• Kærlighed og parforhold

    Hvordan at stoppe op, kan redde dit parforhold

    Læsetiden er: 4 minutter

    Har du lagt mærke til hvordan tiden bare går ja nærmest flyver afsted?

    Så er du ikke alene. For mange af os tager den ene dag den anden, som bliver til uger, måneder og ja… år. Og det er ok, hvis vi er glade og tilfredse og fyldt op. Men hvis vi ikke er helt tilfredse. Hvis det føles som om noget mangler. Noget ikke sidder rigtigt. Eller vi bare flyder med strømmen uden at mærke. Så er tiden dyrbar.

     

    At stoppe op. Stå af din ræsende bane for en stund. Stille dig i ro. Vil give du muligheden for – for måske første gang i lang tid – at mærke hvordan du har det. Og hvis du er modig, vil du se, hvad der virker for dig og hvad der ikke virker for dig i dit liv. 

    For nogle kan der i disse pauser komme erkendelser af, at eksempelvis parforholdet ikke virker, som det skal. Og at det er tid til at gå andre veje. Sådan er det sket for mig et par gange.

     

    Men denne stoppen op kan også give dig åbenbaringer, der kan være med til at redde dit parforhold. 

     

    At stoppe op er en gave. Uanset hvad du kommer frem til i denne mentale pause. Hvis du erkender, at dit parforhold er slut. OG at du træffer denne beslutning på et grundlag af selvkærlighed og ro, og at den er gennemtænkt og følelsesmæssigt modnet i dig. Vil du stå med den helt rigtige beslutning for dig og din tilværelse.

    Det er vigtigt at understrege, at mange tager en forhastet beslutning om, at “så er det nok mit parforhold og hende eller ham derhjemme, jeg skal slippe”. Mens det i virkeligheden er andre temaer i dit indre, der er den reelle årsag til din uro, ubalance og utilfredshed.

     

    Jeg kender adskillige, der fejlagtigt troede, at det netop var partneren og parforholdet, der var problemet. Men det viste sig (naturligvis), at da begge blev udskiftet med nye, flyttede den famøse abe med. Fordi problemet var i virkeligheden inde i dig. Men du projicerede det over på det og dem omkring dig. Og det er synd.

     

    At stoppe op handler om at se på dig. Hvordan har du det egentligt? Er din rygsæk let og luftig – eller er den fyldt med gammel tung bagage? Med rod der generer dig så meget men som du ikke kan få ryddet op i – og i stedet kommer du til at læsse det over på din partner og på dit parforhold?

     

    Når vi stopper op og på en kærlig og konstruktiv måde får set på, hvordan livet egentligt går, vil vi opdage, at problemerne – og dermed også løsninger – findes inde i os selv. 

    Det kan være, at du opdager, at du skal til at være mere selvkærlig.

    Det kan også være du opdager, at du faktisk er for meget fokuseret på dig og dit eget. 

    Måske vil du opdage, at du faktisk ER ret godt tilfreds, men bliver revet med af Hollywood-agtige forstillinger om, hvor fantastisk spændende og udviklende livet konstant skal være. 

    Det kan også være, at du opdager, at du da for søren har verdens mest vidunderlige partner (og at du skal til at oppe dig for, at din partner gider blive ved med at høre på dit brok).

    Eller måske opdager du at accept af beslutninger, du engang traf, vil gøre dit nuværende liv anderledes let og lyst.

    Det kan også være, at du opdager, at du bliver nødt til at face dit barndomstraume for at kunne være i ro med dig selv.

     

    Essensen af at give dig selv pauser, er at det er vigtigt at tage en kærlig temperaturmåling på vores tilværelse. Men enormt mange mennesker når ikke i dybden med dette vigtige projekt. De vælger i stedet at smide håndklædet i parforholdsringen. Måske fordi det er lettest. Måske fordi det de i al for lang tid har ladet stå til på de virkelige vigtige punkter i tilværelsen (selvkærlighed, uløste traumer mm.), som nu virker uoverskuelige at deale med. Derfor er det lettere at skifte partneren ud. Og finde en anden… som vi fejlagtigt tror får den indre smerte og frustration til at forsvinde.

     

    Så kære skønne dig. At stoppe op kan redde dig parforhold. Hvis du altså har tålmodighed og mod på at se, hvad der virkelig foregår derinde i dit indre. Når vi får tømt rygsækken af al vores mørke klistrede gamle stads, bliver vi hele og groundede. Og ser at det nok ikke var så mange andre end lige præcist os selv, der stod i vejen for for eksempel et godt og sundt parforhold. Et som har været lige foran næsen på os hele tiden.

