-
Narcissisten er gennemsyret af misundelse
Læsetiden er: 3 minutterPludselig oplevede jeg, at alt hvad jeg sagde og gjorde var forkert
En af byggestenene i den narcissistiske personlighed er misundelse. Og bagved misundelsen ligger skam og vrede og følelsen af utilstrækkelighed. Det vender vi tilbage til.
Narcissister elsker at være i selskab med personer, der er noget særligt (udseende, status, penge, titler mm.). Det får narcissisten til at se godt ud. Kompetent. Betydningsfuld. Interessant. Og der kan dermed falde beundring og anerkendelse af på narcissisten.
I starten faldt narcissisten for alle dine vidunderlige kvaliteter. Han beundrerede dig. Ville gøre alt for at være en del af dig og dit liv. Måske var du positiv, glad, tilfreds, hjælpsom, velsignet med gode familierelationer, dejlige børn, mange veninder, et indholdsrigt liv eller er særligt god til noget.
Narcissisten elskede i starten at være sammen med dig pga. dine kvaliteter. Han har ingen indre kerne, så det er vigtigt for ham, at han kan gnubbe skuldre med dig, så dine kvaliteter kan smitte af på ham.
Det føltes rart for ham. For en stund. Han var jo lidt dig på den måde. Men sandheden er, at narcissisten ikke har alle dine kvaliteter. Narcissisten har ingenting. Han er blot en tom skal. Og skammen fra dengang han som barn ikke blev set, hørt, taget sig af, blev nedgjort, latterliggjort, misbrugt af dem, der skulle elske ham allermest, dukker op forklædt som vrede, frustration, irritation. Misundelse og vrede æder ham op. Det føles som at miste kontrollen
Og narcissisten har brug for at være i kontrol. Have magten. Og på et tidspunkt bliver det for svært med dig. Du er ham overlegen i dit personlige overskud, din sunde kerne, dit indre virksomme kompas.
Narcissisten bliver derfor nødt til at pille dig ned. Ødelægge dig. Hans lave selvværd gør, at han lever efter devisen: Der kan kun være en vinder i narcissistens verden. Og det er ikke dig.
Han starter devaluering af dig. Han bliver nødt til det. Det sker helt automatisk. Nedgørelsen af dig kan se ud på mange måder. Det handler om, at han har brug for at gøre dig lille. Og sig selv stor. Det handler om magt. Kun én kan stå på 1. pladsen.
Det der før var fantastisk ved dig, er nu et problem. Måske er du blevet rost for at være en god mor. Pludselig bliver du kritiseret for at være det stik modsatte. Måske blev du før lovprist for at have styr på dit liv. Nu skal du høre på diskussioner, hvor narcissisten fortæller dig, hvor synd det er for ham, at det ikke virker som om at du har brug for ham.
Er du ikke opmærksom på narcissistens psykologiske spil, kan det være enormt ubehageligt at opleve, at en partner, der før var støttende og kærlig pludselig vender alt 180 grader mod dig.
Det vigtigste våben, du kan stå med er at vide, at det IKKE handler om dig. Narcissisten kan ikke bære skammen fra barndommen alene. Han vil have dig til at tage den. Derfor skyder han nu på dig. Men det handler KUN om narcissisten og hans indre utilstrækkelighed, som er ved at fortære ham op indefra.
Træd ud af narcissistens spind. Gennem viden.
Pas på dig
Du vil muligvis også synes om
Lad ikke andre bygge dit hus
Sig aldrig dette til en narcissist
Sex med en narcissist
-
Nervøs for at sige goddag til din skygge?
Læsetiden er: 2 minutter Nej nej nej! Dét har jeg slet ikke lyst til.
Det orker jeg ikke at snakke om. Det gør alt ondt. Det kommer ikke til at hjælpe noget.
Måske har du hørt, at vi mennesker alle har en skyggeside. Nogles skygge er stor. Andres mindre. Skyggens størrelse, farve og dybde afhænger som udgangspunkt af, hvor følelsesmæssigt sunde og afbalancerede, vi er.
Vores skygge er populært sagt alt det, vi ikke har lyst til, at vi osse indeholder.
Skyggen er dine traumer, dine følelsesmæssige sår, oplevelser eller hændelser, du ikke har bearbejdet. Som du har vendt ryggen. Er løbet væk fra.
