|
 |
 |
|
Vi har samlet nogle af de bedste bøger om indretning af børneværelset, sjov og leg i børnehøjde pirater og prinsesser. |
|
|
|
Vokser kartofler på træerne?
Forfatter: Sabine Rahn
Forlag: Tubine Forlaget
Bogen kan købes her
Findes der kartofeltræer? Svømmer fiskepinde i havet? Høster vi grøntsager i supermarkedet? Liva og Mathias er nysgerrige, for de skal snart til høstfest i børnehaven. Så vil de gerne vide, hvor mælken kommer fra, hvordan man laver spaghetti og vingummibamser, og hvorfra vi får juice og honning.
I bogen følger man processen fra landmand til fabrik og fra fabrikken videre til supermarkedet.
En spændende og lærerig bog om, hvor vores mad kommer fra. |
|
Cirkeline bliver til NYHED!
Forfatter: Hanne Hastrup
Forlag: Høst & Søn
Bogen kan købes her
Cirkeline har fødselsdag og i anledning af, at det 40 år siden, at en af dansk børnekulturs mest slidstærke figurer udkom på bog, udsendes jubilæumsudgaven Cirkeline bliver til, der bygger på den gamle, røde Cirkeline-bog, men nu foreligger i nyt format og i farver målrettet nutidens Cirkeline-kernepublikum: de 2-5årige.
Bogen fortæller historien om, hvordan tegneren opfandt Cirkeline, der hurtigt fik sit eget liv på skrivebordet med en tændstikæske som seng. Et par dejlige, skægge og osteglade mus blev Cirkelines bedste venner og har fulgt hende lige siden i mange tegnefilm spillefilm, cd´er og diverse spil.
Cirkeline, Frederik og Ingolf er fortsat megapopulære blandt danske børn og har overlevet i mængden af Disney-figurer. |
|
Tæl til 5
Forfatter: Lena Lamberth
Forlag: Lamberth
Bogen kan købes her
Lær at tælle til 5 i denne sjove søde billedfortælling med de 5 små venner. Det er aften og tid til at sove, men hvem skal ligge i sengen, og er der plads til alle?
Skøn bog for de mindste om alle børnenes favoritdyr. |
|
Hvordan elefanten fik sin lange snabel og andre fortællinger
Forfatter: Rudyard Kipling
Forlag: Høst
Bogen kan købes her
Kiplings dyrefortællinger er blandt de mest elskede børnelitterære klassikere. Nogle af danmarks bedste tegnere har illustreret historierne om, hvordan dyrene i tidernes morgen fik deres forskellige karakteristika og personligheder.
Jan Mogensen har tegnet, hvordan elefanten fik sin lange snabel. Lilian Brøgger fortolker, hvordan næsehornet fik sin runkne hud. Jon Ranheimsæter har taget sig af historien om, hvordan hvalen fik sin snævnre hals, og Ursula Seeberg har tegnet, hvordan dromedaren fik sin pukkel.
I denne bog er de fire historier samlet i en veloplagt oplæsningsbog for hele familien. |
|
Godmorgenhistorier
Forfatter: Lars Daneskov
Forlag: Politiken
Bogen kan købes her
Lars Daneskov er ude i en mission: Han vil ikke bare fortælle gode historier. Han vil også lave stress-morgener om til rolige og gode morgener i de danske småbørnsfamilier ... intet mindre. Og oven i købet en mission bygget på egne erfaringer og egen praksis. Som far til fire har han taget sin tørn med børn der skal op, skal i tøjet, skal i skole, skal i børnehave, skal i hak.
Men for et par år siden besluttede han sig til at stille vækkeuret ti minutter tidligere end ellers. Det gav tid til at vække børnene ved at fortælle dem en godmorgenhistorie. Og det har han gjort siden. Det er ikke altid, børnene hører begyndelsen af historien. Men langsomt begynder de at lytte med bag øjenlågene, og når historien er slut, er børnene ikke bare vågne. De har som regel også både smilet og grinet. Og når man først har grinet og været i godt humør, er det faktisk meget svært bagefter at blive sur eller morgengnaven.
