|
"Moar, få ham til at holde op! Ludvig må IKKE lege med mit legetøj. Skrid så!" Eller måske kender du scenariet med en syngende lussing i ansigtet på 1-årlige Mathilde fra hendes næsten 4-årige storesøster.
Mange forældre ser det som en uundgåelig periode i børnenes opvækst, men det behøver ikke være sådan. Og nogle gange kan det udvikle sig til søskende-jalousi, som desværre kan forfølge børnene op gennem livet.
Søskende-jalousi handler i al sin enkelhed om, at barnet er blevet usikker på, om mor og far stadig elsker mig lige så højt, som da vi kun var 3 i familien. Men som forældre misforstår vi ofte hensigten bag det ældste barns reaktion. Storesøster/storebror ønsker nemlig ikke at skade den mindre søskende - for sagens kerne er jer, forældrene!
Dét barn som blevet storesøster eller storebror gennemgår en stor ændring i sit liv. Alt er vendt op og ned, ikke mindst har mor og far nu også et barn mere. Og en del af reaktionen på dette kan være jalousifølelse, der som førnævnt retter sig imod forældrene. Reaktionen der ses som jalousi er i virkeligheden barnets ønske om at få forældrenes kærlighed.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
REAKTIONSMØNSTRE
Børn reagerer forskelligt, når et nyt familiemedlem kommer til, og de bliver "den store".
Reaktionen hos mindre børn er ofte at prøve at blive baby igen. Det kan måske ikke længere selv gå på toilettet, tage tøj på, vil mades, vil gerne bruge sut igen eller begynder at tisse i bukserne.
Her er bedste råd at lade barnet være baby for en stund. Det er en fase, som sjældent varer særligt længe. De skal blot sikre sig, hvordan det føles at være lille, og om I stadig elsker dem. Det er vigtigt, at barnet for lov at vise sine følelser, at vise at det føler sig overset. Se det som en mulighed for jer forældre til at kunne hjælpe jeres barn til at tackle dets følelser og forsikre barnet gennem jeres adfærd og reaktion, at det er elsket.
Reaktionen hos større børn kan være alt lige fra irritation over mindre søskende til råben, slåskampe eller ændret adfærd som indadvendthed, udfarende adfærd eller andre ændringer, som viser, at barnet er utrygt.
Tag den store med i så mange gøremål, som han/hun har lyst til. Når den lille skal skiftes, kan den store sidde ved siden af og række dig bleen. Når den lille får mad, kan den store fint sidde ved siden af og få sig lidt at spise også og hygge sammen med jer. Undlad at bebrejde den store, hvis han reagerer med søskende-jalousi. Prøv istedet at hjælpe ham med at sætte ord på hans følelser: "Du er træt af, at jeg ikke kan lege med dig lige nu" eller "Du kan ikke lide, at lillesøster sidder hos mig nu". På den måde anerkender du den stores følelser, og sender et signal om at du forstår ham og er opmærksom på ham.
Tilbring tid alene med den store. Tag på legepladsen, i en forlystelsespark eller noget helt tredje, som den store holder af UDEN den mindste søskende. På den måde får den store tid og ro alene med mor eller far, og dét betyder meget i forhold til barnets vished om, at mor og far stadig elsker mig.
Giv ofte udtryk for, at det store barn er elsket og værdsat. Kram, tilkende-
givelser og tid sammen er guld værd.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
DELEBØRN
Husk også at delebørn kan opleve søskende-jalousi. Det kan være meget svært at forstå og kapere, at halvsøskende må bo hos mor eller far hver dag, mens man selv kun ser sin mor eller far hver anden weekend. Her er det også vigtigt at vise, at du som forældre forstår, hvad dit barn går igennem følelsesmæssigt. Og igen er det er en god idé at lave ting alene med dit barn, så det føler sig eksklusiv, særligt og elsket af netop dig!
|
|
 |
|