Eksempler på din skygge kan også være:
1. Det du ikke føler dig fri til at være
2. Det du skjuler
3. Det du fornægter
4. Det du skammer dig over.
5. Det du ikke vil være.
6. Det du undertrykker
7. Det du ikke kan udstå i andre
8. Det du ikke føler dig besat af i andre
9. Det du ikke ønsker at være
10. Det der begrænser dig i at få det, du drømmer om eller ligefrem længes efter.
Som udgangspunkt er vores skygger usynlige for os. Derfor kaldes det skygger. De eksisterer i mørket. Og der er ikke bevidst lys på det, der eksisterer i skygge.
Men sker der noget ved at have skygger? Hvorfor skal man kigge på dem? Have dem frem i lyset?
Jo, det er der faktisk ret gode grunde til. For skyggesider har den rigtigt kedelige evne at forhindre os i at være hele. Autentiske. Frie og lykkelige.
Når vi ikke er bevidste om vores skygger. Når vi ikke har kigget på dem. Det er nemlig skyggen, der spænder ben for os. Så vi ikke får ageret på de små og store ting i tilværelsen, vores indre instinktivt ved er rigtigt for os. Man kan sige, at det bliver skyggen, der træffer beslutningerne for os. Og det kan have store konsekvenser for vores relationer, kærlighedsliv, familieliv, børn, på jobbet, vores helbred, økonomi og et hav af andre aspekter af tilværelsen.
Når vi har mod møde vores skygger. Når vi har mod til se alt det i øjnene, som vi ikke bryder os som i os selv, åbner vi op for en helt ny dimension.
Tilværelsen får flere nuancer og facetter. Vi slipper af lænkerne, der har holdt os nede og tilbage. Vi har mulighed for at opleve, at vi kan agere ud fra, hvad der er rigtigt for os. Vi kan slutte fred med os selv – og vores skygger, for de er ikke længere farlige. Og vi bliver hele og frie og autentiske igen. Præcist som det var meningen helt fra start
Hvad holder dig tilbage?
Selvkærlighed er mod, sved og tårer.
Du vil muligvis også synes om
Lad ikke andre bygge dit hus
Lær de her 3 selvkærlige tricks
Hvem vi giver os selv til
-
Når din partners barndomstraumer maser jeres parforhold
Læsetiden er: 2 minutter Jeg forstår ikke, hvad der sker. Hvad skal jeg gøre?
I startede ud dejligt og kærligt. Jeres parforhold. Måske var han ligefrem din drømmemand.
Men som tiden er gået, er der kommet skygger for den sol, I stod under. Noget er off i hans adfærd, hans ord, hans følelser, hans tankegang.
Du undrer dig måske ofte over hans reaktioner. De er overdrevne. Barnlige. Upassende. Angribende. Eller måske går han i offerrollen og drejer skylden hen på dig. Han kan virke besidderisk. Måske aner han ikke ud og ind i sit liv, ved ikke hvad han vil og er derfor meget egoistisk og utilregnelig at være sammen med. Måske mener han ét i dag. Noget helt andet i morgen.
Uanset er det at have en partner, der ikke har bearbejdet sit barndomstraume, enorm vanskelig at have en sund og ligeværdig relation med. Vi bliver urolige. Altid på valgt og kan finde på at trække os følelsesmæssigt. For at passe på os selv.
Så hvad skal du gøre?
Først… der ER håb.
Start med at invitere din partner til en snak, hvor du holder et spejl op foran din partner. Fortæl ham hvad det, han gør og siger, gør ved dig. Fortæl kærligt og ærligt. Og at du har brug for, at der sker ændringer.
MEN… for der er desværre et stort men… det kræver, at din partner har mod til at se på sin barndom. Få hevet alt det sårbare, det ubærlige ud i lyset. Du kan og skal ikke gøre det for ham. Og han kan ikke gøre det selv. Han skal have professionel hjælp. Det er hans opgave. Hans livsopgave. Ikke alle har modet. Nogen finder aldrig modet.
Forhold med en person med uforløste barndomstraumer ender som regel i grøften. Hvis der ikke tages hånd om partnerens følelsesmæssige sår, vil du været tvunget til at vende mange ting indad for, at relationen kan bestå. Eller du vil være nødt til at bryde ud af relationen for at tage vare på dig selv. ELLER han går selv. Fordi han ikke kan rumme sig selv.
Jeg har selv været partner til personer med uforløste barndomstraumer. Det er hårdt at være i. Smertefuldt at se på. Men…
vi kan ikke redde alle, men vi kan redde os selv -
Hvad er der lige med de nedsmeltninger?
Læsetiden er: 3 minutter Gråd, smækken med døre, kaste med ting, fortvivelsesanfald, smide sig på gulvet…
En nedsmeltning kan se vild ud, når man ikke er klar over, hvad der sker. Folk uden forståelse for netop nedsmeltninger, kan finde på at smide en masse fordømmelse efter et barn med eller i nedsmeltning. Og forældre har sikket ofte fået fornemmelsen af, at andre synes, at man ikke forstår at opdrage børn.