Derfor er det her ikke bare syv historier. Det er et anderledes bud på, hvordan børnefamilierne også kan starte dagen derhjemme, så morgenstund måske kan få lidt ro og smil i mund. |
|
Heltemod og kragelor BESTSELLER
Forfatter: Josefine Ottesen
Forlag: Høst
Bogen kan købes her
Den første historie om Ask, Birk, Ella og alle de andre hullerikker fra Syvstammetræet. En højtlæsningsbog skrevet i børnehøjde, fyldt med eventyr, humor og de skønneste eder og forbandelser. Bogen er forsynet med cd (mp3) - oplæsning tilsat lydeffekter. |
|
Min mormors gebis
Forfatter: Jakob Martin Strid
Forlag: Borgen
Bogen kan købes her
Jakob Martin Strids Min mormors gebis står allerede på hylden på flere tusinde børneværelser - men nu kommer den i en udgave, der faktisk kan være på hylden. Min mormors gebis bugner af mundrette rim og poetiske tegninger om bl.a. flyvefisk over Vesterbro, medisterminister Fister og de norske nudister, dyrenes konge, der holdes i bur - og ikke mindste et komplet araberkomplot, der gik ud over en rabarberkompot.
Anmelderne sammenlignede ved udgivelsen Min mormors gebis med Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olsens klassiske ABC. En bog, der kan skabe glæde blandt både små og store - i alle aldre. |
|
Den høje legebog
Forfatter: Carsten Lingren
Forlag: Borgen
Bogen kan købes her
Den høje legebog gennemgår mange af de gamle børne- og sanglege, der stadig spreder glæde i skolegården eller på familieskovturen. Her er fx ståtrold eller bro bro brille samt nogle af de børnelege, der for længst er gået i glemmebogen, men blot venter på at blive genopdaget. Desuden er der lege, der er knyttet til årets højtider og fester fx at slå katten af tønden eller at trante æg til påske. |
|
Børnenes fester - året rundt
Forfatter: Katrine Klinken
Forlag: Politiken
Bogen kan købes her
Fastelavn, påske, sankthans, halloween, jul og mange andre dejlige traditioner. Bogens fokus er familiens traditioner ved årets højtider, de der har overlevet, så en moderne familie kan bruge dem. Børn glæder sig til fastelavn, årets første skovtur eller jul - og det behøver ikke være et ræs, for mange børn er glade for enkle aktiviteter og lege.
Børnenes fest giver ideer til familietraditioner med lege, aktiviteter, pynt og madopskrifter. |
|
Prinsessekogebogen
Forfatter: Katrine Klinken
Forlag: Politiken
Bogen kan købes her
Prinsessekogebogen er for alle små prinsesser, feer og alfer, der vil feste og spise eventyrligt. Her er idéer til fødselsdagsfester, hyggelige stunder, udklædning, pynt og forslag til, hvordan I kan holde en ægte prinsessefest. |
|
Kids Rooms
Forfatter: Margaret Sabo Wills
Forlag: Pottery Barn Kids
Bogen kan købes her
Skøn og inspirerende bog om alt til indretning af børneværelset og børnehjemmet. Flotte fotos, tips, trends og herlige ideer. |
|
Børnefilt
Forfatter: Gry og Sif Højgaard
Forlag: Klematis
Bogen kan købes her
Søstrene Gry og Sif kendes af mange for deres farverige filtmodeller, som kan købes over hele landet.
Filten mødte de for nogle år siden i Nepal, og det blev begyndelsen på et sandt eventyr. I denne bog giver de forslag til modeller, man selv kan lave - både til og sammen med børn. |
|
Drømmeværlset
Forfatter: Frederikke Aagaard
Forlag: Politiken
Bogen kan købes her
Drømmeværelset - gør det selv, gør det sjovt at lave sit værelse om. Bogen er propfuld af gode tips og tricks til, hvordan man laver sig et nyt værelse. Det er ikke svært og så koster det ikke en formue. Du kan fx lære at gøre en gammel stol moderne, sætte tapet på dit skab og hænge lamper op i hyggekrogen. Bogen giver nye ideer til udsmykning, lamper, borde, reoler, skabe, billeder osv. |
|
101 børneideer
Forfatter: Nicoline Olsen og Signe Wenneberg
Forlag: Politikens Forlag
Bogen kan købes her
Inspirende bog med 101 ideer til udklædninger, skattejagter, pynteting, klippeklister, kagebagning, julepynt, insektjagt, påskeæg og meget mere. |
|
Children's Rooms
Forfatter: Joanna Copestick
Forlag: Conran Octopus Interiors
Bogen kan købes her
Uanset om du vil indrette børneværelse eller gøre din have børnevenlig, så giver Children´s Rooms dig skøn inspiration til, hvordan du kan lave om og indrette, så resultatet bliver både smukt, praktisk og børnevenligt. |
|
|
|
|
|
|