ikke føler os forstået og set. Og netop på det kan give en følelse af ensomhed og isolation. Af ikke at være værdsat og elsket. 

    Men det kræver, at vi rent faktisk sætter os ned og fokuseret, oprigtigt og kærligt fortæller vores partner, hvad det er, vi gerne vil have. Fuldstændig som når vi skal til frisøren…


    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Kærlighed og parforhold

    Her er hvorfor det kan føles hårdt at blive afvist af en date

    Læsetiden er: 3 minutter

    I har været på en date

    Den var super hyggelig. Han var dejlig. I grinede. Og han kyssede, da I sagde farvel. Og så… skriver han næste dag “Tak for i går. Du er dejlig, men jeg må desværre lade dig gå”.

    What?! Med ét bliver tæppet hevet væk under dig. Du troede, I var et match. Jeres skriverier inden daten havde været så dejlige. I havde skrevet sammen mange gange om dagen. Og I havde mange fælles værdier og interesser. Og så smider han det hele på gulvet. Efter første date!

    Du føler dig ramt. Forstår intet. Målløs. Ked af det. Forvirret. Som om den romantiske film er blevet flået ud af dit hoved med en bulldozer. For du troede, at du endelig havde fundet HAM.

     

    Men hvorfor er det, at det næsten føles som en sorg, der sprænger vores fremtidsdrømme i 1000 stykker, når en person vi har haft online kontakt med i kort tid, og som vi kun har været på en enkelt date med, siger nej til os?

     

    Forklaringen skal findes her… 

    For mange af os dater er det som regel i håbet om at støde ind i ham the one and only. We swiper og dér! er han. Ham der ligner vores Mr. Right.

    Allerede når du ser hans billeder på app’en, får du en masse tanker og forestillinger om ham. Måske viser han et billede, hvor han sidder sammen med sine venner eller børn. Måske har han et foto af hans hyggelige sommerhus eller et motiv, hvor han sidder på en fortorvsrestaurant i Rom. Eller fotos af hans lækre hjemmegrillede aftensmad på terrassen. 

    Når vi ser disse fotos sammen med hans profiltekst, så sætter vi helt ubevidst en film på oppe i hovedet. Og et split sekund efter er vi i gang med give ham en masse positive egenskaber: “Aj, han er helt sikkert sjov og herlig. Århhh… han er en god far. Fedt, han elsker hjemlig hygge. Uhhh, han er sikkert fantastisk god til at kysse. Han er en gentleman. Jeg tror, vi er et perfekt match…”

     

    Man kan sige, at vi investerer enormt hurtigt og meget på baggrund af nogle få fotos, en profiltekst og måske nogle beskeder online frem og tilbage. Men det er jo en fantasi, vi investerer i. For vi aner på nuværende tidspunkt intet om ham. Intet. Lige nu er han blot et potentiale. En drøm. En fantasi. 

    Men vi kommer genske ubevidst til at sætte enorm værdi på en persons potientiale. Dét VI TROR han er. Vi sætter ham op på en piedestal. Og når han så ikke lever op til alt det, som vores indre film ellers havde vist os. Men i stedet skriver dagen efter og siger farvel. Ja, så punkteres denne gigantiske ballon, som vi selv er kommet til at puste op. Fordi vi lod vores romantiske drømme løbe afsted med os. Fordi vi SÅ GERNE ville, at han var alt det, vi så meget ønskede. Men som ikke stod mål med virkeligheden. Derfor føles det så hårdt, når en date afviser os. 

     

    Men hvad kan vi så gøre?

    Kuren er enkel. Vi skal træne os selv i ikke at se potentialer, men se den virkelige person. Og den virkelige person kommer først til syne efter ja mange dates. Så selvfølgelig må du gerne blive betaget af en mands fotos, hans profiltekst og hans måde at skrive beskeder til dig på. Men det er afgørende, at vi hele tiden husker os selv på, at vi ikke kender personen før, vi har set dem adskellige gange IRL. Og indtil da gør vi klogt i at se en date for, hvad det er… i ordets oprindelige betydning: “et aftalt tidspunkt/dato (en date) for et møde mellem personer”. Og i mødet være åben, nysgerrig OG vide, at vores indre film blot er film…

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Kærlighed og parforhold

    Nej kærlighed er ikke nok. Her er hvad der skal til

    Læsetiden er: 3 minutter

    Jeg elsker ham helt vildt. Vi elsker hinanden.

    Du er sikkert lige som jeg vokset op med, at når bare der er kærlighed, så klarer vi alt. Og kærlighed er også helt elementært for, at to mennesker har lyst til at være sammen. Tiltrækning og kemi er ligeledes super vigtigt for, at vi har lyst til at se ind i fremtiden med vores date eller partner. 

    Men der er noget som er endnu vigtigere for, at forholdet skal kunne vokse sig sundt og langt.