     

     

     

    Pas på dig – og dit parforhold

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Kærlighed og parforhold

    Når du føler dig kvalt i dit forhold

    Læsetiden er: 2 minutter

    Jeg føler mig kvalt i mit parforhold

    At være i et forhold skal gerne give dig mere end, du vil få, hvis du er alene.

     

    Men det sker, at vi føler os kvalt i vores parforhold.

    Når vi føler os kvalt, kan der være mange bagved liggende årsager og tanker bag.

     

    At føle sig kvalt i parforholdet er et uroligt og ubehageligt sted at være. Vi kan have en følelse, at vi mister os selv. At der ikke er plads til os. At vi ikke kan ånde frit. At vi ikke kan være os selv.

    For at kunne passe på dig, er det vigtigt, at du finder ud af, hvad årsagen er til, at du har en oplevelse af at være kvalt. 

    For mange sker der det, at når vi finder sammen med en partner, så mister vi en del af os selv. Vi kalder det, at vi “smelter sammen”. Hvor romantisk det end lyder, kan det faktisk være uhensigtsmæssigt at “blive et” med en anden. Hvorfor? Fordi nogle af os opgiver en for stor del af os selv, når vi smelter sammen med en anden. Vi kan komme til at give kø på vores frihed, vores værdier, interesser, præferencer og drømme. Og DET bliver en spændetrøje, hvis dit indre i virkeligheden har behov for, at du stadig er DIG. 

    Det kan være, at du har en gammel bagage, måske helt tilbage fra barndommen, der gør, at du opgiver mere af dig selv end, hvad godt er. Måske har du erfaring fra tidligere, at det er bedst at føje den anden, måske har du et pleaser-gen, hvor du er meget ovre i andre eller måske er du i virkeligheden bange for at blive forladt. Og selvom vi kan have et uhensigtsmæssigt mønster. Et mønster vi har levet igennem måske hele livet. Kan vores indre stadig slå sig på, at vi i virkeligheden har behov for at tage mere hånd om os selv.

     

    Undersøg hvad der i dig kan være, der gør, at DU føler dig kvalt i DIT forhold.

    Et rigtigt godt sted er at tage fat i en række spørgsmål: Hvad er vigtigt for mig? Hvad kan jeg ikke undvære? Hvordan er min grænsesætning? Hvordan kan jeg få opfyldt det, som er nødvendigt for mig?

    Når vi værner om os selv, værner vi om forholdet. ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Kærlighed og parforhold

    6 tips til at skabe et godt singleliv

    Læsetiden er: 5 minutter

    Singleliv kan også være et fedt sted at være. Men hvordan gør du?

    Dine veninder er gift, har mand, børn, staudebed og en travl hverdag. Du er single, måske er du skilt og sidder tilmed uden børn hver anden uge. 

    Det kan være svært og ensomt at være single, når resten af verden sidder lykkelige i deres små familiebobler. 

    Men der er måder at være glad og tilfreds i dit singleliv.

    Jeg deler her mine egne erfaringer med at få et godt singleliv. Hvor du ikke blot overlever dagene ved at drukne dig i arbejde, chokolade og sitcoms. Men faktisk putter tyngde og mening ind i tilværelsen.

     

    Tag ansvar for at du får det i livet, DU har brug forVi er mange, der har en iboende tanke, der hedder, at vi først er rigtigt hele, når vi har en at dele livet med. At det er det, vi sigter efter. En partner der kan booste os. En der kan sige, at han elsker os. En der kan fortælle os, hvor dejlige vi er. Men, kære skønne dig, i virkeligheden behøver vi ikke andre til det. Det er selvfølgelig dejligt, hvis en kæreste overøser os med fantastiske ord og opmærksomhed. Men i virkeligheden har du evnerne selv til at stå for den opgave. Men det kræver, at Du gør arbejdet. Så kære dig tag ansvar for at skaffe de ting i tilværelsen, du har brug for.

     

    Date… dig selv. Forkæl dig selv. Hyg om dig selv. Selvforkælelse er vigtig. Med selvforkælelse viser vi os selv, at vi er vigtige. At vi er værdige og kan hvile i os selv (uden en partner). Om det er ansigtsmasker, stearinlys, god mad (også selvom du er alene), musik, lækkert tøj, et dejligt hjem, en lang gåtur med en podcast, gode venindesamtaler, der giver dig en dyb følelse af, at du er værd. Hvad end der hæver din tilværelse, skal du gå efter. Hver dag. Hver dag skal du gøre noget for DIG.

     

    Sex og fysisk nærvær behøver ikke kun at komme gennem dén kæreste, du ikke har. Nogle mennesker lukker af for lysten til sex, når de er single. Andre har brug for fysisk nærvær, nydelse og sex selvom, de er singler. Men hvis du er den sidste af disse singletyper, betyder det så, at du skal ud og finde en fyr i panik i nattelivet?