At være vidne til at ens barn brænder helt sammen er ikke rart. Men hvad går det egentlig der sker?
En nedsmeltning er kort fortalt barnets indre system, der viser, at barnet ikke kan mere. Og der er mange ting, som kan tricke en nedsmeltning:
Træthed
Sult
Stress
Støj
For mange mennesker omkring barnet
For meget aktivitet
Uforudsigelighed og overraskelser
For mange indtryk
Følelsesmæssigt pres
… for bare at nævne nogle af de ting, som barnets nedsmeltning kan udløses af.
Hvad kan du gøre som voksen?
Som forældre vil vi allerhelst kunne trøste, støtte og guide vores børn. Også når de er pressede. Men det kan være svært at greje, hvad der er bedst i situationer med nedsmeltninger.
1. Vigtigst af alt er at få ro på dig selv. Lad barnet spejle sig i en voksen, der forholder sig roligt, kærligt og ikke fordømmende.
2. Tag ikke nedsmeltninger personligt. Barnet er ikke ude på at gerenere dig. Men vid at det reagerer på en overstimulering. Og at det ikke er kognitivt modent nok til at gøre andet end at reagere kropsligt på den indre stress.
3. Lær med tiden at afkode dit barn – nogle børn vil ikke røres ved, tales til eller være i nærheden af dig, når det har en nedsmeltning. Respekter dette, men hold dig i nærheden. Og nærm dig så barnet efter kort tid, så det ved, at du er der for barnet.
4. Tal ikke fornuft med barnet, når det har en nedsmeltning. Barnet kan på ingen måde rumme instruktioner, regler og anvisninger, når det er i “sine følelsers vold”.
5. Vis med dit udtryk og kropssprog, at det er ok. At du rummer barnet. Barnet har ikke brug for at føle sig forkert, mens det raser ud.
6. Sørg for at give barnet den fornødne trøst og kontakt EFTER nedsmeltninger er overstået. Barnet kan være påvirket både følelsesmæssigt og fysik noget tid efter. Det trækker tænder ud at være i en nedsmeltning. Giv gerne en stor krammer, kærlig øjenkontakt, noget vand og en kiks.
Ps. Hvis du ved, at dit barn kan finde på at kaste med ting, smække med døre eller slå. Sørg da for at tage de ting væk, som du ved kan tage skade eller få i stykker, når det går for sig.
Et godt TIP:
Overvej hvordan jeres hverdage ser ud. Er der noget, der med fordel kan justeres på, ændres eller forenkles – eller lægges i faste og forudsigelige rutiner? Sådan at dit barn vil opleve mindre pres.
Alle børn prøver det bedste de kan på at opføre sig så godt som muligt.
Pas på dit sansestærke barn
-
Sansestærke børn og den dér tryghed
Læsetiden er: < 1 minut Tryghed
Kommer snart….
Pas på dit sansestærke barn
-
Mor, jeg har ondt i maven
Læsetiden er: < 1 minut akjdfkasdjfækasdjf
skdjfæsakdjfæaskjdf
Pas på dit sansestærke barn
-
Hvordan fortæller jeg om mit sansestærke barn til pædagoger og lærer?
Læsetiden er: < 1 minut akjdfkasdjfækasdjf
skdjfæsakdjfæaskjdf
Pas på dit sansestærke barn
-
5 gode råd til hverdagen
Læsetiden er: 3 minutter Hverdage med stress, jag og travlhed kan trække tænder ud
på enhver familie. Er et barn i familien tilmed sansestærk, kan det blive rigtigt hårdt og kaotisk, hvis vi ikke formår at skabe gavnlige og støttende rammer for barnet – og resten af familien.
Men hvad er det egentlig, der er godt at gøre i hverdagen?
Her får du en hands on guide med 5 hverdagstiltag, der er nemme at indføre i familien.
1. Vær opmærksom på at du får prioriteret dit barns og familiens aktivitetsniveau, så det passer til barnet. Det kan være, at det er en dårlig idé at have legeaftaler 2 dage i træk. At det er bedst at tage direkte hjem, når du henter dit barn, i stedet for at tage på shopping, café eller besøg efter en lang dag i institution eller skole. Det kan også være, at det er bedst efter en travl uge, at I i weekenden bruger tiden til at være hjemme og få slappet af og være sammen.
