Tilmeld dig Kvindeuniversets nyhedsbrev og modtag inspiration til din hverdag, bolig, børn og livsstil
Aktuelt på Kvindeuniverset
Gaveguide til børn >>
Gaveguide til ham >>
Gaveguide til hjemmet >>


Mest læste
Slip sukkertrangen
Slip sukkertrangen
Få smukke og bløde læber med INSTANT LIP THERAPY fra Beauté Pacifique
Bløde og
glansfulde læber
Hjælp til hår der kruser i fugtigt vejr
Kruser dit hår også?









Mest læste
Masser af tilbehør af Charlotte & Ida Grønlykke

Holder du lige øje med mit diadem? - Så passer jeg hverdagen imens af Julia Lahme

Travle kvinders guide til mere tid af Dorthe Rindbo
Her er du: forside > kvindeliv > psykologi > få et bedre selvværd

tilbage til psykologi

Af coach Pia Christensen

Bliv bevidst om, hvad der spænder ben for dit selvværd.

Et godt og solidt selvværd er nøglen til et kvalitetsfyldt liv. Ligegyldigt hvad du drømmer om eller længes efter at opnå og fylde dit liv med, blegner det hvis den indre oplevelse af selvværd halter. Der er stor og afgørende forskel på selvværd og selvtillid. En god følelse af selvtillid opstår når du hviler i, og tror på at det du gør, det er du god til og har succes med. Med selvtilliden i orden er det nemmere at påtage sig nye udfordringer, ud fra troen på og erfaringen med at det nok skal gå godt.
Få et højere selvværd. Kvindeuniversets coach Pia Christensen giver gode råd og øvelser
En god følelse af selvværd
opstår og hviler ud fra en dyb følelse og indre oplevelse af at den du er, er god nok. Selvværd beror ikke på din gøren, men på din væren. Du har værdi, alene ud fra det faktum at du er til. Hvis du f.eks. ikke udfører en opgave tilfredsstillende, er det normalt at opleve at selvtilliden kan lide et knæk. Spørgsmål som, er jeg dygtig nok, har jeg de fornødne ressourcer og viden til rådighed melder sig.

Når man hviler i et sundt selvværd, vil det at "fejle" udløse tvivl om man virkelig er i stand til at løse opgaven, uden en medfølgende oplevelse af at være forkert som person. Når det halter med selvværdet, vil man samtidig mærke en følelse af ikke at være god nok, ikke bare til opgaven, men generelt som menneske. Og det gør ondt. Det rammer ind i en grundlæggende frygt, de fleste af os bærer rundt på: Er jeg god nok, er jeg værd at elske, hvis jeg bare er mig selv. Lavt selvværd udløser følelser af forkerthed, skyld, skam, usikkerhed, tvivl og frustration. Adfærdsmæssigt kan det opleves som vanskelighed med at sætte ord og handling på sine grænser og behov. Pendulet kan svinge fra at blive en dørmåtte med alt for pleasende adfærd til aggressiv kortluntethed.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Hvad kan du gøre for at højne dit selvværd?
Selvværd skal passes og plejes for at trives og blive ved med at trives og blomstre. Det gode er at øvelse gør mester.


1) Tag ansvar for dig selv og tag en beslutning.
Der er ikke andre end dig selv, der kan arbejde med dit selvværd. Det er en proces som kan støttes og hjælpes på vej af fx at gå i terapi eller indgå i en anden form for udviklingsproces. Når det er sagt, er det i sidste ende dit eget ansvar. Du kan sammenligne det med at gå hos en diætist når du vil tabe dig, det er en støtte, men det er kun dig der har ansvaret for hvad du spiser.


2) Gør det ubevidste bevidst - sæt lys på dine tanker og din indre dialog.
Du har op til 60.000 tanker om dagen. Kvaliteten af disse tanker er afgørende for din livskvalitet. Størstedelen af tankerne er ubevidste. De kører i baggrunden, lidt ligesom musikken i indkøbs-
centeret. På nogle indkøbsture generer musikken dig, andre gange ligger du ikke mærke til den. Hvad er alle de tanker, som du ikke er bevidst om, fyldt med? Ofte er de fyldt med en hård, kritiserende stemme. En indre dialog der gentager alt dét, du skulle have sagt, hvorfor de andre sagde det de gjorde, hvad du burde og skulle, nedsættende tanker om dit udseende, din vægt, din væremåde. Jo mere du bliver bevidst om dine tanker, jo mere power har du til at arbejde med dem og deres indhold.


3) Mød dig selv med forståelse og omsorg.
Når du begynder at blive mere bevidst om dine tanker og opdager hvad de indeholder, er det vigtigt at du ikke begynder at tænke nye tanker, hvor du nu kritiserer dig selv for alle dine negative tanker. Dette sted i processen er et vigtigt springende punkt. Du øver dig og ingen er mester i noget de lige har taget hul på. Mød dig selv med nysgerrighed, anerkendelse og vigtigst af alt: ikke-dømmende. Når du opdager og bliver bevidst om din indre, kritiserende stemme, så konstater at der var den, nu har du rent faktisk sat lys på den og anerkend dig selv for den opdagelse. Du kan ikke ændre noget du ikke er bevidst om, så denne opdagelse kan du vælge at vende fra: "Øv, der gjorde jeg det igen, jeg lærer det aldrig" til "der opdagede jeg det, godt gået". Tricket er her, ikke at forsøge at overdøve de negative tanker med positive, men i stedet være med de tanker der er. Observerer dem. Alt hvad du observerer, vil forandrer sig, samtidig med det giver dig information om hvad det er der foregår.


4) Brug din vejrtrækning, kom ned kroppen og opdag nuets kraft.
Når tankerne vanemæssigt kører der ud af, kan du bruge din vejrtrækning som redskab til at komme mere tilstede i din krop og i nuet. I nuet er du bare. Uden forstyrrende tanker om hvad der skete i går eller hvad der skal ske i morgen. Én dyb, bevidst vejrtrækning sender dig lige ind i nuet. 2-3 sekunder hvor du giver slip på dine tanker og indre krav. Beslut dig for at give dig selv nogle, dybe, nærværende vejrtrækninger i løbet af dagen. Gør det til vane, som følgesvend til de dybe vejrtrækninger, at give dig selv anerkendelse. Anerkendelse for at vælge at arbejde bevidst med dit selvværd, ikke fordi du har gjort noget for at fortjene det, men simpelthen fordi du er dig, du er unik og du er menneske.

For de af os, der ikke er opvokset og kommet gennem barndommen med et sundt, naturligt selvværd, er det at højne og vedligeholde selvværdet et varigt bevidsthedsarbejde.

  << Gå til forsiden
  << Gå til psykologi


Kvindeuniverset - dit online magasin med daglig inspiration og nyheder om bolig, børn og livsstil

kvindeliv

børneliv

familieliv

boligbazar

gode hjemmesider

bøger og blade

messer

brevkasser

gaveguide

Kvindeuniverset.dk