    På ingen måde. Jeg foreslår, at du passer på dig – og finder en mand, der er samme sted som dig, og som du kan se fast. Det kan give tryghed og kan være super spændende og dejligt at se en mand, hvor I efterhånden kommer til at kende hinanden – også selvom relationen mest er baseret på sex og fysisk nærvær. Jeg har selv oplevet flere sådanne relationer som single, og hvor disse var en stor gave i både fysisk forstand, men også i form af en samhørrighed, fortrolighed og fantastiske venskaber.

     

    Stop med at sammenligne dig med dem. Det er naturligt for mange af os at sammenligne os med andre. Og så længe vi bruger det til at booste vilje og energi ind i vores tilværelse, er sammenligninger ganske fint. “Wow, så hun scorede dælme det job! Så kan jeg også!”. Men… når du sammenligner dig ved hjælp af fejlfindinger, er det noget skidt. “Æv, hvor de dog bare har verdens mest lykkelige forhold. Det får jeg bare aldrig. Suk., “Jeg vil så gerne have børn nu. Det har alle mine veninder. Jeg bliver så ked af det. Jeg finder aldrig nogen at dele den slags med” eller “Så fandt hun hurtigt en skøn og kærlig mand efter skilsmissen. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme videre efter mit brud”.

    Når vi sammenligner os selv med “alle dem, der har det bedre end os” – og vi ikke formår at bruge det som en drivkraft til at nå vores mål. Ja, så bliver sammenligninger negativt ladet. Og vi falder længere og længere ned i håbløsheden. Sørg for at du holder fokus på det, du skal og vil med tilværelsen. Og se mindre på, hvad andre gør (eller viser på de sociale medier).

     

    Kom tilbage til nuet. Når vi roder rundt i tankerne omkring fortiden eller fremtiden. Hvor dejligt det var, da du var sammen med din ekskæreste. Eller hvor meget du savner ham din fremtidige kæreste. Ja, så er vi ikke tilstede i nuet. Og dét straffer dit indre hårdt ved, at du bliver stresset og urolig. 

    Koncentrer dig i stedet om projekter. Giv dig selv noget, som du kan bruge din energi og tid på. Noget du bliver bedre til, vil lære at mestre, forfine. Det kan være, at du vil lære at strikke, starte en blog eller måske har du lyst til at blive frivillig i en af de mange organisationer og foreninger, der findes. Det handler om at kaste dig over noget, som kan give dig et mål, et formål og en retning med din tid og din tilværelse.

     

    Så er det slut med den negative selvsnak! Indre negativ selvsnak kan have en enorm stor indvirkning på vores selvbillede – og dermed vores tilfredshed i (single)livet. Selvsnak har ingen modspiller. Ingen der kan modsige dig. Men… det er vigtigt, at vi skruer ned for vores indre papegøje, der sidder på skulderen og hvisker os alt, det der ikke virker. Alt det vi ikke kan. Alt det vi ikke har. Som andre (lykkelige gifte) har. Alt det der ville være anderledes, lettere, nemmere, hvis vi bare havde en kæreste”.

    Skriv dine tanker ned, så du kan se dem sort på hvidt. Undersøg derefter dine tanker som en detektiv. Undersøg om det er rigtigt, alt det som du går og siger til dig selv. For en god detektiv tror ikke på hvad som helst. En god detektiv er undersøgende. Nysgerrig. Undrende. Overvej hvad du vil sige til en god veninde, hvis hun sagde disse ting til sig selv. Når vi bliver opmærksom på vores indre selvsnak, kan vi ændre kurs. Og i stedet starte en indre dialog, der støtter os. Der hjælper os med at se alt det fantastiske, vi har – og kan få. Også uden en kæreste. 

     

    Så kære skønne dig. Brug tiden på at blive din egen bedste og kærligste ven

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Kærlighed og parforhold

    Han er dødcharmerede, dejlig – og en rigtig player​

    Læsetiden er: 3 minutter

    WOW, HAN ER FANTASTISK – OG HAN ER INTERESSERET I MIG!

    Han er karismatisk, outgoing, charmerende, ser godt ud – og så ved han, hvad han vil. Og det ser ud til, at han vil have dig!

    Du er smigret. Han får dig til at føle dig som noget særligt. Og I kender endda knapt hinanden. Det kan virke dragende og magisk.

    En player er ham, der som en påfugl står foran dig og gør sig til. Og han går ikke stille med dørene, når han har sat sine øjne på nogen. Romantiske floskler, store armbevægelser og et intenst blik.

    Men det hele er blot et game. For ham.

    Og du bliver, hvis du bider på hans krog, hurtigt viklet ind i hans spil. For en player er ikke interesseret i dig. Han er på jagt efter dét, HAN ønsker. Og hans primære mål er din krop. Og sex. Ikke din person.