2. Tag aldrig barnets reaktioner personligt. Ja, jeg ved godt, at dét ved du sikkert allerede. Men alligevel ser jeg mange forældre reagere – på et helt ubevidst plan – som om, at barnets reaktioner i nedsmeltningssituationer er noget, barnet gør med vilje. Mod os. Det sidste et sansestærkt barn vil gøre er at genere os. Barnet er i følelsesmæssig krise. Mød i stedet barnet med støtte, anerkendelse, tålmodighed og roligt overblik.
3. Brug rutiner og genkendelighed som basis og fundament i hverdagen. Sansestærke børns grovmaskede filter gør, at de nemt bliver overvældet af indtryk. Nogle af disse indtryk er vi ikke herre over. For eksempel er det svært at have indflydelse på, hvordan dagen i institutionen eller skolen forløber. Men de steder og situationer, hvor vi rent faktisk HAR indflydelse, kan vi sætte i system, så vores barn mærker ro og genkendelighed på så mange områder som muligt.
Jeg anbefaler at bruge velkendte og nemme rutiner både morgen og aften og i stunden, når familien kommer hjem om eftermiddagen. På den måde skal barnet ikke bruge sit nervesystem på at “regne en masse nyt ud”. Med gode faste rutiner kan barnet slappe af. Brug gerne piktogrammer der viser barnet, hvad dagen byder på. Det giver overblik og ro i nervesystemet – og dermed plads til at få uforudsete ting ikke helt på samme måde vælter barnet.
4. Hav din chekliste klar. Sansestærke børns nervesystem er sensitivt for mange stimuli. Også på et helt lavpratisk plan. Det vil sige, at vi med fordel kan være på forkant med sult, tørst, søvn, kulde, varme, larm og så videre. Ting der kan udløse en nedsmeltning.
I dagligdagen kan det for eksempel være, at du har en bolle med, som barnet kan spise, så snart du henter det efter børnehaven. Eller du sørger for, at barnet er udhvilet til i morgen, hvor I skal nogle timer til mormors fødselsdag. Måske har du høreværn med til barnet, når I skal i shoppingcenter, eller at larmende Netflix-tv ikke streames af de andre i husstanden førend, at barnet har fundet ind i søvnen. Eller du have skiftetøj med på udflugten, så barnet ikke bliver overstimuleret af at have det for varmt eller for koldt.
5. Vi er vores børns fyrtårn. Du kender sikkert godt fyret, der står ved havet. Det udsender lys med det formål at give skibene på havet et pejlemærke om, hvor de befinder sig i forhold til land. Vi er vores børns fyrtårn.
Og hvad mener jeg så med det? Jo, vores børn bruger også os som pejlemærke. Så når vi er rolige, kan vores børn finde ro i, at de voksne er rolige. Og på den måde kan vi hjælpe barnets nervesystem med – helt ubevidst – at finde ro.
Når vi til gengæld er stressede, ikke nærværende, irritable, frustrerede er det noget, som vores børn med deres grovmaskede filter straks opsnapper. Og efterfølgende udlever gennem deres klynken, fortvivlelsesanfald, aggressioner og nedsmeltninger. Derfor er en rolig voksen noget af det vigtigste, et sansestærkt barn kan have.
Pas på dit sansestærke barn
-
Hvad er forskellen på særligt sensitiv og signalstærk?
Læsetiden er: 3 minutter Hvordan hænger de to karaktertræk sammen?
Sansestærke børn udgør 20% af alle børn.
Alle disse 20% er særligt sensitive, og en lille gruppe på blot 1-2% er dem er tilmed signalstærke.
Hvordan skelner man disse karaktertræk?
Sansestærke børns hjerner er mere modtagelige overfor stimuli og indtryk. Man kan sige, at de oplever verdenen gennem et grovmasket filter. Og der kommer derfor langt flere indtryk ind i sansestærke børns nervesystem. Når filtret lader store mængder af stimuli passere, bliver sansestærke børn lettere mæt af indtryk og således hurtigere og nemmere overstimuleret i forhold ikke-sansestærke børn, der udsættes for samme oplevelser og indtryk.
Men hvor langt størstedelen af sansestærke børn beskrives som stille, forsigtige og tilbageholdende (de særligt sensitive), skiller signalstærke børn sig ud på ét punkt:
Disse børn er nemlig nyhedssøgende, viljestærke, temperamentsfulde og udadreagerende. Og det kan forvirre mange, at sansestærke børn også kan være så tydelige og højlydte.