     

    Kodeorderne er:

    Er vi kompatible?

    Med det menes om vi matcher. Passer vi sammen. På nogle helt fundamentale punkter. Som er vigtige for hver af parterne, og som parret kan mødes om. Har vi samme indstillinger til tilværelsen, samme moralske kodeks, samme grundholdninger.

     

    To mennesker i et parforhold kan sagtens have en masse forskelligheder. Bare disse er i den lette ende. Altså at forskellighederne ikke er noget, der trækker parret i hver sit ringhjørne. Men er noget, som ikke har betydning i det store billede. 

     

    Jeg har talt med mange kvinder, som kommer til at stirre sig blind på, at deres date eller partner er lækker, kærlig, omsorgsfuld, sexet, charmerende, karismatisk, sjov, dejlig, gentleman og alt muligt andet, som får dem til at føle sig elsket og udvalgt. 

    Udfordringen er blot, at et forhold har svære kår, hvis vi ikke matcher for alvor med ham. Kærlighed og kildevand er ikke nok. 

    Og det kan være svært at erkende, at ham vi står overfor, alligevel ikke er ham vi matcher med. Selvom det umidddelbart kan se sådan ud. 

    Og derfor slår mange af os på kærligheden, fordi vi så brændende ønsker, at ham – denne helt vidunderlige mand – faktisk ikke er ham, vi skal gå ind i fremtiden med. Fordi vi ikke er kompatible. Men vi ignorerer, vi slår det hen, vi lukker øjnene, vi siger “jamen, det finder vi ud af”,. 

    Men lige som med et stik i en stikkontakt, så passer det – eller også passer det ikke. Der er ikke noget midtimellem. 

    Kun mirakler eller helt særlige tilfælde får et ikke-kompatiblet par til at blive kompatible. For vi mennesker er dem, vi er. Vi er udstyret med en grundindstilling, som er ekstrem svær at flytte. Kig bare på dig selv. Hvor villig vil du være til at gå fundamentalt på kompromis med dine værdier? Eller være i stand til eller have lyst til at ændre radikalt på din personlighed? Nej, vel? Og sådan har andre det som regel også.

    Så hvis din date eller partner siger nej tak til at få børn, så er det sandsynligvis hans holdning hele vejen igennem. Eller når din partner fortæller, at han har brug for at bo alene, så bliver det nok ikke anderledes ved, at du drømmer om at bygge rede med ham. Eller måske er din date ikke færdig med at lege med gutterne hver fredag og lørdag aften, mens du fantaserer om candle light dinners. Eller hvis din partner har udfordringer med at ville kontrollere, bestemme eller være dominerende, ja så viser han dig med stor sandsynlighed, hvordan jeres fremtid ser ud. 

     

    Så hvad skal du gøre?

    Du  skal turde være ærlig.

    Du skal turde mærke efter. Sådan rigtigt efter.

    Du skal turde være opmærksom på “faresignalerne” i jeres uenigheder. Og hvor fundamentale de evt. er. 

    Du skal turde ville dig selv mere, end du vil et forhold.

    Du skal turde sige farvel, når du ved, at han ikke er den rette. 

    Og så skal du have tillid til, at du sagtens kan komme videre selvom, du siger farvel.

     

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Kærlighed og parforhold

    Tro på en mand når han fortæller dig dette

    Læsetiden er: 2 minutter

    Kærlighed gør blind, siger man.

    Men i virkeligheden gør den dig også døv. For når vi står overfor et menneske, som vi er fascineret af, forelsket i, betaget af, så hører vi ikke rigtigt efter. Vi ser ikke altid virkeligheden, som den er. Men som vi så brændende ønsker, den var. 

    Derfor glemmer vi nogle gange at være opmærksomme på, hvad vores udkårne eller vores date rent faktisk foræller os. Og viser os.

     

    Tro på en mand, når han fortæller eller viser dig disse ting:

     

    1. At han ikke er helt ovre sin eks endnu

    2. At han ikke ønsker at få børn.

    3. At I vil noget forskelligt.

    4. At han er kontrollerende.

    5. At han nemt bliver vred og agressiv.

    6. At han ikke søger en kæreste.

    7. At han ikke ser sine egne fejl.

    8. At han ikke er i kontakt med sine følelser.

    9. At han kritiserer og nedgør dig eller andre. 

    10. At hans liv er så travlt og derfor ikke har så meget tid til at ses.

    11. At hans grundværdier er anderledes end dine.

    12. At han ikke ønsker fælles postkasse.

    13. At han er for god til at være sand.

     

    Når vi dater eller når vi finder sammen med en ny partner, er det enormt vigtigt at være opmærksom på, hvad den anden faktisk fortæller os. I både ord og handlinger – bevidst og ubevidst.