    Han er hurtig. Og han flirter med flere for at få indfriet sit behov. Også selvom han “har gang i dig”.

    Så hvordan spotter du en player IRL:

    Når du er på date, prøv da at lytte efter, hvad det er han siger. For en player fortæller dig ofte præcist, hvad han vil med dig. Indirekte bag et charmerende røgslør. 

    En klassisk player vil styre samtalen hen på sig selv. En player er ikke ude efter at lære dig at kende. Så han vil ikke være synderligt interesseret i at høre om dig.

    Hans samtaleemner vil derimod være centeret omkring kroppe, sex eller ekskærester. Eller hvis han giver dig seksuelle komplimenter. Eller prøver at forføre dig på første date, kan det være en indikation på, at han ikke er specielt interesseret i dig, men blot vil “lege med dig”.

    Se også med en sund skepsis på, hvor han foreslår, I skal mødes første gang? Falder hans valg på hjemme hos ham (eller hos dig), er der en stor sandsynlighed for, at han har i sinde, at jeres date skal ende med sex.

    Et pejlemærke, du med fordel kan styre efter er:

    Vær opmærksom på hans handlinger. De siger langt mere om en person end ord.

    Mærk efter i maven.

    (BONUS INFO) SÅDAN SPOTTER DU EN ONLINE PLAYER:

    1. Hans profil indeholder kun et eller få billeder. Og alle nogle der viser hans krop.

    2. Hans profiltekst er ikke-eksisterende eller super kort. Og den er meget centeret omkring hans krop eller bedrifter.

    3. Han skriver hurtigt til dig.

    4. Hans beskeder virker på en eller anden måde upersonlige og floskel-agtige – som om, at de sagtens kunne være skrevet til en anden. 

    5. Han foreslår hurtigt, at I mødes (og hjemme hos ham. En player regner nemlig som udgangspunkt med, at der er sex på første date).

    6. Nogle playere er ligefremme og siger upfront, at de vil have sex med dig. Vid at playeren nok ikke vil andet med dig.

    Pas på dig❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • MorGuiden

    I stedet for at skælde ud, gør det her

    Læsetiden er: 6 minutter

    NÅR DET BRÆNDER PÅ… ER SKÆLD UD HELLER IKKE LØSNINGEN

    Det er sent, du er træt, det har været en hård dag på jobbet, og du fik ikke specielt meget søvn i går nat. Og så hopper Kaj stadig i sofaen selvom, du har sagt stop 10 gange nu.

    Du mister tålmodigheden og med et vredt blik, hævet stemme, spidse gloser og et “for helvede!”, får han at vide, at det er nok!!

    Vi ved fra utallige psykologi-studier (og måske endda også fra vores egen barndom), at skæld ud føles virkelig ubehageligt for et barn.

    Konsekvenserne af skæld ud er til at tage at føle på. Og her er blot en håndfuld af dem.

    Barnet kan opleve utryghed i relationen mellem jer. Skæld ud skaber følelsesmæssig afstand mellem dig og barnet. Barnet kan føle sig forkert. Det kan føle sig nødsaget til at ty til fortielse og løgn, fordi “ellers vanker der en verbal lussing, når jeg kommer til at gøre mor/far vred”. Og i sidste ende er barnet måske så præget af de verbale overhalingers negative konsekvenser, at et lavt selvværd har slået rødder i barnet. For børns selvværd er noget, der skal vokse sig stærk (med din hjælp). Og det er skrøbeligt, hvis vi piller ved det hele tiden. For eksempel gennem skæld ud.

    MEN HVAD GØR DU SÅ I STEDET FOR?

    Her er opskriften på en anden fremgangsmåde end skæld ud. Som vil berolige både dit og dit barns indre system ❤️

    Allerførst dig som forælder:

    1. Sørg for at få ro på – og reguler dine egne følelser – førend at du henvender dig til dit barn. Når vi ikke har ro på os selv, kan vi ikke kommunikere på en konstruktiv måde. Vores stresstærskel er langt lavere. Og vi reagerer med langt højere intensitet, når vi er pressede.

    2. ET GODT TRICK er at bruge et øjeblik på at forestille dig, hvordan din reaktion vil se ud ude fra, hvis en fremmed stod og så på dig. Vil du blive opfattet som en støttende forælder, der kærligt irettesætter sit barn? Vær hudløs ærlig.

    3. Et andet godt trick er at forestille dig, at DU er barnet. At det er dig, der får en verbal lussing af din mor eller far. Hvordan føles det egentligt? 

    4. Når vi skælder vores børn ud, er det i afmagt. I stress. I følelsen af manglende kontrol. Det føles ikke rart at være det sted. For selvom vi måske tror, at vi er faste og rolige, så emmer vores skæld ud af det stik modsatte. Det kommer fra et sted af mørk energi. Vores børn oplever det. Og vores eget indre system mærket det osse. 

