Her er du: forside > familieliv > familien > bonusforældre



At blive en del af en ny sammenbragt familie kan være en stor udfordring for både børn og voksne. Nye vaner, nye personligheder, nye måder at gøre tingene på.


Familieterapeut Jesper Juul, kendt fra et utal af tv-udsendelser omkring børneopdragelse og familierelationer, giver i sin bog Bonusforældre en håndsrækning til alle de familier, der lever i en sammenbragt familie - en bonusfamilie. En familietype som adskiller sig fra den biologiske familie på flere områder, og som rummer både muligheder og faldgruber.


I bogen får du eksempelvis tips til, hvordan den første kontakt til bonusbørnene tages bedst muligt til gavn for alle parter på både den korte og den lange bane. Jesper Juul påpeger også, at et godt forhold til bonusbørnene bør baseres på realiteter og rationalitet og ikke en romantisk forestilling om, at alle straks falder hinanden om halsen, blot fordi mor eller far er stormende forelsket i en ny partner. Med andre ord, kærlighed er ikke nok. En bonus-
familie kræver slid, overskud og viljen til at finde det bedste frem i dig selv som bonusforældre.


I Bonusforældre lægger Jesper Juul ikke skjul på de vanskeligheder en bonusfamilie kan komme ud for, men han understreger også at bonus-
familien kan blive en gevinst for både voksne og børn og tilføre familielivet nye perspektiver.


Bogen kan bestilles her


Bonusforældre af familieterapeut Jesper Juul. Inspirerende og brugbar guide til sammenbragte familier



  << Gå til forsiden
  << Gå til familien


Kvindeuniverset - dit online magasin med daglig inspiration og nyheder om bolig, børn og livsstil

kvindeliv

børneliv

familieliv

boligbazar

gode hjemmesider

bøger og blade

messer

brevkasser

gaveguide

Kvindeuniverset.dk