Særligt sensitive børn er nok dem, vi kender mest. Det er de stille piger og drenge, der er tilbageholdende, forestrækker ro, kan forekomme sarte og sårbare og ikke gør væsen af sig. De reagerer sædvanligvis ved at blive stille, trække sig, søge voksne eller gemme sig i mængden. Særligt når de får for meget af verdenen. Deres stopklods for overstimulering gør, at disse børn som udgangspunkt bedre kan trække sig fra dét, der presser dem. Dog reagerer særligt sensitive børn også på overstimulering og kan falde fuldstændig sammen i hjemmet efter en dag ude, hvor de har holdt sammen på sig selv.
Med de signalstærke børn forholder det sig anderledes. Disse børn er sensitive OG nyhedssøgende, og det betyder, at de ikke har noget imod, at der er gang i den. Men det sker med en høj pris. For de har ikke udviklet kognitive evner til at formå at skærme sig af for for mange stimuli og indtryk. Og mens de sensitive børns reaktioner er “indadvente” og moderate, når de er overstimulerende, er de signalstærke børns reaktioner ganske anderledes.
Mange signalstærke børn gør som de øvrige særligt sensitive børn – de forsøger at holde på sig selv indtil, at de kommer hjem i trygge omgivelser. Derfor vil forældre nogle gange være de eneste, der har set deres signalstærke barns reaktioner for fuld udblæsning.
Når et signalstærkt barn har fået for mange indtryk og stimuli, bliver det uroligt, kan have søvnproblemer, blive hyperaktivt, være larmende, højrystet, få fortvivelsesanfald, problemer med at sidde stille eller vente på tur, kan virke dominerende eller voldsomme på andre børn, blive temperamentsfuld, verbalt med ukvemsord, eder og forbandelser eller have fysiske reaktioner som at slå, sparke, smække med døre eller kaste med ting.
Signalstærke børn kan det ene øjeblik være glad og tilfreds for i næste øjeblik få et hysterisk vredesudbrud.
Alle disse reaktioner gør, at mange voksne – forældre, men også andre familiemedlemmer, pædagoger og lærer ofte misforstår de signalstærke børn og opfatter dem som uopdragne. Oftest fordi at omverdenen ikke forstår eller glemmer, at de voldsomme reaktioner er et udtryk for, at barnets indre nervesystem har været udsat for langt mere end det rent faktisk kunne kapere.
At vi forstår at aflæse vores børn. At vi ved, hvornår vi skal hjælpe dem med at træde ud af dansen. At vi formår at afkode deres reaktioner – og derefter møde børnene, hvor de er i, har stor betydning for deres indre niveau af ro, deres selvværd og deres selvforståelse.
Pas på dit sansestærke barn
-
Det smukke ved at være sansestærk
Læsetiden er: < 1 minut At være sansestærk har mange fordele
Er du forældre til et sansestærkt barn, kender du sikkert alt for godt til, at I har bøvlet med barnets søvnproblemer, nedsmeltninger eller udfordringer i hverdagen.
Men sansestærke har masser af fantastiske egenskaber, der er værd at hylde. Her er 10 af dem.
Empatiske og omsorgsfulde
djfksdjflksdjflskdjflsdkfjlsdkjfslkf
Fredsmæglere
Sansestærke børn er de perfekte fredsmægler. De er fantastiske til at kunne se ting fra begge parters synspunkt.
Elsker at fordybe sig
akdfjkldfkaflk
Kreative evner
adjfkdjfakjsdlfkj
Omhyggelige og opmærksom på detaljer
kjdfkjdfkjdfkjsf
Sprogligt stærke
asdfjksjdfhksjdhfkjsdhfkasjdfh
Er du forældre til et signalstærkt barn, har dit barn også disse fremherskende træk:
Modig
sdfjasdjfskjdfksf
Nysgerrige og videbegærlige
djfakdfjksjdf
Ihærdige
De bliver ved og giver ikke op. Og allerede i en tidlig alder kan man se disse børn “ville selv, kan selv”. Dette er en styrke, som kan bruges i mange sammenhænge.
Er tydelige i deres grænser
akdjfaksjfdksjd
Pas på dit sansestærke barn
-
De vigtigste tegn på at dit barn er sansestærk
Læsetiden er: 2 minutter Jeg tror, at mit barn måske er sansestærk? Eller…?
Du ved, at der er “et eller andet med dit barn”, men du kan ikke sætte fingeren på det.
At være sansestærk kan vise sig på mange forskellige måder hos dit barn. Og det behøver ikke at være alle kendetegn, som DIT barn viser.
Nogle børn viser få eller moderate kendetegn, mens andre børn kan give udslag på mange områder.
Her får du 15 kendetegn, som er nogle af de typiske for et sansestærkt barn.
- Klager over tøj der kradser, vaskemærker der generer, tøjet sidder forkert, sand i skoene.
- Kan være selektiv med bestemte madvarer, madlugte, teksturer i maden.