    5. Når du skælder ud, er det ALDRIG dit barn, der er ansvarlig for din reaktion. Den ligger helt og aldeles hos os voksne. Det er vores ansvar. Det er vores valg at hidse os op. Vi har et valg. Også selvom det i kampens hede kan føles som om, at vi ikke har. Så selvom du f.eks. er træt, presset eller stresset, må du klemme ballerne sammen, trække vejret en ekstra gang og derefter tale værdigt til dit barn. Alt efter barnets alder kan du sagtens sige “mor er træt, så vi må kun hoppe inde på værelset i dag”. Men hører barnet (stadig) ikke efter, er det ikke barnets skyld. Den vender jeg tilbage til om lidt.

    6. Vær opmærksom på, hvordan du overfor barnet giver udtryk for, hvad der er i orden for dig. Og hvad der ikke er i orden. Kender dine børn dig godt nok til at være trygge og bekendte med dine grænser? Eller er du inkonsekvent og utydelig? Får du forklaret, hvad er er ok/ikke ok på en forståelig måde overfor barnet? Får du pludselig nok – og så råber du op som en trold af en æske? 

    7. Jeg vil også gerne have dig til at overveje, hvilken forælder du gerne vil være overfor dit barn. Og mon du også lever det? Ofte er det nemmere at kommunikere og reagere mere konstruktivt, når vi er bevidste på, hvad det er vi gerne vil være eller have.

    Hvis du for eksempel gerne vil skabe et miljø rundt om dit barn, hvor der er tryghed, en god relation mellem jer, og hvor dit barn skal vokse op og udvikle sig til en voksen, der er i indre balance og kan skabe sig et godt liv. Ja så er det modstridende, at du skælder og smælder og dermed piller ved barnets dyrebare oplevelse af sig selv (barnets selvværd).

    Undersøg derefter følgende hos barnet:

    Som førnævnt er din skælden ud ikke barnets ansvar eller skyld. 

    Men hvis du ønsker at komme hele vejen rundt omkring, hvordan du kan skabe bedre situationer for dig selv og dit barn, er der nogle ting, du med fordel kan undersøge:

     

    1. Vær opmærksom på, om du stiller alderssvarende krav til dit barn. Krav som dit barn helst skulle kunne honorere. Klassiske eksempler på, hvordan vi voksne kan være for hurtige til at stille krav til vores børn er eksempelvis, når vi forventer, at de hurtigt lærer at sove på eget værelse, for hurtigt regner med, at de kan sidde helt stille omkring spisebordet eller alt for tidligt kan undvære vores nærvær og trygge favn, så de sidder meget alene med iPad’en eller opholder sig væk fra jer i institutionen i mange timer om dagen. 

     

    2. Glemmer du, at dit barn er et barn? Mange af os forældre hænger i en stram tidsplan 24/7. Det betyder, at vi ikke har ret meget tid at give af i en travl småbørnsfamilie. Så når dit barn ikke vil i tøjet, protesterer over at skulle sidde omkring middagsbordet, ikke vil sove “på kommando”, ja så bliver vi pressede. For vi har ikke rigtigt tid til andet end at være effektive.

     

    3. Se også på dit barn gang på gang sætter sig imod bestemte ting, som du vil have. Altså om I på en eller anden ofte tørner sammen. Selvom vores børn er vores børn, er de samtidigt individuelle skabninger, der allerede fra første færd har præferencer eller karaktertræk, der kan være i den stik modsatte ende af dit gemyt. Her er det en fordel, hvis du forsøger at afkode dit barn, så du twiste tingene lidt, så du skaber gode situationer for dit barn SAMTIDIG med, at du som voksen er kaptajn på skibet.

     

    4. Hvis du oplever, at dit barn ikke vil høre efter dig, kan du se på om, barnet i virkeligheden gerne vil have nærvær og kontakt med dig. Du har sikkert hørt “negativ kontakt er bedre end ingen”. Kort fortalt handler det om, at barnet råber på dit nærvær, din kærlighed, din opmærksomhed. I stedet har I udviklet en negativ relation, hvor du skælder ud og barnet modreagerer med at lave mere ballade. Det er her super vigtigt, at du tager ansvar for, at jeres barn/voksen-relation bliver rettet kærligt op igen.

     

    5. Se på om barnet er træt, overtræt, opkørt eller sulten. Et træt barn eller et sultent barn kan have vanskeligt ved at gøre sit bedste.

