|
"Det er nok, fordi jeg ikke er særlig interessant". "Det er sikkert fordi, at hende den anden er meget pænere end mig". "Det er nok fordi, jeg bare er kontorassistent"...
Overbeviser du også dig selv om, at du ikke er god nok, sjov nok, pæn nok osv. hvis f.eks. din bordherre ikke skænker dig mange øjeblikke? Særligt vi kvinder er fantastiske til at give os selv skylden.
Kommunikationscoach Rikke Dinnetz har et godt råd til, hvordan du tackler situationer, hvor du føler, at det er "din skyld". Tag nu fornævnte situation - du sidder til et middags- selskab, og inde i desserten har du stadig knapt set ansigtet på din bordherre endnu. Han er meget mere interesseret i sin borddame til den anden side. Rikke Dinnetz forklarer, at vores syn på os selv, styrer hvordan vi tolker vores omverden.
Hvis du går til fest med over- bevisningen "jeg er ikke værd at elske", så vil du bekræfte dig selv i, at du ikke er god nok, pæn nok - at det er dig, den er gal med. Men her råder Rikke Dinnetz dig i stedet til at sige følgende til dig selv:
"Sikke en kedelig fest. Jeg tager hjem."
"De er sikkert nogle dejlige mennesker, men jeg connecter ikke rigtig med dem. Fred med det, jeg tager hjem."
"Det var da uhøftligt af min sidemand ikke at konversere med mig, men værst for ham/hende."
"Pyt, min sidemand er nok blevet helt vild med hende ved siden af. Godt for dem."
"Jeg smutter hen og taler med nogle andre, når vi har spist, og øver mig indtil da i at være ok med at sidde her og ikke tale med nogen lige nu."
Når du får vendt billedet inde i dit hovedet, vil du opdage, at der er andre måder at kommunikere med dig selv på. Alt i denne verden er ikke din skyld, og det er ikke dig, der skal fikse alt. Du vil i stedet opdage, at hvis du vil, kan du vælge at se situationer anderledes an og indse, at livet bliver lidt lettere, når du er ok som du er.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kilde: Selvudviklingbogen
Lykkelig nu af kommunikationscoach Rikke Dinnetz
|
|
 |
|