- Er meget følsom overfor smerte og kan blive hurtigere syg end andre børn.
- Kan have allergier, hudproblemer, maveproblemer.
- Lægger mærke til selv meget små ændringer (dit ansigtsudtryk, frisure, stemme, ting i rummet).
- Bliver ret forskrækket og utryg ved høje lyde, pludselige bevægelser.
- Kan være forsigtig og tilbageholdende blandt mange børn, blandt fremmede eller nye omgivelser.
- Har det ikke godt med forandringer eller store overraskelser.
- Lærer bedst ved blide irettesættelser.
- Har svært ved at finde ro og sove efter en begivenhedsrig dag.
- Har som regel nem adgang til empati og retfærdighed.
- Er perfektionist
- Har veludviklet intuition og det føles ofte som om, at sansestærke børn kan læse situationer og andre personer bedre end gennemsnittet.
- Bruger store ord for sin alder og stiller mange dybe spørgsmål om livet.
- Nogle gange kan sansestærke opleves som livskloge voksne i en barnekrop.
At være sansestærk er ikke en diagnose. Det er til gengæld et karaktertræk. Som hver 5. dansker har i en eller anden udstrækning. Det er blot en måde at være i livet på. Den er hverken rigtig eller forkert. Og hvis vi forstår at guide og støtte vores børn med deres sansestærke karakter, viser forskning, at sansestærke børn kan nå længere i deres potentiale end gennemsnittet.Pas på dit sansestærke barn
-
Forstå narcissisme på 3 minutter
Læsetiden er: 4 minutterEn narcissist er i virkeligheden et meget brændt barn
Du har måske allerede stiftet beskendtskab med ham. Ham der i starten fik dig til at føle dig som særligt udvalgt. Lidt som at vinde 7 rigtige i Lotto. Wow, du var heldig med ham. Men som tiden er gået, er der kommet ubehagelige sprækker i hans personlighed. Og til sidst kan du ikke længere genkende ham, du engang kaldte din “Prinsen på den hvide hest”. Nu er kodeordene kritik, manipulation, bedrag, løgne og et voldsomt bombardement af regulær crazy making adfærd. Du står overfor en narcissist.
Narcissister er ikke født narcissister. Den narcissistiske personlighedsforstyrrelse er skabt i barndommen. Her er narcissisten vokset op i en dysfunktionel familie med skjult eller åbenlys omsorgssvigt, følelsesmæssige, psykiske eller fysiske overgreb.
Børn der lever den slags barndom kan udvikle overlevelsesstrategier. Hvis den voksne ikke møder barnets behov og følelser eller ligefrem skader barnets trivsel eller behov for at blive mødt følelsesmæssigt, vælger nogle børn – ganske ubevidst – at gemme egne behov og følelser helt væk. Den voksne har eksempelvis været afvisende, hvis barnet har haft brug for trøst. Eller barnet er blevet kritiseret for at være sådan og sådan. Eller måske har det oplevet trusler eller decideret vold, når barnet har vist følelser, udtrykt behov eller ønsker. Og i andre tilfælde er barnet skydeskive for den voksnes egne indre dæmoner, som gør, at barnet bliver udsat for svigt og vold uanset.
Og som et ubevidst panser har barnet i stedet skabt et falsk jeg, en maske, en rolle, hvis karaktertræk bedre kunne deale med den voksnes syge adfærd, der ikke tålte, ikke accepterede barnet, for den det var. Eller hvor den voksne direkte overskred barnets følelser, behov eller grænser. Et falsk jeg, der til sidst mistede evnen til at komme i kontakt med egne følelser, ægte empati og alt det, der gør os til hele sunde væsener.
En narcissist er hermed født.
Og som voksen er han nu drevet af et kynisk og beregnende mindset strippet for følelser, og evnen til at se sig selv udefra. Han har kun øje for egne behov. Han tænker KUN på sig selv. Narcissisten er centrum i alt, hvad han gør, siger, tror og tænker. Selv når han frier til dig, står med jeres førstefødte i armene, sidder hyggeligt ved siden af dig i sofaen – eller når han udskifter dig og jeres familie i et knipseslag nogle år længere ude i fremtiden, er han aldrig interesseret i, hvordan det føles for dig. Hvordan du har det. Aldrig.
En narcissist er en person, der bruger og udnytter andre mennesker. Andre mennesker er for ham forsyning. Forsyning lyder beregnende og koldt. Og det er lige præcist, hvad det er.
Måske kender du Grev Dracula. Ham den adellige herre, der suger blod fra kvinder, som han charmerer og “gør tamme”, så de frivilligt lægger hals og blod og tilmed livet i hænderne på deres bøddel. Sådan er en narcissist!