     

    6. Skift fokus. At skifte fokus er et genialt kneb, som virker på rigtigt mange børn. Det går i al sin enkelhed ud på, at når du står i en situation, hvor du kunne være tilbøjelig til at hæve stemmen. Kan du i stedet aflede barnets opmærksomhed hen på noget andet (men du skal gøre det helhjertet. Børn kan godt afkode en amatør) – “Aj, har du lige set den store edderkop, der sidder på ydersiden af vinduet der. Hvad tror du den laver? Skal vi google efter, hvad den kan lide at spise? Hvordan tror du, at den har lært at lave spindelvæv? Kan du komme i tanke om, hvilken superhelt er en edderkop?”. Nogle gange kan der ved hjælp af fokusskift ligefrem opstå fantastiske øjeblikke, hvor I hygger, lærer og er sammen.

     

    7. Undersøg om barnet er oprørt efter en konflikt i institutionen, er følelsesmæssigt påvirket af en situation, savner far eller mor eller er optaget af bekymringstanker. Barnet kan også være præget af hverdags stress og jag. Overordnet set handler det om, at børn ikke er tilstrækkeligt kognitivt udviklet til at sætte ord på deres følelser. Det betyder, at de kan vise bekymring, uro, stress, sorg, konflikter mm. gennem at være “uartige”.

     

    Så hvad gør du næste gang, at du føler trang til at skælde ud?

    Du stopper op. Ser på dit barn med størst muligt hjerte. Trækker vejret dybt. Vurderer om det her en kramp, du skal tage. Og hvis ja, hvordan du kærligt, bevidst og konfliktnedtrappende kan få dit barn til at gøre det, du ønsker. 

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Sansestærke børn

    Ulvetimen – hvordan kommer vi gennem den?

    Læsetiden er: 3 minutter

    Åh nej, så er der ulvetime igen!

    “Jeg vil ikk’ med! Jeg gider ikk’ tage skoene på! Det var MIG, der havde den først!! Jeg gider ikk’ spise det!! Jeg vil ha’ den!”

    Søskendeskænderier, råb, skrig, kasten sig i gulvet, gråd, frustration… er blot nogle af de reaktioner, børn kan have, når det er sidst på eftermiddagen. I supermarkedet, i garderoben i daginstitutionen, på vej hjem eller derhjemme.

    Og vi er nok mange forældre, der har stået midt i det hele og tænkt “hvad pokker gør jeg?”

    Jeg vil gerne dele min egen personlige checkliste med dig. Jeg har brugt den, når mine piger viste tegn på ulvetime. Og den er dejlig lige til – og har løst mange ulvetime-situationer gennem tiden 🙂

    1. Forsøg for at udelukke, at din barn er noget så simpelt som sulten, tørstig, har det for varmt, for koldt. Jeg havde eksempelvis gerne en lille bolle eller noget andet let mad med, som mine børn kunne tygge på, når vi gik ud af institutionen. På den måde kan man bedre styre barnets blodsukker, som er tæt forbundet med mange børn (og voksnes) humør.

    2. Er mit barn træt? Kan barnets reaktioner måske skyldes, at det er træt? Det kan være hårdt og intenst at gå i institution, fordi der sker noget hele tiden, når man går vuggestue eller børnehave – støj, børn, voksne, aktiviteter.

    3. Hvordan foregik vores morgen og afleveringen? Hvis den har været fortravlet, og har du ligefrem virket stresset og vred, kan barnet 

    Den kan nemlig godt sidde i kroppen på barnet og “aktiveres”, når du henter igen. Så tænk derfor også jeres morgen ind i dagens gode vibe.

    4. Hvordan henter du dit barn? Er du fortravlet og ikke giver dit barn ro og tid til at fase ud af sin dag i institutionen? Giver du dig tid i nogle minutter med at se, hvad dit barn laver og har lavet på stuen?

    5. Er dit barn for træt til at tage andre steder end direkte hjem? Eller…

    6. Hvordan bruger I tiden, når I kommer hjem? De fleste børn har brug for nærvær fra dig, når I lander hjemme. Brug 15 minutter med nærvær og øjenkontakt med dit barn. Lad indkøbsposer, madlavning og praktiske opgaver vente lidt. Det er tid givet godt ud, og hjælper barnet med at connecte med dig, og med at omstille sig til, at nu er det “hjemmetid”.

    7. Hvordan er din sindsstemning, når du henter eller når I kommer hjem? Børn mærker straks vores stemninger eller stress, og det giver sig udslag i, at barnet reagerer negativt. 

    8. Sidst men ikke mindst. Husk at

    børn ikke er ulvetime-agtige for at irritere os.

     

    De er det, fordi at de giver udtryk for, hvordan de har det. Og et “ulvetime-anfald” er deres eneste måde at vise dig det på.