     

    Meget ofte fortæller kvinder, der har været sammen med en mand, som viste sig ikke at være den, de troede. At han faktisk i starten fortalte meget. Men at vi ikke lyttede. Fordi vi var optaget af at drømme. Få kærlighed. Blive et par. At vi slet ikke lyttede. Sådan rigtig lyttede. 

    For det er sådan med os mennesker, at vi fortæller hinanden rigtigt meget. Men nogle gange er vi så optaget af, om nogen elsker os, at vi slet ikke ser, at vi er igang med at gøre noget ukærligt mod os selv – nemlig overhøre vores egne dealbreakers. 

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail
  • Kærlighed og parforhold,  Skab personlige forandringer

    Når vi saboterer vores parforhold

    Læsetiden er: 4 minutter

    Du er i et parforhold, der egentlig fungerer godt

    Der er lidt udfordringer fra tid til anden, men ikke noget som man som 2 voksne ikke burde kunne finde ud af.

    Og så… BUM!… leverer din partner et “jeg kan ikke være i det her mere”.  Og ja, så er du pludselig single.

    Når du beder din nu ekskæreste om en forklarring på, hvorfor han følte sig nødsaget til at tage så drastisk en beslutning. Får du tilbage nogle mærkværdige forklaringer, der stritter i alle retninger. Eller begrundelser så bizarre, at du ikke kan finde hoved og hale i, hvad der er den egentlige årsag. Eller årsager så små og ubetydelige, at vi da sagtens kunne have fundet ud af dét!

    Men fra en person med angst for nærhed og intimitet, er det lige præcist ingen plausibel forklaring, du vil få.

     

    Og hvad er nu angst for nærhed og intimitet for noget?

    På engelsk hedder det fear of intimacy. Og dækker over en ubevidst angst for nærhed, der i virkeligheden handler om angst for at miste. Og forsøg på at få kontrol.

    Og jep, som så mange andre gange før, skal vi et smut tilbage i barndommen.

    Et hvert lille barn er dybt dybt afhængig af dets forældre til at tage vare på det. Og en barndom med en eller begge forældre, der af forskellige årsager ikke formåede at skabe trygge forudsigelige rammer for barnet, kan resultere i, at man udvikler fear of intimacy. Barnet var overladt til at skulle trøste sig selv. Give sig selv tryghed. Og barnet blev måske tilmed svigtet og udsat for psykisk, fysisk eller seksuel vold.

     

    Fast forward til voksenlivet er disse barndomsoplevelser- og svigt blevet til smertelige ar, der følger med ind i kærlighedsrelationer og parforhold.

    Som voksen er man i parforholdet bange for at blive forladt af sin partner, bange for at han/hun vil forlade en, og derfor har man en ubevidst modvilje mod at andre kommer for tæt på. Fordi de nære relationer kan skuffe noget så forfærdeligt. Denne uheldige læring har man med fra barndommen, hvor man oplevede, at de allernæreste relationer var ustabile og utilregnelige og svigtede en og gjorde en ondt. Og at man ikke kunne stole på andre end sig selv.

     

    I parforholdet kommer det til udtryk ved, at en person med angst for nærhed konstant tester sin partner for at se “Er du der stadig for mig, selv når jeg er urimelig, krævende, mit grimmeste og uelskelig (tænker han)?. Mine forældre var der ikke, men er du?”.

    Disse tests kan blandt være, at partneren starter urimelige diskussioner eller skænderier, for at se hvor langt du vil være med til at gå. Det kan også være, at din partner har vilde eller modstridende krav til dig. Måske behandler han dig dårligt. Eller på andre måder presser dig.

    Disse tests er selvsagt med til at skubbe dig, hans partner, længere og længere væk fra ham. Og selvom det kan virke vanvittigt at gøre for en person, der netop er bange for at miste dig, så giver det den triste mening i din partners sind, at han her bliver bekræftet i, at “Se alle forlader mig. Jeg har kun mig selv”. En slags selvopfyldende profiti. Fordi din partner ikke ser anden udvej end at ende forholdet selvom, han selv har bragt jer derud. 

     

    Og selvom det kan gøre vanvittigt ondt på din partner, der har angst for at blive forladt. Så føles det genkendeligt for ham at gå fra dig, fordi “han i det mindste fik ret, for se… hun kunne ikke stå distancen. Hun kunne og ville ikke bære mig. Hvad sagde jeg?”. 

    Han bliver bekræftet i sine historie fra barndommen og bekræftet i sine værste bange anelser. Jeg har kun mig selv. Men sidder til gengæld i førersædet, hvor det er ham, der bestemmer, at I ikke længere skal være et par. Og det giver ham en følelse af magt. Der for en person med angst for nærvær og intimintet og for at miste, trods alt er et plaster på såret i hans urolige sind.

     

    Pas på dig

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
    Del artiklen med nogen, du kender:
    Facebookmail