Mens Draculas eliksir for at overleve var blod, er narcissistens eliksir mennesker. Det er næsten værre.
Narcissisten har hårdt brug for andre for at mærke sig selv. Til at mærke at han har betydning. At han ER nogen. For med sig fra barndommen har han en iboende tanke, der siger, at han IKKE var noget værd dengang, hvor hans forælder udsatte ham for psykisk, følelsesmæssig og/eller fysisk vold.
Som voksen jagter han magt, opmærksomhed og beundring (forsyning), der skal fylde hans indre beholder op med “indhold og substans”. For han kan jo ikke selv. Dén evne mistede han i hans barndoms umenneskelige råhed.
Og han vil gå langt i jagten på forsyning fra andre mennesker. Han er villig til at fake, at han er den perfekte partner, en omsorgsfuld far, en succesfuld medarbejder, den hyggelige nabo, den hjertelige lifecoach, den kompetente psykolog eller den hjælpsomme borger.
Narcissisten bruger ødelæggende psykologisk manipulation på sine omgivelser – en teknik han mestrer til perfektion. Og han er ekspert i at bruge og udnytte folk for at få sin vilje, sine behov og sin agende igennem.
Så længe narcissisten får den forsyning, han har brug for, og du som offer ikke stiller spørgsmål ved hans gøren og laden og samtidig giver ham al den opmærksomhed, hans oppustede ego kræver, sker der ikke noget. Dette er særligt tilfældet i starten af jeres relation, han benytter karaktertræk som eksempelvis karisma, charme eller hjælpsomhed for at manipulere med dig.
Men som tiden går og du begynder at “sprælle i nettet”, går imod narcissisten eller kræver DIN ret til egne meninger, da forvandler narcissisten sig til en dæmon. Hans skrøbelige ego finder sig ikke i modspil. Hans manipulation bliver som tiden skrider frem mere og mere præget af fortielser, bedrag, jalousi, nedgørelser og følelsesmæssig kaos for at vinde magtspillet over dig. Og det er her, at de fleste ofre for alvor mærker den enorme konsekvens, det kan have at være i en relation med en narcissist.
Pas på dig -
Narcissistens svagheder
Læsetiden er: 5 minutter De fleste som har haft en narcissist inde på livet
har en underlig fornemmelse af, at narcissisten på en eller anden måde altid har overhånden. Alt er ovenpå.
Og det er også let at tro, for narcissisten er ofte intimiderende, dominerende og selvhøjtidelig i sin adfærd. Og hvordan kan man tryne andre, hvis man ikke har “noget at have det i”?
Men narcissisten bærer en maske. Et falsk jeg, der dækker over et indre kaos, der strækker sig helt tilbage til barndommen. Han har aldrig kendt til andet end indre kaos.
For det “utrænede” øje tænker de fleste af os, at når nogen er så kæphøj, så dominerende, så selvhøjtidelig, så MÅ de da være noget eller nogen, som vi bliver nødt til at have stor respekt for.
Men alt dette er kun et skjul. En maske. Et falsk jeg.
I virkeligheden er narcissister forskræmte svage personer, fanget i barndomstraumernes evige mølle. Trist, men sandt.
Narcissisten har en række svagheder, som er åbenlyse, når du først ved, hvad du skal kigge efter:
Narcissisten har brug for DIG! Narcissister kan ikke generere energi, livsglæde, selvværd og kærlighed i dem selv. De er en tom beholder i sig selv. En tom sjæl. Uden indhold… med mindre de tager fra andre og fylder sig selv op på den måde. Det vil sige, at narcissisten er ekstrem sårbar, for han SKAL have forsyning udefra. Du og jeg har vores egne “batterier”. Det oplever vi, når vi for eksempel kan glædes over en skøn dag ved stranden, vores børns fremskridt eller afslutningen på en virkelig god arbejdsopgave. Dén evne til at generere energi i sig selv, har narcissisten ikke. Derfor SKAL han have dig, andre mennesker, omkring sig hele tiden.
Altid på jagt efter forsyning. Narcissister er på evig jagt efter andres opmærksomhed. Uden den er de lost. For det er KUN igennem andres opmærksomhed, at de får deres livsnødvendige eliksir. Men det er ekstremt stressende at være på den slags uendelige jagt. Og det tager hårdt på narcissisten.