     

    Pas på dit sansestærke barn

    ❤️  

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Kærlighed og parforhold

    Dating: Stop med at søge efter den perfekte partner

    Læsetiden er: 3 minutter

    Stop med at søge efter den helt rigtige 

    “Ham jeg leder efter skal være mindst 185 cm. høj, have god økonomi, være glad for at lave mad, have lyst til at købe hus tæt på mit gamle kvarter, være god i sengen, tage vare på sig selv og sit udseende, skal elske at rejse ligesom mig, ikke have alt for mange forhold bag sig, skal have lyst til at få børn inden for de første 3 år etc.”

    Listen over, hvad vi synes er vigtigt, at en ny partner skal være, kan være lang. For hvis han indeholder alle disse ting, SÅ har jeg fat i min Mister Perfect og Right.

    Jeg siger stop med at lede efter Mister Right!

    Men, Mette, hvorfor skal jeg dog ikke lede efter en, der rummer alle mine krav?

     

    Det er der flere årsager til.

    Når vi bruger meget tid på at søge efter bestemte kvaliteter, overser vi, at en potentiel partner med ANDRE kvaliteter, som faktisk kunne være interessant for os. Vi misser simpelthen chancen for at møde ham, ved at gå hardcore efter vores fastlåste og detaljerede “ønskeliste”.

    For det andet sker der noget med os mennesker, når vi konstant leder. Vi hæver ubevidst vores forventninger. Det har du måske set i de mange programmer i tv, hvor personer leder efter ny bolig. Som oftest har deltagerne enormt høje krav til beliggenhed, indretning mm. Så meget, at de på egen hånd ikke har formået at finde drømmehuset. Men når de får hjælp i programmet, får de samtidig realistiske øjne på, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre at få fat i. 

    Så kære dig, hvad er det så jeg siger?

    At du overhovedet ikke kan finde ham, der indfrier alle dine krav? At du ikke kan tiltrække din Mister Right? Nej, slet ikke. 

    Udfordringen er blot, at når vi konstant leder og tilmed leder efter en lang og meget fikseret liste, hæver vi ubevidst vores forventninger – og dermed chancen for jackpot. Ligesom de boligsøgende deltagere i eksempelvis boligprogrammet “Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed”-programmern. På en almindelig indkomst er det ikke sandsynligt at få en bolig tæt på Rådshuspladsen, med 5 værelser, stort køkken-alrum, egen p-plads og altan til begge sider. Men vi låser os fast på vores ønskeliste. Og kan have svært ved at tænke ud af boksen. Og kan ende med ikke at komme nogle vegne – hverken i jagten på boligen eller manden.

    Når forventningerne til HAM bliver næsten umuligt høje og urealistiske, bliver det også enormt svært for en potentiel mand, vi møder, at indfri vores krav. Han får ikke en chance for at vise, at han måske har det, som der skal til for, at I skal lykkes. For uanset hvem han er, vil han aldrig helt være god nok, fordi han ikke matcher vores ønskeliste 100%.

    Så hvordan kan DU møde HAM… samtidig med at du skruer ned for dine krav – de helt rigtige steder?

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Kærlighed og parforhold

    Er du blevet hans mor?

    Læsetiden er: 3 minutter

    Hvor er jeg træt af at være hans mor!

    Sådan lyder det ofte, når jeg hører moderne kvinder snakke om deres mænd.

    Og hvis vi skal være helt ærlige, så lyder det også virkelig usexet!

    Hvorfor kvinden ender med at sidde med en følelse af, at hun måske har 2 børn OG et ekstra barn, nemlig hendes partner, kan der være flere årsager til.

    I virkeligheden handler det om at få bremset op, når vi oplever, at det ikke længere er så balanceret i vores parforhold. For en ubalance vokser sig til en utilfredshed, der i sidste ende bliver slidsom og tager livet af parforholdet.

     

    Så hvad kan vi gøre for at smide morrollen overfor vores partner.

    Ja, først og fremmest handler det om at se på os selv. Er der steder i vores parforholdsrelation, hvor vi kommer til at agere mor, barnepige og bedrevidende overfor vores partner?

    Er der steder, hvor vores perfektionisme og kontrol-gen kommer til at styre familiens dagsorden? Hvor det er dig, der er kommet til at tage føretrøjen på så mange steder, at din partner stille og roligt har lagt sig fladt ned og ladet dig styre alt lige fra børnenes tøj, indkøb, legeaftaler, opdragelse, sengetider, hvem der er tid til at ses med i weekenderne, hvornår din partner skal have besøg af bedste-kammeraten, hvordan terrassen skal indrettes – og farven på badeforhænget? Lav evt. selv din egen liste.

    Når der opstår ubalance i vores parforhold, sker der ofte også noget med den vigtige tiltrækning mellem os. Vi bliver ikke tiltrukket af ham, vi lige har givet en verbal mor-overhaling for ikke have købt persille med hjem (selvom vi både skrev det på sms OG sagde det i morges inden farvel).

