• Hvorfor gifter narcissister sig
    Den Skjulte Narcissist

    Hvorfor bliver narcissister overhovedet gift?

    Læsetiden er: 3 minutter

    Du ved sikkert allerede, at narcissister ikke er i deres parforhold af ægte kærlighed. Måske har du selv oplevet det på egen krop. Deres love bombing. Deres “Prinsen på den hvide hest”-adfærd. Deres “vi er soulmates”-snak.

    Du ved sikkert også godt, at det hele bare er ren skuespil. At en narcissist i virkeligheden har ekstremt svært ved følelser, at være noget for nogen, at være tro, ved at være i et fællesskab.

     

    Så hvorfor gifter de sig egentligt?

    Når de nu ikke elsker deres partner. Hvorfor nøjes de bare kunne med at date, komme lidt sammen med først en, og derefter en anden. Hvorfor smide energi, penge og tid efter et bryllup og ægteskab, når de ikke elsker personen, de står overfor ved altret?

     

    Der er forskellige grunde, som intet har med dig (som partner eller som person) at gøre…

    Et bryllup og efterfølgende ægteskab ser godt ud i mange kulturer. Og en narcissist er kendt for at være optaget af, hvordan han tager sig ud i forhold til omverdenen. Han er imageorienteret. Og et bryllup ser godt ud både i omgangskredsen og på de sociale medier. 

    Et bryllup er groft sagt et “show” og per definition et håndgribeligt bevis på, at man er lykkelig, at man er attraktiv og normal (at der er nogen, der elsker os, vil have os). Et bryllup og ægteskab er her narcissistens måde at vise (og overbevise) familie, venner, bekendte, kollegaer osv., at han netop er NORMAL.

     

    Narcissister er tomme indeni. De har enormt brug for andre til at forsyne deres indre. Derfor er narcissisten under overfladen enormt bange for at være alene. Bange for at blive forladt. Bange for at løbe tør for forsyning. Et ægteskab skal være med til at sikre ham mod ensomhed, da hans partner vil være mere committet i ægteskab, fremfor da de blot var kærester. 

    At blive gift kan også betyde, at narcissisten har sikret sig adgang til en kvinde, der kan agere papmor til hans delebørn. En narcissist udvælger ofte den ny kone efter hendes lyst til at være med til at underholde og passe hans børn, når de er hos ham. Den skjulte dagsorden er således, at han med tiden lader hendes om at tage sig af børnene, så han slipper for at være ansvarlig overfor sine børn. Og i stedet bruger sin tid på sig selv, lange arbejdsdage, dyrke sin hobby, være med vennerne osv.

     

    Et ægteskab kan også være narcissistens måde at sikre sig konstant forsyningopmærksomhed og spotlight i en lang periode fremover – fremfor blot at være kæresteforhold, da der kan være mere “ustabil”, da det alt andet lige er nemmere at skilles, når man blot er kærester. At blive gift betyder, at narcissisten kan sikre en større krog i sin partner. At blive lovmæssigt smedet sammen betyder nemlig, at det kan være sværere at komme ud af forholdet. Mange partnere til en narcissist fortæller, at de pludselig stod langt dårlige stillet efter, at de blev gift – og gerne ville ud af ægteskabet igen. Narcissisten har som regel taget en masse forholdsregler, der gør det vanskeligt for partneren at få en fair skilsmisse.

     

    Et ægteskab kan også give narcissisten mulighed for – helt uden at skulle gøre sig særlige anstrengelse – at sikre sig noget så banalt som et sted at bo, en base som fungerer som den skal, fordi hans kone er den, der optaget af at skabe et rart og velfungerende hjem.

    Narcissisten kan også se helt lavpraktiske økonomiske fordele i at indgå ægteskab, da det ofte er dyrere at bo alene end være to om udgifterne. Og samtidig har narcissisten ikke noget på spil, skulle ægteskabet gå i opløsning. Narcissister er nemlig kendt for at være rovdyr, når det gælder bodelinger i skilsmissesager. 

    Sidst med ikke mindst bruger narcissisten også et bryllup (som regel hurtigt efter hans en skilsmisse) som hævn. Han vil demonstrere overfor sin ekspartner og omverdenen, der har været vidne til hans skilsmisse:  “se, jeg har fundet en, der er bedre end dig/hende eksen. Se der er andre der rigtigt gerne vil have mig, så det er ikke mig, der er noget galt med. Det er min eks“.

    I princippet er der lige så mange grunde til, at en narcissist gifter sig, som der er narcissister. Men alligevel er der en fællesnævner for dem alle: en narcissist gør ikke noget – ikke engang at gifte sig – uden, at han får personlig gevinst ud af det.

     

    Har du mistanke om, at din partner er eller ekspartner var sammen med dig af nogle af disse årsager? ❤️