De er usikre. Da narcissister kun har et falsk jeg, har de således ingen ægte kerne. Ingen ægte personlighed. Uden en stærk følelse af at have en identitet bliver vi mennesker usikre. Vi ved ikke, hvad vi vil, hvem vi er, hvad der gør os ægte glade mm. Du vil særligt hos skjulte narcissister opleve, at de er usikre og famler sig ofte frem. I stedet vil du lægge mærke til, at narcissisten ofte læner sig meget op af andre, og de kopierer ofte andre (partneren, venner, familie, idoler, forbilleder) i både holdninger, politiske ståsted, livsstil, indkøb og så videre.
Er impulsive. Narcissister er impulsstyret. At være impulsiv kan give udfordringer for mange narcissister, da de tager beslutninger, handler og agerer som små børn, der får en pludselig indskydelse. Denne adfærd kan med tiden få narcissisten i problemer, da ikke alle omkring dem er imponeret over hans barnlige, respektløse eller utilregnelige måde at være i verden på.
Tager alting personligt. Narcissister er inde bag deres ydre fulde af skam og utilstrækkelighed. Et barndomstraume, som de lige som de andre traumer ikke har fået bearbejdet. Så i stedet for at kigge indad, vælger narcissisten at vende alting 180 grader og lader dig være den skyldige. Han kan og vil simpelthen ikke bære ansvaret. I stedet bliver han ekstremt hurtigt fornærmet.
Stoler ikke på nogen. På af narcissistens oplevelser i barndommen, har han har lært at ingen er til at stole på. Deres baggrunde har været fyldt med kritik, svigt og traumer, hvilket har ødelagt deres tro på sig selv – og andre.
Narcissisten hader sig selv. Han er fyldt med selvhad. Igen et levn fra barndommen. Slvhadet er ekstremt svært at rumme. Og han projicerer derfor sin selvhad og vrede over på andre.
Deres oppustede ego gør dem så sikre på, at de aldrig bliver forladt af en partner. Men når så partneren alligvel går, bliver narcissisten ramt at et enormt chok, der fører til at det narcissistiske sår springer op big time, og de bliver som monstre.
De er paranoide. På grund af deres falske persona, som de viser til verden, er de blevet så vant til at skulle lyve. Og løgn og fortielser bliver efterhånden så stor en del af deres verden, at de tror at alle andre også konstant lyver og bedrager.
Bange for at blive forladt. De føler sig svigtet. De føler at de hele tiden er i fare for at blive forladt. Det er et traume fra barndommen.
De kan ikke være alene. Når en narcissist forlader sin partner, har han altid en ny kvinde i baghånden. Og graver man lidt i det, er det tydeligt, at han har haft den nye flamme i støbeskeen gennem noget tid. Grunden til dette er egentlig ret trist. Narcissister kan nemlig ikke være alene. De har brug for den forsyning et andet menneske giver dem. Uden den er de ingenting. DERFOR vil du altid se, at en narcissistisk mand med lynets hast har en ny partner på armen. De har simpelthen brug for supply for at overleve – og kan derfor ikke være “uden partner”.
De hader, når andre er ligeglade med dem. Virkeligheden inde bag narcissistens maske er en grusom affære. For når vi andre møder folk, som tydeligvis ikke bryder sig om os, finder vi som regel andre at tale med, være sammen med uden, at det påvirker os dybt. Men sådan er det ikke for en narcissist. Når en person virker eller agerer ligeglad med en narcissist, giver det narcissisten store problemer. For så har de ikke noget at arbejde med. En ligeglad person, en person som narcissisten ikke kan “nå ind til”, giver ikke narcissisten mulighed for den forsyning, han så meget har brug for. Derfor er mange narcissister meget opmærksomme på andres indtryk af dem.
De er lette at gennemskue, hvis du først forstår. Når du først har gennemskuet narcissistens adfærd og handlemønstre, vil du bemærke, at han kører det samme “show” igen og igen. Og når du har afkodet hans adfærd, kan du bedre lægge følelsesmæssig afstand til hans dramaer.
Når du har gennemskuet en narcissist, vil du også være i stand til at forudsige fremtiden med ham. Så hvis en narcissist siger til dig, at han blev frastødt fra sin ekskone, fordi hun har blevet for tyk, så kan du være sikker på, at du osse bliver fyret, hvis du tillader dig at tage på.
Og uanset at det er ærgerligt og trist, at narcissisten fungerer sådan, så er det vigtigt og nødvendigt for dig og din egen mentale sundhed at vide, hvad du er “oppe imod”. Og på den måde kan du tage dine forholdsregler og passe på dig selv. For narcissisten… han bliver aldrig anderledes.
Pas på dig
Du vil muligvis også synes om
Det stopper når du stopper
GUIDE: Kom igennem julen med en narcissist i familien
Hører du egentligt efter de røde flag?