    Når vi over tid ikke længere føler overskud eller lyst til at mærke tiltrækningen til vores partner, bliver det farligt. For det er tiltrækningen, der skal være limen i de perioder, hvor tilværelsen måske føles lidt op ad bakke. 

    Derfor er det super vigtigt, at vi stopper op og ser os selv udefra. Er der noget, vi selv kan ændre? Er der uhensigtsmæssige vaner, som vi gang på gang kører af på vores partner, fordi det er så indgroet, at vi tager teten, gør det selv, fordi det er lettest, og vi ved, hvordan det skal gøres hurtigt og nemt og sikkert?

    Dernæst er det en god idé at involvere vores partner i vores opdagelse. Fortæl ham, hvis du har fået bevidsthed på, at du har områder, hvor du gerne vil ændre dig. Og fortæl, hvis der er områder, hvor du virkelig har brug for, at I ændrer jeres “arbejdsgange”. Hvor du super gerne ville, at han ville bidrage til mere fælles. 

    Fortæl ham hvad det gør ved dig, når jeres relation ikke virker (og at du derved er kommet til at agere mor for din partner), og fortæl hvad det vil gøre ved dig, hvis I fik balancen tilbage. 

     

    Lad det blive et fælles projekt, hvor I sammen finder tilbage til dengang, hvor jeres forhold smagte mindre af mor-søn… og langt mere af mand-kvinde.

    ❤️❤️❤️Opbyge

  • Skab personlige forandringer

    Sådan forlader du følelsesmæssigt en relation

    Læsetiden er: 3 minutter

    Sådan siger du farvel til en relation

    At blive forladt – eller at træde ud af en relation – er ikke altid nemt. 

    Jeg kender mange, der har haft lange og pinefulde perioder i deres liv, fordi de enten gik fra eller blev gået af deres partner. Og det er faktisk ikke nødvendigvis så meget lettere, hvis det er os, der tager beslutningen.

    Uanset omstændighederne i dit brud er det vigtigt, at du gør følgende:

    Acceptér. Giv slip. Forstå. Se meningen.

    “Nej, jeg vil da ikke! Jeg vil kæmpe. Vi, vores forhold, vores familie, vores historie er ikke noget, man bare smider væk. Intet giver mening, hvis man bryder et forhold eller en familie op”.

    Men kære dig, i modstand vinder ingen. Og vi er i modstand, når vi ikke accepterer tingene, som de er.

    Så når vi siger, at vi vil kæmpe (selvom han er usund at være sammen med. Eller selvom han faktisk er gået), så bruger vi vores energi forkert. For vi bruger den ikke på det, som rent faktisk er.

    Så hvad skal du gøre i stedet:

    Du skal acceptere. Jeg ved det er svært. Jeg har selv været der. Med parforhold, familie, børn. Hele pakken. Bang! Pludselig var jeg single, eneforældre og boligsøgende.

    Men i stedet for at kæmpe skal vi give slip. Slip på det krampagtige (og forståelige) hårde tag i en drøm om det, der var eller det, vi ønskede det var eller kunne blive. For fakta er, at det er slut.

    Og at det er slut, er en vigtig lære at forstå. En lære som vi kan bruge til at komme videre af. Når vi forstår, at det er slut, bringer det helende ro med sig.

    Ved at forstå at det er slut, giver vi os selv mulighed for at se, at det skete var uundgåeligt. Der var en mening med bruddet. Det er ikke meningen, at vi skal være sammen med en, som ikke vil være med os. Som måske ikke er god for os. Måske har I været sammen længe, måske har I etableret jer som familie – med hus, børn, økonomi og svigerfamilie Måske føles det som om, at du nærmest er vokset op sammen med ham. Måske føler du, at du knapt er nogen, uden ham (og jeres familie)? Måske er I ret nye, men du føler stadig, at I giver op for hurtigt og for let?

    Uanset hvordan I er nået hertil, til bruddet, er den ypperste læring i alt dette at lære at forstå.

     

    Jeg ved, at det kan lyde provokerende. Men i virkeligheden handler det mest af alt om at kunne se meningen med det skete. For der ER en mening.

    Og meningen er, at det ikke er meningen, at vi skal være sammen med en, der er usund for os, som gør os ulykkelig, som dræner vores indre, gør os usikre og energiforladte. Du skal ikke være sammen med en, der ikke vil dig. Som kigger andre steder hen.  Som ikke kan eller vil give dig det, som du behøver for at trives i en relation. 

    Når vi forstår og ser meningen i bruddet som “det i virkeligheden eneste rigtige for dig” – at vi bliver “sat fri” til at søge efter noget andet, som matcher langt bedre til os.

    Lige dér falder alt på plads – også selvom det kan gøre forbandet ondt i nuet – og lige dér kan vi sige farvel til en relation. Med følelserne i god behold.

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12